Just A Hint...

[Joey McSeeley]

Det var tydeligt at se at det ikke ligefrem var det hun havde forventet at høre. Ikke at han kunne fortælle hende hele sandheden, men på et tidspunkt kunne han måske godt afsløre at det faktisk havde været for at se hende. Han havde næsten lyst til at køre den lidt længere ud, men det ville måske også bare være lidt ondt. "Ja lige netop," sagde han og nikkede til den del med turneen. Han lod blikket hvile lidt på hende, og blev en lille smule tryllebundet af hendes helt utrolig kønne øjne. Lidt lige som sidste gang. De var bare så glade og smilende, som om at de havde et helt særligt glimt man ikke så hos særlig mange. Han fik en sær fornemmelse af at han meget hurtigt kunne fortabe lidt i hendes blik, men den gik ikke, han måtte sørge for at holde hovedet koldt.

Han rettede ryggen en smule og så til så godt han nu kunne som hun blandede eliksiren til ham. Uden beklagelser tømte han glasset i desperation for at få smerten væk. Til hans store lettelse gik der ikke mange sekunder før det begyndte at virke. "Hold da op det var rart," han åndede lettet op og så på hende med et oprigtigt smil, "tusind tak." At hun gik med til at blive var han faktisk lettet over. Han orkede ikke at ligge og glo ind i en væg, slet ikke hvis han skulle blive hele natten. "Hele natten?" Mumlede han og mærkede smilet falme en smule. Han var ikke stor fan af hospitaler og ej heller af mørke, så store mørke hospitaler ville være ren tortur. Hånden på hjertet så havde han nok set lidt for mange gyserfilm. Opmærksomheden gled dog hurtigt tilbage til hende. "Jamen hvis du har fri ville det da være tarveligt af mig at opholde dig," han håbede dog på at hun ville blive alligevel.

[Deleted]

Audrey smilede blot til ham, han var uden sammenligning den flotteste fyr hun nogensinde havde set, og hun kunne slet ikke forstå at hun havde fået æren af at møde ham to gange, alligevel følte hun sig en del mere rolig denne gang, selvom det havde været en overraskelse, så havde hun hilst på ham før nu og desuden var hun jo på arbejde, der kom jo fra tid til anden meget kendte mennekser her, de kom jo trods alt også til skade engang imellem: "Forresten undskyld jeg var så akavet sidst, jeg havde ikke lige regnet med at se dig..." sagde hun i et smil, nej og hun havde endnu mindre troet at han ville komme over for at sige hej, men hun havde bestemt været glad for det.

Et lille smil kom frem på hendes læber: "Ja... Du skal nok have noget til at fikse din næse, så du får nok en ret smertefuld nat, men tilgengæl er den så god som ny i morgen" sagde hun og smilede til ham, hun havde næsten en smule ondt af ham, især fordi at hun vidste det ikke var specielt sjovt at brække noget, nu havde hun godt nok ikke selv prøvet det, men hun havde set en del brækkede dele i sit liv: "Nej... Det gør ingenting... Jeg er glad for at se dig igen, du virker... Virkeligt flink" sagde hun i et forsøg på at give ham et kompliment uden at det ville blive alt for underlig.

[Joey McSeeley]

Audrey var uden tvivl en meget køn pige, og Joey forstod godt hvorfor Mitch havde været så hug på hende. Men igen var hun jo ikke Isadora. Måske havde Mitch ret, måske han skulle give det et forsøg. Det behøvede jo ikke at være seriøst så længe pressen bare troede at det var. Måske var det i virkeligheden en god måde at komme videre på. Han smilede lidt sødt til hende, "du havde ikke regnet med at se mig?" Smilet gled over og blev drilsk, "sig mig hvor lave forventninger har du til mine koncerter hvis ikke du regner med at se mig? Tror du jeg sender en stand-in på senen?" Han var udmærket klar over at det ikke var det hun mente, men han kunne ikke lade være med at køre lidt rundt med hende.

Der var en smule desperation at spore i hans blik, han kunne ikke fordrage tanken om at skulle ligge herinde alene i mørket. Skønt det var barnligt at være mørkerad kunne han ikke benægte at han var det. For det meste sov han også med lyset skønt det var okay når han havde sovet sammen med Isadora, men han brød sig ikke om at være i mørket alene. "Lucky me." Han sukkede lidt opgivende og lænede sig tilbage i sengen. Åh hvor skulle Mitch komme til at betale for dette her! Han drejede hovedet og så på hende, "Jeg er faktisk en rigtig flink fyr." Sagde han med et glimt i øjet og et træk på skuldrene. "Du lader også til at være en sød pige, har du ikke en kæreste derhjemme der bliver jaloux hvis ikke du kommer hjem til ham?" Spurgte han og håbede lidt at han fik dækket over sin nysgerrighed.

[Deleted]

Hun rystede på hovedet: "Nej altså... Jo, den aften? Jeg havde da regnet med du var der, men ikke at du ville... Hilse på" sagde hun og mærkede en svag rødmen, han måtte jo være vant til at piger faldt på stribe for ham, og hun anede ikke nok om hans privatliv til at vide om han rent faktisk udnyttede nogen, hun vidste kun at han i mange år havde været sammen med Isadora Collins, men rygterne sagde at det var ovre og at hun havde dumpet ham, hvilket i sig selv var meget trist, for de var et smukt par, og de havde jo ofte været i både blade og aviser: "Man ved jo aldrig med alt det muggler teknik" endte hun med at sige i et lille grin, og lyste en smule mere op, han virkede sød og sympatisk, med helt bløde øjne.

Audrey kunne godt lide at han virkede så nysgerrig på hende, og det fik hende til at føle sig værdsat, hvilket nok var ganget med tusinde, når det var ham som var interesseret i hende, og hun følte sig pludseligt langt mere glad end hun havde gjort i lang tid, især med alt det minister stress der var lige for tiden. "Tak... Og nej, det har jeg ikke..." sagde hun i et roligt smil, og kiggede stille på ham: "Jeg er ked af at læse om dig og Isadora, hvis det altså er sandt" sagde hun i en rolig stemme, og var ikke sikker på om det var upassende at nævne det.

[Joey McSeeley]

Han morede sig ganske tydeligt på hendes bekostning og gjorde ikke det helt store for at skjule det. "Jeg kunne ikke lade være, du stod jo der helt alene." Påpegede han sigende. Han var simpelthen så dårlig til dette her scoreræs, måske han skulle tage nogle lektioner hos Haymitch på et tidspunkt. Joey havde jo aldrig været typen der udnyttede sin popularitet. Han lavede musik og sang fordi han virkelig brændte for det, at andre så også elskede det han lavede formede jo bare den perfekte verden for ham. Hans erfaring når det kom til piger var ret minimal hvilket han godt kunne ærgre sig over nu, blev han bedt om at kysse en pige i en musikvideo havde han ingen problemer med det, men derfra og så til at inviterer en pige som Audrey ud var vejen lang. "Det er sandt, det ville i hvert fald være let tjente penge." Lo han.

Nu håbede han heller ikke at han virkede for desperat efter at få hende på krogen, for han ville ikke have at hun skulle få det forkerte indtryk af ham. "Det er jeg glad for at høre," sagde han lidt lettet til det gik op for ham at det måtte lyde så forkert i hendes øre, "eller altså, jeg er ked af det på dine vegne, men jeg er glad for at du ikke skal stå til regnskab for nogen.." igen kom det ud forkert. "Jeg mener..." nu var det ham der fik en svag rødmen i sine kinder, "jeg tror bare at jeg stopper med at snakke." grinede han lidt usikkert og førte en hånd gennem det let krøllede hår. Da hun nævnte Isadora føltes det som om nogen flåede hans hjerte ud og hoppede på det. "Det er sandt, altså hvis du hentyder til bruddet." Sagde han og så på hende med et lidt sårbart blik. "Men det var sådan det blev nødt til at være, jeg tolererer ikke utroskab." Hans stemme var pludselig mere sikker, nu vidste han ikke helt hvor meget pressen havde fået snuset sig frem til eller om de havde fortalt sandheden, men Joey havde intet at skjule i det henseende. Desuden føltes det helt rart at sige højt, som om at det overbeviste ham lidt mere om at han havde taget det rette valg.

[Deleted]

Et lille suk brød hendes læber, som hun strøg en blond hårlok, om bag hendes øre, og hun kiggede så på ham med et stille smil: "Yeah, jeg er også virkeligt glad for at du kom over... Det var rart at møde på dig" sagde hun roligt, hun havde virkeligt håbet på at møde ham i lang tid, og han viste sig jo bare at være lige så sød som hun hele tiden havde regnet med at ville være. Hun var da også en del mere rolig lige nu, end hun tidligere havde været: "Det er okay, jeg har bare aldrig mødt den rigtige og du ved... Mine forældre kan være ret strenge, så jeg har altid haft massere af fokus på uddannelse" sagde hun i et stille smil, hendes forældre ønskede at hun skulle klare sig godt, få en god uddannelse, og det var så det hun gjorde nu.

Hun nikkede roligt, ja hun snakkede om bruddet: "Jeg... Ja... Det er jeg ked af at høre, jeg vidste ikke det var sådan det sluttede... Sikke lavt af hende" sagde hun i et suk, det var ikke pænt af hende at snage, men på den anden side, så var Isadora da en kæmpe kælling for at have været ham utro, altså, hvem havde dog tænkt sig at være sin kæreste utro? Især når han var så sød og forstående: "I var ellers et kønt par" sagde hun i et roligt smil og var ikke sikker på om hun prøvede at gøre situationen bedre eller værre.

[Joey McSeeley]

Hun lod nu til at være en sød pige. Den konklusion var han da kommet frem til et par gange efterhånden, så en enkelt date ville nok ikke skade. Det var mere tanken om at skulle være sammen med hende som par der afskrækkede ham en smule. Hun virkede bare så uskyldigt, og han havde ikke lyst til at ødelægge hendes liv. Naturligvis skulle hun da nok komme sig over ham, men det stred imod alt hvad Joey havde lært bare at udnytte hende. "Jamen i lige måde." Sagde han med et smil og lod en hånd glide gennem håret på ny. "Det skal nok komme," forsikrede han hende med et sødt sigende blik. "Uddannelse er nu heller ikke det værste at have fokus på." Mælede han, "naturligvis skal man også have tid til at slå sig lidt løs engang imellem." Han blinkede.

Joey fumlede lidt med sine hænder i skødet uden helt at vide hvordan han skulle tage denne snak. Hun skulle jo helst ikke vide at han stadigvæk havde følelser for Isadora. "Jo desværre," sukkede han og kom med et lidt opgivende smil, "jeg tror ikke hun kunne have sunket meget lavere. Det var med min bror." Han rystede lidt på hovedet. Hvorfor kunne han ikke også bare glemme hende, hun var jo tydeligvis kommet videre. "Tak," han smilede igen, dog bar de blå øjne et lidt trist skær. Blikket gled mod vinduet hvor solen var ved at gå ned på den anden side. En svag gysen gik gennem ham. "Jeg hader hospitaler om natten." Mumlede han lidt henkastet og vendte så blikket tilbage mod hende med en lidt skæv grimasse. Hun måtte tro han var tosset.

[Deleted]

Audrey smilede roligt: "Ja uddannelse er vigtigt, men du ved... Hvis man gerne vil have en familie, så skal man jo helst ikke vente til man er 40" sagde hun og trak på skuldrende, det var ikke fordi at hun som sådan havde travlt, men når man var 20 år gammel og aldrig havde haft en kæreste, så begyndte man da at være ganske nysgerrig, og Audrey var bestemt ikke hverken bange for at være intim eller den slags, hun havde bare aldrig gjort det før. Hun havde kysset med en del fyre, og da også lidt mere, men hun var aldrig gået hele vejen, hvilket nok bare var fordi hun ikke gad hendes første gang skulle være med en eller anden nar, der kun var ude på at udnytte hende.

"Lucas McSeeley? Virkeligt... Hold da op... Sikke en idiot!" udbrød Audrey uden helt at tænke sig om, naturligvis kendt ehun til hans bror, når man havde staklet ham i så mange år, så kendte man jo nærmest hele hans familie, også hans manager, sådan var det bare: "Jeg kan godt blive her hvis det er..." sagde han i et stille smil, han ville utroligt gerne blive på dette sted og se mere til ham, det var jo ikke hver dag man lige fik en chance for at være sammen med sit idol.

[Joey McSeeley]

Han lo en smule, okay det var en ret god pointe hun havde der. "Jeg tror på at tingene løser sig selv når man finder den rette," afslørede han i et stille smil og fastholdt hendes øjenkontakt lidt længere end nødvendigt var. Det at stifte familie havde aldrig været en bekymring der havde tynget ham, men han havde jo også været så sikker på at han havde fundet den rette i sit liv. Nu var han jo heller ikke mega gammel, men tiden gik selvfølgelig hurtigt. Tanken om at låse sig fast foruroligede ham på ingen måde. Han havde aldrig været til one-nights stands, men at få børn lå nok temmelig fjernt fra hans fremtid. I hvert fald som landet lå lige nu.

Joey smilede igen, "ja han står heller ikke øverst på min popularitetsliste," Indrømmede han lidt bitters. Det var stadigvæk lidt underligt at hun vidste så meget om ham, men han så lidt om hende. "Så har du nogen søskende?" Spurgte han ind. Han havde brug for en indgangsvinkel. Som han pludselig blev opmærksom på at han havde sagt det højere end beregnet mærkede han en svag rødmen skyde op i kinderne. "Altså jeg vil jo ikke holde på dig, jeg er sikker på at du har en masse du skal nå?" Inderst inde skreg han at hun hjertens gerne måtte blive så han ikke skulle ligge der alene. Han burde virkelig sætte ned på de gyserfilm!

[Deleted]

Audrey nikkede roligt: "Det skal jeg ikke kunne udtale mig om... Jeg har ikke prøvet det, men jeg håber jeg finder den rette engang" sagde hun i et venligt smil, hun elskede tanken om at den eneste ene og ride afsted på en hvid hest i solnedgangen og det var da nok også den håbløse tanke der gjorde at hun ingen kæreste havde, det havde hun virkeligt lyst til, hun ville så gerne finde en mand og bare bruge resten af livet med ham: "Kan jeg godt forstå, også din egen bror? Det er virkeligt svinsk..." sagde hun og sukkede, det var virkeligt ikke pænt at gøre sådan nogen ting, men Audrey prøvede dog alligvel ikke at blande sig, men hun havde stadig ret så ondt af ham.

"Jeg har ikke nogen nej... Enebarn, møgforkælet og det hele... Selvom mine forældre desværre ofte arbejder for meget til at bemærke jeg findes" sagde hun i et lille suk og trak så på skuldrende, hun var virkelgit glad for sin mor og far og ville ikke bytte dem væk,men de var meget hårde begge to, og desværre ikke altid de sødeste: "Slet ikke faktisk... Som sagt har mine forældre travlt, og jeg... Ja... Jeg skal alligevel bare hjem og kigge ind i væggen" sagde hun i et smil, og kiggede så i mod døren, hun håbede lidt at en healer snart ville komme, han så forfærdelig ud med den næse.

[Joey McSeeley]

Joey smilede sødt til hende, men skar så ansigt da et jag af smerte fra næsten slog igennem. Det bedøvende middel måtte være ved at gå over, han anede ikke hvor længe de havde siddet og snakket, men healeren måtte da snart komme. "Du er en sød og utrolig køn pige, så det tror jeg ikke du behøver at bekymre dig om." Sagde han så og smilede igen, denne gang lidt mere forsigtigt. Normalvis var Joey ikke typen der brød sig om at snakke dårligt om folk, men lige når det kom til Luckas var det en anden sag. Han var så rasende på sin tvilling over han i det hele taget kunne få sig selv til at gå efter Isadora. "Ja det vil jeg gerne skrive under på," sukkede han og lænede sig lidt tilbage på pude.

I nogle lange sekunder studerede han loftet mens han lyttede til hendes ord, så vendte han igen blikket mod hende. "Mange gang kompenserer forældre for deres manglende tid ved at forkæle deres børn." Sagde han lidt morende. Ikke at det havde været et problem i hans familie, men han havde set det andre steder. Inderts inde kunne han ikke lade være med at have lidt ondt af hende. "Men jeg er nu sikker på at de bemærker mere end du tror, prøv at kom hjem med en piercing eller en tatovering en dag og se hvad de siger til det." Lo han og rystede lidt på hovedet. Han var ufattelig lettet over at hun gerne ville blive ved ham natten over. Ja han var en kylling, han var bare ikke meget for at indrømme det. "Jamen hvis du ikke har bedre ting at tage dig til må du da meget gerne blive." Sagde han med et uskyldigt smil.

[Deleted]

Hans ord, gik direkte ind i hendes hjerte og fik hende til at rødme en smule, hun var ikke sikker på hvad hun skulle sige, hun følte sig pludseligt helt utrolig genert: "Ja... Det kan jeg godt forstå, jeg vidste slet ikke han var så stor en idiot... Han er ellers en god danser" sagde hun i et roligt smil, hun kunne godt lide Lucas, også selvom hun ikke havde mødt ham, men han virkede sjov og en smule rå, ligesom at Haymitch også havde mange kvindelige beundre, dog gik rygterne på at han udnyttede det lidt for meget, også var der Isadora som mange piger prøvede at ligne, bare fordi at de gerne ville være tætte på Joey, og håbede at det måske var den type pige som han ville gå efter igen, men han ville sikkert aldrig date en fan alligevel.

"Ja... Mine forældre er virkeligt skønne.... De har bare meget at se til" sagde hun i et roligt smil, hun elskede dem naturligvis, og hun var enebarn så hun blev ganske forkælet, men det var jo ikke helt det samme som kærlighed og omsorg fra dem: "Det tror jeg så ikke lige, så tror jeg at jeg ville miste mit hoved" sagde hun i et grin, og kiggede til siden som døren gik op og en af de ældre healere kom ind: "Mr. McSeeley.... Brækket næse? Traumeniveau 4? Jeg tænker Skeletofix er din bedste mulighed, men du får en hård nat" sagde hun ganske bestemt.

[Joey McSeeley]

Endnu en rødmen trådte frem på hendes kinder og fik ham til at smile, han kommenterede det dog ikke. Det ville bare være tarveligt. Han sukkede let til hendes ord om Lucas og nikkede så. "For at være helt ærlig så vidste jeg det heller ikke." Indrømmede han. "Han har altid støttet mig og dækket min ryg og den slags broderlige ting." Joey rystede lidt på hovedet og så lidt frem for sig. Han havde bare ikke lige regnet med at Lucas også sørgede for at Isadora ikke kedede sig når han Joey ikke var hjemme. Betænksomt. Joey fnøs lidt over sin egen indvendige ironi. Hvor han dog forbandede Lucas så uendelig langt væk lige nu.

Joey nikkede igen. "Sådan er det desværre sommetider, men hey bemærker de det, så ser de dig i hvert fald." Svarede han muntert. I det samme kom en ældre healer ind. Joey blev lidt mere alvorlig som han lyttede til dommen over sin næse. Åh ja, Mitch kunne bare vente til Joey fik fat i ham! "Skønt, jeg kan næsten ikke vente." Hans stemme drev af sarkasme, men han forsøgte alligevel at være høflig, det var jo trods alt ikke healerens skyld. Han tog imod eliksiren og så lidt betænksomt på den. "Det her kommer jeg nok til at fortryde," mumlede han og tømte så den lille flaske, efterfulgte af en hosten og et meget forvrænget ansigt. "Jep...jeg fortryder det allerede, fy for.." han stoppede sig selv og kæmpede imod trangen til at kaste op.

[Deleted]

Audrey nikkede: "Nu har jeg ikke nogen erfaring med at have søskende, men jeg forestiller mig det må være forfærdeligt når ens egen bror gør sådan noget i mod en... også Isadora? Du må virkeligt hade dem begge to" sagde hun i et suk og forstod virkeligt godt at det måtte være hårdt for ham, det var jo begge mennesker han elskede højt, og hun håbede bare for ham at han ville komme videre på et tidspunkt, der kom jo nok en ny pige forbi engang, men det var jo svært lige sådan at få en ny bror: "Ja det er rigtigt, men jeg vil helst gerne komme levende igennem næste familie middag" sagde Audrey i et grin, og kiggede så roligt på ham, piercing eller tatovering, var nok ikke liiiige hendes stil.

Healeren forsvandt lige så hurtigt ud af døren igen, som da hun kom ind, efter Audrey havde bekræftet at hun nok skulle holde øje med ham: "Du skal nok regne med det kommer til at gøre ondt, Joey... Men hvis jeg kan gøre noget for dig, så må du sige til" sagde Audrey i en rolig stemme, hun håbede bare at han ville klare det i løbet af natten, han kom nok ikke til at sove meget, og det gjorde Audrey nok heller ikke, men det var det hele værd, for udover at det var Joey så var han også bare virkeligt sød, præcist som hun altid havde forestillet sig ham, og drømt om at han ville være.

[Joey McSeeley]

Han smilede stille til hendes ord. Ja han hadede dem. Eller det var da i hvert fald hvad han prøvede at bilde sig selv ind. Men detvar svært virkelig at hade personer der stod ens hjerte så nært. Svigtet føltes uden tvivl større, men det var bare ikke helt let. "Sommetider ville jeg i hvert fald ønske at jeg kunne hade dem, det ville være lettere," afslørede han med en let hovedrysten. Det ville nok bare aldrig helt kunne lade sig gøre. Desværre. Han lo igen over hendes kommentar med familiemiddagen. "Er dine forældre så slemme?" Spurgte han med et skævt grin.

Han så efter Healeren og mærkede allerede nu en mild dunken i næseryggen. Det her ville nok ende med at bliv en meget lang nat. "Det er virkelig pænt af dig, tusind tak." Svarede han i en taknemmelig tone. Han var virkelig lettet over at hun blev. Hun havde på en eller anden måde en lidt beroligende effekt på ham. "Hvis du virkelig har tænkt dig at blive siddende her hele natten, så må jeg da kunne gøre noget til gengæld?" Spurgte han og så afventende på hende. Et jag af smerte løb igennem næsen og han gispede lidt overrasket. Så slemt havde han trods alt ikke regnet med det blev.