You owe me BIG time!

[Deleted]

Igen måtte hun virkelig bide sig hårdt i læben for ikke at komme med en eller anden psydig kommentar med at han hadede mugglere.. det lod til at han allerede lykkeligt havde glemt det, hvilket et sted var til hendes hals. "Du er også ret håbløs," påpegede hun. Se det var da endelig en ting hun kunne sige og mene det. Hun så op på ham med det falske smil og skulle netop til at sige noget da han kyssede hende... han kyssede hende.. Isiah.. det kom som en kæmpe overraskelse, ramte hende så hårdt at hun glemte alt om skuespillet et øjeblik og glemte endnu mere alt om at gengælde det. De sekunder det varede var nok til at få hendes kinder til at blusse.. her var pludselig varmt.. meget varmt. Først da han trak sig gik det rigtigt op for hende hvad han havde gjort og væmmelsen fik hende til at række ud efter hans brandvarme kaffe for at tage en stor tår, skylle smagen af ham væk, selvom det endte med at hun i stedet brændte hele svælget, hun beklagede sig dog ikke, men satte bare kruset fra sig og bandede indvendigt. Hun slog ham ihjel! Langsomt lod hun hånden falde fra hans bryst og flyttede sig lidt igen pludselig underlig tavs. "Fantastisk, så siger vi at det er en aftale, jeg skal nok holde brudesuiten ledig til jer, den plejer Kylie og Peter ellers at tage," lovede hendes mor.. Hun fik det værre og værre.. jovist havde hun altid gernet ville sove et andet sted end i stuen med sin homoseksuelle fætter, men helt ærligt! Hun tog hellere det end at sove med Isiah! "Så vil vi sige tak for i dag. Det var en glæde at møde dig," hendes far rejste sig og rakte igen Isiah hånden.

[Isiah Jared Marsters]

Han smilede let flirtende til hende, der var et helt særligt spil i de gråblå øjne, et spil han ikke før havde gjort brug af. Eller det var i hvert fald rigtig mange år siden. "Ja, men du elsker mig jo alligevel." Jokede han og ignorerede at hun nok ikke havde ment sine ord på den søde måde som hendes forældre nok troede. Han så til da hun stjal hans kop, han kunne godt have advaret hende om at kaffen var brandvarm, men hvorfor skulle han, dette var lamgt sjovere. Han så bare morende på hende og lod tungespidsen løbe over sine læber for at få den sidste smag af hende med. Skønt hun ikke havde gengældt kysset, kunne han ikke lade være med at tænke at han ikke ville have noget imod at gøre det igen. Okay, nu var han da officielt ved at miste forstanden! Hvad i alverden gik der dog af ham?! "Jamen dog, det lyder ganske romantisk!" Medgav Isiah og så kort på Athene, "det vil vi helt sikkert komme til at nyde i fulde drag." Igen blinkede han til hende, som lå der en skjult hentydning deri. "Fornøjelsen har skam været helt på min side!" Medgav han og rejste sig for at give manden hånden. "Pas nu godt på jer selv, jeg glæder mig til at komme og besøge jer," Han kunne ikke dy sig for at give Athenes mor et lille knus. hun havde nærmest siddet med julelys i øjnene under hele samtalen. Han satte sig igen ned ved siden af Athene og lagde armen af hende. Det sekund de var ude af døren trak han den atter til sig, "Så fortrækker du kirkebryllup eller strandbryllup? Vi kunne også holde det i en nærliggende park." Det var tydeligt at han var ganske underholdt, "jeg havde dog sat pris på at du lige ville informere mig om vores forlovelse før du kastede mig ud i at møde dine forældre." Han tog en forsigtig tår af kaffen og stilled den så fra sig, "den er stadigvæk lidt varm." Informerede han provokerende velvidende om at hun måtte være klar over det.

[Deleted]

Der var et glimt i hans øje som gav hende et lille sug i maven. Hvorfor reagerede hun overhovedet på det?! "Ja det gør jeg jo," svarede hun med et overdrevent smil der kun var blevet mere anstengt af at hun lige havde brændt sine smagsløg væk. Ud af øjenkrogen kunne hun godt se hvordan han meget provokerende nærmest slikkede sig om læberne, hvilket bare fik hende til at græmmes endnu mere. "Helt sikkert," svarede hun og kunne have bidt tungen af sig selv. Hvis han troede at hun nogensinde ville dele seng med ham, så tog han grueligt fejl! Kunne de ikke godt bare smutte nu?! "Mor.. far, vi ses," hilste hun og rejste sig kortvarigt for at give dem begge et kram selvom de lod til at være mere interesseret i Isiah. Hun fulgte dem med blikket til døren atter gled i bag dem, først der trak hun sig og begyndte straks at samle sine ting ind. "Hvad fanden var det?!" spurgte hun lidt hidsigt. Han havde kysset hende.. og endnu værre, så havde hun kunnet lide det! I ren frustration, kunne hun ikke lade være med at daske til ham. "Og hvad var alt det der?! Det var ikke meningen at du skulle få dem til at kunne lide dig din tumpe, nu vil de stille millioner af spørgsmål når jeg tager i sommerhus uden dig!" vrissede hun med rødglødende kinder. Hun gik bestemt ikke ud fra at han havde tænkt sig at tage med nogle steder hen.. det her var så ydmygende som noget kunne blive, selvom hun egentlig skyldte ham et tak.

[Isiah Jared Marsters]

Han måtte bider sig lidt i kinderne for ikke at grine af hendes anstrengte smil. Han hævede og sænkede flirtende brynene en smule, provokerende som han nu engang var. Som de var gået så han lidt betuttet på hende. "Tænk engang, jeg troede ellers at det var mig der havde mest ret til at spørge om det," han kørte en hånd gennem håret, "hvornår blev vi forlovet, var jeg fuld den aften?" Som hun daskede til ham så han bare fornærmet på hende, dog var det stadigvæk tydeligt hvor meget han morede sig. "Du kunne også bare inviterer mig med i sommerhus," forslog han henkastet, "bryllupssuite..det har en god klang i mit hoved." Han så frem for sig. Han vidst at hun ville HADE at tage ham med, og det gav ham endnu mere lyst til at gøre det. "Jeg er sikker på at vi ville kunne få det så hyggeligt." Hans stemme drev af sarkasme, skønt han et eller andet sted håbede at hun ville tage ham med. Det var sært, han burde ikke håbe på det. "Uanset hvad så skylder du mig en kæmpe tjeneste, det er du godt klar over ikke sandt?" Han lagde armene over kors og så på hende med det mest provokerende blik han kunne mestre. "Desuden tror jeg at det ord du leder efter i alt din selvynk og fornærmelser er tak, og selv tak by the way." Han lænede sig atter tilbage i stolen og kige afventende på hende.

[Deleted]

Isiah nød det her alt for meget! Hvis blikke kunne dræbe, så var han faldet død om under det blik hun sendte ham. Det kom ikke på tale at de to skulle i sommerhus sammen i nogen bryllupssuite! "Jeg vidste ikke det var dig okay, og vær nu ikke fjollet, vi er hverken forlovede eller skal giftes eller noget som helst, jeg siger at du fandt en anden eller sådan noget," mumlede hun lidt afvigende. Okay det ville også være ydmygende, men det var bedre end at tilbringe tid sammen med ham. Hun så op på ham med et meget alvorligt blik. "Du og jeg skal ikke spendere så meget som et øjeblik sammen i nogen bryllupssuite, den får min søster fint lov til at beholde for sig selv," sagde hun bittert og trak sin jakke omkring sig. Hun kunne ikke komme over at han havde kysset hende.. det var som om følelsen havde brændt sig fast på hendes læber. Hun sukkede opgivende.. han havde ret, det havde været storsindet af ham. "Du har ret... jeg skylder dig. Tak for at behandle dem pænt, jeg kan forestille mig at det var umådelig svært for dig at være i tre muggleres selskab," sagde hun spydigt og sendte ham et blik der afslørede at hun gerne ville forbi så hun kunne komme ud. "Du hjalp mig i dag, jeg skal nok sørge for at holde dig ude af det for nu.. jeg finder på noget," sagde hun mere henvendt til sig selv end til ham. Hendes mor ville blive så skuffet når sandheden gik op for hende.

[Isiah Jared Marsters]

"Ved du hvad du har ret, jeg stoppe med at fjolle rundt nu, for at bilde dine forældre ind at jeg er din forlovede var noget af det mest modne jeg længe har set." Han rystede på hovedet. "Men sig mig engang,hvad var det der? Familie problemer?" Han tog endnu en tår af kaffen uden at gøre tegn til at ville flytte sig, han rynkede dog panden over hendes ord, "Nej nej, jeg ville da ikke finde på at finde en anden, det ville gøre mig til en røv...jeg er ikke en røv." Han sagde det som om det var noget hans fastslog, som om at det alene var grund nok til at hun måtte finde på en anden undskyldning. "Uh jeg ved det! Du kunne sige at du fandt ud af med dig selv at jeg var langt over dine standarter, hvilket ville være sandt, og at du ikke kunne leve med at holde mig tilbage," han lagde hånden over sit hjerte og fakede et meget rørt ansigtsudtryk. Han så blot på hende som hun tog jakken på, men gjorde stadigvæk ikke tegn til at ville flytte sig. "Naah jeg har prøvet værre...jeg kunne være alene med dig, dine forældre virker ikke så slemme," sagde han køligt og tog endnu en tå af kaffen. Han svarede dog ikke på den sidste del. Dette her kunne meget hurtigt gå hen og blive endnu mere morsomt end først antaget.

[Deleted]

Athene tav. Okay lige der der fik han skovlen under hende, det havde overhovedet hverken været modent eller gennemtænkt, nu stod hun om muligt kun i mere bæ til halsen! ”Du har ret, det var ikke særlig modent og nej ikke familieproblemer som sådan. Sådan er det bare.. min søster er læge min bror er meddirektør, deres ægtefæller er advokat og redaktør, og så er der mig.. bibliotekar, magiker og enke,” fortalte hun og kunne ikke skjule bitterheden i stemmen. Om han vidste at hun var blevet gift og havde mistet sin mand, vidste hun ikke og det var heller ikke fordi hun ville have medlidenhed, bare lidt forståelse på hvorfor hun havde fået nok! Hun sukkede opgivende og satte sig ned. Han ville tydeligvis ikke lade hende gå endnu. ”Du er en røv Isiah. Desuden er det meningen at skal foragte dig, ikke blive yderligere irritable på mig, så jo du fandt en eller anden ung model og stak af til Las Vegas for at blive gift,” vrissede hun og gjorde en affærdigende håndbevægelse. ”Under dine standard? Jeg er bestemt ikke under din standard mester!” udbrød hun forsvarende. Han havde selv sagt at hun var en dygtig heks, god til sit job. ”Hold nu op Isiah. Skulle vi ikke bare holde det ved at jeg takker dig og ved at jeg skylder dig en tjeneste, og så går vi hver til sit nu?” foreslog hun lidt håbefuldt. Han skulle i hvert fald ikke rodes mere ind i det!

[Isiah Jared Marsters]

Han rystede på hovedet over hendes egen konklussion, som var magen til den han lige var kommet med. Han sukkede lidt og lod blikket hvile på hende, "bibliotikar er da ikke helt skidt..ikke så godt som rektor naturligvis." Dette blev sagt med hans sædvanlige selvglade smil, "Men det kunne være værre, du kunne være blevet nøglebærer eller pedel" Han måtte synke en ekstra gang da hun nævnte at hun var enke, velvidende om at det var hans skyld. "Enke?" Han så lidt uskyldigt op og ned af hende. "hvorfor enke?" Han lade armene over kors i forsøget på at virke fornærmet, "ouch, det gjorde næsten ondt." Sagde han med klikkede med tungen. Hendes ord fik ham til at rynke brynene i forargelse, "jeg ville da aldrig blive gift i Las Vegas!! Men den del med den unge model kan jeg nu godt li, man kan også sige hvem ville ikke vælge det over dig?" En del af ham ønskede at være sød ved hende, men af en eller anden åsag var det åbenbart direkte umuligt for ham. "Hold da op, du er så langt under mine standarter at du burde være lykkelig for bare at være i samme rum som mig." Han lod selvglad hovedet falde på skrå. "Men jo lad os sige det," Han gjorde plads så hun kunne komme forbi, "og jeg må lige tilføje at det er en KÆMPE tjeneste du skylder mig der!" Han så sigende på hende

[Deleted]

Jo mere han sagde des mere måtte hun bide tænderne sammen. Hun kunne ikke dy sig for at fnyse lidt af hans ord, dog uden at kommenterer det, for desværre havde han ret, hvilket hun jo bare hadede! For et lille øjeblik havde han talt så pænt og rosende omkring hende, og nu smed han det andet i hovedet på hende. Tanken om hendes afdøde mand fik gnisten til at dø lidt ud i hendes øjne. Hun så den anden vej.. et sted havde hun jo faktisk elsket ham. ”Min mand blev slået ihjel for.. ja det er vel ti år siden, måske lidt mere nu,” fortalte hun og forsøgte at lyde uanfægtet selvom det ikke rigtigt lykkedes hende. Hun var ensom nogle gange og kunne ikke lade være med at dvæle ved tanken om det liv hun kunne have haft. Sørgmodigheden blev dog ret hurtigt erstattet med vrede igen over måden han konstant skulle rakke ned på hende på. Hun tvang sig forbi ham med tasken hvilende over sin skulder og skulle netop til at gå da hans ord ramte hende lidt som en mavepuster. Han havde ret.. hun var blevet ældre og mindre attraktiv med årerne, de fleste var nok gået for modellen. ”Jamen fint, så lader det til at vi har forklaringen på plads,” svarede hun spidst og forsøgte ihærdigt at skjule det faktum at ordene havde såret hende ved at se alle andre steder hen. ”Luk arret Isiah, du er ikke et sølvsegl mere værd end mig, du er bare dum at høre på,” vrissede hun. ”Vi ses på skolen,” tilføjede hun sigende før hun vendte om på hælen og forlod caféen med meget målrettede skridt.

[Isiah Jared Marsters]

Isiah kunne mærke den klamme smag af dårlig samvittighed i munden. Det var hans skyld at hun var enke. Havde det ikke været for ham havde hun sikkert også haft børn nu, og været auror i stedet for bibliotikar. Hun ville ikke have været familiens store skuffelse. Disse tanker mindede ham atter om hvorfor han aldrig ville kunne tillade sig selv få så meget som et venligt blik eller et smil fra hende af. Han fortjente det ikke. Han havde smadret hendes liv på langt flere niveauer end hun overhovedet var klar over. Han rømmede sig en smule velvidende om at han havde været stille for længe, "det gør mig ondt," mumlede han og så lidt i den anden retning for at dække over det ærlige blik der lå bag. Dog var han endnu ikke helt tilfreds med forklaringen, i realiteten kunne han jo være ligeglad, men hvorfor være det når han kunne gå hende lidt mere på nerverne. "Jeg ved ikke, jeg virker ikke som sådan en type synes jeg..." han blev dog cuttet af som hun bad ham lukke i. "Det kommer vidst an på øjnene der ser Snuske." Han var faktisk blevet ret glad for det kælenavn til hende, mest fordi han vidste at det gik hende på nerverne. "Ja vi gør skat, savn mig nu ikke alt for meget i mellemtiden," kaldte han efter hende som hun forlod caféen. Han smilede tydeligvis ret tilfreds med sig selv som han tog fat om kaffekoppen der omsider havde nået en temperatur hvor den kunne drikkes.


//out