One hand in the cookie-jar

[Trescott Roden]

"Godt." Var det eneste svar Scott kunne komme op med. Han kunne slet ikke fatte at Mattheus ville gøre dette mod Alyxia, og det værste var at han virkede total ligeglad. Hvordan kunne han bedrage Alyxia på denne måde? "Jamen hvor er jeg dog glad for at I to så sammen kan løse verdens problemer." Mumlede Scott med en let hovedrysten. "Og ja Matt det havde måske været en fair deal hvis hun havde ventet 4 dage, eller uger. Men 4 år?" Scott slog atter lidt ud med hånden. "Jeg blander mig ikke så længe du fortæller hende sandheden." Sagde Scott og så lidt hårdt på Matt, "Aly er min ven, og en del bedre en af slagsen end du tilsyneladene har været, så jeg beklager Mattheus, men min loyalitet er overfor hende, ikke for dig." Scott havde altid støttet Matt og prøvet at gøre sit for at styrke Matt og Alys forhold, hvilket han bittert fortrød nu. "Ja naturligvis, tillykke med det." Sagde Scott koldt og sendte Matt et lygegyldigt blik. At høre Mattheus sige at han ville gå op og hygge med Zachary gjorde ondt, mest fordi en del af Scott så brændende ønksede at det kunne være ham selv der gjorde det. Scott største drøm havde altid været at få en familie. Nu havde han en søn, men sønnen kunne bedre lide hans bedste ven, fordi det havde været ham som var involveret, Scott hadede det! At Raquel var havde været forelsket i ham overraskede ham faktisk, han havde ikke set det dengang. "Så du valgte at holde mig udenfor fordi jeg sagde et forkert navn." Konstaterede han tørt. "Nej det har jeg fattet," svarede han og så koldt til som Matt kyssede hende, alt i ham vendte sig, det var kvalmende, fordi han vidste at Aly sad ganske uvidende derhjemme. Scott fugtede sine læber som Matt gik op ovenpå. "Ja jeg har virkelig lyst til at snakke mens Matt er ovenpå med min søn." mumlede Scott trist og tog en dyb indånding, "men ja jeg ville da elske at snakke tingene igennem Raquel, men ærlig talt så ved jeg ikke hvad jeg skal sige, du virker mere interesseret i at hygge og lege familie med Matt, og du plabre løs om hvad der er bedst for Zachary, men har du tænkt det igennem? Hvad så når Matt og Aly bliver gift, hvis Aly mod alt forventning tilgiver ham det her?" Scott så på hende med en kulde i blikket han ikke før havde brugt mod hende, hun havde altid haft en speciel plads i hans hjerte, men når hun kunne fryse ham ude, kunne det bestemt godt gengældes. "Hvad hvis han alligevel vælger Aly i sidste ende, så står du lige pludselig alene med Zach og af en eller anden årsag føler jeg lidt at det er den eneste grund til at du skal bruge mig. For så vil Zach have en 'dårlig erstatning' når Matt skrider." Han blik blev pludselig underligt sårbart igen, han havde svært ved at kontrollere alle de følelser der væltede rundt indeni.

[Deleted]

Meget kunne Raquel finde sig i fra Trescotts side, men hun ville ikke stå og lade sig nedgøre i sit eget hjem, ikke nu hvor hun faktisk blottede sig og fortalte ham den nøgne sandhed. "Jeg ved at du er vred.. og såret, men hvis du ikke kan snakke pænt så synes jeg at du skal gå," sagde hun direkte men en ro der var farertruende tæt på at knække. "Jeg siger ikke at det jeg gjorde var det rigtige, bare at jeg ikke vidste bedre. Du kan blive ved med at køre i fortiden og være fornærmet over den, eller du kan vælge at tage dig sammen og tænke på fremtiden," hun hævede et slankt øjenbryn og så kort efter Mattheus som gik op for at lege med Zachary. Så havde de da tingene for sig selv om ikke andet. At han så skulle begynde at grave i hende og Mattheus fik ethvert spor af den varme intensitet til at forsvinde i hendes blik, det blev i stedet erstattet med direkte kulde. Hvorfor gav hans ord hende ondt i maven? Hun vidste det jo godt. Alligevel tog hun bare en skjult dyb indånding før hun igen så op på ham. "Tror du ikke jeg ved at dette ikke vare evigt? Jeg er ked af hvis jeg ødelægger dit lille billede af mig Trescott, men at udnytte er hvad jeg gør bedst. Mattheus udnytter mig for at få den bekræftelse han desperat søger hjemme og mens han gør det, tager jeg til mig hvad jeg kan lære af ham i forbindelse med Zachary, for jeg aner for helvede ikke hvad jeg laver. Måske han en dag stopper med at komme til mig, derfor er han Zacharys onkel," afsluttede hun endeligt og forsøgte virkelig at lægge bånd på sig selv, men det var ret tydeligt at det pludselig var blevet svært. Hun vidste at Mattheus altid ville vælge Alyxia.. som han altid havde valgt Chriss, og det gjorde ondt på hende altid at blive fravalgt, men at sige det højt ville sårer hendes stolthed for meget. "Hold nu kæft Scott, du er ikke et offer i alt det her. Selvfølgelig vælger han at gå tilbage til Alyxia, jeg kommer til at være alene, det gør jeg altid, bare bedre rustet til at tage mig af ham og nej det er ikke der du kommer ind i billedet. Jeg er træt af at stå og forsvare mig selv, jeg ønsker at give vores søn mulighed for at lære sin far at kende, det er alt. Hvis du ikke er interesseret i det, så er pejsen der, jeg gider ikke blive ved med at diskutere," sagde hun irriteret før hun vendte sig op og tog glasset med vin i hånden. Nu var bolden ved ham, han kunne gribe eller lade være.

[Trescott Roden]

Scott himlede åbenlyst med øjenene, "jamen jeg er da glad for at det er så let for dig at glemme fortiden." Sukkede han. Han vidste godt at han lige så godt kunne lade den ligge, han ville intet få ud af at diskuterer med hende. Scott måtte næsten måbe over den kommentar. "Det han ikke får hjemme? Alyxia prøver, men han ser det ikke." Påpegede Scott, men slog så lidt ud med hånden, "men det må I selv ligge og rode med." Han kunne lige så godt opgive på forhånd, han havde lyst til at råbe og skrige, men forholdt sig rolig og med kontrolleret stemme. Så den eneste grund til at Matt ikke blev kaldt far var altså fordi hun ikke var sikker på om han smuttede på et tidspunkt? Jamen det var da rart at vide. Hendes udfald fik blot han blik til at blive hårdere, "jeg siger ikke at jeg er et offer!" Sagde han med påtvunget ro i stemmen, "men det er Zachary, når Aly finder ud af alt dette og hvis hun tilgiver Matt, så tror du da vel ikke for alvor at hun lader ham se dig og Zach? Han vil pludselig ikke have mere med Zach at gøre, men igen det er åbenbart ikke mit problem." Scott var så vred, han vidste godt at han ikke havde noget at skulle have sagt i forbindelse med Zach, den ret havde Matt og Raquel frataget ham. "Jeg gider heller ikke diskuterer," sagde han med et suk, det gad han virkelig ikke, desuden ville han aldrig få hende til at indrømme at hun var på dybt vand. Hans blik mildnes en smule, "så hvad forslår du? Jeg siger med det samme at jeg ikke kommer herhjem igen, jeg er ikke med på team 'Maguel' og gider ærlig talt ikke se på det, hvis du vil have Zachary skal lære mig at kende så kan vi tage ud og lave nogle ting sammen, alene, kun dig, Zach og mig." På den anden side var hun nok også kun lettet over ikke at have ham rendende anyway.

[Deleted]

"Det er let for mig at glemme, fordi jeg ved at jeg ikke kan lave den om," svarede hun lidt kortfattet. Han kunne være så vred og skuffet som han ville, men det ville ikke ændre på hvad hun havde gjort for snart seks år siden. "Det blander jeg mig ikke i. Han siger selv at han ikke får det hjemme og det må jeg trods alt stole på," sagde hun bare og stirrede på ham med et lidt intenst blik. Hun forstod ikke hvorfor han var kommet hvis han alligevel ikke havde tænkt sig at blive en del af noget som helst, hun ville have lov til at leve sit liv selv hvis det var med Mattheus og det måtte han finde sig i. "Jeg modsiger dig ikke. Jeg ved godt at vi ikke har Mattheus for evigt. Men han er hans onkel og hvad vil du ærlig talt have mig til at gøre? Forbyde ham at komme her fordi det sårer Zach når vi ikke kan være sammen?" spurgte hun og kneb øjnene sammen. Det havde muligvis været det rigtige at gøre, men hendes ego var trods alt stadig større end hendes modergen og hun forsøgte virkelig at give deres søn hvad end han havde behov for, en hun havde trods alt selv sine egne behov. Hun himlede med øjnene. "Jeg ville sætte pris på hvis du kunne snakke pænt. Jeg vil gerne lave ting med dig og Zachary, jeg siger ikke at han skal være med på slæb, det var aldrig min intention," sagde hun lidt mere surt. Nu gad hun snart ikke at finde sig i hans flabede tone mere!

[Trescott Roden]

Han gad ikke engang svare på den kommentar. Det var da godt for hende at hun dansede så let gennem livet. "Ja gør du bare det." Sagde Scott opgivende, han havde virkelig ikke lyst til at være her mere. Scott kiggede på hende og sukkede så, "for at være ærlig, så ja, det havde jeg da i hvert fald gjort hvis jeg var dig, men det er dit valg og det vil jeg ikke blande mig i." Sagde han tørt. Han så lidt på hende med et opgivende blik, selv kunne han ikke se at han var grov overfor hende, men det måtte hun selv om. "Okay, jamen så lad os finde ud af noget, men jeg tror bare jeg sender dig en ugle." Sagde han og trådte tilbage mod pejsen. Der havde været alt for mange indtryk i dag til at han kunne overskue at snakke om den slags nu og slet ikke når han i forvejen var virkelig sur og trist. Faktisk var han en smule overrasket over at han havde kunne bevare roen så længe, "Vi ses Raquel..hils Zach." sagde han og trådte så ind i pejsen for kort efter at forsvinde i grønne flammer.


// Out

[Deleted]

Der skulle temmelig meget til før Raquel tog tingene til sig, hun lod sig ikke plage af fortiden.. eller hun forsøgte, for den kærlighed hun havde følt for ham, sagde noget andet, men det sagde hun intet om. I stedet foldede hun bare hænderne foran sig og betragtede ham roligt. "I så fald burde du nok lade være med at blande dig," svarede hun bare og kunne ikke undgå at føle en uro. Tanken om at skulle undvære Mattheus var faktisk.. hårdere end hun umiddelbart havde troet. Hun nikkede og sank en klump i det skjulte. Det var ikke ligefrem det mest vellykkede møde. "Hvis det passer dig bare," sagde hun bare og sukkede lidt utålmodigt da han bare pludselig vendte sig mod pejsen som tegn til at han allerede havde tænkt sig at tage af sted. "Det skal jeg gøre," sagde hun og så til mens han trådte ind i flammerne som kunne han ikke komme hurtigt nok væk. Selv efter han var forsvundet, stod hun og stirrede tomt ind i pejsen for at par lange sekunder og spillede hele scenariet i hovedet et par gange før hun til sidst kastede det bort for i stedet at søge oven på hvor både Mattheus og Zachary var på fuld jagt efter flyvende bøger.

//Out