You spin my head right round

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun grinte let, hun elskede virkelig at de kunne fjolle sammen på den måde. "Og jeg elsker ham meget, så du må love mig ikke at sige noget om det her til ham" sagde hun drillende, hun havde aldrig nogensinde regnet med, at de to ville ende som kærester, men hun var inderligt glad for det. Elliott betød utroligt meget for hende. Havde det ikke været for Elliott, så havde hun sikkert stadig været på stoffer, og sikkert stadig set Ramon. Elliott havde været hendes redning, hendes redning, ja gnske enkelt, så var han det bedste der nogensinde var sket for hende.

Hun smilede roligt, men valgte ikke at svare mere, hun ville hellere bruge sine læber til at kysse ham, end at snakke. Hun lod ham trække hendes bluse af hende, hvorefter hun lændende sig ned for at kysse hans læber, mens hun lod sine hænder glide ned for at åbne hans bukser. Hun ville mærke ham tæt på sig, og bare nyde at de kun var de to i huset, i hvert fald end til Noah ville komme hjem, men det var der jo stadig længe til.

[Deleted]

Elliott grinede let: "Min mund er lukket" drillede han, Kaya var sjov, anderledes, spændende og alt det som Elliott ønskede sig i en pige, han ville ikke være sammen med nogen anden end hende og han kunne ikke forestille sig at leve et liv sammen med andre: "Jeg elsker dig Kaya" sagde han i en rolig stemme, som han mærkede hendes hænder glide over ham, han elskede når hun rørte ved ham, og han elskede at være tæt på hende, også selvom han nægtede at have samleje på skolen, det var bestemt ikke fordi noget var galt med hende, men han kunne bare ikke få sig selv til det, det var for pinligt og grænseoverskridende.

Elliott mærkede varmen sprede sig, som hun åbnede han bukser og alle de rigtige ting begyndte at bevæge sig på ham, som han lod sine hænder glide ned til hendes baller, som han let tog fat omrking, hun var en kvinde der ikke var til at sige nej til, ikke når de var selv som nu ihvertfald, og selvom hendes far ville komme hjem om en times tid, så var det jo mere end rigeligt, Elliott var jo ike ligefrem i træning, og han var stadig på det punkt hvor han bare var facineret af at hun overhovedet ville være sammen med en type som ham, når hun nu engang selv var så hardcore.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hans ord varmede hele hendes krop, "jeg elsker også dig Elliott" sagde hun med et smil på læberne, der var ingen tvivl om, at Kaya elskede Elliott, også selvom det faktisk skræmte hende helt utroligt meget, det var som at give ham en magt over hende, en magt til at såre hende, men heldigvis også til at gøre hende lykkelig, som hun følte sig når hun var sammen med ham. Hun elskede ham for den han var, der var ikke en eneste ting ved ham hun ville ændre, selv hvis hun kunne. At han ikke ville have samleje med hende på skolen, var uden tvivl en kæmpe udfordring for hende, men hun ville heller ikke presse ham til noget som han ikke ville.

Hun smilede skævt til ham som hun mærkede hans hænder på sine baller, hvilket fik hende til, at løfte sig lidt fra ham, kun for at kunne trække ned i hans bukser, hvor efter hun lænede sig ned over ham igen for at kysse hans læber. Hun holdt kysset og gjorde det dybere i takt med hendes ene hånd forsvandt ned i hans bokseshorts. Hun havde lyst til ham, men det var vel intet nyt, uanset om det var op til fuldmåne eller ej, så havde hun altid lyst til ham, han tændte en indre ild i hende, og hun elskede det.

[Deleted]

Noah var tidligt på den, men holdet var blevet før færdig med træningen og Noah's møde på ministeriet for magi var blevet aflyst. Han havde utroligt meget at se til med valgkampen der kørte for tiden, og selvom Noah ikke anede hvordan hans chancer var for at vinde, så gjorde han alt hvad der stod i hans magt for at få så mange stemmer som muligt. For bare fem år siden havde han aldrig troet det var en stilling han var blevet interesseret i, men man blev jo trods alt ældre, og det gjorde Noah af alle mennesker jo også. Han ankom roligt til det store hus og kiggede sig let omkring: "Kaya?" sagde han med en rolig stemme som han kom ind af døren, det var da i dag at Kaya ville tage Elliott med hjem og spise, var det ikke?

Han gik roligt ovenpå og hen i mod det værelse hvor Kaya boede, bare for at sikre sig om hun overhovedet var hjemme, der gik dog ikke længe før at han hørte en mumlen i det fjerne og han antog at de var ankommet. Noah gik hen til døren og bankede så på en enkelt gang, inden han blot slog døren op, som han nu engang altid gjorde når han skulle snakke med Kaya. Et let smil var klisteret på hans læber, og dog falmede det meget hurtigt som han kiggede hen i mod Kaya's seng hvor hende og Elliott befandt sig.

[Deleted]

Elliott's hjerte var muligvis ved at hoppe ud af hans brystkasse af bare lyst og begær, hun var en helt igennem fantastisk pige og hun vækkede ting i ham, som han aldrig havde fÃ¥et vækket før. Men hun var sÃ¥ smuk og lækker, og bedst af det hele sÃ¥ elskede han hende, og han var stadig forelsket i hende, han vidste ikke engang om man kunne være begge ting pÃ¥ samme tid, men sÃ¥dan følte han det virkeligt, som om at hele verden bare havde brug for ham, og han havde brug for hele verden, hvis bare Kaya var en del af den. Som hendes hÃ¥nd forsvandt ned i hans bukser, sukkede han roligt, og bemærkede slet ikke skridt pÃ¥ gangen.

Dog bemærkede Elliott desværre alt for meget, da døren pludseligt gik op og Noah kom til syne. Et næsten piget skrig kom frem på hans læber, og han satte sig lynhurtigt op og stirrede kort på Noah hvorefter han kiggede på Kaya og mærkede hvordan at alt farven forsvandt fra hans ansigt. Det her skete bare ikke for ham! Det var jo derfor han ikke ville på skolen, og nu stod Noah og stirrede på dem på den måde. Elliott's hjerte var gået fra at hamre alt for hurtigt, til nærmest at gå i stå, og han sad helt stille og anede ikke hvad han skulle gøre.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya hørte ingen skridt på gangen, hørte ikke at Noah kaldte hendes navn, det eneste hun hørte lige nu, var hendes hjerterytme, og Elliotts vejrtrækning, som hendes hånd let tog fat omkring ham, og satte en roligt rytme i gang. Hun elskede at røre ved ham, hun kunne slet ikke få nok. Han var fantastisk, hun havde aldrig følt sig så forelsket som hun var i Elliott, og hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre uden ham, bare tanken om et liv uden ham gav hende en kæmpe knude i maven.

Hun hørte godt det korte bank Noah gav døren, men nåde ikke at reagere før det var for sent, og Noah stod lige midt i døren, og så på dem. Meget hurtigt fik hun trukket sin hånd til sig, og flyttede sig fra Elliott, for i stedet at sætte sig ved siden af ham, dog tættest mod døren g dermed også tættest på Noah, "heej far.." sagde hun med en stemme som næsten rystede, Noah var nok den eneste som kunne formå at gøre Kaya flov, hun var knald rød i hovedet, og hun kørte en hånd i gennem sit lyse lange hår, "du er tidligt hjemme.." prøvede hun sig lidt frem, og rejste sig fra sengen, for at finde både Elliotts og hendes egen bluser. Det var så pinligt, og hun havde virkelig ingen idé om hvordan Noah ville tage det. Manden var jo ikke dum, så han kunne sikkert meget hurtigt godt regne ud hvad de to unge teenager lavede.

[Deleted]

Noah stod et øjeblik og overvejede situationen og han mærkede så hvordan at adrenalin roligt begyndte at syde i hans indre, hvordan fanden var Kaya endt med at ligge sammen med Elliott? Var de ikke lige kommet? Hun skulle jo ikke ankomme sammen med ham før klokken 17? Et øjeblik stod han blot og kiggede på dem begge: "UD! Lige nu! Ud! Ud! Ud af mit hjem!" sagde han og gik hen i mod Elliott som han greb fat omkring hans arm for at hive ham op af sengen og han skubbede ham så hen i mod døren, han var rasende, var Kaya virkeligt bare den dummeste teenager i dette land, eller ignorerede hun virkeligt bare alt han sagde for at gå sin egen vej og være stædig.

"Forsvind ud af mit hus, lige nu! OG Kaya! Du holder kæft og sætter dig nede i stuen" sagde han og gjorde tegn til at hun skulle følge med, han var rasende og han var ikke helt sikker på om han bare skulle klappe hende en og bede hende om t gå også, men nej så let skulle hun ikke slippe, og desuden så havde Noah jo lovet at han aldrig nogensinde ville slå hende, den fejl havde han gjort med både Harper og Benjamin, og han ønskede ikke at gøre den med Kaya også, for ligegyldigt hvad, så holde han utroligt meget af hende.

[Deleted]

Elliott var muligvis ved at hoppe direkte igennem loftet af bare skræk. Han mærkede hvordan hans hjerte slog, og som Noah greb fat omkring ham, sprang Elliott op og greb sin trøje, han fik hurtigt sine bukser trukket op, han ville bare gerne væk lige nu, og han havde både lyst til at skrige og græde på samme tid, han havde slet ikke lyst til at være der. Han kiggede undskyldende på Kaya, inden han så nærmest løb ud af værelset, i bar overkrop og med blusen i hånden, og inden længe var han helt ude af huset, han skulle bare væk lige nu. Det her var muligvis det pinligeste han nogensinde havde oplevet.

//Out

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya havde aldrig været så flov i hele sit liv, en ting var at Noah havde set dem snave den gang på Mongus, men det her tog godt nok kagen. "Nej, nej far, det var mig der startede" skyndte hun sig at indrømme, hun ville ikke stille Elliott i dårligt lys, hvilket nok allerede var for sent. "Far stop!" halv råbte hun med en stemme som rystede, som Noah begyndte at hive Elliott ud. Elliotts undskyldende blik, gengældte hun med det samme, og selvom hun ønskede at han ville blive, så ville hun ikke bede ham om det.

Elliott var meget hurtigt ude af døren, og Kaya vendte blikket mod Noah, og rystede lidt på hovedet. Hun samlede sin bluse op fra gulvet, og trak den over hovedet, og fulgte så med Noah ned i stuen. Hun vidste det ikke ville nytte noget, at sige noget som helst, når Noah først havde sagt hun skulle holde sin mund lukket. Hun satte sig meget demotregerne, på ægte teenage maner, i sofaen, med armene over kors. Hun var sur, ked af det og ikke mindst utrolig flov. Hun vendte blikket væk fra Noah, hun kunne ikke se på ham, det var simpelthen for pinligt.

[Deleted]

Som de gik ned i mod stuen, sagde Noah ikke et ord, han var så rasende at han ikke var sikke rpå der alligevel kom noget fornuftigt ud af hans mund, han forstod ikke hvordan at Kaya gang på gang kunne være så dum og hvordan hun kunne blive ved med at være så ligeglad med hvad der foregik omkring hende: "Kaya... Jeg syntes du skal flytte hjem til din mor" sagde han i en alvorlig stemme, der var så langsom og sammenbidt at alle nok ville ryste i hans nærvær. Noah var så rasende, at han ikke engang orkede at råbe, han orkede ikke engang at prøve at forklare hende hvad han tænkte, eller hvor idiotisk det hun havde gjort var.

"Jeg vil ikke have du bor her mere, jeg vil ikke have dig i mit liv Kaya, du ødelægger mig... Smut ud til Harper og Benjamin, og vær ved din mor. Du skal ikke kontakte mig mere" sagde han og kiggede på hende, som han stod foran sofaen, han orkede ikke engang at se ned på ham: "Jeg kan jo tydeligt se at ligegyldigt hvad jeg siger eller gør, så er du åbenbart døv, og jeg gider ikke spilde min tid på dig mere, Kaya" sagde han i en rolig og fattet stemme, der dog ikke skjulte hvor rasende og frem for alt skuffet han var.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya sad stadig med armene over kors, og med benene oppe under sig, blikket ned mod gulvet, og følte hun var på kanten til at eksplodere i en blanding af raseri, akavethed og bare helt sorg. Men som Noahs ord lød, vendte hun blikket mod ham, "hvad?" sagde hun stille, og mærkede hvordan alle følelser forsvandt ud af hende, og kun sorgen blev tilbage. Hun rystede lidt på hovedet, "nej far, du må ikke smide mig ud" sagde hun og så bedende på ham, hun ville aldrig overleve at bor hos sin mor, eller også ville hendes mor ikke.

Noah kunne lige så godt have smidt en dolor forbandelse på hende,og det ville sikkert ikke have gjort bare halvt så ondt, som hans ord gjorde lige nu. "Nej far, jeg ber dig! Jeg har brug for dig" sagde hun og kæmpede ikke engang i mod de tåre som meget hurtigt begyndte at trille ned af hendes kinder. Hun vidste ikke hvorfor hun blev ved med at kæmpe for Noahs accept, men det gjorde hun, hun elskede ham, men det var jo lige meget hvad hun gjorde, så var det aldrig godt nok. Hun rystede på hovedet igen, "du kan da ikke bare smide mig ud, jeg er din datter" sagde hun med gråd i stemmen, hun nægtede simpelthen at tro det.

[Deleted]

Noah kiggede på hende med et meget alvorligt blik og nikkede så: "Kaya, jeg mener det denne her gang, jeg gider ikke mere..." sagde han med en rolig stemme og rystede på hovedet, nej han havde givet op, han gjorde alt hvad han kunne for Kaya, men ligegyldigt hvad så kom det bare ikke til at ske: "Kaya! Det er ikke et spørgsmål eller til forhandling, du går HELE TIDEN i mod mine ord og det SLUT helt SLUT!" sagde han og stod med armene over kors, og hævede dog stemmen en smule overfor hende, så hun forstod at det altså var alvorligt, dette var på ingen mulig måde en dårlig joke.

"Tag hjem til din mor... nu! Ud af mit hus Kaya! Farvel!" sagde han og pegede i mod døren, han havde fået nok af hende, Noah elskede sin datter, det gjorde enhver far jo, men han kunne ikke mere, det gjorde ondt hele tiden at se hende ødelægge sit liv, og hvis hun ønskede at ødelægge sig selv nu, så måtte hun skam gerne gøre det, men han ville ikke kigge på, og Noah mente at han havde gjort alt hvad han kunne for at hjælpe hende, og nu gad han ikke mere.

//Out