I need to se my love..

[Deleted]

For en gangs skyld, havde Mattheus virkelig haft en god dag. Selvom det havde været en trist dag, fordi at han havde forladt hans drømmearbejde, så havde han fået den anerkendelse, som han havde haft brug for, og kunne tage derfra med følelsen af, at det arbejde, som han havde udført, faktisk havde været godt nok.. Og det var virkelig noget som havde lettet ham betragteligt. ”Du trak tiden ud med vilje,” påpegede han tydeligt drillende, også selvom han vidste, at han havde grebet hende med bukserne nede.. Med en forespørgsel, som hun slet ikke havde ventet sig. Selv han havde jo nydt det. Ellers havde de heller ikke siddet her nu. Smilet bredte sig mere på hans læber. ”Ser man det… Du giver mig faktisk ret,” sagde han med en tydeligt morende stemme, for det var da uden tvivl noget af det sjoveste af det hele. Han smilede let for sig selv, og blev liggende ved siden af hende. Hendes strøg over hans bryst, fik ham til at slappe af.. Han elskede virkelig når hun rørte ved ham. Det var virkelig ikke så slemt, som han havde frygtet i længden. Scott havde været glad for hende.. Det vidste Mattheus jo godt. ”Jeg ved godt, at I ikke gik hele vejen, selvom jeg ved, at han virkelig havde lyst til det, Aly… Den mand har altid været glad for dig.. Du er måske ikke Chrissandras kaliber for ham.. men han har altid vist interesse.. tro mig,” endte han sigende. Han klandrede ikke hende for den aften, for hun havde haft rygrad nok til at sige stop… Scott derimod. Han havde jo altid vidst, at Aly var hans pige! Chrissandra var den, som i Mattheus’ øjne, ødelagde Scott, og han synes virkelig at det var ærgerligt. ”Har du set de bånd og nærmest lænker hun kaster ham i, Aly? Han kan ikke gøre noget som helst.. Han må ikke noget som helst, og jeg har altid været den kedelige af os to.. Jeg har intet imod hende som sådan, men hvad hun gør med Scott, er virkelig ikke okay.” I hans øjne, var Chrissandra virkelig ikke det værd.

[Alyxia Iearen McBeth]

Et kort øjeblik så hun nærmest drømmende ud i luften. "Det gjorde jeg... og nøj hvor jeg elskede at se dig svede lidt," tilføjede hun med et uskyldigt grin. Hun havde trukket tiden, både af overraskelse over at han faktisk havde gjort det, og så af ren og skær morskab fordi han ret tydeligt havde været forbandet nervøs, det var ikke fordi de havde været sammen længe på det tidspunkt jo. "Væn dig nu ikke til det," sagde hun hurtigt, det var jo ikke noget der skete særlig ofte. Hendes blik endte igen i flammerne der langsomt var begyndt at dø en smule ud, på den anden side var der også blevet virkelig varmt og særligt når hun samtidig lå ind til ham med tæppet omkring som hun foretrak. Det lettede hende en lille smule at han ikke længere lød bebrejdende, alligevel fik hun en lille klump i halsen ved at snakke om det. "Jeg er ikke Chrissandras kaliber uanset.. men alligevel jeg ved godt Trescott og jeg altid har været på vennebasis og han holder af mig, men slet ikke på den måde," fastholdt hun roligt. Det var ikke fordi hun ville snakke om hende og Trescott, når alt kom til alt ville hun jo gerne gøre det med ham, opleve det med ham, derofr havde hun også sagt nej på trods af sin egen lyst. Hun sukkede dæmpet.. et sted kunne hun godt se hvad han mente, men i virkeligheden var Trescott nok bare blevet mere voksen. "Du er blevet voksen Matt det samme er han vel. Han er stadig Scott og han er virkelig glad for hende," påpegede hun lidt sigende. Hun ville slet ikke blande sig i Trescott og Chrissandra når de nu var så glade for hinanden og hun havde selv Mattheus.

[Deleted]

Mattheus vidste godt, at Aly havde trukket tiden ud med vilje, og det havde kun gjort ham langt mere nervøs, end hvad godt var! Han himlede let med øjnene, også selvom smilet tydeligvis havde bustet ham allerede fra starten af. ”Lidt? Jeg tror, hvis du fandt de gamle spande fra Botanikundervisningen, at de kunne fyldes,” påpegede han morende. Han slappede af sammen med hende, og specielt når hun sad der, lå op af ham, strøg hans bryst, og de faktisk kunne nyde tiden sammen.. Så var det jo bare det mest afslappende! ”Skaden er sket, min kære,” tilføjede han drillende, idet han igen kyssede hendes pande. Ikke direkte klandrede han hende for hvad der var sket.. Men han var mere sur over at Scott havde trukket den så langt med hende, når han vidste, hvordan han havde følt for hende.. altid. Selv i de små perioder, hvor de ikke havde været i stand til at finde ud af det med hinanden. Nu var de jo så heldige, at de begge sad med ringen på fingeren, de var begge kommet hjem, og de havde stadig hinanden. Han var slet ikke i tvivl om, at det var sådan her det faktisk skulle være. ”Jeg tror slet ikke du er klar over, hvilke tanker han har gjort sig af dig, igennem tiden, Aly.. Den mand har altid haft et godt øje til dig,” sagde han med en sigende mine. Ikke fordi at han ville diskutere det, men nu var de jo alligevel inde på det, som man jo i forvejen kunne betegne som den forbudte samtale, så kunne de jo lige så godt gøre den færdig. ”Han er ikke Scott i mine øjne længere Aly.. Jeg kan virkelig ikke genkende ham. Han er måske blevet voksen.. men han er virkelig.. kærestekedelig.. og det er bare ikke ham,” afsluttede han sigende.

[Alyxia Iearen McBeth]

Igen kunne hun ikke holde latteren tilbage. "Jeg tror faktisk at de ville være løbet over deres breder," påpegede hun morende. Stakkels mand havde været et komplet nervevrag men det havde også været et modigt træk, eftersom de mere eller mindre lige var fundet sammen. Hun himlede bare med øjnene og smilede stilfærdigt. Han kunne ikke tåle at få ret det vidste hun jo godt, men der var ikke så meget at gøre ved det. Hun rystede på hovedet.. det var et farligt emne at snakke om, men de skulle jo snakke ud om det før eller siden. Det var altid noget at han ikke længere bebrejdede hende for noget hun ikke have gjort forkert.. ikke overfor ham i hvert fald, Zara var en helt anden side af det. "Jeg ved godt at han havde et godt øje til mig, men det var ikke sådan.. det er virkelig første gang han lagde an på mig og hvor meget jeg end hader at sige det, så var jeg ligeså meget selv skyld i det," mumlede hun lidt nedslået. Hun skammede sig nu, mest fordi Matt havde reageret så stærkt på det, men når alt kom til alt, ville det være løgn at sige at hun fortrød. Hun så op på ham med et næsten medfølende blik. "Tror du ikke bare at det er fordi at du forestiller dig Scott på den måde?" spurgte hun blidt. Ja hun tog lidt manden i forsvar, for hun synes ikke helt at Mattheus var rimelig overfor nogle af dem men sagde hun det højt ville han helt sikkert flå hovedet af hende og det gad hun ikke.

[Deleted]

Mattheus trak på smilebåndet. ”Det kan du vidst godt have ret i,” sagde han med en tydeligt morende stemme, idet han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. De havde fået hinanden, og lige nu, tilbragte de flere hyggestunder sammen, end hvad man nok lige skulle tro, at de ville i udgangspunktet.. Men det var rart.. Han kunne genkende det hele og han kunne finde sig selv igen nu, og det var uden tvivl rigtig rart. Lige når det kom til alt det med Scott, så klandrede han virkelig ikke Aly for noget, selvom det måske kunne lyde sådan, efter han havde fået det hele at vide. Det var hende, som havde sagt stop, og derfor vidste han også, at det automatisk var det, som havde reddet dem fra netop ikke at gøre det. Scott havde et godt øje til hende, og det havde han altid haft.. Lige der, var manden ham virkelig en konkurrent, og han kunne godt mærke, at det gjorde ham hidsig, at hun tog manden i forsvar.. Han brød sig virkelig ikke om det, men lod det ligge for nu om ikke andet. ”Det er måske første gang, at han har gjort det åbenlyst, så du har bidt dig mærke i det.. men tro mig.. han har altid været lidt for glad for dig, i mine øjne,” fastholdt han denne gang, for det mente han virkelig. Han vendte blikket mod hendes skikkelse endnu en gang. Hans arm hvilede stadig om hende, men det emne, som de nu havde valgt at begive sig ind på, var noget som faktisk irriterede ham lidt. Scott var ikke Scott mere, og lige nu, gad han faktisk hverken ham eller Chriss. Han rystede på hovedet af hendes ord, og vendte blikket mod pejsen denne gang. ”Han er forandret, og du ved det.. Du kender ham,” modargumenterede han. Hvorfor skulle hun tage manden i forsvar?

[Alyxia Iearen McBeth]

"Jeg har overraskende meget ret," påpegede hun med et selvsikkert smil. Det bundede egentlig nok mere i, at hun ret sjældent lod ham få ret uanset hvad sagen så end drejede sig om. Hun lukkede øjnene igen og lyttede til hans beroligende hjerteslag med smilet på læberne. Sådan her kunne hun ligge i evigheder, men lige nu gjorde det hende bare træt og dvask. Det at gå hjemme en hel dag af gangen havde hurtigt den effekt på hende og det blev ikke bedre når hun så først følte sig tryg og hjemme som hun nu gjorde med ham. Et sted var det rart at de endelig kunne snakke om Scott og hvad der var sket mellem dem uden at han klandrede hende for noget, for hun havde virkelig ikke gjort noget forkert, eftersom de ikke havde været sammen. "Der skal ikke så meget til før man er lidt for glad for mig i dine øjne," påpegede hun med den drilske undertone. Det gjorde hende som sådan intet, hun kunne godt lide at han ret åbenlyst viste at hun var hans, desuden var Trescott ikke interesseret i hende, det havde han aldrig rigtig været, ligesom alle andre end Chrissandra var hun sikkert bare blevet en i rækken og det ville hun ikke. Hun sukkede tungt. "Ja han har forandret sig, men jeg vil ikke tage stilling til om det er til værre eller bedre. Han er lykkelig og det samme er Chrissandra.. og vi er lykkelige, hvorfor skulle det være anderledes?" spurgte hun og rynkede lidt forundret på panden. Det kunne godt være at han kunne se logikken i det, men det kunne hun ikke!

[Deleted]

Mattheus brød sig ikke om, at Aly konstant skulle tage Scott i forsvar. Nej, der skulle ikke meget til, før manden følte sig truet af andre, og specielt når det kom til Scott, så blev han altså kun ekstra paranoid, og det var slet ikke noget som han kunne have med at gøre i den anden ende. ”Sch,” endte han morende. Han vidste det jo godt, men af den grund, så kunne han altså også have ret engang imellem altså! Han trykkede hende ind mod sig, også selvom stemningen allerede havde ændret sig rigtig meget.. Han brød sig faktisk slet ikke om det faktum at andre kiggede efter hende, for hun var altså hans! ”Du er min, og jeg bryder mig ikke om, at folk render rundt og kigger efter dig,” påpegede han sigende. Hun kunne sige hvad hun ville, men han ønskede jo egentlig bare at passe på hende. Lige nu, ville han egentlig bare ikke snakke om det. Han klandrede hende ikke for det, som var sket med Scott, men mere Scott, fordi at han vidste, at det havde været en kvinde, som Matt havde haft svært ved at undvære… Og han vidste, hvor meget han havde været over hende. Han himlede med øjnene og vendte blikket mod pejsen i stedet for. Han ønskede virkelig ikke at fortsætte den samtale. Det var vel bare tilfældet i denne situation, at han ikke kunne klare nogen af dem lige nu? ”Jeg forandrer mig ikke, for at tilfredsstille dig, Aly… Det gør han.. Han er ikke den samme mand længere.” Denne gang var han mere fast i hans tone. Scott havde forandret sig for at tilfredsstille Chrissandra.. Det ville han bestemt ikke mene, at han nogensinde havde gjort.

[Alyxia Iearen McBeth]

Det var ikke fordi at Aly ville tage Scott i forsvar og slet ikke overfor Matt, for hun vidste godt hvor ømtålelig han var lige overfor det, men han var ikke retfærdig på stående fod. Hun lod sig trykke ind til ham selvom stemningen var en smule ødelagt af deres diskussion, ikke at det var noget nyt, de havde med at ende på den måde. Hun fugtede læberne med tungespidsen og stirrede ind i ilden. På det sidste var det hele bare blevet svært, forså fordi Mattheus ikke gerne ville have besøg af Scott eller Chriss for den sags skyld. Hans ord fik hende til at se op med et næsten selvtilfreds smil. ”Jamen dog Hr. Anglerax... har du fået ejerfornemmelser?” spurgte hun lidt drilsk og klappede ham på brystet. Det burde generer hende men det gjorde det ikke, tværtimod kunne hun godt lide at han anså hende for at være hans. Hun kunne godt mærke at han trækkede sig lidt fra samtalen, og hun brød sig ikke om det, de burde jo kunne snakke om den slags. Hun bed sig i læben... Mattheus havde ændret sig.. han var blevet usikker på et helt nyt niveau men det ønskede hun selvfølgelig ikke at påpege for ham, det ville bare gøre ondt værre. ”Du har ændret dig for at tilfredsstille mig. Du har ikke andre end mig så vidt jeg ved, hvorimod du den gang var ret glad for den slags. I har begge ændret jer,” påpegede hun roligt. Det skulle ikke være en dårlig ting, for hun var glad for at have ham for sig selv.

[Deleted]

Matt havde virkelig ejerfornemmelser over Aly, for hun var hans, og han ville bestemt heller ikke dele hende, og var det egentlig så forkert igen? Når alt endelig skulle komme til alt, var det bare vigtigt for ham, at hun vidste hvordan han havde det med det hele, og at det faktisk irriterede ham, at hun tog den mand i forsvar, når hun havde været så tæt på ham. Han brød sig ikke om Chriss, når hun gjorde den slags ved Scott.. Og var det underligt? De var blevet voksne, ganske rigtigt, men alligevel! Der var grænser for galskab i den her verden! ”Det vil jeg da påstå, at jeg altid har haft,” sagde han endeligt. Han havde måske ændret sig en smule, men det var også fordi, at han vidste, hvor stort et tab det ville være for ham at skulle miste hende. Usikkerheden dukkede jo faktisk kun op.. omkring Scott og Aly. At hun så derfor skulle fortsætte med at køre i det, var noget som irriterede ham.. Det ødelagde virkelig hyggen ved det hele! Han himlede med øjnene og rystede på hovedet af sig selv. Hun kunne ikke tage hans parti bare en smule? Og se det lidt fra hans synspunkt? Han havde ikke andre end hende? Nej, det havde han godt nok ikke. Han endte med at slippe hende i stedet for. ”Jeg er i det mindste ikke blevet kærestekedelig, og ikke laver noget som helst, uden at holde kæresten i hånden, Aly… Jeg hopper i bad.. Har brug for det..” Og med de ord, så rejste han sig op fra sofaen. Han havde brug for det.. Det andet gjorde ham da virkelig kun hidsig nu.

[Alyxia Iearen McBeth]

Selvfølgelig var hun glad for at Matt ikke var interesseret i at dele hende, men Scott var fortid og hun havde aldrig haft nogle mens de havde været sammen hvorimod han var kendt for at være pigeglad og hun bebrejdede da i det mindste ikke ham længere. Selvom hun forsøgte at bringe stemningen lidt tilbage med sine drillerier, så lod det til at den virkelig var ødelagt denne gang, hvilket gjorde hende ked af det. Hun bed tænderne lidt sammen og forsøgte ikke at lade ham se det. ”Det har du,” mumlede hun lidt kort for hovedet. Det var jo heller ikke fordi hun ville tage Trescotts parti, faktisk ville hun slet ikke tage parti hun ville bare gerne have at noget snart var som hun kunne huske det, det andet forvirrede hende kun yderligere. At han så bare pludselig rejste sig kom lidt bag på hende. Hun lagde sig ned på sofaen og trak benene helt op under sig, stadigt uden at rykke sig. Hvis han ville i bad, så var det da hvad han skulle få lov til. ”O-okay,” svarede hun lidt skuffet. Det havde lige været hyggeligt, men han fandt altid en grund til at blive vred på hende og det begyndte faktisk at gå hende på, men at dele det med ham, ville selvfølgelig heller ikke komme på tale. ”Jeg garanterer ikke for at jeg er vågen når du kommer tilbage,” påpegede hun roligt og trak tæppet mere om sig. Under normale omstændigheder havde hun nok spurgt om hun måtte komme med, men sådan som hans humør var, så ville hun egentlig bare gerne have lidt luft.. det trængte hun vidst generelt til, hvor ville hun ønske at Scott snart ville kigge forbi!

[Deleted]

Stemningen var ødelagt for Mattheus. Han havde intet imod at Aly skulle se eller have noget med Scott at gøre, så lang tid han bare selv kunne blive fri for det, men det var nu bare sådan at det måtte være. Hun tog hans parti.. og den tanke irriterede ham virkelig, og derfor ville han bare gerne have den albuerum, selvom det uden tvivl havde været hyggeligt, at ligge der sammen med hende og bare snakke… For det var noget, som de gjorde så sjældent alligevel. Han var bange for at miste hende, og når hun så var sammen med andre, gjorde det også noget med hans selvtillid, som Scott oven i købet var ekspert på at hamre direkte i gulvet, bare ved at være til stede. Han nikkede og rejste sig, kun for at vende sig mod hende. At hun så lagde sig på sofaen, igen næsten uden at rykke sig, var virkelig et syn som skar ham i hjertet, for det var slet ikke meningen, at det skulle være sådan. Han rystede let på hovedet. Det var måske ikke fair gjort fra hans side.. men det måtte hun jo selv om. ”Hvad med at lægge dig ind i sengen og vent på mig der?” spurgte han. Hvis omstændighederne havde været, som de begge ville have det, så havde hun taget med ham.. Det var stadig underligt at tingene ikke var som de plejede at være, og det var en tanke, som faktisk kun gjorde det værre.. Det var virkelig en frustration. ”Det må du jo så selv om… Sov godt så,” mumlede han let for sig selv, inden han vendte sig mod badeværelset, for at komme i bad. Det gjorde ham ked af det, at hun ikke bare kunne se det lidt fra hans side, når det eneste han oplevede, havde været svigt fra Scotts side, igennem den sidste tid. Vandet lod han løbe. Varmt endda, idet han fik smidt tøjet.. Bogstavelig talt smidt det i gulvet og trådte ind under det varme vand. Han prustede tungt. Han var virkelig frustreret!

[Alyxia Iearen McBeth]

Aly overvejede et kort øjeblik om hun skulle lægge sig ind i sengen men stien var belagt af skygger fra pejsen, så det blev ret hurtigt til en tanke som svandt hen. Hun så op på ham og forsøgte at skjule sin skuffelse over at han pludselig havde så travlt med at komme væk fra hende, for når alt kom til alt, så ville hun jo bare gerne have det til fungerer.. have alt til at være som det havde været før hun var blevet sat bag tremmer. ”Jeg tror bare jeg venter her,” mumlede hun lidt skamfuldt og lod være med at se på ham, netop fordi hun godt vidste hvad han ville tænke og hun vidste hvad hun kunne forvente at se i hendes blik. Tårerne pressede sig på men hun holdt dem inde til han var gået. På mange måder var hun bange for at de aldrig ville lærer det, at hun en eller anden dag ville miste ham eller at han altid ville være sådan der.. usikker og frustreret og hun vidste ikke hvordan hun skulle lette det. Da tårerne havde trillet i mange minutter mens hun bare havde stirret ind i pejsen, var det som om et lille lys gik op i hende. Hvis hun ville beholde Matt, så måtte hun da om ikke andet bevise for ham at hun var villig til at gøre en indsats. Hun slog tæppet væk og rejste sig op for at tørre sine øjne. Blikket faldt på vejen til badeværelset der ligeså var belagt af skygger. Hun tog en dyb indånding og hastede gennem dem med halvt om halvt lukkede øjne, til hun endelig nåede døren. Hun skubbede den næsten lydløst op og lænede sig lidt tøvende op af den ene væg. Ville han blive vred? Hun fjernede ligeså stille sin kjole og lod den falde til gulvet. ”Matt?” spurgte hun lidt tøvende og trådte hen foran badeforhænget – blottet.

[Deleted]

Mattheus vidste godt, at Aly ikke ville gå nogen steder.. Der var skygger.. Og han vidste det.. Det frustrerede ham virkelig! Han rystede på hovedet og forlod stuen uden at sige så meget som et eneste ord, kun for at komme i bad. Tøjet smed han frustreret ned i gulvet, og kom under det varme vand, som hurtigt fik ham lidt på andre tanker. Det var jo heller ikke fordi, at han havde lyst til at gå nogen steder, men han havde bare brug for at trække vejret lidt frit, og når Aly så heller ikke kunne.. eller ville se det fra hans synspunkt, så var det heller ikke ligefrem noget, som gjorde det meget bedre for ham. Det gjorde ham jo faktisk ked af det, for hun burde da kunne se, hvad han forsøgte at forklare hende! At hendes stemme så pludselig lød ude på badeværelset, forundrede ham faktisk, for han vidste, at der var et hav af skygger på vejen hertil fra stuen af. Han rettede sig op, strøg hænderne over ansigtet og over håret, for at få vandet væk, så han bare kunne se lidt. ”Mhmm..?” svarede han blot. Jamen hvad skulle han da ellers sige? Det havde været så hyggeligt, og så var det hele bare endt med at blive direkte ødelagt, hvilket jo uden tvivl bare var typisk dem! Han rystede lidt på hovedet igen. Han forsøgte virkelig bare at gøre det rigtige, og det at blive hamret i hovedet hver eneste gang, begyndte virkelig at gå ham på nerverne. ”Hvad er der?” tilføjede han så endeligt, da han selv blev stående bag forhænget. Hun havde ikke været med ham i bad siden.. før hun var kommet i Azkaban.. Hun brød sig jo heller ikke ligefrem om vand.. Alt det som havde været, var jo fuldstændig ødelagt, og den tanke gjorde ham kun endnu mere deprimeret!

[Alyxia Iearen McBeth]

Det var lidt koldt at stå der i mere eller mindre ingenting, selvom dampen efterhånden havde fyldt badeværelset. Stenene var ikke de bedste til at holde på varmen, alligevel blev hun stående og gik hen foran badeforhænget uden at trække det fra, hun var jo slet ikke sikker på at han ville være sammen med hende lige nu. Tingene ville muligvis aldrig blive det samme som det havde været før hendes tid i Azkaban og hun frygtede lidt at Matt muligvis aldrig ville komme til at acceptere hende som hun var nu. Den kortfattede tone afslørede lidt at han stadig ikke var særlig meget for hendes selskab hvilket fik modet til at synke lidt igen. Hun var kommet herud – så langt så godt, hvis selv hun skulle sige det, men det var svært at overskride grænserne så pludseligt. Hun skjulte sin barm en smule med hænderne selvom der ikke var nogen grund til det overfor ham og med et badeforhæng imellem, men vane var vel bare vane. Hun åbnede munden med intention om at spørge om det var okay hun deltog med ham, men pludselig blev hun igen i tvivl. ”Jeg.. ville bare sige at jeg går i seng,” annoncerede hun med et nedslået blik og bakkede lidt væk igen. ”Vi ses derinde,” sagde hun og bakkede ud i stuen. Kjolen lod hun bare ligge selvom det gjorde lidt ondt at han skulle være så afvisende. Hun nærmest småløb til soveværelset så skyggerne ikke ville sætte kløerne i hende. Lyset var heldigvis allerede tændt. Igen med en tårer trillende ned over kinden lagde hun sig ned på sengen og viklede dynen omkring sig, mere eller mindre ligeglad med at Matt ville finde hende blottet når han kom ind. Der gik ikke mange minutter før trætheden overmandede hende og hun faldt i søvn i lysets skær.

//Out

[Deleted]

Hvad der egentlig skete på den anden side af badeforhænget, vidste Mattheus virkelig ikke. Naturligvis var han overrasket over, at hun havde valgt at tage turen derud, igennem skygger og så i nærheden af vand, for det vidste han jo, at hun slet ikke brød sig om. Han sukkede dæmpet og nikkede. ”Jeg kommer om lidt..” sagde han dæmpet og lod hende bare søge væk igen. Han vidste at han var groggy, og han var klar over, at hun var klar over det, selvom det ikke just gjorde det bedre. Han gjorde badet færdigt og trådte ud med et håndklæde viklet om livet. Kjolen som lå på gulvet, forundrede ham.. Havde hun taget den af herude? Det lignede hende jo heller ikke ligefrem. Han fik sig tørret og fik sine boxershorts på, inden han søgte tilbage i stuen, hvor han sikrede sig at pejsen var helet lukket af, inden han gik ind i soveværelset, og allerede nu måtte finde hendes sovende skikkelse i lyset. For hendes skyld, så slukkede han det ikke om natten, nu i tilfælde af, at hun skulle vågne. Han sukkede indædt.. Han vidste, at han havde gjort hende ked af det.. Det hele lå bare i stemningen. Han søgte hen til sin egen plads, og krøb forsigtigt under dynen, for ikke at ende med at vække hende. Han ville virkelig gerne ligge armen om hende, men det var da tydeligt, at det ikke lige blev i aften. Han sukkede dæmpet, og lagde sig så om på den anden side, så han selv endte med at ligge med ryggen til hende, inden han fik sig lagt godt til rette. Hans eget lys, valgte han så at slukke, men lod hendes brænde. Liggende med sine alt for mange tanker, endte han selv med at glide hen i den tunge, dog meget ubehagelige og forstyrrede søvn.

//Out