Måske ferien ikke er så ønsket

[Deleted]

Cyra Fleur Isolde Mitchell Fleur Isolde Mitchell

Med de to timer der var til at eleverne skulle opholde sig i deres opholdsstuer, var storsalen så godt som øde lagt hen. Nogle drenge sad henne i enden af hufflepuffs langbord i færd med et spil troldmandsskak imens nogle piger fra gryffindor sad og skriblede ned på nogle pergamenter.
Ind i storsalen kom Terence gående med en bunke skole bøger ligefra spådom til magienshistorie, der var så tung, at hans sorte skolekappe nærmest slæbbede hen over stengulvet.
Lettet placerede han de mange bøger på ravenclaws langbord og satte sig overskrævs på den brune træbænk. 
Terence var en fjorten årig troldmand der alt i alt faktisk ikke var særligt speciel..han var bare som alle de andre. Han var hverken populær eller upoplær. Ikke engang det faktum at han var blevet anfører for ravenclaws quidditchhold, havde hjulpet på hans sociale rang dette år.
Han rullede pergamentet ud på træbordet og fandt blækhus og fjerpen frem.
Det at være en fjerdeårs elev gav en del mere pres end det at være tredjeårs elev havde gjort-måske fordi han frygtede eksamen mere end de 3 andre han havde haft.
Terence vidste ikke en gang om han glædede sig til ferien, da han vidste at den ville bringe ham hen til sin, magi-hadende mor, hvis største ønske var at have en normal søn-faktisk så meget, at hun havde ladet sig skille fra Terence's far og lod som om magi ikke fandtes. Terence var sikker på, at det glædede hende, at magi ikke var tilladt udenfor skolen, før han var sytten år gammel.
Sukkende slog han tanken om ferien væk, og slog op i den lilla magienshistorie bog, og begyndte at lede efter de informationer han manglede til sin stil om spådomstyderen Arianah Cristal.

[Cyra Fleur Isolde Mitchell]

Cyra havde samlet alle sine bøger og var på vej ned mod storsalen. Hun ville gerne læse op til eksamen i god tid. Hun var trods alt perfektionist, så hun kunne ikke risikere en dårlig karakter i nogle af sine fag.
Hun hadede at fejle, og hun hadede sine egne fejl. Hun lagde en rulle pergament på toppen af sine bøger, og tog fat i dem.
Hun bevægede sig ned af trapperne og sørgede for at holde så godt øje med folk som overhovedet muligt, mest fordi hun ikke ville falde lige pludselig. Det var ikke fordi der var så mange lige nu, da de fleste af dem brugte tid på at slappe af.
Hun nåede ned til storsalen og åbnede døren så godt som hun nu en gang kunne. For Cyra var eksamen en leg, hun var ikke bange for dem som sådan. Det eneste hun var, var at hun var bange for at dumpe. rent rationelt vidste hun så tilgengæld godt at det aldrig nogensinde ville ske.
Hun gik ind ad den store dør til storsalen og begyndte at bevæge sig derind ad. Hun lagde ikke mærke til om der var nogen, hun holdt øje med den vej hun gik. Dog fik hendes fod dog lige pludselig fat i noget, en svag smerte, inden hun væltede. Hendes bøger fløj rundt omkring. Der gik et par sekunder inden hun satte sig op. Hun kiggede så opgivende på sine bøger.

//Undskyld tiden. Jeg har haft travlt med en masse afleveringer //