One step in a wrong direction..? (ADVARSEL)

[Deleted]

Hvis Aly bare havde svaret på hans spørgsmål i stedet for at gå sådan i forsvar, så havde der virkelig ikke været noget problem. Et enkelt svar havde været en bekræftelse for sig selv, men det var jo tydeligt, at hun tænkte mere på Scott, end hvad hun lige ville være ved, og den tanke gjorde uden tvivl Mattheus ked af det, for han ville bestemt ikke lade sig slå af den mand igen! Den mand slog ham virkelig bare i alt, og han skulle bestemt ikke have lov til at ødelægge det her! ”Jeg tror ikke på, du vil kunne lade ham være hvis du fik chancen, Aly.. Jeg har ikke set det glimt i dit øje siden skoletiden.. Jeg ser dig kigge efter den mand, og du tager ham konstant i forsvar. Hvor pokker efterlader det mig? Jeg ønsker for helvede ikke, at det skal ende her hele tiden!” Med de ord, så rejste han sig op. At det så derimod var hende, som ville tage flugten, ville han nu ikke sige noget til.. Han ville ikke være her.. Lige nu, var det slet ikke der, at han ønskede at være, det var helt sikkert. Han mærkede knuden for alvor vokse i hans indre, og han kunne slet ikke lide den tanke.. Han måtte derfra.. Han måtte få frisk luft til hovedet, og han kendte kun en, som kunne give ham den følelse igen. ”Hvis det ikke var gået op for dig, så er jeg en mand, som lægger meget mærke til de små ting..!” Han så efter hende, da hun alligevel valgte at forlade køkkenet til fordel for soveværelset.. Han rystede på hovedet og fandt staven frem.. Han skulle ikke være der lige nu.. Han svang den, for at spektral transfere til Ukraine, og hans kære venindes hjem.
Det store og massive hjem, viste sig hurtigt og tydeligt for Mattheus. Han var ikke glad.. Han kunne ikke smile, og den knude i maven gjorde virkelig ondt! Han søgte op til dørene. Han håbede virkelig, at hun havde tid til aften. Han bankede på. Hvem skulle han ellers søge til? Han havde bestemt ikke Scott.. alene den tanke om den mand, gjorde ham tosset!

[Deleted]

Det var blevet frygtelig sent på aftenen hvilket betød at Raquel langt om længe var vendt hjem fra endnu en lang arbejdsdag. Hvor hun normalt var klædt både elegant og smukt, så stod hun nu en lettere forbrændt dragt. Hendes hår var usædvanligt uglet, og hun stank langt væk af bål. Det havde været en ilter aften, hvilket var dem hun nød mest. Hun smilede tilfreds for sig selv og forlod sit køkken med en flaske rødvin i den ene hånd og en ildwhisky i den anden. Idet hun passerede den store hall, hørte hun et par tunge bank mellem den ubehagelige susen udefra. Det var temmelig stormfuldt til aften, og det gjorde det ikke ligefrem bedre når hun boede langt væk fra byen ude på en lille slette hvor hun kunne udfører magi uden spørgsmål. Hun trådte roligt mod døren og åbnede den med spidsen af sin albue hvorefter hun skubbede den rigtigt op med foden og kastede sit intense blik på Mattheus' skikkelse. Hendes rosenrøde læber skiltes i et lidt bekymret smil. Han så næsten værre ud end hende på trods af at det var hende som lige havde haft et møde med en ungarnsk takhale. "På trods af at jeg er glad for at se dig, så bekymre tidspunktet mig en kende. Kom med indenfor," indbød hun og trådte til side. Ud over Mattheus så var Matt nok blandt de sidste hun forventede at se på sin dør på den her tid af aftenen, men han var trods alt altid velkommen hvilket hun ofte havde gjort klart for ham. "Du ligner noget der er blevet spist af en bullsnude og derefter brækket op igen," kommenterede hun ærligt og lukkede døren efter ham med et skub fra hoften.

[Deleted]

Det stormvejr som Mattheus pludselig stod i, tog han sig ikke af.. Faktisk så han det ikke rigtigt. Hvis Aly bare havde sagt ’ja’ eller ’nej’, så havde det jo heller ikke ligefrem været så svært og problematisk, som det skulle vise sig at være. Han bankede på døren.. Det var egentlig først nu, at det gik op for ham, hvor koldt det egentlig var. Han bed tænderne kraftigt sammen, inden han igen vendte blikket mod døren. Armene lagde han let om sig selv, i et forsøg på at finde varmen. Han var taget fra en rolig og mild aften i Irland til en stormfuld aften eller nat i Ukraine.. Til tider, så glemte han virkelig hvor stor forskel der egentlig var på de to steder. At se Raquel åbne døren, gjorde ham et sted lettet.. Han havde virkelig ikke andre at søge til alligevel. ”Jeg beklager at komme dumpende på denne tid af døgnet, Raquel,” sagde han dæmpet, inden han nikkede taknemmeligt mod hende. Varsomt trådte han over dørtærskelen og vendte sig mod hende. Et glas og to flasker? Hvis han ikke kendte hende bedre end det, ville man tro, at hun var alkoholiker. Han følte sig virkelig også.. mishandlet af de mange drager, som han nu kendte navnet på. ”Jeg lever med en drage, så det er nok heller ikke helt forkert.. Jeg håber virkelig, at det glas der, er til mig,” afsluttede han, idet han gjorde et let hovedkast mod det glas, som hun gik med i hænderne. Han kunne virkelig godt bruge det!

[Deleted]

Storm var bare dagligdag for Raquel og alligevel måtte hun erkende at det nogeninde var underligt at forlade England og pludselig stå i kæmpe blæst, men det vænnede man sig jo også til. Hun tog Mattheus i betragtning og bed sig lynhurtigt fast i hvor udmattet han så ud, på trods af at han var den nok flotteste mand hun nogensinde havde kendt, lige der slog han selv Scott. Hun lukkede døren og bød ham derved velkommen i hendes ikke ligefrem ydmyge hjem. Det var gammelt hvilket var tydeligt, men indrettet med samme klasse som hun selv var af, hun tillod intet mindre end det bedste af det bedste. "Du skal endelig ikke undskylde, jeg nyder gerne natten i dit selskab," svarede hun glat og blinkede til ham. Der ville næppe se noget, de havde altid været som søskende, men det betød ikke at hun ikke kunne drille ham lidt. Hun gjorde tegn til at han skulle følge med ind i den let oplyste stue hvor pejsen brændte. Den var stor og rummelig.. næsten for stor til bare en person, men hun kunne godt lide pladsen. "Skal jeg komme hjem og tæmme hende for dig?" spurgte hun morende og slog sig ned i sofaen hvor hun gav sig i krig med et åbne flaskerne. Hun hældte galant et glas rødvin op til sig selv hvorefter hun tog ildwhiskeyen og rakte over mod ham. "Jeg tager glasset, du tager flasken og fortæller mig hvad der er galt," der var noget aurotitært over hendes blik og tone, men hun var trods alt også vant til at lede på mange måder.

[Deleted]

Mattheus var næsten forundret over hvor stormfuldt det var i Ukraine, men han havde jo så også en tendens til at glemme, hvor langt hjemmefra, han egentlig var kommet, når han stod på hendes dør.. Til det massive hus, som man næsten kunne kalde for en stor herregård, men han havde virkelig ikke andre steder at søge hen, og nu hvor Aly tydeligt havde afvist ham – igen, så var han jo nødt til at gøre noget ved det, kunne man jo sige. Han sukkede indædt. Tanken åd ham virkelig op indefra! ”Ja, den er jeg så heller ikke rigtig i tvivl om.. Vi blev skilt på en temmelig uheldig måde sidst,” pointerede han stille, idet han trådte indenfor. Det var egentlig også først nu, at det gik op for ham, at han stod der i strømper i stedet for noget andet, og det havde jo heller ikke ligefrem været meningen! Han trak svagt på smilebåndet.. Han var virkelig nede, når det var sådan, selvom Raquel altid formåede at få ham til at smile bare lidt.. og det var noget, som han faktisk godt kunne lide. ”Jeg tror ærlig talt, at selv hun formår at æde den bedste dragetæmmer,” påpegede han sigende, inden han fulgte med hende ind i stuen. Den var stor, men han havde jo så altid været begejstret for den. Han kunne virkelig godt lide den indretning, selvom den var meget.. upersonlig. Der var ikke rigtigt noget ved det. Han tog plads i sofaen, inden han fik ildwhiskyen i hånden. Ja, lige nu ville han bare gerne drukne det hele, så han kunne glemme det. Han tog en ordentlig tår. ”Det er svært, og problematisk, Raq.. Forholdet har bare ikke været noget.. særligt, siden hun kom ud af Azkaban.. Vi skændes stort set hele tiden.. Til aften bekræftede hun så for mig, at hun er mere interesseret i Scotts arbejde og partner i Ministeriet end mit,” fortalte han.

[Deleted]

Som magiker var afstandene ikke så voldsomt, hvilket nogle gange medbragte nogle ret morsomme situationer, i Raquels øjne var det bare endnu en af de fantastiske ting ved den fantastiske verden hun selv var født ind i, på trods af at det ikke havde været meningen. Hun strøg nogle af de uglede lokker væk fra hovedet og slog sig ned i sofaen med sit glas i hånden. Det var ingen hemmelighed at hun altid havde været temmelig glad for flasken, men hvad skulle man gøre? "Ja det beklager jeg. Hvad er der sket mellem jer to, I plejede at være pot og pande," påpegede hun sigende. Hun havde hurtigt kunnet mærke på ham at han ikke havde været glad for Scott, hvilket bare var underligt når hun var vant til andet. "Du undervurderer mig, jeg er sikker på jeg kunne sætte hende på plads," sagde hun med et farligt glimt i øjet mens hun nippede til den søde, dyre vin. Hun sparede ikke på noget, hvilket hjemmet også bar ret tydeligt præg af hende. Hun nikkede forstående og lagde et slankt ben over det andet mens hun smilede for sig selv. "Trescott.. selvfølgelig. Matt du er en fantastisk mand, hvis.. Alyxia ikke kan se det, så er det hendes tab, hun vil blot blive en af mange der vil sukke desperat efter manden når han går forbi. Han er ikke værd at samle på, det ved jeg om nogen, og kunne jeg selv vælge, så ville jeg hellere sukke efter en mand som dig," sagde hun ærligt. Desværre var hun endnu en af dem der sukkede efter Trescott, men det betød ikke at hun brød sig meget om det. Hvis hun dog bare selv kunne glemme ham, så havde hendes eget liv været lettere.

[Deleted]

Mattheus ønskede nu ikke at tænke på alt det andet.. Han var kommet ind og Raquel havde ikke afvist ham, hvilket uden tvivl, var noget som glædede ham rigtig, rigtig meget. Når det nu var sagt, så var det vigtigt selv for ham, at understrege det faktum at han slet ikke ønskede at ødelægge det hele, men det var nu bare sket alligevel.. Han hadede det virkelig! ”Skal jeg være helt ærlig, så ved jeg det virkelig ikke.. Det er bare gået.. galt et eller andet sted..” Han vendte blikket stille mod hende endnu en gang. Ja, hvad skulle han sige? Hvis han vidste hvor det var gået galt, så havde han da naturligvis gjort noget ved det for lang tid siden! Han rystede smilende på hovedet. Selv troede han ikke på, at det ville være til gavn for ham, at Raquel skulle tage fat i Aly.. Hun var virkelig bare.. pirrelig for tiden. ”Jeg tror ikke, at der vil komme noget godt ud af det, hvis jeg skal være helt ærlig,” sagde han ærligt, inden han tog endnu en tår af den gode flaske som han sad med i hånden. Han vidste godt, at det var dumt, at gøre det her, men han var nødt til at drukne de tanker og følelser.. Selv det, var jo startet hjemme, hvor han havde fået en øl.. eller to.. Han kunne faktisk ikke helt huske det. Hendes ord fik ham nu kun til at smile. Hun ville hellere dåne efter en mand som ham, i stedet for Trescott? Den tanke, måtte han erkende, at han virkelig godt kunne lide. ”Jeg ved ærlig talt heller ikke hvad det er folk ser i den mand.. Men Aly tager ham i forsvar, så snart jeg åbner munden og spørger.. Bare til aften med hans partner.. Hun spurgte end ikke engang ind til min.. Vi skændes virkelig meget.. Og jeg kan ikke rumme Trescott for tiden.. Jeg er træt af, at han konstant skal overgå mig, og være den bedste til alt..” Endnu en stor tår røg ned.. Han tænkte virkelig ikke over det.

[Deleted]

Raquel kunne ej drømme om at afvise den ene mand som havde der været for hende hele livet igennem, den mand som kendte hendes inderste hemmeligheder, både det faktum at hun havde en søn men ligeså at hun i virkeligheden var halvblod, noget som hun stadig kunne skamme sig meget over. Hun så op på ham med et næsten sørgmodigt blik. Det havde været gode tider dengang de alle havde kunnet være sammen. "Jeg troede aldrig at I to ville vokse fra hinanden," kommenterede hun oprigtigt og tog en lidt stor tår af sin rødvin inden hun stilte den fra sig på bordet. "Nok næppe," medgav hun endelig. Hun skulle have vidst at Trescott var en del af dette, det var han altid. Hvis Alyxia virkelig ville rende rundt og dåne efter ham, ja så ville det bare være et kæmpe tab for hende, hun ville næppe finde bedre end Mattheus. Den lave selvtillid var slet ikke noget der lignede ham, hans blik var dødt, det så hun med det samme og tanken skræmte hende lidt. Hun vendte sig mere om mod ham med et alvorligt blik, og lagde uden at tænke videre over det, hånden på hans lår. "Nu lytter du til mig og du høre godt efter. Scott er ikke bedre end dig.. faktisk er Scott utrolig uintelligent, men han vikler enhver om sin lillefinger med en falsk charme. Du er en flot, intelligent mand og en dygtig troldmand, jeg vil ikke høre tale om at du skulle være dårligere end ham, det er du ikke og den Mattheus jeg kender, ville aldrig sige sådan," tilføjede hun lidt strengt.

[Deleted]

Mattheus havde slet ikke været i tvivl om, at han altid kunne regne med Raquel. Det var virkelig rart, at der var nogen i hans omgangskreds, som kaldte en skovl for en skovl, og en spade for en spade. Det var uden tvivl noget af det, som han faktisk havde brug for. Som hun pointerede, at de ville vokse fra hinanden.. eller var, var noget som faktisk gjorde ondt, selv på ham. ”Jeg har slet ikke lyst til at sige, at vi er vokset fra hinanden,” fortalte han med en ærlig stemme. Det var faktisk noget som gjorde ondt, selv på ham, og det var slet ikke noget, som han kunne have med at gøre. Uanset hvad, så ville Raquel bestemt ikke kunne forbedre sagen når det kom til Aly. ”Desværre nej,” sagde han sigende. At hun så lod hånden glide mod hans lår, fangede hurtigt hans interesse, idet han vendte blikket mod hende. Hen på aftenen havde han allerede fået en del indenbords, selvom det nu heller ikke forandrede sig for det mindste for ham. Han var stadig ved sine fulde fem. Trescott slog ham i alt, som de overhovedet kom i nærheden af, og det kunne han slet ikke have med at gøre! Han lod hånden glide mod hendes. ”Det er alt sammen meget sødt af dig, Raquel, men en god og dygtig troldmand, vil jeg ikke påstå at jeg nogensinde har været.. Den mand og Aly har hjulpet mig igennem besværgelser og forvandling.. Han har hjulpet mig igennem aurorstudiet, som jeg kun lige har klaret med nød og næppe. Hvad er der overhovedet ved mig? Aly viser Trescott den interesse, som hun burde vise mig..!” Tanken frustrerede ham, for den gjorde ham kun ked af det!

[Deleted]

Der var ingen grund til at leve tilværelsen med en masse løgne, Raquel havde gjort en helt dyd ud af at fortælle sandheden uanset hvor sÃ¥rerne den sÃ¥ end mÃ¥tte være. Hun havde fÃ¥et sig et par slag i Ã¥renes løb, men det havde gjort hende til en bedre kvinde, eller det ville hun i hvert fald gerne selv tro. "Nej det forstÃ¥r jeg godt, men det er nu engang hvad der sker engang i mellem," tilføjede hun roligt. Følelser var svære at hÃ¥ndtere, hun vidste det for hun havde været forelsket i den samme mand gennem ti Ã¥r, mÃ¥ske fordi hun ganske enkelt ikke havde tilladt sig selv at give slip? Idet hans hÃ¥nd fandt hendes, frygtede hun et kort sekund at han ville fjerne den, til hendes held var det ej tilfældet. Hun lod forsigtigt tomlen stryge hen over ham, ganske uskyldigt for hun mente jo intet med det.. gjorde hun? Det var Mattheus. "Besværgelser har aldrig været din stærke side, sÃ¥ langt er vi enige. Men du er dygtig med dine hænder, jeg kender ikke nogle som bærer pÃ¥ sÃ¥ meget viden som dig, nævn en troldmand eller en begivenhed og du kan fortælle alt hvad der er at vide, desuden har jeg set dig pÃ¥ en kost, det er faktisk et ret lækker syn hvis du spørger mig," hun sendte ham et charmerende smil før hun vovede at lægge hovedet mod hans skulder. "Alyxia er en heldig kvinde, og hvis hun ikke kan se det, sÃ¥ er hun ikke værd at samle pÃ¥, hvor hÃ¥rdt det end er sagt Matt, men du fortjener en der værdsætter den gode mand du er," sagde hun direkte og stirrede ind i pejsen. Han ville næppe blive glad for at høre det fra hende, men det var den barske sandhed.. ligesom hun fortjente bedre end Scott, eller gjorde hun? For i virkeligheden var hun heller ikke et særligt godt menneske.

[Deleted]

Det var hårde fakta, at få kylet direkte tilbage i hovedet, selvom han vidste, at hun havde ret et sted.. og det var næsten det, som faktisk var mest uhyggeligt, hvis han selv skulle sige det. Som det nu var sagt, så kunne han godt lide, at Raquel altid var direkte og ligeud. Det var da noget, som han kunne tage at føle på, hvis han selv skulle sige det. ”Jeg vil ikke have, at vi skal vokse fra hinanden..” forsøgte han så. Han ønskede det jo et sted ikke. I den forstand, havde han jo aldrig haft andre end hende, og den tanke, måtte faktisk skræmme ham, nu hvor man kunne sige, at de befandt sig på bristepunktet.. Det var virkelig, virkelig uheldigt! Ved hendes opremsning, måtte han alligevel smile.. Måske han var lidt for pessimist hvad angik hans egen tilværelse.. Men okay, han havde jo altid fået banket ind i skallen, at han ikke havde været god nok. ”Viden om den magiske verden, er ikke hvad der gør en troldmand.. Det er ikke det som gør, at de bliver husket.. Men deres magi og deres bedrifter, Raquel.. Jeg bliver gang på gang slået af min egen bedsteven.. Og nu har min egen forlovede fået øjnene op for ham..” Han vendte blikket mod hende igen. At sidde med hendes hånd i sin, havde han ikke noget imod, for der lå jo slet ikke noget i det. Han havde bare brug for de opmuntrende ord. Han var måske god på andre punkter.. men på de punkter, hvor han virkelig ønskede at udmærke sig, og være bedst.. der blev han gang på gang slået i jorden. Hendes ord gjorde ham rolig, hvor Aly faktisk havde formået at køre ham voldsomt op. De var hårde, men.. sande, og det vidste han. ”Jeg vil ikke kunne undvære hende, Raquel.. Det er virkelig mange år, jeg har gået og gloet efter hende,” fortsatte han. Han fortjente måske bedre.. men hvad var bedre end Aly?

[Deleted]

Når Mattheus kom til hende for råd, så gik Raquel også ud fra at han kendte nok til at vide at hun ville være ærlig uanset hvor ondt det så end måtte gøre. Det var ikke hendes mening at knuse hans drøm, men han skulle heller ikke ende som hende - der gik rundt og sukkede efter en mand som aldrig ville komme til at tilhøre hende. "Selvfølgelig vil du ikke det, men ville du kunne leve med en kvinde der aldrig vil være din helt og aldeles? Jeg ved hvordan det er, og det kræver sin styrke, jeg nægter at se hende køre dig ned på den måde," hviskede hun lokkende. Hun gjorde det ikke bevidst, det var trods alt bare noget som lå til hendes væsen. Hun ville gerne hjælpe ham så godt som hun nu end ville kunne gøre det. "Det er jeg ikke enig i. Og vil du så være venlig at lade være med at nedgøre dig selv på den måde. Det er ikke dig, du er en stolt, kæk mand, og hvis hun har ødelagt det, så sender jeg en drage efter hende," sagde hun ganske alvorligt. Mattheus var den eneste hun altid kunne regne med, hun ville ikke se ham blive en anden mand, han var jo.. ikke til at kende, han var ynkelig og det gjorde hende vred. "Hvis du vil have nogen chance for at beholde pigen, så er du simpelthen nødt til at tage dig sammen, Matt. Hvis du end ikke selv tror på du er bedre end Trescott, tror du s¨å hun nogensinde vil tro det?" spurgte hun direkte. Hun havde lyst til at finde manden frem i ham igen, hun vidste hvordan man var også klar over at han næppe nogensinde ville lade hende.. og hvorfor ville hun pludselig?! hun rystede tanken af sig selvom hun i sine ubevidste tanker havde ført hånden en smule længere op.

[Deleted]

Mattheus vidste godt, at Raquel svarede ærligt, og det var også det, som han havde brug for at høre. Han havde brug for at vide hvordan tingene forholdt sig, i stedet for Trescott, som vendte ryggen til ham, stak af og Aly som pakkede tingene ind, og nægtede at snakke med ham, så det var skam ikke fordi, at han ikke satte pris på det, for det gjorde han virkelig! ”Jeg ved det ikke.. Jeg ved ikke om hun kan blive min helt og andeles, og det er jo det, som jeg helst vil have.. Jeg elsker hende virkelig, Raquel.. Jeg kan ikke forestille mig en tilværelse uden,” forklarede han direkte, inden han igen tog en stor tår. Det skar og sved i halsen, men slet ikke noget som han tog sig yderligere af end det. Han havde det bestemt ikke særlig godt, og han vidste godt, at han kørte sig selv ned, men var det underligt, når han havde fået det at vide, stort set hele livet? ”Det er ikke hende, som har ødelagt det.. Det er nok snarere mig selv, Raquel,” pointerede han med en sigende mine. Det var vel rigtigt? Han var ikke så elendig, som han gerne ville have det fremstillet som, men han kunne virkelig ikke gøre for det! Og han hadede virkelig den fornemmelse. At hendes hånd strøg højere op af hans lår, var noget som han bed i sig. Han vidste og kendte til hendes væsen og vidste, at det var noget som lå til hende i hendes natur. Han bed sig svagt i læben, inden han tog en tår mere.. Bare for at glemme det hele lidt. ”Jeg havde håbet lidt på, at hun ville modbevise det for mig, ved at se.. mig bare lidt.. Jeg gør alt hvad jeg kan for at gøre hende glad, men det kan jeg ikke, når jeg ved, at hun går rundt og tænker på den mand..” Et sted gjorde det ham jo kun arrig, at han ikke kunne gøre alverdens ved det!

[Deleted]

Kærlighed var noget lort for at sige det mildt. Den ramte altid de forkerte og de umulige. Selv havde hun ikke set Mattheus og Alyxia sammen siden deres skoletid og dengang havde været utrolig forelskede, selv den slags kunne dø. "Det kan man aldrig. Jeg kunne heller ikke forestille mig en uden Trescott i sin tid, men jeg har klaret mig på trods af det," sagde hun med en underlige ligegyldighed. Hun bebrejdede til dels stadig manden for at vælge Chrissandra over hende, men hendes liv havde været godt af den grund, hun havde succes og det var tilfresstillende. Hans ord fik hende til at se op på ham igen med det intense blik. Hun slap hans lår for i stedet at tage et blidt greb omkring hans kæbe og tvinge hans blik i retning af hendes. "I så fald er det dig jeg skal pudse dragen på. Lad være med at kør dig selv ned på det, jeg tillader det ikke," svarede hun beslutsomt. Det var næsten kvalmende at se hvor afhængig han var blevet af den unge tøs, han kunne finde så meget andet, men ligesom hun havde været i sin tid, så var han vel bange? Hendes hånd faldt igen og lagde sig øverst på hans lår. Hvis hun bevægede fingrene det mindste ville de netop berøre ham, det gjorde hun dog ikke. "Det er forståeligt. Så er det måske på tide enten at give slip eller steppe op, synes du ikke? Lige nu lader du hende løbe om hjørner med dig, det ligner dig ikke," hviskede hun blidt og lagde hagen på hans skulder.

[Deleted]

Kærlighed var en fantastisk ting, når det gik godt, og det var et helvede, når det så ikke gjorde – som i det her tilfælde. Det var virkelig en hård ting at lege med, og man endte virkelig med at brænde fingrene. Han kunne ikke forestille sig et liv uden Aly.. Det var virkelig skræmmende et sted, for hun havde virkelig været det eneste, som han havde. ”Det ved jeg godt, og jeg under dig det virkelig.. Den mand er virkelig ikke at samle på.. Han er ikke det værd,” sagde han med en ærlig stemme. Hvorfor skulle han da lyve? Det var da slet ikke noget, som han havde nogen grund til, hvis han selv skulle sige det. Han kørte måske sig selv ned, men det var slet ikke noget som han kunne gøre for.. Han have gjort det igennem et stykke tid nu, og nu var det vel bare gået hen og blevet ham en vane i stedet for alt det andet vel? Grebet omkring hans kæbe og hage, havde han ikke lige set komme. ”Det er nemmere sagt end gjort igennem alle de år, Raquel.. Jeg har været blændet af hende, siden jeg var en bette knægt,” påpegede han ærligt. Han var bange.. bange for at ende alene, for han havde jo stort set altid haft hende, og han kunne slet ikke forestille sig, at skulle undvære hende, og det var virkelig.. uhyggeligt, og han kunne slet ikke have det! Overhovedet ikke! ”Jeg… kan ikke give slip..” Han vendte blikket mod flasken, da hun lagde hånden øverst oppe på hans lår. Han spændte næsten automatisk. End ikke Aly havde rørt ham der. Han bed sig i læben og tog endnu en kæmpe tår, og sænkede så flasken igen. ”Jeg elsker hende virkelig..” sagde han med en dæmpet stemme.