That's what friends are for...

[Deleted]

Shade var kendt for at være meget offensiv, og det var vel også tydeligt? Han havde en ting her, som han ville og skulle have trumflet igennem, og han ville bestemt ikke hæmme, før han ville få tingene, som han gerne ville have dem. Han kneb øjnene let sammen. Manden kunne hade ham fra nu og frem til Dommedag, men han vidste jo, at han havde ret. ”Det er jeg ikke et sekund i tvivl om at han vil, samt dræbe de elever og professorere, overhoveder og hvad ved jeg her på stedet, som skulle gå i vejen for ham.. Men han kommer her ikke. Det er jeg overbevist om.” Der var en selvtillid og selvsikkerhed i Shades ord. Han var slet ikke i tvivl om, at manden ikke ville vende snuden mod Hogwarts lige nu vel og mærke, og når den tid endelig måtte komme, så måtte de stå klar. Skolen her havde stået for skud igennem rigtig mange tider, og stod endnu, selv efter den forrige troldmandskrig, som var blevet udkæmpet her. Han var enig i det, men uden elever på stedet, så kunne de jo lige så godt dreje nøglen i forvejen. ”Er der overhovedet elever nok lige nu, til at drive skolen, Isiah? Det sætter ikke nogen i fare, at hun er her… For han kommer ikke,” fortsatte han. Han var igen faldet mere til ro, end det som han havde været til nu, for tonen havde ændret sig. Manden havde brug for at finde den rygrad og det mod frem igen, som var gået tabt, da han havde stukket halen mellem benene og var stukket af. Det var der ikke kommet noget godt ud af, for nogen af dem. At manden indvilget i at tage snakken med Piper og derefter tage sin beslutning, passede ham fint. Med andre ord, så var hun stort set sikret at komme ind igen. ”Det glæder mig.. Skal jeg selv opsøge hende med nyheden om det kommende møde?” fortsatte han. Hun havde brug for at få det stablet på benene så hurtigt som muligt!

[Isiah Jared Marsters]

Isiah rystede en smule på hovedet af Shade, det der talte bestemt ikke godt for Shades sag. "Måske ikke nu," sagde han og kiggede fraværende mod de sovende portrætter, "men han skal nok komme." Dette var Isiah ikke den mindste smule i tvivl om. Han vendte atter blikket mod Shade og betragtede ham en smule, "glæd dig ikke for meget, jeg har ikke sagt ja endnu." Svarede han blot og vendte ryggen til Shade og at gå tilbage mod sit skrivebord. Måske folk så ham som en kujon, at han havde stukket halen mellem benene og var flygtet så snart mugligeden havde budt sig. Dette var dog ikke helt tilfældet. Isiah havde ikke kunne få sig selv til at myrde Athene dengang, det var der alt dette var startet. Han vidste at han ikke kunne vende tilbage uden at have fulgt sin ordre, så han var stukket af, dog havde han brugt hvert eneste vågne minut på at finde en løsning på at bringe Theodore ned, han var blevet auror og havde afsløret alt for ministeriet, alle planerne som Theodore havde fortalt ham og det havde fået spærret en stor flok af Dødsgarden inde. Måske han havde været på flugt, men han var aldrig holdt op med at kæmpe. Da han havde hørt Theodore var fanget i Azkaban havde han søgt jobbet som professor på Durmstrang i den tro at hans kamp omsider var færdig, men nu var Theo igen på fri fod og Isiah var træt af at leve i frygt. "Gør du bare det," sagde han afværende. Hvis Piper vidste besked om at han var rektor, ville hun nok alligevel ikke dukke op. "Husk at lukke døren efter dig på vej ud." Sagde han så for at klargøre at dette møde var slut. "Og Shade?" Først nu vendte Isiah sig atter mod sin gamle ven. "Du skal nok ikke nævne mit navn overfor Piper." Med de ord vendte gik han om på den anden side af skrivebordet og satte sig i rektor-stolen.

[Deleted]

Det kunne godt være, at disse ord, ikke just var noget som talte for Shades sag, men han følte nu alligevel for at sige dem. De havde brug for eleverne her, og hvis Piper var en af dem, som kunne få fokus tilbage på skolen.. Få elever tilbage, når de kunne se, at der blev undervist på samme grundlag, som der altid havde været, så mon ikke, at skolen endnu en gang, ville genvinde sin sande styrke? Det var det som han håbede, og noget, som han virkelig håbede på, at han kunne blive en del af igen. ”Han kommer.. Naturligvis gør han det, men ikke før han har samlet styrken igen, og den slags tager tid,” pointerede han kortfattet. Ministeriets fokus lå her på skolen i forvejen, så det var jo heller ikke underligt, at manden ikke havde gjort et indhug på skolen her allerede. Han lod hovedet søge en kende på sned, da han roligt betragtede sig af sin kære ven. Han havde måske ikke sagt ja endnu, men han kendte Piper godt nok til at vide, at hun virkelig kunne fedte, hvis der var noget, som hun virkelig gerne ville have, og lige nu, var et en studieplads her på skolen. ”Det er meget vel muligt, men jeg er allerede temmelig overbevist om det pågældende resultat,” sagde han roligt. Han skulle snarligt meddele den kære pige, at hun kunne komme op på skolen her til et møde med Isiah. Han vendte blikket mod ham igen. Han vidste at Piper kendte ham. Han havde været Theodores højre hånd, så alt andet, ville da have været fuldstændig underligt. ”Meget vel.. Til vi ses igen, gamle ven,” afsluttede han mede en rolig stemme, inden han søgte hen mod dørene. Han ville tage tilbage til London igen hurtigst muligt, for at give Piper den nyhed. Selv var han ikke i tvivl om, at hun nok skulle komme tilbage til skolen igen.

//Out

[Isiah Jared Marsters]

Isiah valgte ikka at svare, denne samtale ønskede han bare afsluttet. Han ville gerne have lov til at sidde i fred og bare tænke tingene igennem. Det irriterede ham i al fredsommelighed at Shade var så sikker i sin sag, men det var ikke noget Isiah sagde højt. "Lad os nu se." Mumlede han lidt og fugtede sine læber. Som Shade forlod kontoret, lænede Isiah sig tilbage i stolen og opgave at ligne en der havde en masse at se til. Portrætterne var langsomt begynde at vågne igen og nogle af dem gav sig omgående til at beklage sig. Isiah himlede med øjnene. Selv hvis han havde haf noget at lave, ville dette brokkeri da total ødelægge hans koncentration. Måske han bare skulle gå en runde på slottet, det var ved at være tid til at eleverne fandt deres sovesale, så gangene ville være øde hvilket passede ham glimrende. Med dette i baghovedet, rejste han sig og forlod kontoret.


//out