Just another rumor

[Deleted]

@callum
*******************************************

Det var ved at være ret sent. De fleste elever var gået tilbage til deres sovesale, og de resterende sad i små grupper rundt på skolen. Raven havde brugt det meste af sin aften på biblioteket som hun gjorde så mange andre aftener. 
Ud over hende sad der et par elever i et hjørne og studerede, men der var roligt og fredeligt så hun lagde ikke rigtigt mærke til det. Gennem den sidste time havde hun siddet fuldstændig fordybet i en latinsk bog, uvidende om de nyheder dagens udgave af profettidende havde bragt. Hun havde set Callum få gange siden deres møde på læreværelset, men de havde trods alt hver deres hverdag og ærligt havde hun ej heller spekuleret mere over det. 
Et par læsebriller hvilede på hendes næse, og tydeliggjorde hendes alder lidt. Hun havde læst mange ting, anstrengt sine øjne så mange gange, at hun nu om dage fik hovedpine af at rette alle de opgaver hvis ikke hun havde briller på, det samme med at læse. Hendes mørke hår var som altid bundet op, det eneste tidspunkt det hang løst på, var om aftenen når hun var alene på sit kontor, udadtil så hun altid meget autoritær ud. I aften var hun iført en sort knæland nederdel og en hvid skjorte der dog var skjult af den grønne kappe omkring hendes skuldre. Somme tider bemærkede hun hvordan eleverne skævede over i hendes retning, men ingen sagde eller gjorde noget, og hun havde under ingen omstændigheder tænkt sig at opsøge nogle af dem, med mindre de henvendte sig til hende for en hjælpende hånd. 
Alt tydede på at det ville blive en rolig aften, her var stille som hun nød det bedst og snart skulle alle eleverne ligge i deres senge og så ville hun have hele paradiset for sig selv, biblioteket havde altid været et af de steder hun mest nød at befinde sig på, netop på grund af alt den viden der var smalet på et så simpelt sted. 

[Deleted]

Callum sukkede roligt, dagen havde været meget mystisk for ham, under det sidste måltid havde eleverne siddet og kigget meget på ham, flere en der plejede. Da han havde været rundt på tur på gangene, havde mange hvisket efter han var gået forbi, men han havde desværre ikke nået at høre hvad de sagde. De tav altid når de opdagede at han så på dem, selv et par af eleverne havde fniset under hans time, og da han spurgte hvad der var så sjov, rystede de blot på hoved af ham. Han havde skubbet tankerne lidt væk fra det, men det lå og lurede under overfladen.  Han var endt med at smutte ind på sit kontor, hvor han havde drukket lidt kaffe, da han så var kommet i tanke om, at han skulle låne en bog på biblioteket, da han skulle læse op på en helt bestemt plante som skulle bruges i undervisningen. Derfor havde han nu begivet sig mod biblioteket, denne dag var han iført en hvis skjorte, et par lysegrå bukser og sorte sko, samt en mørkegrøn kappe med sølvtråd formet som blade rundt omkring på kappen, og selvfølgelig sad håret som det skulle. Callum smilede let for sig selv, da han trådte ind på biblioteket  og begav sig hen til en reol hvor at han viste at den bog han ledte efter var. Callum lage ikke mærke til professoren, han havde også haft travlt de sidste par dage og havde ikke rigtig tænkt på hende siden, men han havde dog hilst på hende ved måltiderne. Da han rakte op efter en bog og trak den ud, pegede de få elever på ham og grinede lidt mystisk før de så hen mod den kvindelige professor igen. Han lagde ikke mærke til det, men tog bare sin bog, hvorefter han fandt en lænestol hvor han roligt tog plads, før han så begyndt at læse i bogen. Callum plejede altid alt læse aviser, men havde denne dag slet ikke tænkt på det, selvom han nok ville finde det overraskende at han var med i avisen. Den magiske verden vidste jo ikke meget om ham, da han ikke før havde gjord noget som kunne få ham frem i lyset, så artiklen ville nok overraske ham en hel del men han ville ikke blive sur over det. 

[Deleted]

Hele stemningen havde været så underlig på skolen, Raven var dog stoppet med at undre sig over ligegyldige ting, det var trods alt teenagere og enhver lille fjer kunne blive til ti høns på et øjeblik. Udgaven af profettidende lå stadig på hendes skrivebord, hun havde endnu ikke haft tid til at læse dagens nyheder, hvilket nok var en meget god ting, hvis hun havde vidst hvad de bragte med sig for dagen.
Først bed hun sig ikke fast i at Professor Callum sluttede sig til hende, men den pludselige støj der bredte sig i form af fnisen og hvisken, fik hende til at se op på eleverne med et strengt blik, der hurtigt så ned i deres bøger med et lidt for bredt smil. Der var noget meget lusket over det. Hvad pokker var så interessant? Først der gik der op for hende at den nye Professor var dukket op, og hun udledte straks at de nok bare havde fået et uskyldigt crush på deres lærer, som så mange andre gjorde. "Professor," hilste hun og nikkede høfligt imod ham. Eftersom der var elever til stede, valgte hun bevidst at holde det på et professionelt plan. Mere lagde hun ikke i det, og bladrede i stedet i sin bog for at læse videre.
Deres fnisen blev højere, hun bemærkede ud af øjenkrogen hvordan de sad og kiggede fra den ene til den anden. Da det blev for forestyrrende, klappede hun bogen sammen og rejste sig i en smidig bevægelse før hun gik hen til eleverne med hårde øjne. "Må jeg spørge om hvad der er så interessant, at I tilsyneladende ikke kan koncentrere jer om jeres studier?" spurgte hun hårdt. De alle så ned og fniste så. Uden at sige noget skubbede de dagens udgave af profettidende frem mod hende der var slået op på et kæmpe billede af hende.

[Deleted]

Callum løftede blikket fra sin bog, og skævede hen imod eleverne som fniste, han løftede undrene sit øjenbryn, da det var omkring 10 gang at det var sket idag* hvad går der dog af de kære elever?* tænkte han forvirret, men vendte igen blikket mod bogen. Han var ved at være træt af al den opmærksom hed, men skubbe irretritonen væk da det ikke var noget han normalt følte. Al fokus blev vendt mod bogens mange ord, han lage ikke længere mærke til omgivelserne, men dog da han hørte ordet professor kiggede han op fra sin bog. Callum smilede høfligt da han så det var latin læren" godaften" svarede han roligt tilbage, og hold også lav profil, nu hvor eleverne var til stede, de skulle jo nødigt få for mange ideer. Han vendte igen opmærksomheden imod bogen, bladrede roligt sidde, og lagde det ene ben over det andet, for at sidde bedre. Callum kunne godt ud af øjenkrogen se elevrene, han så dem kigge skiftevis på de to professorer, men undrede sig over deres fnissen. Callum fladt igen ind i bogens verden, men kom tilbage til virkligheden da Raven, snakkede til eleverne, men pludselig blev helt tavs. Han løftede igen et øjenbryn, men rejste sig så op og gik hen imod dem" hvad forgår der dog?"spurgte han i en undrende tone og så rundt på eleverne, men da de så pegede på avisen, stillede han sig bag Raven, men afstand selvfølgelig, han skimtede siden og fik hurtigt øje på overskriften og så billede af hende, dog kunne han ikke læse teksten " hvad står der?"spurgte han lidt tvivlsomt, og så nu på hende. Eleverne fnisede mere og kigge interesserede på dem, ventede deres ansigtsudtryk, i håb om at se nogle sove udtryk som de kunne videregive til vennerne. Callum ventede lidt utålmodigt, han kløede sig let i håret og stillede sig ved siden af hende i stedet, hendes ansigt fortalte ham at der måtte være noget galt, men hvad? 

[Deleted]

Elever synes at have en fest tilsyneladende, hvilket irriterede hende lidt. Det var forstyrrende i forhold til at hun forsøgte at koncentrere sig, desuden hadede hun unødvendig opmærksomhed. Hun lod blikket glide hen over avisen med et skeptisk glimt og samlede den op med en streng mine for at lade blikket glide hen over overskriften. Allerede det tydede på at hun havde fået problemer. Eleverne fnisede da Callum sluttede sig til dem og stod utrolig tæt på hende selvom der alligevel var afstand. De udvekslede sigende blikke mellem hinanden, som Raven ikke så fordi hun havde travlt med at lade blikket glide hen over artiklen.
I takt med at hun nåede igennem artiklen, blegnede hendes kinder. Hvad pokker bildte de forbistrede journalister sig ind? Hun ignorede helt og holdent professoren for en stund og så i stedet op på eleverne med ligefrem dræbende blikke. "Havde i været fornuftige studerende, ville I have forholdt jer kritisk til enhver ting der kommer fra Profettidende og derved også vidst at dette ikke har noget på sig. Smut.. allesammen, nu!" understregede hun med en tilpas farlig tone til at eleverne hurtigt fik pakket sammen, og tog benene på nakken for at forlade biblioteket. Raven følte at hendes indre kogte. Hvad hun ikke havde gjort for at komme af med det forbistrede rygte, og nu hang det på hende igen, trods hun havde gjort alt for at være forsigtig og påpasselig.
"Ud over at De tilsyneladende er blevet mit nye offer, Professor. Jeg beklager," hendes stemme var rolig, men man kunne mærke at hun var vred. Mest fordi det også gik ud over ham, hvilket var dybt urimeligt.
Hun rakte avisen frem mod ham og fugtede læberne. Det lød nærmest som om hun tvang den stakkels unge mand, hvilket ikke var tilfældet. Hun ønskede ikke at det var sådan de skulle se på hende.

[Deleted]

Callum opgav og læse med, hvorefter han sendt et lidt vredt blik til eleverne, der åbenbart havde det virkelig sjovt. Han forstod det simpelthen ikke, men det var nu også meget klart når han ikke vidste hvad avisen skrev. Han forholde sig lidt passiv, da hun havde mere styr på det end han havde, og hendes ord til elevrene gav ham næsten også lyst til at flygte. Det morede ham lidt, den måde de ligepludselig fik travlt og slet ikke havde tid til at grine, han fulgte dem med øjnende som de forsvandt og efterlod de to lære alene igen. Det var nu meget rart ikke at have dem siddende og fnise længere" ungdommen nu til dags" mumlede han lidt opgivende, før han vendt sig rundt mod hende igen. Hendes ord fik ham til at løfte et øjenbryn " offer ?? " sagde han underne, det gav ihvertfald igen mening efter hans vedkommene, hvorfor skulle han være hendes offer? det var da noget pjat. Callum sukkede let og tog imod avisen, hans øjne gled ned over siden indtil de lande på hans eget navn, som fik ham til at løfte øjenbrynet endnu mere. Hans navn havde da aldrig stået i en avis før, der var ikke så mange der kendte til ham, og nu stod det her i avisen. Ordne virkede dog en anelse sjove for ham, han var åbenbart en rødhåret charmetrold, ukendt og et mystisk fænomen det havde han dog aldrig hørt om sig selv før" hmmm de kan ikke stave til mit navn" mumlede han mest for sig selv, men højt nok til hun kunne høre ham. Han læste nærmer og rystede lidt på hoved, før han smed avisen fra sig og så på hende med et lidt undrende blik " de er da godt nok, ikke så lidt frække" sagde han med en lidt undrende stemme" jeg forstår ikke hvorfor disse ting kommer andre ved? og hvad er det dog for noget sludder ? " sagde han let. Hun var en smuk kvinde og interessant, men de havde jo slet ikke noget kørende, eller? det var ham der havde flirtet med hende, til at startede med så det kunne umuligt være hendes skyld? " det er ikke din skyld, men gad vide hvem der har lusket rundt på den tid af natten"sagde han så let, før han klappede hende blidt på skulderen og sendte et opmuntrendesmil" det går vel nok" tilføj han let.  

[Deleted]

"Mhmm," mumlede hun lidt optaget af artiklen. Hvor pokker de havde fået idéen om at hende og Callum skulle have noget som helst, fra anede hun ikke, men når hun fandt de møgunger som var gået videre med den slags latterlige rygter, så kunne de se frem til daglig eftersidning resten af året. Hun rakte avisen frem mod ham og lænede sig lidt op af bordet mens han læste, uden at se på ham. Hendes indre kogte af ren og skær vrede og frustration, at man ikke engang kunne vise sig med en kollega mere uden at blive dømt på det, var et ret stort problem.
"De er journalister, Callum, de trak deres uddannelse i en en kiosk," mumlede hun lidt tvært. Normaltvis reagerede hun ikke på rygter, men det her var irriterende, hun ville ikke have noget at gøre med mænd i det hele taget, de smuttede altid alligevel, på den ene eller den anden måde. Hendes mørke øjne fandt vej til hans skikkelse, med et lidt neutralt skær. "Nej," sagde hun bare kortfattet.
"Jeg håber ikke at De er gift eller har en kæreste, for i så fald, har De nok et forklaringsproblem," hun satte af fra bordet og rettede sig op, for i stedet at gå hen til vinduet der afslørede aftenens mørke. Det var noget vrøvl, men profettidende var efterhånden ikke andet.
Raven så eftertænksomt ud, og lænede sig lidt op af væggen. Hvor var hun dog træt af alle de rygter, hun lod jo nærmest som om hun tvang ham til noget. "Om der havde været noget i det, så vedkom det ikke nogen. Når jeg finder de elever, kan de se frem til daglig eftersidning frem til deres tid her er færdiggjort," afslørede hun og lod tungespidsen glide over sine læber for at frugte dem. Hans små skulderklap, fik hende til at vende blikket over sin skulder og fange ham ud af øjenkrogen. "De tager frygtelig let på det," konstaterede hun lidt forundret.

[Deleted]

Callum betragtede hende let, hun virkede meget sur over den artikel, han kunne dog ikke være så sur som hende men artiklen havde heller ikke sat ham i dårligt lys. Den havde fået ham til at fremstå som en ung charmerende mystisk fyr, nået der sikkert ville gøre folk nysgerrige, og måske ville de en skønne dag interview ham. Callum trak let på skulderen, til hendes svar, de havde vel gjord deres job, men hvorfor de lige skulle skrive om to skolelære anede han sikke" hmm der har vel bare gjord deres job" svarede han lidt forsigtigt for ikke han gøre hende sur. Callum smilede så let til hende" bare rolig, jeg er single, så det problem har jeg ikke"svarede han ærligt, men det ville ikke have været kønt, hvis han havde haft en kæreste ville det nok være svært at forklare. Han betragtede hende let som hun gik hen til vinduet" det kunne være hvem som helst" svarede han ærligt imens han stillede sig bag hende og lod blikket vandre ud ad vinduet. Tankerne kørte rundt i hans sind, men han skubbede den væk, gad ikke spekulere så meget over den artikel, de kunne skrive hvad de ville lige meget hvad. Han sukkede svagt, men smilede dog let da hun vendte blikket mod ham"der er jo intet at gør ved det" svarede han roligt" nu er det trygt og vi kan intet gøre, med mindre vi laver en plan" svarede han let. Som hun stod der, fik han en trang til at kysse hende, men han turde ikke. Derfor nøjes han med at sende et forførende blik, før han så kørte en hånd igennem håret, imens han blot så på hende. Han viste ikke hvad han skulle sige, hun meget mere sur end ham og han ville ikke gøre hende sure, så derfor holdt han sig tavs og betragtede hende blot med et forførende blik" men det kunne vel være være? de kunne have skrevet at du var vild med en trold? så er det vel bedre det er mig? der er aflivelet ikke så mange der kender mig" sluttede han stille, men lidt spørgende. 

[Deleted]

Callum var heldig at han var en charmerende mand, uden problemer med at fange kvinderne i sit net, selv hun synes han var yderst attraktiv, men netop på grund af den slags tåbeligheder i en dum avis, så følte hun ikke rigtigt at det var værd at handle på, desuden brændte hun jo altid fingrene. "Deres job er at bringe brugbare nyheder til det magiske samfund, ikke ligegyldigt, fiktivt sladder om to professorer," påpegede hun irriteret og vendte blikket væk. Følelsen af at være et dyr på rov, var ikke særlig feminint eller behageligt, men ikke desto mindre var det åbenbart hvad hun var.
"Så langt så godt," svarede hun fraværende og betragtede i stedet for mørket på den anden side af vinduet. Somme tider hadede hun det her job, eller nærmere eleverne, nogle gange om ikke andet, når de spredte rygter på den måde. På grund af mørket kunne hun se hans skikkelse reflektere i glasset, og betaget lod hun alligeevel blikket hvile på hans refleksive skikkelse, frem for direkte på ham. "Og hvordan præcist havde De tænkt Dem at lave en plan for det her?" spurgte hun, og foldede strengt, armene hen over sit bryst. Endelig vendte hun sig om, og trådte helt tæt på ham med et lidt skarpt og dog alligevel lidt sårbart blik. Raven var måske ældre, men han var højere, hvilket var præcist sådan hun foretrak det. "De er en frygtelig charmerende mand, Callum, og jeg er da beæret over at de tror at en kvinde som mig ville slå kløerne i en mand som dig, men lige nu er jeg en grib og jeg skal finde mig i at de møgunger fniser bag deres bøger hver gang de ser en af os, det er frygtelig irriterende," hun rynkede på panden og trak sig lidt tilbage, så der var bare lidt større afstand mellem dem, selvom det stadig ikke var meget.

[Deleted]

Selvom han er en charmerende fyr, har han svært ved at finde en kvinde, som gerne vil blive sammen med ham og måske endda skabe familie. Han sukke let og trak svagt på skulderen " ja det undre da også mig, det er da lige meget hvem vi professorer dater eller er kærester med" sagde han lidt stille men roligt. Han betragtede mørket, imens han tænkte så det knagede, der måtte være en måde hvorpå de kunne give dem lidt tilbage. Da hun trådte tætter på, så han nøje på hende lagde blidt en hånd rundt om livet " hmm hvad nu hvis, der var nogle som så os? imens jeg lod som om jeg slog op med dig?"sagde han tænksom og så spørgende på hende. Hun stod ret tæt på ham, og han fik virkelig lyst til at kysse hende, men tvang sig selv til at lade vær "jeg forstår det godt, de kan virkelig drive en til vanvid"sagde han stille og slap hende da hun rykkede sig en smule væk. Han kørte let en hånd igennem håret imens han så på hende, med et lidt mystisk blik som ikke rigtig afsløre den lyst som lå lige under huden " de har sikkert glemt alt om det, når den nye avis udkommer"sagde han så, og trak let på skulderen imens han stak hænderne i lommerne, for at holde bedre styr på dem. Han lyste så op i et lusket smil" HVAD hvis vi giver dem det de vil have? altså at vi foran elevere kysser så heftigt at de finder det ulækkert og måske droppe deres pjat?"sagde han muntert og så på hende, med et håb gemt i blikket. Det var den bedste ide han kunne komme på, de fleste unge syns det er ulækkert når voksende kysser, så måske det kunne løse problemet?

[Deleted]

Lige hvad angik mænd, så havde Raven aldrig været særlig heldig, måske fordi hun altid gik efter dem der som ham var charmerende og kunne få enhver, og hun var begyndt at nå godt op i alderen, for gammel til at føde børn og uden ønske om at gøre det. "Tilsyneladende ikke," svarede hun bare og sukkede tungt. Det var næsten lidt irriterende at han formåede at tage så let på det, når hun følte at hun kunne kvæle en eller anden, dog havde han også en lidt beroligende effekt på hende, hvilket var en underlig fornemmelse.
Hun hævede hånden og lagde den under hagen for at gnide den lidt tænksomt. Koncentrationen blev dog hurtigt brudt af armen der sneg sig omkring hendes slanke liv og trak hende lidt tættere på ham. Hendes kinder blegnede og hånden faldt, uden at hun slap hans blik. "Det er ikke en dårlig idé. Vi kunne naturligvis også helt lade være med at spille på det, og bare holde os fra hinanden, så eleverne ser at det er tomme rygter," sagde hun og hadede lidt hvor moden hun var. Tanken om at spille med, var lidt sjovere eftersom hun for en stund ville kunne spille hans. "Mon ikke," svarede hun efter længere tid, da det var gået op for hende at hun var blevet helt stille, og ikke helt vidste om hun skulle trække sig eller bare blive. Da han selv trak sig, rømmede hun sig lidt og fandt sit strenge blik frem igen som om intet var sket. Desværre havde hele følelsen sat sig lidt i hovedet på hende.
Ligesom hun ikke troede at han kunne overraske mere, beviste han modsat og slog helt benene væk under hende. I lange sekunder så hun bare på ham med et meget mærkeligt blik. "Aha. Det kommer ikke til at virke, men sig mig Professor Callum, De virker ret så.. ivrig efter at få lov til at kysse mig," hun hævede et slankt øjenbryn og kunne ikke undgå at sende ham et lidt flirtende og dog trifumerende smil. Ikke at det ville komme til at ske.. troede hun, men det var da en meget fin tanke.