Hygge aften

[Deleted]

Tag  : Nathan Barden

Det var fredag aften, Arabella havde fået sin søn passet af sine forældre, for hun skulle have en god ven på besøg idag, nemlig Nathan, Hun glædede sig virkelig til at han skulle komme, det var første gang at Arabella havde inviteret ham hjem til hende. Hun havde fortalt at hun havde en søn, så det viste han. Arabella rendte rundt og gjorde rent, hun smed Cornalls legetøj ind på hans værelse i skufferne og kasserne, og ryddede bullen, det var ikke fordi der altid rodede, men det var ikke altid at Arabella fik ryddet op hver dag. 

Da Arabella var færdig med rengøringen smuttede hun i bad, hun elskede at bade og kom vist til at bruge lidt for lang tid i badet, og måtte derfor stresse lidt for at nå at få tøj på og komme igang med maden inden Nathan kom. Arabella løb nærmest fra badeværelset og ind i soveværelset og åbnede sit ret store skab hvor hendes tøj var, hvad skulle hun vælge?? lige nu var hun irriteret over at hun ikke havde valgt noget inden hun var gået i bad. Dog havde hun besluttet sig for at det skulle være en sort kjole, hun elskede sort, og faktisk var det meste af hendes tøj sort. Det blev til en sort kjole og et par højhælede sko, samt sort undertøj. Outfit

Arabella gik ud i køkkenet og smilede, hun havde heldigvis købt det hele ind, da hun kiggede på klokken fik hun stress, der var 20 min til at Nathan ville komme og så ville klokken være 17.00, Dog havde hun fortalt Nathan at de først skulle spise ved halv syv tiden, hun ville bare gerne have han kom tidligt. 
Arabella var virkelig god til at lave mad, hun elskede at lave mad, ingen tvivl om dette, og derfor købte hun også altid det bedste af det bedste mad hun kunne få, hun var ligeglad med om det var dyrt, for hun manglede ikke penge.  Arabella gik i gang med at forberede Covette stegen hun havde købt, inden hun tændte ovnen og lige at lade den stå og varme op, dette havde hun glemt inden hun var gået i bad. hvor efter hun svang staven og kartoflerne gik igang med at skralle sig selv. 

[Nathan Barden]

Jesus Maria... Klokken var 16.55, og Nathan var ikke i nærheden af hvor han skulle være. En meget tralv dag på arbejdet havde gjort at Nathan, mere eller mindre havde glemt tiden. Hvorfor skulle en dødgardist altid være angribe nogle af hans kollegaer når han skulle noget? Nathan havde ikke engang, nået at få en øl med sine kollegaer efter arbejde.

Grundet hans tidsmangel havde han være nødt til at tage sin kost over London, han boede nemlig i den anden ende, så han havde ikke tid til muglernes undergrundstoge, trods han som barn elskede at køre i dem. Nathan fløj over London, med en teddybjørn til Cornall og en buket blomster til Arabella i den ene hånd, mens han brugte den anden til at styre med. Set i bakspejlet var det måske ikke den helt geniale måde at transporterer blomster på. Endelig, Nathan var kommet til stedet, men hold op der var mange mugglere, hvad skulle han gøre? Lande i en baggård selvfølgelig.

Han havde et sort jakkesæt med en vest indenunder. Til en forveksling kunne det ligne det han havde på når han var på arbejde. Nathan gik op il døren og kiggede ned af sig selv. Jesus Maria! Nathan havde taget den forkerte vest på! Den her var den han normalt havde på arbejde, hvor Ministeriet For Magis logo sad på venstre bryst. Når, det var der ikke så meget at gøre ved.
Blomsterne så heller ikke for godt ud..
Nathan kiggede sig over skulderen, ingen mugglere, han tog sin stav og svingede den, og blomsterne så helt friske ud igen. Klokken var 17.08, Nathan trak vejret dybt og ringede så på dørklokken

[Deleted]

Arabella var igang med at ordne det sidste af tilbehøret til maden, hun lavede salat til, da hun elskede salat og der var altså ikke noget bedre end en god frisk salat til maden.  Arabella kiggede på klokken, den var 17.00 nu , og han var ikke kommet endnu. mon han blev væk? det viste hun ikke helt men hun ville ikke blive ked af det, det kunne jo være at han var på vej men var forsinket.

Da det endelig ringede på døren, tørrede Arabella sine hænder så det ikke var våde. inden hun begav sig ud til hoveddøren, der fik hun øje på NAthan i dørspionen, hun åbnede døren og smilede stort " Hey Nathan" sagde hun smilende og glad, hun åbnede døren helt så han kunne komme ind, hun smilede og krammede ham kort. " uhh du har blomster med " sagde hun og smilede, inden hun fik øje på teddybjørnen " og en bamse, den går jeg ud fra er til Cornall " sagde hun og smilede og flyttede sig så han kunne komme helt ind " nu skal jeg tage det " sagde hun og smilede og tog imod blomsterne og bamsen. " jeg har altså ikke Cornall hjemme, tænkte at vi skulle hygge bare dig og mig " sagde hun og smilede stort.

[Nathan Barden]

Døren åbnede sig og der stod Arabella, og så forrygende ud! Nathan havde stadig blanede følelser omkring det faktum at Arabella havde et barn. Nathan følte ikke helt at han var klar på at virke som en mulig faderskikkelse for et barn. Han mente knap nok at han var 'voksen' nok til at have ansvar for sig selv.

"Hey Arabella!" Sagde Nathan idet han trådte ind af døren. Nathan gengældte krammet så godt han kunne med blomsterne og bamsen i hænderne. "Tænkte nu mere at blomsterne var til Cornall og bamsen var til dig" grinte Nathan kort som hentydning til joken. Han rakte hende tingene og tog så jakken af.
Han rystede kort på hovedet over hans idiostiske fejl med vesten... Oh well der var ikke meget at gøre..

"Hyggeligt bare dig og mig" Sagde Nathan og rettede på sit slips. "Hvad står der på menu'en på? Jeg har ikke spist siden i morges, havde nogle problemer på arbejder, så havde ikke tid" grinte Nathan, dødsgardisten havde sørget for at hans frokost var blevet udskudt.

[Deleted]

Arabella så på ham og smilede og kunne ikke lade være med at grine lidt " jamen så tror jeg lille Cornall bliver ked af det, hvis hans mor får hans bamse " sagde hun og grinte lidt og lod ham tage overtøjet af " bare gå lidt rundt omkring, jeg skal lige ordne det sidste " sagde hun og så på ham, hun smilede kærligt til ham. Dog anede Arabella ikke at han kun var halvblod, og gud nåde trøste ham hvis hun fandt ud af dette. 

Arabella forsvandt ud i køkkenet, og gjorde det sidste klar inden hun fandt Nathan " Cornall mener ikke han har brug for flere bamser, jeg der imod aner snart ikke hvad jeg skal gøre af dem alle sammen " sagde hun og grinte lidt, hun tog nathan med ned af gangen og ind til Cornall's værelse, der stod bamser over det hele, og en hel del legetøj, dette var også det størreste rum pånær lige stuen altså.  " han elsker bamser og kan ikke slæbe ham forbi en butik med bamser uden at han vil have en " sagde hun og grinte lidt " forresten middagen står på Covette steg og flødekartofler, OG salat, jeg går ind for god men sund mad koste hvad det koste vil " sagde hun og smilede " lad os gå ind i stuen har det hele i ovnen, så venter på det er færdigt om en lille times tid " sagde hun smilende og så på ham

[Nathan Barden]

Efter besked af Arabella begynde Nathan at se sig lidt omkring. Nathan havde altid været dårlig til at give folk komplimenter for folks huse. 
Hvis Nathan bare vidste hvad han var igang med at rode sig ud I. Han værende halvblod og hun værende de deciderede modsatte, en af de der fanatiske fuldblodstosser. 

"Da min små søskende var mindre, var de også helt vilde med bamser, jeg mindes tydeligt hvordan de har været oppe og slås over en bamse" Grinte Nathan. Hun behøvede selvfølgelig ikke at vide at bamsen var købt i en muggler butik han fandt på vejen, for det gjorde vel ikke nogen forskel.
Nathan fulgte hende ind i stuen. Den var da relativt stor. Hvordan havde hun fået råd til alt dette? Nathan vidste kun at hun arbjede i Kvalitetsudstyr til Quidditch, og han havde lidt den ide at man ikke tjente de store penge på det.'

"Uh, det her er akavet.... har jeg glemt at sige... At jeg er vegetar?" sagde Nathan dybt seriøst.. Han formåede at holde masken i et par minutter før han brød ud i en kæmpe latter.
Hold kæft hvor var han egentlig sjov!
"Det lyder helt fantastisk" sagde Nathan smilende.

[Deleted]

Arabella var ligeglad med hvad han sagde om hendes lejlighed, det var en af de dyreste i london og endda pent house, så hun nyd det virkelig , og pengene ja det tænkte hun ikke over, godt nok den sølle løn hun fik kunne ikke betale halvdelen af huslejen, men igen hun var ligeglad, hendes forældre havde en helveds masse penge og hun selv manglede ikke lige frem. ” hehe jeg er enebarn, så kender ikke til det, desværre, jeg ved ikke hvor Cornall har fået den ide med at lejligheden skal være fyldt med bamser ” sagde hun og smilede til ham. ” det væreste er mine forældre, giver ham ALT, slik, og usunde ting og en helvedes masse legetøj og bamser, og de fatter ikke at jeg ikke vil have at min søn skal var en fed lille grim og klam grisse unge ” sagde hun og så på ham med et lille grin og dog alligevel en smule alvorlig.

At Arabella var en af de der fanatiske fuldblodstosser var ikke noget hun direkte prallede med, men hvis de spurgte altså folk, så ville de få det afvide. Da han sagde han var vegatar blev hun stiv i ansigtet og så på ham med åben mund indtil han brød ud i grin, Arabella grinte også lidt selvom hun ikke helt kunne se det sjove i dette, hun puffede lidt til ham og sagde ” det var altså ikke spor sjovt” sagde hun og grinte nu mere, hun kunne faktisk godt se det sjove i det nu.
Da hørtes dørklokken, og Arabella stoppede brat med at grine, og så på Nathan ” hvem mon det er, har sagt til alle at jeg ikke har tid i aften ” brummede hun surt og gik ud til døren, hun åbnede den uden at kigge i dørspionen, det var hendes mor og Cornall ” Mor?” spurgte hun og så meget spørgende ud. Den lille Cornall stod i døren, med endnu en ny bamse i hver arm ” undskyld jeg sådan kommer brasende skat, men mig og far er nødtil at tage afsted til ukraine arbejde ” sagde hun og så undskyldende på Arabella ” FEDT” sagde arabella blot lidt højt og lod Cornall gå ind ” det iorden hav en god tur ” sagde hun surt og lukkede døren ” skat, tag sko og jakke af og gå ind og leg ” sagde hun og smilede usikkert. Cornall gjorde som han fik besked på ” mor er du sur?” spurgte han stille og så på hende. nej mor er ikke sur skat ” Sagde hun og gik ind i stuen ” jeg håber ikke det gør noget vi bliver en til, min forældre er blevet kaldt til Ukraine hvor deres arbejde er, så er nødtil at have Cornall” sagde hun stille og undskyldende. Cornall kom ind, ude fra gangen, og så på Nathan. ” Cornall kan du sige pænt goddag til Nathan” spurgte hun og så på ham med et smil . Cornall nikkede og lagde sine tog bamser på gulvet og gik hen til Nathan, og rakte forsigtigt hånden frem og sagde ” jeg hedde Cornall” sagde han stille og lidt genert.

[Nathan Barden]

Enebarn! Selvfølgelig! Nu faldt det hele på plads, det var derfor hun fik alt det her! Nathan havde arvet en masse af sine ting fra sin ældre bror, og hans lillebror havde arvet hans ting osv. Indtil Nathan lillesøster kom.
"Det er vel derfor man har bedsteforældre" grinte Nathan kort. Eller det var hans antagelse, han havde ingen ide, hvordan hans forældre ville reagerer en dag han ville få et barn.
Da Arabella puffede til ham, puffede han blidt tilbage. Nathan havde altid haft held med sin humor. En af hans kendetegn, var nemlig hans humor, og hans måde at sprede latter.

Da det ringede på døren, kiggede han kort på Arabella. "Det ved jeg virkelig ikke... Nu er det vel ikke en sindssyg eks-kæreste vel?" grinte Nathan kort. Han havde engang været ude for at han var hjemme hos en pige, og pludselig dukkede hendes sindssyge eks kæreste op.

Puhaa hendes mor, med hendes unge.. Herre gud, det kunne havde været en eks-kæreste, så Nathan var lettet.
"Mon ikke vi klare os" grinte Nathan og smilede. Nu kom Cornall tættere på ham. Nathan satte sig på knæ foran ham. "Wow din mor sagde ikke at du var så stor" grintede Nathan, "Hej Cornall, jeg hedder Nathan, rart at møde dig" Sagde Nathan og klemte Cornalls hånd.

[Deleted]

Arabella så på ham og smilede ” Cornall vokser heldigvis som han skal , han er lidt højre end normalt, siger de, men det var jeg også den alder og hans far er også forholdsvis høj ” sagde hun og smilede. Cornall så på Nathan og smilede stort ” er du min mor kærede?” spurgte han stille og så stor smilende på Nathan ” Cornall, altså, mor har ingen kæreste ” sagde hun og smilede undskyldende til Nathan. Da fik Cornall øje på bamsen Nathan havde haft med, han løb direkte over til sofa bordet hvor den lå og tog den ” er den til mig ?” spurgte Cornall og smilede og hele ansigtet ” Nej skat, den er til mor, her er din gave fra Nathan” sagde hun og blinkede til Nathan, og gik ud og hentede blomsterne og rakte dem til Cornall. Cornal stivnede og blev knald røv i hovedet af vrede ” JEG IK DOGEN PIGE!!!!” sagde han og lagde armene vredt og kors, og gik hen og sparkede Nathan over skinnebenet.

Arabella prøvede ikke at grine, normalt ville hun blive sur, fordi hun ikke ville have Cornall slå og sparkede andre ENDNU. Hun rejste sig fra at have siddet på hug og sagde ” Cornall opfør dig ordenligt eller du røger i seng ” sagde hun så bestemt, efter at han endnu engang sparkede Nathan. ” det var for at drille skat, bamsen er til dig, og smut så ind leg på værelset ” sagde Arabella og så undskyldende på Nathan. Cornall tog alle 3 nye bamser de 3 fra hans bedsteforældre og den sidste fra Nathan. Og gik trampende ind på sit værelse og smækkede døren.” det må du altså Nathan, ” sagde Arabella og vinkede Nathan med sig ud i køkkenet, det var et ret stort luksus køkken hun havde.

[Nathan Barden]

Nate smilede da Cornall spurgte om han var hans mors kæreste. Det ville Nathan da ikke takke nej til, hvis han fik chancen. Nathan skulle bare finde ud af at hun var blodfanatiker også ville den romance nok visne rimelig hurtigt.
"Jeg er din mors ven" Sagde Nathan smilede til Arabella og klappede Cornall på skulderen. Nathan kunne ikke lade vær med at smile da han så hvor glad Cornall blev for bamsen. Så havde han alligevel gjort noget godt idag. Hvad han ikke lige havde regnet med var, hvordan Cornall reagerede på joken. Inden Nathan nåede at reagerer blev han sparket over skinnebenet. "Av for sat..... Syvogfyrreogenhalv" formåede Nathan at redde til bandeord til. Han kiggede tilgivednde op på Arabella.

Nathan rejste sig op og gik med ud i køkkenet. Nathan, det var så formeldt, Nathan havde få andre kælenavne som hans tætte venner brugte. Såsom Ray, Nate. Nate især blev brugt af mange når de lærte man at kende.
"Bare kald mig Nate" grinte han og smilede til hende, hvorefter han kiggede rundt i køkkenet. Det var et stor luksus køkken, sådan et som hans mor altid havde drømt om.

"Såååååååååå hvad laver dine forældre sinden de skulle til Ukraine?" sagde Nathan og så på hende.

[Deleted]

Arabella så på ham som de var ude i køkkenet ” Oki Nate, du kan bare kalde mig Belle ” sagde hun og smilede til ham, som hun kort åbnede ovnen for at se til maden, det duftede godt af hvidløg, Arabella kunne virkelig godt lide Hvidløg så det håbede hun at Nathan også kunne, ellers var der ikke noget at gøre ved det. ” mine forældre, øhhm, jeg ved det faktisk ikke helt, jeg ved bare de tjener helt vildt på det. de har altid holdt det hemmeligt” sagde hun 100% ærligt, som altid var hun ærlig. ” håber du er ved at være godt sulten, der er en hel del kød og flødekartofler” sagde hun og smilede kærligt til Nathan.

Arabella så på Nathan, ” Er du ved at være klar til december, det er det jo ikke mindre end en lille måned ” sagde hun og smilede til ham. ” Hvordan går det på jobbet? ” spurgte hun og så på ham med et stort smil.

[Nathan Barden]

"Aftale!" grinte Nathan kort, hvor efter han iagttog hende. Hvis man ikke viste det, så skulle man ikke helt tro, at der var fem års mellemrum imellem dem. Men selvfølgelig, man bliver vel utroligt hurtigt moden og ansvarsfuld når man har en unge på armen.
Hun åbnede ovnen, en duft af hvidløg spredte sig i huset. *Check, hun er ikke en vampyr* tænkte Nathan for sig selv.
"Underligt, har de aldrig nogle sinde sagt noget om det?" Sagde Nathan kort med et hævet øjenbryn. Selvom han havde fri, så kunne Nathan aldrig helt slukke for arbejdskanppen. Og der var helt klart noget uldent ved hendes forældre. Måske han burde undersøge det? Neeeej det ville være at tage arbejde med hjem, og det forsøgede Nathan ar lade vær med.

Da Arabella spurgte om han var klar til december grinte han kort. "Nej overhovedet ikke, og det skal man heller ikke være før man er i december måned" grinte han. Hvis der var en ting som Nathan elskede så var det julen, men, han elskede det først i december og ikke en dag før. "Er du da?" sagde Nathan, før han svarede hendes andet spørgsmål.
"Som det nu kan gå som Auror, lange timer, ingen belønning... Men jeg er så småt begyndt at spore mig ind på nogle som kan lede mig til nogle dødsgardister" sagde Nathan, han lød hverken stolt eller nedtrykt. Han var så småt begyndt at tro at han ikke ville finde nogle af dødsgardisterne, og det hele var for ingen ting.
"Men nok om alt det grimme! Hvordan går det med dig? Samlet nogle koste?" sagde han og smilede.

[Deleted]

Arabella smilede og så på ham, hun vidste at hendes forældre arbejdede med mørk magi, men det havde hun ikke tænkt sig at sige, den eneste grund til at hun viste det var fordi hun havde overhørt en samtale mellem hendes forældre for noget tid siden, men hvad præcist de lavede viste hun altså ikke, selvom hun gerne ville vide det, fortalte hendes forældre hende ingen ting.

Hun så på ham og grinte lidt " årgh hold på Nate det altid bedste at købe julegaver i november for så slipper man for alt det stress og at alle andre også stresser " sagde hun og smilede til ham, hun vendte ryggen til ham, for at lige stikke i kartoflerne, selvom de ikke var helt færdige det viste hun. Da Nate sagde noget om dødgardister, stivnede hun kort, hun var ikke selv dødgardist, men havde overvejelserne om at prøve at blive en del af dem. Dette viste Nate ikke, og han skulle på intet tidspunkt vide det, da hun viste at han var Auror og det kunne give hende problemer. " det lyder dejligt at du er ved at finde frem til nogen " sagde hun en anelse usikkert. hun vendte sig rundt igen og smilede usikkert. hun prøvede at skjule sin usikkerhed. " tja det går vel. Jeg arbejder egentligt kun fordi min mor siger jeg skal, for at jeg kan lærere hvordan det er at være enlig mor med job, fatter ikke jeg skal , jeg mangler på ingen måde pnege " sagde hun og så på ham.

[Nathan Barden]

"Der er ikke de samme tilbud!" grinede Nathan kort. Han levede af tilbud når det ko  til julegaver. Især da hans søskende var mindre legetøj var så meget billigere, især muggle legetøj, som hans søskende elskede. Stress, Nathan havde altid været bedst i pressede situationer, hvilket var hvorfor han altid havde klaret sine eksaminer som en af de bedste.
Selvom de var tæt på at finde dødsgardisterne, var det bare ikke nok. Nathan havde hele sit liv, aldrig ville nøjes med det næstbedste. "ja det er det vel.. Det er bare ikke godt nok.." Sukkede Nathan

Nathan lagde godt mærke til hendes usikkerhed, Nathan havde efterhånden lært at aflæse folk, i forbindelse med at afhører folk.  Men det var sikkert inden ting.. Eller var det? Nathan brød sig ikke særligt meget om at tage arbejdet med hjem. et kunne jo også være hun blev afpresset af nogle dødsgardister, så måske kunne han hjælpe?
"Belle.. Er der noget du ikke fortæller mig? Du skal ikke være bange, jeg kan sagtens hjælpe dig" sagde Nathan og smilede venligt til hende. Hvis hun sagde det ikke var noget, så ville han accepterer det, men han ville nok undersøge hendes baggrund når han kom hjem.... Men det behøvede hun ikke at vide.

"Men hvis du får penge af dine forældre, så lære du det vel aldrig?" ginte Nathan. Hvis hendes forældre blev ved med at give hende penge, så ville hun på ingen måde lære hvad det ville sige at være enlig mor. Men det ville Nathan ikke blande sig i.
"Men det er på ingen måde mit job at blande mig... Sååå hvor lang tid er der til der er mad?" sagde Nathan og grinte, han var så småt begyndt a være rimelig sulten.

[Deleted]

”Det er rigtigt nok at det ikke er de samme tilbud, men jeg gider virkelig ikke jule stressen, og derfor handler jeg altid alle julegaver i november ” sagde hun og så på ham.
Hun valgte ikke at kommentere på det næste han sagde. Dog regnede Arabella rimelig hurtigt ud at Nathan havde aflæst hende. Hun håbede bare ikke at han ville træde i det, for det kunne virkelig skade hende. Cornall’s far var dødgardist, nemlig Dean blackwood, men heldigvis viste Nathan ikke hvad Cornall hed til efternavn hvilket hun var ret glad for, for hun viste at det ville give endnu større problemer. ” øhm, det ikke noget ” sagde hun og så på ham med et endnu mere usikkert blik.
Hun havde aldrig tænkt sig at lære at klare sig selv, hvorfor skulle hun også det når hun havde sine forældre ” Tja jeg har heller ikke behov for at lære det ” sagde hun og smilede til ham. ” vi skal spise om 5 min” sagde hun og smilede, og så på ham, stadigvæk ret usikkert. Hun tog tallerkner og bestik og glas, og gik ind i stuen og dækkede op. Inden hun kom tilbage til køkkenet og prøvede virkelig ikke at være usikker.
Hun tog maden ud af ovnen og gjorde det hele klart og bar det ind. Hvor efter hun hentede Cornall. ” Der er mad skat ” sagde hun og smilede til Cornall, der smed alt han havde i hænderne. Cornall løb alt han kunne ind i stuen og var lige ved at løbe ind i Nathan. ” Jeg håber du kan lide maden, Nate, ” sagde hun og smilede stort. Hun svang sin stav og den store stegegaffel og kniv begyndte at skære kødet ud i gode skiver.