Meet My Family...

[Trescott Roden]

Som Scott havde slået sig ned ved siden af Amber begyndte han omgående at fylde sin kaffekop, først kaffe så mælk og sukker. Sort kaffe havde aldrig været ham. "Genere mig at du bliver jaloux?" Han løftede et bryn, "nej slet ikke, du ved jeg elsker alt der booster mit ego." Han smilede smørret. Han kunne sagtens flirte lidt med Amber, men han var ikke et øjeblik i tvivl om hvor han hørte til. Han lod så blikket glide videre til Mattheus og holdt koppen frem mod sin ven, "det vil jeg skam hellere end gerne!" Sagde han og tilføjede så, "jeg ville nu også gerne hjælpe dig med at lave det, men jeg er ikke så sikker på hvor stor en hjælp jeg reelt set ville være." Scott var i det mindste bevidst om hvor dårlig han var når det kom til almen slags håndarbejde.

Med et smil over det idylliske par tog han en tår af sin kaffe, som han få sekunder efter fik total galt i halen. Spruttende og hostende så han næsten forfærdet mod først Amber og derefter Kayla. Det var ikke meningen at det skulle være kommet ud, nogensinde. Han skævede til Mattheus og rømmede sig så i håb om at finde stemmens brug igen. "Amber, du får det til at lyde som om at der skete en hel masse," mumlede han en smule skyldigt. Han havde ikke fortalt Matt og ham og Kayla fordi han ganske ærligt havde glemt det. Da han for nogle få dage siden blev påmindet om det havde han bare ikke ligefrem set nogen grund til at sende Matt en ugle omkring det. Aly havde han heller ikke fået fortalt det til endnu, men han havde alle intentioner om at gøre det da han ikke ønskede at holde det skjult for hende. Igen lå det jo også flere år tilbage så der var jo ikke noget i det.

[Deleted]

Det var måske naivt at Kayla at tro at det kunne blive en hemmelighed for evigt, men hun havde det ganske udemærket lige nu og hun var virkeligt glad for at have Trescott og Amber på besøg. Disse tre mennesker var uden tvivl dem der betød mest for hende. Mattheus var manden hun ville dele sit liv med, og aldrig have hun været så forelsket i nogen som ham, Amber var hendes søster som hun elskede og som altid var der for hende, imens at Trescott var den bedste ven hun kunne tænke sig, og hun ville elske at være i nærheden af ham noget mere, men gjorde det naturligt ikke, fordi hun ikke ønskede at Matt skulle blive jealous, for hun kunne aldrig drømme om at være tæt på Trescott og se ham på samme måde som hun så Mattheus.

Ingen tvivl om at Amber's talen, fik de til at vende sig i maven på Kayla, og i et øjeblik flakkede hendes blik fra en sur mine til Amber, til en fortvivlet mine til Trescott, for så at kigge på Matt med frygt. Hun var virkeligt bange for hans reaktion: "Amber!" udbrød Kayla blot, hun følte sig et øjeblik helt panisk, fordi at hun for alt i verden ikke ønskede at Mattheus skulle blive sur, og hun ønskede ikke at de skulle til at snakke om noget der lå så langt tilbage, for hun havde virkeligt ikke tænkt sig nogensinde at være sammen med Scott: "Det er længe siden..." pointerede hun i en rolig stemme, og kiggede igen i mod Matt med et sårbart blik.

[Deleted]

Mattheus var uden tvivl glad for den udvikling, det hele havde for hans vedkommende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Han ville gerne se mere til Scott, og særligt nu hvor de var på god fod igen.  Det var virkelig rart, og derfor ville han jo gerne vise manden hvad han havde lavet så langt. "Great!" sagde han muntert. Lige nu følte han at der ikke var noget som kunne ødelægge det.

Det sagde han måske for hurtigt.. Som Amber fortsatte sin smøre, måtte hans smil alligevel falde til det rene ingenting. Han så skiftevis til dem alle 3, som en knude meldte sig i hans bryst. ".... Hvad for noget?" spurgte han med en mere direkte stemme. Han trak vejret dybt. Det som han havde fået at vide var.. at der kun var sket kys tilbage i fortiden. Og ja.. naturligvis havde han det stramt med at Scott også havde været der.. men havde der været mere? Han vendte blikket mod Kayla denne gang. "Så... der har været mere?" spurgte han denne gang med en mere direkte stemme. 
Vreden begyndte at dulme i det indre.. Et sted fordi at han var blevet løjet for. Ikke af Trescott, men af Kayla, hvilket nok næsten var værre end det andet, og det var noget som han da uden tvivl godt kunne mærke på sin egen krop. "Jamen..." Han tav igen. Han vidste ikke hvordan pokker han skulle reagere. Han vendte blikket mod Kayla.. Denne gang mere vredt, end hvad han havde været tidligere. Det var bare ikke fair det der!

[Deleted]

Kayla kunne mærke hvordan en kæmpe skyldfølelse kom over ham, som han roligt kiggede ned i jorden og prøvede at gætte sig frem til, hvad den rette løsning ville være: "Matt... Det er meget lang tid siden" sagde hun i en blød stemme, og tog kærligt fat omkring hans hånd, ikke sikker på hvordan hun skulle reagerer på noget af det her, og hun ville lige nu ønske at Amber ville forsvinde ud af den blå luft og aldrig tale igen, også selvom hun lige nu, lignede en der godt fangede hentydning om at tale var helt utroligt dumt: "Matt jeg... Jeg var bange for at fortælle dig det fordi jeg ikke ville miste dig" sagde hun i en rolig stemme, og tvivlede lige nu på om hun mon ville miste ham på det her, fordi hun vidste hvor meget det betød.

Kayla sad bare, og kiggede ikke specielt i mod Scott, og da slet ikke i mod Amber: "Det betød ingenting, både mig og Scott besluttede for længe siden at det var en fejl og det ikke skete, selv før jeg mødte dig" sagde hun i en rolig stemme, og slap ikke hans hånd i frygt for at han ville gå hvis hun gjorde, hun holde fint masken, selvom hun næsten fik lyst til at græde af bare bekymring, og galskab over at Amber havde sagt sådan noget, tænk hvis Mattheus ville ende med at forlade hende på det, især når det intet betød og hun aldrig havde haft de følelser for Trescott, som hun havde for Matt.

[Trescott Roden]

Scott sad i komplet tavshed. Han anede ikke hvad han skulle sige. Uanset hvad han sagde så ville denne her ikke kunne reddes. Blikket blev rettet mod Matt. "Kayla har ret Matt," sagde han så i håb om at undgå Mattheus eksploderede. "Det er meget lang tid siden, det var før Chriss." I håb om at det skulle gøre det bedre. "Desuden var det kun fordi vi var ufattelig fulde, vi har altid ladet som om at det aldrig er sket, jeg havde faktisk helt glemt det før Amber mindede mig om det for et par dage siden." Scott sank en klump mens han krydsede fingre for at dette ikke ville ødelægge noget mellem Matt og Kayla.

Desværre havde Scott bare en bange anelse om at det ikke var en lille ubetydelig ting for Matt som det jo ellers var for Scott og Kayla. De havde virkelig aldrig lagt mere i det end et kort dumt øjeblik hvor de ikke havde kunne styre deres lyster, men de havde jo også begge været singler på det tidspunkt og heller ikke haft nogen grund til ikke at gøre det. Men nu var tingene jo helt anderledes, det ville aldrig ske igen, så meget var de begge blevet helt enige om.

[Deleted]

I forvejen, var det hårdt og ikke mindst svært for Mattheus at befinde sig her. En ting var de havde gjort det.. men noget andet var det faktum, at Kayla rent faktisk havde løjet for ham. Han så skiftevis på dem begge. Jamen det var da fantastisk at høre om den slags lige nu og lige her! Et sted ligeglad med at de nu forsøgte at redde den i land. Det var jo bare typisk de dage, hvor han rent faktisk følte, at han skulle smile og være glad, at det der skulle bankes i hans hoved.
"Jeg gider ikke høre mere," sagde han kort for hovedet. Han synes virkelig ikke at det var retfærdigt, at det var på den måde! Overhovedet ikke! Han lod Kayla tage hans hånd. Han vidste, at det var fuldkommen latterligt! Han forstod slet ikke, at det var på den måde.. Overhovedet ikke! Bebrejdende kiggede han mod Kayla. "Du valgte at lyve for mig i stedet for?" spurgte han direkte. Endnu en gang havde Scott smidt bukserne.. ikke at det kom bag på ham.. Før eller efter Chriss, var han ligeglad med. Denne gang var det faktisk ikke ham, han var sur på. Han kunne vel kun være sur på en af gangen? 

Hånden valgte Matt til sidst at trække til sig. Meget kunne han acceptere, men løgne, havde nu altid været hans største problem. Han trak vejret dybt. "Jeg har brug for luft," sagde han endeligt og med en direkte stemme. Han valgte selv at forlade stuen.. Hænderne vandrede fas igennem hans hår. Han endte med at gribe om frakken, som han kastede om sine skuldre, og fik skoene på, hvorefter han forlod huset. Han havde virkelig brug for luft efterhånden!

//Out