Old 'friends'?

[Prof. Rosa Sensimilla]

Tilegnet: Xavier Beckett

Nyheder fra Hogwarts nåede relativt hurtigt Rosas ører. Først og fremmest fordi, hendes bedste veninde igennem alle tider var professor på stedet, men lige så meget fordi, at hendes onkel for nylig var blevet rektor på stedet. Det var ikke meget, der rørte sig på Hogwarts, som Rosa ikke fik nys ad den ene eller den anden vej. Denne nyhed havde dog fået hende til at aflægge sin morbror - og tante - et lille visit. Xavier Beckett som Overhoved? Overhoved for Slytherin? Så havde man hørt det med. Men Georgo havde ikke kunnet andet end at bekræfte det endeligt for hende. Hvordan i alverden, han kunne ansætte en sådan mand, det havde Rosa virkelig ikke den fjerneste idé om. Men så igen… Hvilken Slytherin havde hun nogensinde mødt, som havde været behageligt selskab? Ikke rigtigt nogen.
Vejen fra rektors kontor på 6. sal og ned til krypten var ganske lang. Ikke at det rørte Rosa. Hun nød gensynet med de mange sale og korridorer, for det var efterhånden ved at være mange år siden, hun selv havde taget sine F.U.T.’er. Hele tolv år, hvis ikke, hun tog helt fejl? Som altid var hun pænt klædt på, en bivirkning af at have et lidt ’møget’ arbejde, i en sartrosa kappe, nederdel og diskrete hæle. Det kolde pust fra krypten fik hende til at trække kappen lidt tættere sammen omkring sig, da hun endelig kunne stoppe op foran indgangen til, hvad hun mente, var Overhovedets kontor. Hun havde ikke tænkt sig at blive hængende længe. Bare lige nok til at få dannet sit eget indtryk af, om det stadig stod helt slemt til med Xavier og hans… meninger. Efter at have slået det fast for sig selv, løftede hun hånden og bankede på.

[Deleted]

Xavier slog en sidste gang med sin tryllestav så skrivebordet stod perfekt i midten af kontoret. Selvom det ikke var mange dage siden han havde sagt ja til jobbet som overhoved for Slytherin, så havde han allerede fået ordnet sit kontor. Nu var det hele perfekt. Skrivebordet, en kontorstol bag den, en lille bogreol og intet andet. Så var det perfekt. Når der lagde alt for meget pjat rundt omkring, så kunne Xavier simpelthen ikke holde det ud. Han blev stresset af det! Det værste var jo at han var en der bare smed sine ting over alt. Og de larmene unger på Hogwarts.... han var allerede blevet trætte af dem. De eneste elever han godt kunne lide, det var selvfølgelig Slytherin-eleverne. Der fandtes intet sødere end dem. Alle andre elever de kunne rende ham. Dem var han ligeglad med. 
Xavier satte sig på kontorstolen og lagde derefter sine fødder op på bordet. Der var faktisk ganske hyggeligt derinde, selvom der næsten intet var. Han måtte få skaffet sig nogle Slytherin-ting. Længere var den ikke. Det ville jo pynte helt vildt meget. Xavier spidsede læberne lidt og begyndte så at fløjte lavt indtil nogle bank på hans dør fik ham til at stoppe. Han overvejede kort om han skulle lade som om han ikke var derinde. Han orkede ikke flere besøg af folk der ville ønske ham tillykke med jobbet. Kun hvis de havde gået på Slytherin før - så var det okay. "Kom ind." sagde han koldt og vendte sine mørke øjne mod døren. Lidt nysgerrig var han da.

[Prof. Rosa Sensimilla]

Rose fortrød på en måde sit foretagende i det øjeblik, hun havde banket på den tunge dør. Men da var det desværre for sent. Hun ville alligevel ikke være bekendt at banke på døren og så løbe sin vej med det samme - det var lidt for teenageagtigt. I stedet håbede hun på, at Xavier ville vise sig ikke at være på sit kontor. Han havde sikkert også mange sysler, der skulle bringes i orden med et helt nyt job, og oven i købet et så krævende job. Det krævede jo næsten hans tilstedeværelse døgnet rundt. Faktisk havde hun slet ikke tid til at være her. De havde varslet storm, og hun skulle jo gerne helt hjem til Glasgow, inden det gik helt løs. Håbet om, at Xavier ikke ville være hjemme, faldt til jorden, da hun hørte hans kolde stemme derindefra. Det var pokkers. Kom han ikke og åbnede døren? Nå, men hvad havde hun forventet. Hun tog en dyb indånding, før hun trykkede dørhåndtaget ned og trådte ind på det, kunne hun konstatere, lettere upersonlige kontor. Hun lod de mørke dådyrøjne skimme rummet, før de fandt hvile på manden bag skrivebordet.
”Godaften, Xavier.” hilste hun neutralt og lukkede døren i bag sig for at lukke den kolde brise ude. Åh jo. Hun fortrød hélt sikkert sit foretagende. Og dog smilede hun et lille, genkendelsens smil. Hvem ved… Det kunne jo være, han havde ændret sig. Rosa tvivlede. Men det kunne være.

[Deleted]

Xavier havde det som om tiden gik langsomt lige nu, som døren gik op. Dog blev den hurtig igen da han så hvem det var. Det var tydeligt at genkende denne kvinde som en af Xaviers tidligere klassekammerater. Rosa Sensimilla. En eller anden irriterende klogeåge fra Ravenclaw, så vidt han nu lige huskede. Ja, Xavier havde uden tvivl fortrudt at have sagt kom ind når det var hende. Hvorfor kunne det ikke bare være en eller anden Slytherin-person, og ikke en Ravenclaw-person. Helt ærligt. Hun havde jo været hans fjende dengang. En af dem han mindst kunne lide. Hvad fanden lavede hun så her? "Rosa, sikke en glædelig overraskelse." sagde han og hævede det ene øjenbryn da hun gik ind og lukkede døren. Vel var det ej en glædelig overraskelse, faktisk var det en af de værste. Xavier havde sådan lyst til at smide en grim kommentar afsted, men han vidste at hun vidst nok havde et eller anden kendskab til hans chef, så han blev nød til at opføre sig ordentligt. Han var trods alt lige blevet overhoved. "Tag plads." forsatte han og svingede med sin stav så en lille stol kom frem og landede foran skrivebordet, og foran ham.  

[Prof. Rosa Sensimilla]

Rosa havde faktisk ikke indtil nu betragtet slægtskabet med Georgo, som nogen særlig ’magt’ at have, men det kunne da godt være, hun skulle ændre den indstilling, gik det op for hende. Nu var hun heldigvis ikke et ondskabsfuldt menneske - i modsætning til visse andre, hun kendte - men det kunne da godt være, det kunne betale sig at trække lidt på sine kontakter af og til.
Egentlig var hun ikke komfortabel med at lukke døren efter sig, eftersom rummet derved føltes alt for lille, men det var koldt ude på gangene her i vintertiden, og han havde trods alt bedt hende komme ind. Hvis ikke, hun havde bemærket, at han hævede det ene øjenbryn ved sine ord, havde hun med stor sandsynlighed troet på, at det var en glædelig overraskelse. Men nu troede hun ikke et øjeblik på ham.
”Jeg ville bare se…” Hvad? Hun kunne jo ikke så godt sige, at hun bare var her for at se, om han havde ændret sig. For at se, om han opførte sig ordentligt. ”… om du er faldet godt til.” reddede hun den i stedet og strøg hen for at sætte sig på den stol, han havde fremmanet til hende. ”Tak.”

[Deleted]

Xavier var da godt klar over at hendes grund var en løgn. Eller han var i hvert fald næsten sikker på det. Han havde altid været god til at se om folk løj eller andet, men nu havde han jo ikke snakket med hende i mange år. Så han var ikke sikker. Xaviers kolde øjne fulgte hende, da hun satte sig ned på stolen han havde fået frem til hende. "Jeg er faldet godt til, tak." sagde han og sendte hende et stort falsk smil. Lige nu kunne han intet job komme i tanke om der ville være bedre end at føre hans elskede kollegie til tops. 
Xavier betragtede hende lidt hvorefter han så rundt på sit kontor. Han kunne godt lide der ikke var særlig meget herinde, så var der også mindre at rydde op igen. Perfekt løsning. "Hvad med dig, Rosa. Hvad laver sådan en ung kvinde som dig?" spurgte Xavier og prøvede at lyde så voksen som muligt, selvom alt indeni ham skreg efter at komme med en spydig kommentar. Hvis hun nu bare var blevet noget godt, altså auror måske. Så kunne han måske godt lige, tja tilgive hende for at have gået på Ravenclaw. Eller hvilket kollegium det nu var hun havde gået på. Han kunne ikke rigtig huske det. Bare at hun havde gået på et lorte kollegium. 

[Prof. Rosa Sensimilla]

”Det er godt at høre. Har eleverne taget godt imod dig?” Rosa skulle lige til at spørge, om det var nogle søde elever, men ændrede i stedet spørgsmålet, for hun kendte jo alligevel svaret. Selvfølgelig var eleverne ikke søde. Det var jo små Slytheriner, men der var sikkert et par undtagelser imellem, trods alt.
Det var virkelig et surrealistisk scenarie, det her. Hvad, der var gået galt for dem dengang i skolen, det var hun egentlig ikke sikker på. De havde bare aldrig kunnet med hinanden, hvilket Rosa tilskrev det had, som Xavier havde næret imod alle andre kollegier end Slytherin. Eller, sådan havde det i hvert fald været dengang, det kunne jo være, han var blevet klogere.
Et smil gled hurtigt over hendes læber. Hun havde en fornemmelse af, at han slet ikke ville forstå hendes karrierevalg. “Jeg er botaniker.” oplyste hun med et glædeligt smil, eftersom hun selv var uendeligt glad for det. ”Men jeg håber på en stilling her på Hogwarts inden længe.” tilføjede hun sådan lidt tilfældigt og vendte kort opmærksomheden imod sine negle. Udsigten til at få Xavier som kollega havde desværre gjort det lidt mindre attraktivt, men det skulle ikke stoppe hende, om hun fik muligheden.