Old friends (advarsel)

[Cher Boydell]

Hun skar en grimasse, som han blot gav hende ret, og kaldte hende ved efternavn. Det mest irriterende var, at hun ikke kunne sige ham i mod; han var rimelig uimodståelig, når han selv ønskede det - og hun havde vel selv lagt op til hans selvfedhed. ”Og du burde efterhånden have lært, at jeg aldrig lærer.” Hun rystede på hovedet af ham, men kunne ikke tilbageholde et smil. Nej, hun elskede ham ikke - men hun holdt meget af ham, og det var nok det tætteste, hun ville komme.

Det var sjældent meget seriøst mellem dem. Nogle gange havde de haft nogle heftige skænderier, men det var ikke ligefrem noget, hun havde taget specielt seriøst. Måske havde han; hun vidste det ikke. Generelt var diskussioner og skænderi sjældent noget, hun tog sig meget af, selv om hun godt kunne blive fandens hidsig. Men som regel syntes hun bare, at det var dybt komisk.
Hun hævede skeptisk et bryn af ham, da han konstaterede, at det var de eneste muligheder, der fandtes. ”Du er fyldt med løgn, ved du godt det?” Hun prøvede at sukke, men et grin kom ud i stedet. Så grinede hun og rystede let på hovedet af ham, inden hun så på ham, nikkede og blinkede overdrevent som en nyforelsket tegneseriefigur. ”Så mega-lækker,” snakkede hun ham efter munden. ”Jeg bliver heeelt oversvømmet på nederste etage.” Ved de ord himlede hun med øjnene, og kunne dog ikke dy sig for at blinke til ham.
”Jeg misforstår? Så nu påstår du også, at jeg er dum? Tsh!” Hun rystede på hovedet af ham, svang armene over kors og gloede på ham, som han gav sig til at forklare. Første del af hans forklaring fik hende til at hæve et bryn igen. Anden del fik hende til at skubbe underlæben frem i en utilfreds mine, som hun rynkede brynene og forsøgte at nedstirre ham, selv om hun var lavere. ”Jeg kan sagtens finde vej, jeg er ligesom alle andre kvinder.” Biologisk var hun vel ikke en kvinde endnu - hun skulle lige blive et år ældre - men alligevel. ”… i det mindste er jeg ikke børnelokker!” sagde hun i mangel af bedre og rakte drillende tunge af ham; selvfølgelig så hun det slet ikke sådan. Nok var hun - hele elleve år - yngre end ham, men hvis det havde været et problem for hende, var hun jo slet ikke gået med til at ses med ham til at starte med. Deraf, var det intet problem. Desuden havde hun det med ofte at glemme, at hun faktisk ikke engang var voksen endnu.

Hun så på ham, som var han dum. ”Fordi jeg kender dig, Elias.” sukkede hun så og grinede. Obviously vidste hun godt, at han sagtens kunne være en gentleman. Det havde han da også været overfor hende ved flere lejligheder; men den side af ham, som hun kendte bedst, var ikke ligefrem gentle.
Hendes attitude var totalt uanfægtet af, at han lo af hende. Hun fornemmede en vis sarkasme i hans ord, men tog sig ikke af det. ”Det kan man nemlig ikke, nej!” konstaterede hun blot, og gav et dæmpet, tøset hvin fra sig, da han klaskede hende bagi, og nærmest småløb-hoppede de sidste trin op af trappen.
Elias låste døren i lejligheden op, og hun kunne ikke lade være med at smile. En rigtig ungkarlehybel - hun skulle gerne indrømme, at hun ikke altid havde lagt supermeget mærke til, hvordan han boede. Men hun synes nu ikke, at det var decideret ulækkert, at der var så rodet og uordentligt. Slet ikke faktisk; godt nok havde hun ikke ligefrem madrester liggende rundt omkring, men hun var heller ikke ligefrem ordensmenneske selv, så egentlig følte hun sig bare godt tilpas.
Hun fulgte med hen til sofaen, og grinede da Elias skubbede et par sokker ned. ”Og hun bliver ikke sur på mig?” drillede hun, med hentydning til sofaen, i forlængelse af deres joke på caféen. Dog slog hun sig hurtigt ned, skubbede stiletterne af og smækkede fødderne op på sofabordet, der hvor der ikke lige var placeret øldåser; hun regnede ikke med, at det gjorde ham det store. Bukserne gad hun egentlig også gerne have af, men for nu lod hun dem blive på. ”Hvilken film tænker du at vi skal se?” spurgte hun interesseret. ”... og har du noget koldt at drikke?”

[Deleted]

Elias kunne uden tvivl være hamrende charmerende hvis han gerne ville. Han kunne nedlægge de fleste kvinder med sit kække smil og frække glimt i øjet, dog var det ikke noget han gjorde det store brug af. Eller jo han havde da intet imod at hive en kvinde hjem i ny og næ, men det var ikke hverdagskost, om man kunne kalde det det. I modsætning til sikkert mange andre ungkarle frygtede han heller ikke at finde en sød kæreste på et tidspunkt, det var så bare lige mere om hun kunne holde ham ud i længden med hans svingende humør og lettere voldlige tendenser. "Godt ord igen," svarede han med et let træk på skuldrene. Hvad end de to havde, så blev ingen af dem klogere på den del i hvert fald. Venner med fordele kunne man vel kalde dem? Det passede Elias fint. Hun var for ung til at han ville noget fast med hende, desuden var hun heller ikke lige typen han anslog til at ville slå sig ned med villa og vovse.

Samtalen om hvorhvidt hun kunne finde vej eller ej lod han falde til jorden som de bevægede sig op af trapperne. Han var bestemt ikke enig i hendes såkaldte evne til at finde vej, men han lod den hænge lidt der, ellers kunne den debat forsætte hele natten, de var trods alt begge ret stædige. Det varede ikke mangeminutter før de var inde i lejligheden og Cher var ved at gøre sig det behageligt i sofaen. "Hvis bare vi ikke holder hende udenfor tror jeg hun er okay med det meste." Han så lidt skeptisk på sofaen som for at bedømme om hvorvidt den ville komme med nogle indskydelser eller ej. Han sendte hende et legende smil, "se det kommer jo an på om vi skal se filmen eller 'se filmen'" ved den sidste del sørgede han for at fremhæve sin pointe ved at lave gåsetegn. "Anyway, hvis du vælger finder jeg et par øl." Blev han så enig med sig selv om og havde allerede lidt glemt at han prøvede at sætte ned på sit forbrug. Han forsvandt ud i køkkendet og gav sig til at rode lidt i køleskabet efter de kolde genstande.

[Cher Boydell]

Hun smilede triumferende. ”Det ved jeg skam godt, søtte.” svarede hun kæphøjt igen og blinkede charmerende til ham. Cher var meget selvbevidst, og hun syntes da bestemt, at hun var det allerbedste i hele verdenen… fordi… det var hun? Der var ingen tvivl om, at hun følte sig godt tilpas, og hun elskede sig selv. Hun havde ikke et eneste kompleks over sin krop, som hun ønskede at ændre. Og hvis hun havde, så havde hun nok også bare ændret det. Elias lod også til at synes, at hun var fin, som hun var. Ellers ville han vel næppe være sammen med hende endnu. Hun var ikke i tvivl om, at han kunne få hvem og hvad, han ville have. Dermed ville han ikke være sammen med hende, hvis ikke han fandt hende dragende og interessant. De passede godt sammen. De ville under ingen omstændigheder ende i et forhold, men det passede hende nu også fint nok - hun kunne godt lide deres forhold, som det var.

Hans tavshed fik hun hurtigt vendt til, at hun havde vundet den lille ”diskussion”, hvilket fik hende til at smile stort, selv om han ikke kunne se det, på vejen op af trapperne. Cher kunne godt lide, at få ret, fordi hun var så pissestædig, som hun nu engang var.
Hun kunne ikke holde et grin tilbage. ”Det bliver måske også pænt svært at holde hende udenfor, hvis vi sidder på hende.” kommenterede hun fnisende. Det kom overraskende naturligt til hende, at tale om sofaen, som var den en person. Hun hævede et bryn og så på ham, inden hun himlede med øjnene, dog stadigvæk grinende. Hvad ellers kunne hun dog gøre? ”Jeg vidste bare, at du havde skumle bagtanker.” sukkede hun, inden hun kom med et falskt, overdrevent snøft. ”At du dog kan få dig selv til at udnytte en uskyldig pige som mig.” Hun blinkede til ham, da han nok godt vidste, at hun var alt andet end uskyldig. Faktisk fandt man nok ikke en person, der var mere syndig, end hun var. Lige nu havde hun faktisk selv lidt svært ved at lure, hvorvidt de skulle være sammen eller ej. Altså, samleje var altid godt, og det kunne hurtigt ende sådan… hell, selv hvis man ikke var in the mood, så blev man det hurtigt. Det kunne de jo altid tage, når de havde sat filmen på, ikke?
”Okay, så film må jeg godt vælge, men finde vej kan jeg glemme alt om… tsh, typisk mænd!” grinede hun, som hun svang benene ned fra sofabordet igen og gik over til tv’et og dvd-maskinen. Hun rodede rundt i nogle forskellige dvd’er, inden hun fandt en forholdsvis ny en. Pladderromantiske film gad hun ikke, derfor sad hun også lidt på hug og dvælede ved denne. Pladderromantisk var den i hvert fald ikke - Dawn of the Planet of the Abes, hed den. Så vidt hun vidste, var det en forholdsvis populær film. Fortsættelsen til en film, i hvert fald. Hun trak på skuldrene og satte den i maskinen, hvorefter hun tændte for fjernsynet, tog fjernbetjeningerne med sig tilbage, trådte ud af jeansne og smed sig på ny i sofaen. ”Tager du ikke lige nogle chips eller popkorn eller sådan noget med også?” råbte hun til ham fra sin position i sofaen, hvorefter hun slyngede benene over kors og lagde fødderne på bordet igen. Det føltes meget godt bare at sidde i trusser og den oversized t-shirt, og hun bekymrede sig sådan set ikke ret meget om det; han havde jo set hende sådan før, og også iført meget mindre end det, så det hun var meget cool med det.

[Deleted]

Han kunne ikke andet end at ryste på hovedet af hende. Hun var normalt ikke den type pige han ville falde for eller gå efter, men hun havde noget specielt over sig. Elias var en ganske selvbevidst mand, var godt klar over sit gode udseende, på det punkt mindede han nok lidt om sin storebror. Elias var dog, om man ville tro det eller ej, nok den mest beskedne af de to. Opmærksomheden vendte tilbage til Cher som han betragtede hende lidt. Hun var køn og hun strålede af selvtillid hvilket var noget af det der gjorde ham fascineret af hende. Så længe selvtilliden var i orden kunne man klare alt.

"Sandt nok." Kommenterede han tilbage ved samtalen om sofaen. "Det lader til at hun accepterer det." Han nikkede sigende og klappede så ryglænet som var det en stor hund. Om han havde skumle bagtanker havde han endnu ikke helt besluttet. Deres hyggeaftner kunne altid gå begge veje, så hvilken drejning tingene tog i dag måtte de jo finde ud af når de nåede så langt. Personlig ville han nu ikke klage over det, man kunne jo altid komme i stemning. Hendes beskyldelse fik ham blot til at grine højt. "Dig uskyldig? Man skal sgu høre meget før ørerne falder af." Stadigvæk grinende forsvandt han ud i køkkenet, mens hun fik sat filmen på. Hendes råd fra stuen fik ham til at stille øllene fra sig og åbne et køkkenskab. I enhver ungkarlelejlighed var der mindst en pose chips, det var i hvert fald hans mening. Han tog en pose frem med saltede chips og så øllene i hånden hvorefter han igen kom ind i stuen. Han stillede tingene fra sig på stuebordet og kiggede på hende. "Nå nå, der er en der føler sig hjemme," drillede han og lod blikket glide over hendes bare ben. Han slog sig ned i sofaen tæt op af hende og kiggede på hende. "Så hvad skal vi se?" Forhørte han sig og svingede en arm omkring hendes skuldre.

[Cher Boydell]

Hans hovedrysten fik hende blot til at smile endnu bredere. Selvtillid var en fantastisk ting, dog havde Cher da mødt op til flere, der syntes, at hendes niveau af selvtillid var en anelse for højt. Som regel dumpede hun bare disse typer. Oftest fordi at folk der tænkte, at man kunne få for meget selvtillid, ofte var folk, der nød godt af folks dårlige selvtillid, og derved lettere kunne udnytte dem - og den slags fandt hun sig ikke i. Mange mænd troede, at de kunne sno enhver pige omkring deres lillefinger, fordi de fleste piger - i hvert fald dem Cher havde mødt - havde så lavt selvværd, at de vitterligt bare fulgte mandens mindste vink, hvilket var totalt forkert i Chers øjne.

”Faktisk vil jeg gå så vidt at sige, at jeg tror, at hun tænder på det.” analyserede Cher med et sigende blik på sofaen, og kunne ikke lade være med at smile for sig selv, da Silas klappede den som en tro hest. Åh gud, de var ikke rigtig kloge.
Hans høje grin fik hende til at surmule. Nej, hun var ikke en engel - men behøvede han overdrive så meget? Lidt uskyldig var hun da… meget lidt. Virkelig, virkelig lidt. Hun lagde armene over kors og sendte ham et par skulende blikke, mens hun surmulende skubbede underlæben frem, som et forurettet barn - hvilket hun vel næsten også var. Helt voksen var hun i hvert fald ikke endnu, så at spille på sine barnlige midler var vel ikke helt forkert. ”Jeg er en engel sendt fra Gud.” mumlede hun og sendte ham endnu et skulende blik. ”Så du må hellere opføre dig anstændigt overfor mig, hr. O’Donall, ellers sender jeg dig lige lukt i skærsilden!” Store ord, taget i betragtning af, at hun ikke engang var religiøs, og ikke troede en meter på det fis… men altså.

”Ååååh!” Hun klappede anerkendende, da han kom tilbage fra køkkenet med både chips og øl. Han var en champ, som hendes storebror ville have udtrykt det. Når hun lige tænkte over det, var hun egentlig nok meget glad for, at hun ikke var taget på Sound. Det var pissefedt, ja. Men det her var sgu hyggeligt nok, og hun havde ikke set ret meget til Elias det sidste stykke tid - og selv om hun ikke ligefrem elskede ham, så kunne hun da godt mærke, at hun havde savnet hans selskab en smule.
”Du kan jo bedst lide det sådan,” grinte hun og trak på skuldrene, inden hun så på ham med et hævet bryn. ”… eller foretrækker du, at jeg trækker bukserne på igen?” Selvfølgelig kendte hun godt svaret. Obviously var hun jo lækker, og det vidste hun godt, så at vise sig frem var ikke et problem. Dertil vidste hun tilfældigvis også at han syntes, at hun var pæn at kigge på - og ligesom alle andre drenge, kunne han godt lide bar hud, så hun regnede ikke med, at hendes nøgne ben generede ham synderligt. Om ikke andet måtte han jo så smide et tæppe over hende.

Som han slog sig ned ved siden af hende, puttede hun sig let op ad ham, og hendes mundviger trak opad i et svagt smil. Jo, de mindede måske lidt om et par. Men det var de ikke. Hun så overvejende på ham. ”Se, det kommer jo an på, om vi skal se filmen… eller se filmen,” svarede hun flabet, og trak med vilje de sidste to år langt ud, og holdt et forførende, charmerende toneleje.
Armen, der hjemmevant lagde sig om hendes skuldre, fik smilet til at vokse nogle millimeter. Så rømmede hun sig let. ”… det var vidst en nyere film. Noget med nogle aber.” Hun grinede let. ”Jeg kan ikke helt huske det - jeg har ikke set den første, og det var vidst en fortsættelse. Men tror ikke det gør så meget.” Hun trak let på skuldrene; bare fordi det var en toer eller treer, betød det nok ikke det store. ”Abernes Planet eller sådan noget, tror jeg den hed.” Hun puttede sig yderligere ind til ham, og lagde sig alt i alt bare godt og komfortabelt til rette.

[Deleted]

Elias fik et lidt dystert glimt i øjet som et næsten djævelsk smil formede sig på hans læber som han så på hende. "Det kan der faktisk godt være noget om." Han nikkede i enighed. Der var bare et eller andet over Cher, skønt hun var en god portion år yngre end han var, lod det ikke til at påvirke deres forhold. Det havde de aldrig gjort. Måske fordi de begge var så afklaret med hvad deres 'forhold' bestod af. Et godt knald og til tider bare helt almindelig venskabelig hygge. "Babe, min sjæl blev slæbt til Skærsilden for længe siden." Kommenterede han med et skuldertræk som var det fakta. Kunne man andet end at more sig over hendes fremroning, som hun sad der i hans sofa kun iført trusser og tshirt, manglede hun da næsten kun kaninsutterne. "Jeg beklager mig skam ikke," forsikrede han og slog begge hænder op i en overgivende gestus, "personligt synes jeg egentlig at du har for meget tøj på, men det er måske bare mig," han blinkede kæk til hende og satte sig bedre til rette.

Hendes hentydning fik ham til at smile stort og lod i stedet for blikket glide fra tv'et ned på hende. "Hvem er det der har perverse tanker i hovedet nu?" Smilede han morende. Han ville skam ikke have noget imod at tage en tur. Hendes lette påklædning indbydede da også lidt til det. Han slog tanken lidt hen og lænede sig i stedet frem for at åbne deres øl. Han tog en tår af sin egen og stilede den atter på bordet for at indtage stillingen ved hendes side, med armen omkring hende igen. Han aede blidt hendes skulder som hun fortalte om filmen. "Nåh den..det var en jeg fik af overboen." Den havde ikke sagt Elias det store, men hende ovenpå havde købt den til hendes mand ved en fejl, hun havde været nede med den for et par dage siden. Personligt mistænkte Elias lidt at det mere havde været for at få en undskyldning for at snakke med ham. Hun havde i hvert fald gjort meget ud af at fortælle at hendes ægteskab ikke rigtigt fungerede og havde da også lige lovlig meget makeup på til lejligheden. Elias havde bare valgt at tage imod filmen og lade det være det, han var ikke interesseret i at ødelægge et ægteskab om det havde været hendes intention eller ej.

[Cher Boydell]

Hun hævede let et bryn, som hun betragtede hans mundvige, der trak opad i et overvejende dæmonisk smil. Det skræmte hende ikke; tværtimod faktisk. Et smil prydede hendes læber, da han erklærede sig enig. Tsh, det vidste hun jo godt.
Hun rystede opgivende på hovedet, da han bare gav hende igen af samme skuffe. ”Så kaster jeg dig i Helvede.” Egentlig var hun ikke sikker på, hvilken af delene, der var værst. Det var vel også ligegyldigt. Faktum var bare, at hun nok skulle få skovlen under ham på den ene eller anden måde; yndede hun i hvert fald selv at tro. Hvis der virkelig fandtes et Helvede var hun ikke i tvivl om, at hende og Elias havde fået reserveret pladser dernede.

”Hvad sagde jeg?” Hun lo glædeligt og morede sig over hans gestus med hænderne. Selvfølgelig klagede han ikke; han var for fanden da en mand - og selv om man kunne komme i tvivl, så vidste hun altså godt, hvad sådan nogle kunne lide. Det var ikke synderligt svært at vikle dem om sin lillefinger. I lidt tid betragtede hun ham blot, og smilede lidt over hans drengerøvsattitude, med det kække glimt i øjet og afslappede holdning.
”… Så det synes du?” Der måtte en god portion selvkontrol til, for at få stemmen i det uskyldige, dog forførende toneleje, hun gerne ville ramme. ”Jeg kan da sagtens…” begyndte hun så, og denne gang var det hendes læber, der formede sig i et lettere djævelsk smil, som hun begyndte at trække t-shirten en anelse opad. Dog lod hun den falde igen, lige inden hun kunne nå at flashe bh og gav ham et drillende, venskabeligt kys på kinden, inden hun selv lagde sig til rette igen. Ikke, at det ville have gjort hende det store at sidde i trusser og bh… men aftenen var jo ung endnu, ikke?

Et selvtilfreds, triumferende smil dominerede hendes ansigtsudtryk, da han lod blikket glide henover hende. Så forsøgte hun sig med et foraget, meget uskyldigt udtryk. ”Ikke mig i hvert fald!” skyndte hun sig at sige, inden hun rystede på hovedet af ham, som om han var skingerende skør. ”… Jeg er en engel, husker du nok - det ville være en synd, at tænke sådanne tanker.” Hun kunne dog ikke lade være med at smile til ham og blinkede udfordrende. Cher var ikke typen, der lagde skjul på hverken sine tanker eller lyster - hun syntes, at kvinder havde lige så meget ret til at være sexfikserede, som mænd havde, og derfor skjulte hun det heller aldrig. Så måtte folk sige, hvad de ville.
Som han åbnede øllene, besluttede hun sig for at åbne posen med chips og hapsede et par stykker. Cher var nok ikke den typiske pige, nej. Alt det der med at være vægtfanatisk var heller ikke noget, hun gjorde det i. Hun yndede at gøre noget ud af sig selv og behandle sin krop godt, ja. Men med det stofskifte hun havde, behøvede hun ikke være bange for at tage for meget på; og selv hvis hun ikke havde været så heldig, havde det nok ikke stoppet hende fra at spise chips og junkfood eller drikke alligevel. Så havde hun nok bare knoklet et par timer ekstra i et fitnesscenter.
Hun snuppede sin egen kolde øl, tog en tår, og lænede sig så tilbage igen med den i hånden. Når det bare var hygge, drak Cher ikke specielt hurtigt, men af en eller anden grund kunne hun godt lide at have sine drikkevarer i hånden - også selv om det så tog en time for hende at drikke det.
Det var rart at mærke hans blide kærtegn, da han aede hendes skulder. De var ikke et par. Men det kunne godt føles og virke sådan af og til. ”Din overbo?” Hun så lidt skeptisk på ham. Så grinede hun. ”Det lyder godt nok mystisk.” Nu boede Cher ikke selv i et lejlighedskompleks - endnu - men hun syntes alligevel, det lød underligt, at man bare forærede film til andre i komplekset?

//OOG: Jeg beklager det lidt sene svar. Har været på ferie, og haft minimalt overskud, da jeg så kom hjem igen, så det tog lidt tid :3//

[Deleted]

Elias førte hænderne op foran ansigtet og rystede dem lidt som skælvede han i frygt for hendes trussel. "Uuuh jeg bliver helt bange nu." Drillede han og lod igen smilet glide over ansigtet for blot at understrege det modsatte. Han var på ingen måde bange, hverken for at dø eller for at havne i helvede, ærlig talt vidste han ingengang om han troede på den slags. "Ja det synes jeg faktisk." Tilkendegav han med et udtryk der antyede at det kun var en fair deal. Blikket blev øjeblikkeligt rettet mod hende som hun begyndte at strippe foran ham, det var da også svært for ham at tilbageholde skuffelsen som hun ombestemte sig. "Hvor er du dog kedelig." Kommenterede han med et dramatisk suk. Smilet vendte dog tilbage ved hendes kys og han satte sig godt til rette med øllen i hånden.

At hun så sig selv som en engel fik ham næsten til at kløjes i den tår øl han lige havde taget indenbords. "Meget kan man sige om dig Babe, men en engel er du langt fra." Han blinkede til hende og tog så en ny tår af øllen nu hvor han ble snydt fra at nyde den lige før. Dåsen blev så atter stillet på bordet og armen lagt tilbage omkring hendes skulder for at nusse den roligt. Han ville gerne drille hende som hun gjorde med ham. Deres uskyldige lege endte dog for det meste ud i ikke at være helt så uskyldige, men det passede ham nu ganske glimrende. "Yeah," Han skævede ned til hende med et lidt opgivende grimasse der dog hurtigt gled over i endnu et drenget smil. "Bliver du jaloux nu?" Han gav hendes skulder et klem og lod så hånden glide fra hendes skulder og ned langs hendes side til hendes hofte. Han ville gene have placeret den på hendes bagdel, men eftersom hun sad på den, gjorde det det lidt besværligt.


// OOG no prob, heg har også haft ret travlt den sidste uges tid

[Cher Boydell]

”Det burde du også.” fortsatte hun med et stort smil om læberne, og lod sig ikke påvirke af, at han tog pis på hende. ”Det skulle efter sigende være hottere end selv dig.” Hun fniste let og blinkede til ham med et drillende udtryk. Elias var trods alt ikke nogen grim fyr, og det vidste han også godt selv. Og hun havde da heller ikke noget i mod at indrømme, at han så godt ud, for det gjorde han. På det punkt var hun vel lidt overfladisk. Et godt udseende, og så havde man allerede en del pluspoint i hendes bog - og sådan var det bare.
Hun himlede med øjnene i et grin. ”Hvorfor overrasker det mig ikke?” Det kom ikke den mindste smule bag på hende, hvis han gerne ville se mere hud. Hvem ville ikke det? Sådan var hankønnet bare indrettet, og det var da også noget, hun bestemt kunne drage fordel af, når det jo så var. Omvendt ville hun da heller ikke klage, hvis hun fik lidt mere at se.
Der måtte en god portion selvkontrol til, for ikke at smile, da hun langsomt og tirrende begyndte at hive op i sin trøje, for hun kunne sagtens mærke, hvordan hun straks blev center for hans opmærksomhed. En følelse, hun nød i fulde drag. Dog nød hun mindst lige så meget at drille, og det var også derfor, at hun igen lod T-shirten falde, og hun grinede af hans reaktion på det. ”Du er en sur, lille baby.” grinede hun og morede sig over, at kysset trods alt muntrede ham op igen. ”Der skal jo også være noget til senere, ikke… skat?” Selv om de ikke var et par, kunne Cher nu meget godt lide de små kælenavne, man gav hinanden i par.

Selv om hun godt vidste, at hun ikke just var englemateriale, spærrede hun alligevel kortvarigt øjnene op, som han næsten gav sig til at hoste og hakke, hvorefter hun skulede lidt til ham - hvor var han altså uhøflig sommetider. Hun sukkede teatralsk, da han talte, og himlede efterfølgende med øjnene. ”Årh lad da være.” fejede hun ham af, inden hun sendte ham et meget seriøst blik. ”Du ved godt, at Lucifer var Guds yndlingsengel, ikke? Altså, inden han faldt og blev til djævlen? Jeg tror, at jeg bliver den næste faldne engel - Lucifine.” Det seriøse udtryk forsvandt fra hendes ansigt, som en ballon der fik lukket al luften ud, og hun smilede stolt og meget selvbevidst.
Til at starte med svarede han ikke noget bestemt, og hun lagde hovedet tættere ind til ham, for at nyde filmen - og så sagde han noget andet, og hun så op på ham med et par store hundeøjne. ”Meget,” Hendes stemme var forvrænget, så den næsten lød som et klynk fra en, der lige havde fået knust sit hjerte. ”… jeg troede, at jeg var din eneste ene, men åbenbart har du andre hoes.” Hun snøftede let. ”Hvilken tragedie.” Så grinede hun og blinkede, inden hun igen lagde hovedet ned på hans brystkasse, som hun puttede sig ind til. Ikke, at tryghed var en nødvendighed for hende, men hun syntes, at det var hyggeligt nok at ligge og putte sommetider. Som hans hånd landede på hendes hofte, kunne hun ikke lade være med at smile. ”Jeg er ikke jaloux - jeg ved, at du aldrig kunne drømme om at bytte mig for noget andet.” Kommenterede hun drillende.

[Deleted]

Elias fnøs let med den ene mundvig pegende opad i et smil. "Der er da intet der er hottere end mig, det burde du vide," tonen var bedevidende, sådan var han omkring folk han følte sig tryk ved. Kæk og en smule selvisk, ikke at han mente mere med det for selvom han sagde sådanne ting var det kun ment i sjov. Jo han så da sig selv som en ganske pæn fyr og han kunne godt lide dem opmærksomhed der hvilede på ham når han var nybarberet og håret sad som det skulle. Positiv opmærksomhed blev man vel aldrig træt af. Da hun kaldte ham en baby himlede han dramatisk med øjnene, "ja og du kunne lige så godt have stjålet slik fra mig, at du ikke skammer dig." Han rystede skuffet på hovedet som var han end far i gang med at opdrage sin teenage-datter til hvad der var rigtigt og forkert. Dog kunne han, som hun, heller ikke holde smilet tilbage, det var en af de fede ting ved Cher, de kunne drille hinanden uden at nogen af dem tog det ilde op.

Under hele hendes moralprædiken omkring Gud og djævlen gloede han bare blankt på hende. "Hvis du siger det tøsen, jeg må indrømme at jeg ikke rigtigt går op i alt det der Gud noget," Igen fandt det kække smil vej frem til hans læber. "Vi ved jo godt begge at den eneste rigtige Gud her er mig." Okay det var måske at tage munden lidt for fuld, men hvad pokker. "Det tænkte jeg nok du gjorde." Svarede han med stor tilfredshed i stemmen, som reddede det hele hans dag at vide han kunne gøre hende jaloux. Også selvom det ikke passede. "Well når du ikke er her må jeg jo få stillet mine lyster andre steder." Svarede han simpelt med et træk på skuldrene. Der lå en lille anklagende undertone i sætningen som han håbede hun opfangede. Igen var det ikke andet end gak og løjer, men det gjorde det jo bare så meget sjovere. "Og hvad får dig til at være så sikker?" Han hævede et udfordrende øjenbryn og lod sin hånd glide ned over hendes bagdel, mens smilet på hans læber voksede sig bredere.

[Cher Boydell]

Selv om lyden, han udstødte værnede om én ting, fortalte hans mundvige hende noget andet, og det fik hende kun til at smile og fnise endnu mere. Som han meget selvsikkert svarede hende igen, himlede hun med øjnene, men det fik ikke lige den rette effekt, da hun ikke kunne lade være med at fnise samtidig. ”Søde skat, tror altså, at du har lidt for høje tanker om dig selv - der er altså ting, der er hottere end dig.” modsagde hun ham blot, mens hun så på ham med et blik fyldt af medlidenhed.
Da han kørte videre på, at hun havde kaldt ham en baby, sukkede hun opgivende, hvorefter hun trak henkastet på skuldrene, uanfægtet af hans kortvarige, nærmest faderlige rolle. ”Du burde kende mig godt nok til at vide, at jeg ikke ejer skam her i livet - og bestemt ikke overfor småbørn.” Hun hævede et bryn og så lidt på ham, selv om mundvigen overvejende trak opad. ”Hvis jeg vil have noget, tager jeg det - også slik fra små børn.” Så sendte hun ham et luftkys.

Fristelsen for at vifte med hænderne foran øjnene på ham var stor, som han bare gloede på hende, som fattede han ikke en meter af, hvad hun snakkede om. For at være ærlig, var hun heller ikke sikker på, om han gjorde det. Men han forstod det nok bedre, end andre fra deres verden gjorde - magikere gjorde det nok ikke ret meget i Gud og religioner. ”Det gør jeg.” afbrød hun med et tilfreds, konstaterende nik. Hun skulede lidt til ham og rynkede på næsen. ”Det burde du - jeg har jo sagt, at jeg kaster dig i Helvede, så det kunne være, at du lige skulle følge op på, hvad du har rodet dig ud i.” grinede hun.
Og lige så hurtigt som grinet var kommet, var det væk igen, ved hans alt for tilfredse konstatering. Det lyste ligefrem ud af ham, hvor tilfreds han var med sig selv. ”Du giver mig kvalme.” Hun rakte tunge af ham som et barn, hvorefter hun rystede på hovedet. ”Du er ikke nogen gud - og selv hvis du er, så er jeg din gudinde, og så hænger du på mig for evigt.” konstaterede hun lige så selvsikkert, som han selv havde gjort. ”Og ja, jeg kan sagtens være gudinde og Lucifine.”
Hun snøftede falskt, som han meget usympatisk svarede hende. Selv om han nærmest bebrejdede hende, at hun ikke var hos ham fire-og-tyve-syv - hvilket han ikke reelt gjorde, for han ønskede egentlig nok ikke, at have hende hængende omkring sig så længe af gangen - kunne hun alligevel ikke lade være med at hæve et bryn. ”Undskyld, hvad sagde du?” Hun fnøs piget. ”Jeg troede du sagde tideligere, at du ikke var mandschauvinistisk, men dét dér lød skræmmende meget sådan.” Kommenterede hun og skulede lidt til ham. ”… og derudover, så er du bare klam at høre på!” Hun rakte provokerende tunge af ham igen - dette mente hun selvfølgelig ikke, for hun var… meget lig ham. Hvis han ikke var omkring, gik hun da også bare andre steder hen… intet problem der. De var jo heller ikke sammen, så der var jo ikke noget galt med at se andre?
Hun åbnede munden for at besvare hans spørgsmål, men i samme sekund mærkede hun en varm hånd omkring hendes bagparti, og hun slap et smil. Nogle gange følte hun, at hende og Elias var… ment to be, som folk så kliché-agtigt kaldte det. Selvfølgelig bare uden romantik involveret. Men de passede sammen på et eller andet niveau, som kun de to kunne forstå. ”Det tror jeg godt, du ved.” svarede hun så med et let grin. ”Du elsker min søde numse alt for meget!” smilede hun tilfreds, hvorefter hun så lidt indgående på ham. ”... og måske er det faktisk i virkeligheden den, du ikke vil bytte, og ikke mig?”

[Deleted]

Hun var simpelthen for meget, men på den gode måde. Han fnøs med et påtaget fornærmet udtryk i ansigtet. "Du glemmer vidste hvem du snakker med." Kommenterede han tørt. Igen var det blevet gjort til en konkurrence om hvem af dem der fik ret i sidste ende. Det var igen en af de ting der gjorde det sjovt og underholdende at være i selskab med hende. "Men ja du har ret, du er en lille she-devil er du" han prikkede hende drilsk i siden. Han så lidt overvejende på hende som tænkte han om det var hans tid værd at fordybe sig i den slags. Konklusionen blev et kæmpe solidt nej. "Jeg synes nu at jeg har bedre ting at tage mig til end at tænke over min kommende tragiske skæbne." Gav han igen og så lidt facineret på hende da hun rakte tunge af ham. "Jeg synes hele tiden den stritter ud af munden på dig den der," påegede han, "måske du skulle placerer den et sted der kunne give lidt fordele?" Han smilede bredt. Den var lummer, men det gjorde det jo bare så meget sjovere. "Åh ja min Gudinde, hvor du dog ville elske det," drillede han videre og skød et bryn i vejret.

Elias morede sig kongeligt over debatten de havde taget op nu. Filmen havde han helt opgivet at følgemed i, desuden gav talende aber ikke så meget mening i hans hoved. "Pff det er jeg da ikke, det er bare dig som er nærtagende." Afslog han hende med et stort tilfreds grin. Han ville nu aldrig sige nej til en omgang lagengymnastik med Cher for hun var uden tvivl god til at tilfredsstille ham hvilket han jo havde nydt godt af mere end en enkelt gang. "Måske jeg er klam at høre på, men du elsker at høre min dirty talk." Det kække smil forlod ikke hans læber et eneste sekund, han fandt situationen alt for underholdende til at det var en mulighed. Han var egentlig ligeglad med om hun så andre, så længe hun ikke glemte ham var han godt tilfreds. "Der var den tunge igen." Kommenterede han, "placer den dog et nyttigt sted." Tilbage til hentydningen fra før. Hvorvidt han mente noget med det eller ej var nok mest op til hende. "Cher, Babe, jeg elsker skam flere langt flere dele af din krop end kun din søde numse." Han lod hånde glide op og ned af hendes lår i blide strøg.

[Cher Boydell]

Henkastet trak hun på skuldrene, som rørte hans fnys, fornærmede træk og kommentar hende ikke. Hvilket det heller ikke som sådan gjorde. Hvis der var noget, hun var god til, så var det at være totalt ligeglad med andres følelser. Desuden vidste hun godt, at det bare var et spil for galleriet, så der var heller ingen grund til at bekymre sig om det. ”Hvordan skal jeg kunne det?” svarede hun ham blot med et nyt skuldertræk - han gjorde trods alt rigeligt ud af at fortælle hende, hvem han var, og hvilke fantastiske egenskaber, han havde - som at han var lækker, eksempelvis. Et stolt smil prydede hendes læber og afslørede en hjørnetand i den ene side, da han gav hende ret - i at hun var en kvindelig djævel gjorde ikke så meget, bare det at hun fik ret var jo en sejr. Dog kunne hun ikke slippe et oprigtigt, muntert grin, da han prikkede hende i siden. ”Hey!” Som enhver anden pige, var et af Chers ømme punkter siden - og maven. Hun nikkede i enighed, da han konkluderede, at han havde bedre at tage sig til. ”Det synes du alligevel?” Egentlig forstod hun ham godt - det var sgu heller ikke noget, hun spekulerede over. Hvis der fandtes et Helvede, var hun ikke i tvivl om, at hun røg derhen. Men altså… den tid, den sorg, var det ikke sådan, man sagde? Som han kommenterede, at hendes tunge strittede frem en anelse for ofte, rakte hun blot yderligere tunge af ham, hvorefter hun rynkede næsen og skar en grimasse. ”Adr!” brokkede hun sig, ved hans anden kommentar og rystede på hovedet. ”Du er simpelthen så… sjofel og klam.” Hun skulede lidt til ham, men glimtet i hendes øjne vidnede om, at hun nu morede sig meget fint. Hun var bestemt ikke roligt anlagt, og havde da været omkring - og skulle da gerne indrømme, at hun sagtens kunne have fundet på det. Men fordi han nu selv nævnte det, ville hun ikke give ham tilfredsstillelsen af det… endnu. ”Øh ja? Hvad er der ikke at elske? Konstant opmærksomhed, tilbedelse og gaver… det er sgu da en drømme tilværelse.”

”Nærtagende? Jeg er da aldeles ikke nærtagende, hmft.” Hun rystede opgivende på hovedet af ham, som om han var fuldkommen åndssvag, men havde alligevel overdrevet meget ved ordene, for at give en dobbeltmoralsk effekt. Cher var ikke nærtagende - men man kunne da godt spille på at være det, selv om man ikke var det? Hun hævede et bryn, som han talte videre, inden hun himlede med øjnene af ham. ”Jeg elsker det, skat.” sukkede hun opgivende og grinede let. Om det var hans ord, eller hans alt for selvsikre smil, anede hun ikke. Men han havde nu ret - hun kunne godt lide det. Ikke, at hun ville indrømme det overfor ham.
Som han igen kommenterede hendes tunge og refererede tilbage til sin hentydning fra før, sendte hun ham et charmerende, flirtende blik. Hun undlod at svare ham, og bed sig i stedet for kortvarigt i underlæben, inden hun lænede sig en anelse tættere på hans, så deres ansigter kun var centimeter fra hinanden. Øjenkontakten blev ikke brudt en eneste gang under seancen, først da hun lod blikket falde til hans læber, lænede sig helt frem og… slikkede ham på kinden. Fra hagen og op til midten af kinden. Så trak hun sig væk for at betragte hans udtryk og grinede. ”Nyttigt nok for dig?” Jo, hun morede sig skam over sit eget lille påfund - han burde vide bedre, altså…
Selv om hun forsøgte at lade være, kunne man alligevel se antydningen af et smil på hendes læber, inden han lod hånden nusse hende på lårene. ”Så romantisk, min elskede.” Drillede hun og blinkede til ham. ”Men det er jeg da glad for at høre… så kan det også være, at du får mere, end kun min søde numse.” Hun sendte ham et kækt, stort smil, inden hun gav ham et blidt, pirrende kys på halsen. Filmen var allerede glemt fuldkommen - det overlevede hun nok.

[Deleted]

Han så kort frem for sig og nikkede så. "True that." Medgav han med et skuldertræk. Ja han huskede hende glædeligt på hvor fantastisk han var flere gange om dagen hvis han kunne slippe afsted med det. Som hun vred sig under hans kilderier smilede han blot veltilfreds. Det var så forudsigeligt, stort set alle piger var kildne. Desuden havde det alle dage været et ganske glimrede og uskyldigt trick til at pille en lille smule på pigerne. Ikke at han havde tænkt sig at vente på hendes tilladelse hvis han besluttede sig for den slags, det var jo trods alt ikke første gang det var sket, og hun kunne jo altid bare sige nej. "Sjofel? Hvad snakker du om? Jeg kan da ikke gøre for at du har perverse tanker." Sagde han morende og sendte hende et sigende blik, velvidende om at hun ikke havde ramt ved siden af med sin påstand. Han så afmålt på hende, "se hvorfor undre det mig ikke?" Han rystede let på hovedet.

Elias rystede blot lidt overbærene på hovedet af hende, "beklager snuske, jeg er ikke helt overbevist." drilede han og lod hovedet tilte en kende på skrå. Dog vidste han godt at det ikke var tilfældet, havde hun være reelt nærtagende havde hun nok ikke fundet sig i bare halvdelen af alt det lort han havde udsat hende for. "Ja se det tænkte jeg nok," han sendte hende et intenst blik i nogle lange sekunder. Han blev tavs under hendes blik og følte pludselig en behagelig sitren stige i kroppen som hun kom tættere på hende. Det havde godt nok kun været en joke, men på den anden side havde hun nogen ideer hun gerne ville give slip på ville han absolut ikke brokke sig. I nogle lange sekunder troede han faktisk at hun ville gøre et eller andet frækt, men blev dybt skuffet som hun placerede et vådt kokys på hans kind. "Dét der gjorde du bare ikke!" Udbrød han måbende som han tørrede sin kind af med håndfladen. Han skulede til hende, men glemte dog alligevel hurtigt den uretfærdige behandling som hun kyssede hans hals.

[Cher Boydell]

”Så nej, jeg har ikke glemt, hvem jeg snakker med, du.” fniste hun, da han gav hende ret. Aldrig ville hun kunne glemme, hvem han var. Ikke, at hun ville. Jo, de havde da haft deres uenigheder, og nogle gange var deres skænderier gået lidt over stregen og var blevet heftige og… fysiske. Men den slags skete jo, og hun bar den nu ikke nag, og det gjorde han heller ikke. Der var ikke meget andet for end bare at komme videre, og han var alt for godt selskab til, at hun havde lyst til at opgive ham - også selv om han var latterligt selvglad.
”Du er et ondt menneske,” sukkede hun, som hun et sekund fik et glimt af hans tilfredse smil. Han havde jo vidst, hvad han gjorde. Og selv om Cher gjorde en dyd ud af at opføre sig tough - og være tough, for hun var trods alt anderledes end mange andre piger - så var hun altså kun en pige. En ung en. Eller, en ung kvinde, kunne man vel kalde hende snart? Om ikke andet havde hun også svage punkter, og sådan var det - og Elias vidste præcis hvorhenne de var.
”… og klam!” brød hun ind, da han gentog hendes ord med vantro. ”Mig? Perverse tanker? Må jeg være fri!” Hun rystede afvisende på hovedet på af ham. ”Det kunne aldrig falde mig ind. Det er dig, der er børnelokkeren her - du er den perverse.” forsvarede hun så med et hævet øjenbryn. Ikke, at hun klagede over, at have været sammen med ham - eller var det nu. Slet ikke… men det var nu lidt sjovt at spille på. Det var næsten skræmmende, hvordan hun havde flere voksne mænd som venner, og som hun havde været sammen med seksuelt, end folk på hendes egen alder. Well, well. ”Fordi du kender mig.” grinede hun.

”Ikke overbevist? Hvad satan er det nu for noget at sige?” Hun sendte ham et skulende blik, der dog blev en anelse ødelagt at det smil, der langsomt tog form på hendes læber - hun havde med vilje overreageret lidt, for igen at spille på det. ”Jeg er ikke nærtagende, basta bum.” konkluderede hun selvsikkert og lod smilet bryde frem.
Hvis der var noget Cher elskede, var det kontrol og magt - hvilket man måtte sige, at hun havde lige nu. Det var sjældent Elias holdt mund, og hun vidste præcis hvad det var der gjorde, at han holdt mund… han forventede noget. Som han ikke ville få. Cher kunne godt lide at lege, pjatte og tirre - og selvfølgelig var det hendes plan. Dog var det ikke til at se. Hun var en fantastisk skuespiller, og hun var sikker på, at hun havde ham viklet omkring sin lillefinger, som hun bevægede sig tættere på ham.
Det tog al selvkontrol i kroppen ikke at bryde ud i latter, da han helt chokeret gloede på hende - hendes mund var blot en streg, fordi hun forsøgte at holde latteren inde, og hun trak på skuldrene. ”Altså, jeg kan godt gøre det igen, hvis du ikke er overbevist…” På ny lænede hun sig en anelse ind mod ham, for at intimidere ham, men endte blot med at række tunge af ham få centimeter fra hans ansigt. Hans reaktion morede hende - sjov og ballade var simpelthen hendes yndlingshobby. Der var intet bedre end at prøve folks grænser af. ”Don’t be a baby,” fniste hun, som han skulede ondskabsfuldt til hende.
Da hun kyssede hans hals, fornemmede hun hurtigt, at hun var tilgivet igen - han kunne trods alt ikke blive gal på hende… eller jo, men aldrig ret længe af gangen, hvilket var hendes held, for hun var lidt af en snotunge til tider, og det vidste hun egentlig godt - derfor bebrejdede hun ham heller ikke for de gange, hvor han havde mistet fatningen omkring hende. Nu hvor hun kendte ham og hans temperament, var det faktisk overraskende, at han ikke havde knaldet hende en på skrinet mange gange før. Hun lod endnu et par kys berøre hans hals, som hun arbejdede sig ned mod hans kraveben, hvor hun efterlod det sidste kys, hvorefter hun puttede hovedet ind til hans skulder. ”Det må jeg give dig… det her er hyggeligere end Sound.”