Hygge aften

[Nathan Barden]

"Stress? Tsk, så skal du prøve at være auror" grinte Nathan kort, før han forsatte, "Jeg hader at købe julegaver, der er altid så mange jeg skal købe indtil.." grinte Nathan, havde virkelig virkelig mange søskende han skulle købe ind til, og nogle vidste han ikke hvad han skulle købe til dem, som for eksempel hans lillesøster.
Alt ved hende skreg usikkerhed, men Nathan ville ikke tale mere om det, det var trods alt en date, så hvorfor fucke det op? Men Matthew ville helt klart grave lidt i Arabellas fortid, hvorfor skulle hun ellers blive nervøs omkring emnet dødsgardister? Nathan arbejde med dem, og han blev aldrig nervøs om emnet? Men måske var det bare fortid han var så god til sit job.

"Alle har da brug for at lære at klare sig selv" sagde Nathan og smilede til hende. Nathan husker tydeligt, første gang han flyttede til London, lige efter Aurorstudiet, det var sååå nedern. Han kunne ikke finde ud af at vaske tøj eller styre sin økonomi, så den første måned sultede Nathan næsten hele tiden. Hans ti havde været en stor trial and error. Men det havde gået godt, Nathan havde snart råd til en ny og større lejlighed.
Hun måtte virkelig skjule et eller andet, som var virkelig seriøst, elelr ville hun ikke konstant smile til ham. Var hun selv ødsgardist? Neeeeej, så ville Nathan havde fundet ud af det for længst.. Hvad var det så? Måske var en af hendes veninder det? 
"Super jeg er også utroligt sulten!" grinte Nathan og tog plads ved bordet.

"Du må da næsten havde gået på Hogwarts med min lillebror Jonathan, en lille smule lavere end mig. Brunt hår, spillede som angriber for Gryffindors quidditchhold?" Sagde Nathan og kiggede på hende med et venligt smil.
"Jeg har hørt at nogle af Slytherinerne fra hans årgang og et par årganger over ham, er blevet dødsgardister, det er sgu sørgeligt hva?" sagde han og rystede på hovedet. Det var utroligt de kunne leve i en verden, hvor folk mente at fordi man var muggle eller halvblod burde man ikke leve.

[Deleted]

Arabella så på ham og smilede igen usikkert, hun kunne bare ikke skjule det mere, hun viste at hvis hun ikke passede på så ville hun få store problemer, og Nathan skulle intet vide, for hun ville ikke ødelægge noget , hun kunne godt lide ham. ” jeg elsker at købe julegaver ” sagde hun og smilede til ham, hun viste altid hvad de folk hun skulle købe gaver til ønskede sig, så det var intet problem for hende at købe gaver. Og Cornall kunne man bare købe bamser til så havde man en lykkelig dreng.

Hun så på ham med et lidt bestemt blik ” jeg har ikke sagde hun og smilede til ham. Hun hjalp Cornall op i sin stol, og begyndte at give ham noget mad ” Tag bare Nate ” sagde hun og smilede ” cornall du skal spise pænt ” sagde hun og smilede, Cornall nikkede og tog sin lille gaffel, og begyndte at spise, Han var god til at spise ordenligt.

Arabella, så på ham og nikkede ” det minder mig om noget ” sagde hun og så på ham, ” tja, det er det ” sagde hun stille og tog en bid mad. Hun smilede og så på ham

[Nathan Barden]

Nathan smilede til hende, for at fjerne usikkerheden... hun skulle bare vide, Nathan skulle nok fine ud af hvad hun gemte.
Nathan rystede på hovedet, hvis er var en ting en verden, han hadede af hele sit hjerte, så var det virkelig at købe julegaver. Man gik udefra kulden med alt alt for meget tøj på, for så at gå ind i en varm butik, hvor der føles at være minimum 50 grader varmt, alt i alt så var det super ubehageligt.
"Jeg hader det noget så grusomt" grinte Nathan.

"Javel" sagde Nathan og begynde at ligge mad på sin tallerken, damn han var sulten. Nathan begyndte at spise, det var da ikke så dårligt endda,
"Det smager rigtigt godt" sagde han og skovlede mere mad ind.

Hans yngre bror var næsten præcis som Nathan selv, flabet, dumdristig og alt i alt pissehamrende irriterende.
"Jaa min bror er ikke en man liiiiige glemmer, pissehamrende irriterende" grinte Nathan. Nathan smilede til Arabella. "Min største frygt er seriøst at fange en dødsgardist, som så viser sig at være en jeg kender, jeg ville ikke vide hvad jeg skulle stille op med personen" sagde Nathan og spiste videre.