A nice surprise..?

[Deleted]

Det var ved at være hen på eftermiddagen en mild september eftermiddag, da Mattheus førte Raguel med sig ned af de travle stræder som omgav sig Hogsmeade, som den smukke troldmandslandsby, som det nu var. Selv ikke det sted, som han befandt sig mest, men selv han havde glemt hvor dejligt et sted det egentlig var.
Det var vel ikke et sted, han havde opsøgt igennem flere år? Efter alle de problemer som ham og Alyxia havde haft, så havde der været ting nok, at tage hånd om. Nu lysnede det langt om længe.
”Kom med ind her, så giver jeg et måltid,” sagde Mattheus med en rolig stemme. Det var selv ikke særlig ofte, at han fik muligheden for at have noget med Raguel at gøre, og når han endelig mødte hende, så ville han faktisk gerne udnytte tiden. Hun var ham en kær veninde, som han så yderst sjældent, også fordi at hun boede så langt væk, som det hun gjorde. Døren slog han op ind til De 3 Koste midt i Hogsmeade. Skoleåret var i gang, og elever var der selv nogen af, selvom det ikke var mange. De kære 3. års, som var på deres første tur væk fra slottet.. Han kunne huske det, som var det i går, da han havde stået i præcis samme situation som de gjorde nu.
”Hvis du finder os en plads, så sørger jeg for mad og drikkelse,” tilføjede han stilfærdigt. Selv han nød en af de få fridage, når de endelig dukkede op, og efter han permanent havde taget sin afsked med Hogwarts, så var det faktisk med en befrielse et eller andet sted. Han selv søgte op til disken, hvor han fik bestilt noget godt, og som han vidste og selvfølgelig håbede på, at det var noget som hun kunne lide. Lige præcis det, som var typisk britisk, var jo lige noget, som han kunne lide!

[Deleted]

Raquel smilede for sig selv. Hun havde helt glemt hvilken dejlig by Hogsmeade var, det var alt for mange år siden hun havde været hjemme. Hendes hjerte var fyldt med længsel, efter de velkendte boder og steder hvor hun havde haft sin omgang i virkelig mange år før Ukraine var blevet hendes hjem. Hendes løse, mørke lokker blafrede en smule i vinden som de strøg ned af den befolkede gade. Hun var glad for at se Mattheus igen. De snakkede sjældent sammen nu om dage, hvilket hun selvfølgelig var ærgerlig over, men der var en god grund til alt. ”Tak Mattheus, det ville være rart,” svarede hun og trådte over tærsklen til de tre koste. Det duftede præcist som det altid havde gjort, gammelt men lunt. Hun lo lidt over det høje humør der tilsyneladende herskede. ”Jeg havde glemt hvilket fantastisk sted dette er,” erkendte hun og strøg hånden gennem det mørke hår for igen at få lidt styr på det.
Hendes blå øjne faldt kort på Mattheus inden hun i stedet så sig omkring efter en ledig plads. ”Det er en aftale,” hun blinkede til ham og strøg ned mod en tom plads ved et rundt bord ved et vindue hvor hun slog sig ned. Der var mange blikke som brændte fast på hende, hvilket hun var vant til, og hun nød det. Smilet voksede lidt. Hun kunne mærke at det var hendes dag i dag, der var næppe noget som kunne ødelægge hendes humør.

[Deleted]

Selv på trods af de mange ulykker som havde ramt ham, og folk omkring ham, så var Mattheus faktisk ved godt humør. Generelt var han jo faktisk en munter ung mand, som spredte glæde ved hjælp af et smil, og nu var det noget som han kunne udsætte Raquel for. Han var glad for en gangs skyld.. Det var for det første rart at komme ud, og så tilbringe tiden med en gammel veninde, gjorde det jo kun bedre, selv i hans øjne.
”Det tænkte jeg nok,” sagde han morende, idet han lod hende søge indenfor, for selv at gå op for at hente noget at spise, for det ville de begge have godt af, efter en dag på gåben. Det havde Mattheus i hvert fald ikke! Og så madglad som han var… ja, så kunne han jo bare ikke få nok. Han fik to fade ingefærøl med sig, og et lille fad med tærtestykker – af den mere sunde kaliber, da han håbede, at det var noget, som ville falde i Raquels gode smag. På samme vej tilbage med det hele i hænderne og med en balance, som selv ikke var helt så god, som man kunne have regnet med, så kom han da frem, uden at ødelægge noget.
”Jeg håber virkelig, at du er sulten,” sagde han med et morende glimt i øjet, inden han selv tog pladsen ved hende. Selv var han klar over, hvad hun var, men det var slet ikke noget, som gjorde ham noget som helst. Han satte et fad ned foran hende.
”Det bedste af det bedste, kun fra Hogsmeade,” sagde han med et smil, inden han roligt tog glasset, eller nok snarere kruset i sin hånd.
”Skål!”

[Deleted]

Raquel satte sig roligt ned og foldede hænderne i sit skød mens hun lod tankerne flyve. Hun havde ikke tal på hvor mange gange hun havde sneget sig med Mattheus til Hogsmeade, for der havde aldrig været nogle til at give hende tilladelse til at tage med i sin tid.
Hun havde været væk hjemmefra i et par dage nu på grund af en opgave i ministeriet, det var med at nyde det mens hun nu engang kunne.
Blikket faldt på Mattheus igen idet han kom balancerende med bakken, hun holdt automatisk vejret, for hun vidste at hans balance ikke ligefrem havde været noget at prale af. ”Pas nu på,” mumlede hun sammenbidt og måtte bide sig i den rosenrøde underlæbe for ikke at komme til at grine. Mod alle odds kom han til sidst helskindet med øllen og tærten. Hendes ansigt lyste helt op. ”Årh, tærte! Jeg har ikke fået sådan et stykke siden 7. årgang,” erkendte hun med et lille grin. Hun delte en tallerken mellem dem begge og hævede det tunge glas. ”Skål Matt.. for godt venskab,” tilføjede hun sigende.
Der var et charmerende glimt i hendes øjne som hun ikke selv kunne kontrollere, men han var nok den eneste hun ikke ville have skulle lade sig forfører af lige netop det blik. ”Jeg beklager min utålmodighed, men jeg kan ikke lade den der gå,” undskyldte hun sig før hun vovede at tage en bid og langsomt trak gaflen tilbage. ”Mhmm,” stønnede hun hæst og lukkede nydende øjne. Det var bedre end hun huskede!

[Trescott Roden]

Scott gik med raske skridt ned gennem gågaden i Hogsmeade, eller det var nu rettere småløb. Sådan som han konstant kiggede sig over skulderen skulle man tro af den unge auror var på flugt fra et eller andet, og det var delvist også rigtigt. Det var dog ikke noget frygtindgydende væsen eller en farlig psykopat, men blot en 16 årig Slytherin elev. Dette ville for de fleste nok virke en anelse underholdende at en 24 årig auror flygtede fra en 16 tøs, men der lå mere bag. Flugten skyldtes ikke frygt, blot håbet om at kunne nyde bare 5 minutters fred uden hendes konstante spørgsmål, som han for øvrigt ikke kunne svare rigtigt på, og anklagende blik. Problemet var at Scotts bror Sam var taget på ferie med en veninde, og Syrena, pigen Scott prøvede at undgå, var Sams jaloux kæreste. Okay Scott kunne nu godt forstå hende, skønt han også vidste at Sam aldrig kunne drømme om at være hende utro. Han nærmest kastede sig ind på De Tre Koste, hvor han lykkeligt fik øje på den person som nu skulle blive hans redning. ”Mattie gamle dreng!” Udbrød han og bemærkede i sin lidt pressede situation ikke kvinden det var sammen med ham. ”Kan jeg lokke dig til at gøre mig en tjeneste?” Han skævede mod døren og forventede hvert øjeblik at Syrena skulle komme væltende ind og angribe ham med nye spørgsmål omkring Sam hun var for stædig til selv at skrive og spørge ham om.

[Deleted]

Det var ikke ofte Mattheus havde muligheden for at tilbringe tiden med Raquel, så for ham, så gjaldt det om at nyde tiden, mens den endelig var der. Selvom de havde magien i deres besiddelse, så var det stadig langt til Ukraine, og han havde valgt at prioritere, at finde ud af det hele med Aly. Selv hun var jo mærket efter hendes ophold i Azkaban, og han var heller ikke væk for længe af gangen, og han ønskede jo at hjælpe hende helt tilbage på fode igen. Han smilede næsten helt stolt, da han kom frem uden at tabe det hele i gulvet.
”Ha! Jeg tænkte nok at det ville falde lige i smag,” sagde han med en morende stemme, da han tog pladsen overfor hende. Selvom han vidste, hvad hun var, var han ikke bange for, at hun ville forføre ham eller noget lignende.. Han havde gjort det tydeligt for hende, at han havde Aly, og at han ikke var interesseret i noget andet. Han tog en god tår af hans fadøl, inden den ellers så velkendte skikkelse næsten kom stormende ind i på De Tre Koste. Mattheus hævede kort det ene bryn. Han havde ikke rigtigt set noget til Scott, efter alt det med Aly.. Ja, han var stadig ikke tilfreds med det faktum, at manden ikke havde formået at holde Aly sikker, og derved forhindret hende i at havne i Azkaban!
”Tag endelig for dig, Raquel,” sagde han roligt, idet han satte kruset fra sig endnu en gang. Manden turde endda komme her og bede ham om en tjeneste? Modigt i Mattheus’ øjne.
”Og hvad er det helt præcis du vil have jeg gør, Scott?” tilføjede han med en sigende mine. Han knyttede let den ene næve alene bare ved tanken om det hele, og han hadede det virkelig. Han hadede, at det ikke bare kunne lade tingene ligge, men når det gjaldt Aly, så var han langt mere påpasselig med tingene.

[Deleted]

Mattheus var mere en bror end han var noget andet, Raquel havde boet ved ham i lange perioder hun kunne aldrig drømme om at forsøge at lokke ham som hun gjorde med alle andre, hun ønskede det bedste for ham og det bedste i det tilfælde var Alyxia selvom hun aldrig havde haft æren af at møde hende.
Hun sukkede nydende og kunne ikke lade være med at le lidt. ”Det her er så meget bedre end jeg husker,” mumlede hun et sted bag den lækre tærte. Dengang de havde været elever havde hun sjældent fået lov til at have den for sig selv, Trescott havde haft en tendens til at stjæle den fra hende.
Om det var tilfældighed eller skæbne der fik døren til at gå op i det øjeblik hun tænkte den tanke, det kunne hun ikke forklare, men hans stemme ville hun genkende uanset hvor hun var. Hårerne rejste sig på hendes arme ved lyden. Følelser som hun havde fortrængt i alt for mange år, vældede op i hende, hvilket slet ikke var meningen. I lange sekunder så hun bare ned i sin tallerken og overvejede stærkt at gave sig ned og alligevel havde hun lyst til at se op. Det typiske selvsikre smil gled over hendes læber idet hun så op på ham med klare øjne og hovedet let på sned. ”Jamen dog.. se hvad takhalen har slæbt med sig ind. Trescott Roden,” sagde hun med en glat, silkeblød stemme. Hun havde savnet ham og hun hadede sig selv for stadig at gøre sig de tanker. Hun lagde gaflen fra sig. Tærten var pludselig ikke spændende mere.

[Trescott Roden]

Auroren så på sin kammerat med et næsten bedende blik, der dog blev en kende forundret over den lidt hårde tone. Den første tank der slog ham var, hvad i alverden han nu skulle være syndebuk for. Efter over 6 måneder uden at smakke sammen havde Scott troet at de havde lagt de gamle stridigheder på hylden, og han kunne ved den sødeste græskartærte ikke komme i tanke om hvad han skulle have gjort for at have trådt Matt over tæerne denne gang. Eller måske ved nærmere eftertankt…gad vide om det havde noget med Aly at gøre? Den fact at Scott havde sendt hende i Azkaban…ikke at han havde haft noget valg. Han kunne have sagt op på stedet og kæmpet sig blå i hovedet mod de auror der ville være kommet, men resultatet ville stadigvæk være endt med det samme, blot med den forskel at Scott så nok bare ville have fået en celle ved siden af Aly. ”Øh..” Han skulle til at svare på Matts spørgsmål da Raquels stemme nåede hans ører. Overrasket drejede han hovedet og så på hende med et blændende smil. ”Raqs? Hvad i alverden laver du dog her?” Et stort smil spredte sig på læberne som han bøjede sig ned for at give hende et kram, og han glemte i et lykkeligt øjeblik alt om Mattheus mokkeri og Syrena der nok stadigvæk ledte efter ham.

[Deleted]

Mattheus var måske meget tøsefornærmet, men havde man forventet andet, når Scott virkelig havde lovet ham, at tage sig godt af Aly, når han ikke selv kunne, for så efterfølgende få at vide, at manden havde placeret hende i Azkaban? Det gjorde ham sur.. Det gjorde ham virkelig sur. Han selv havde bare nydt at tilbringe tiden sammen med Raquel, også selvom han dog var kendt med hende og Scotts fortid. Han havde selv håbet for dem, og nu hvor manden havde Chriss.. En virkelig tør kiks i hans øjne, men han sagde det ikke – endnu vel at mærke.
”Godt du kan lide det,” sagde han med et stille smil på læben, også selvom han ikke rigtigt slap Scott med blikket. Næsten som om at han var glemt, da manden fik øje på Raquel. Hun var jo smuk, og selv forstod Mattheus ikke, hvordan i alverden at han kunne fravælge hende! Armene lagde han roligt over kors, mens han lod manden give Raquel et knus. Han vidste at tøsen var forgabt i ham.. Det var vel også derfor, at hun ikke havde fortalt ham, at hun faktisk var i Hogsmeade, men kun havde givet ham besked om det?
”Scott..? Hvilken tjeneste?” tilføjede han ganske sigende. Selv ville han jo bare nyde tiden, og nu hvor man nærmest sige, at de var tilbage i skolegangen med Scott, som kom rendende, fordi at han havde gjort noget dumt, og han nu skulle redde ham ud af situationen. Hvilket faktisk var en tanke som morede ham betragteligt. Visse ting ændrede sig tilsyneladende bare aldrig.

[Deleted]

Raquel følte hendes hjerte slå hurtigere. Hvad var det.. 5 år siden hun havde set Trescott sidst? Hun havde næsten glemt at Mattheus sad ved siden af, i så fald havde hun genovervejet sin reaktion, dwt var under hendes værdighed at dåne efter ham nu. "Ministeriet har bedt om min hjælp så jeg er på kort visit," svarede hun sandfardigt. Idet han bukkede sig for at give hende et kram, lagde hun forsigtigt armene om hans nakke et øjeblik. De havde en lang fortid sammen så det var naturligt. Hun var pludselug glad for at sidde halvt om halvt med ryggen til Matt så han ikke kunne se hendes længselsfulde blik idet hun indandede den velkendte duft. "Er du nu i problemer igen?" spurgte hun kakt og slap ham efter et lidt unødigvendigt langt kram. En lille knude voksede i maven. Der var så mange hemmeligheder som Matt var kenst med men som Scott var uvidende om, det var også først nu nået hende for ører at Trescott endelig havde fået sin Chrissandra hvilket var mere kvalmende end det var andet. Hun tog igen om sin gaffel og stak lidt til tærtenlettere tænk somt.

[Trescott Roden]

Scott sendte Matt et afmålt blik. "Jeg ved godt hvad du tænker," pointerede han med en lidt fornærmet tone. Han vidste at Matt altid havde det med at give ham skylden for de problemer de havde rodet sig ud i...ved nærmere eftertanke var der nok også god grund til det.. "Altså denne gang er det ikke min skyld!" Understregede han kort og lod blikket vandre mod døren i frygt for at Syrena skulle komme marcherende ind. "Sams kæreste jagter mig konstant.." sukkede han så, og tilføjede derefter "altså fordi hun vil udspørge mig om Sam." Den sidste tilføjelse var nok nødvendig for at undgå misforståelser. Scotts blik fangede først tærten foran dem nu og han så forarget fra den ene til den anden. "Så sidder I bare her og holder tærtedate?! Min invitation må være forsvundet i posten, eller hvad?" Han lagde armene over kors som en fornærmet 3 årig, men smilede dog alligevel stort. Han vendte blikket tilbage mod Raquel. "Så hvor længe er en kort visit?" Spurgte han nysgerrigt. Han kunne virkelig godt tænke sig at snakke lidt med hende, det var så lang tid siden og hun var trods alt en af hans bedste veninder..eller det havde hun været op til hans enorme brøler. Der lærte han på den hårde måde aldrig at kalde en pige et forkert navn under samleje. 

[Deleted]

Mattheus var slet ikke sikker på, at Trescott ville vide, hvad han synes om det hele. Selv havde han lidt håbet på, at han kunne få lov til at have Raquel lidt for sig selv, også fordi at det var så sjældent at han så hende i det hele taget. ”Og du er så helt sikker på, at det ikke er din skyld?” spurgte han ganske sigende. Uden tvivl, så lignede det jo den kære mand, at rode sig ud i alle mulige problemer, og det plejede jo altid at være ham, som skulle redde ham ud af dem igen. Sådan havde det jo også været siden deres skolegang, og han havde jo set siden dengang, at der bare var ting, som ikke ændrede sig. At Syrena så skulle være efter ham, fik Matt til at hæve det ene bryn. ”Dig og de kære tøseproblemer, Scott..” mumlede han let for sig selv. Visse ting ændrede sig dog bare aldrig nogensinde!
Næsten automatisk da Scott lagde mærke til tærten, vidste Matt godt, at de ikke ligefrem ville slippe af med ham lige nu. Han himlede let med øjnene, tog fat om sin stol og rykkede den en anelse til side, så Scott også kunne komme til at sætte sig ved dem. De slap jo ikke af med ham alligevel. ”Jeg tror vi glemte at sende den af sted,” påpegede Mattheus med en sigende mine. Selv var han ikke videre begejstret for at Scott nu skulle komme og ødelægge hele hyggen, når han sad med den kvinde, som nærmest havde været hans søster siden han ikke havde været særlig gammel. Det er noget som han ikke ønskede ødelagt!

[Deleted]

Raquel tog en tår af ingefærøllen og lidt fra den ene til den anden. Visse ting ændrede sig tilsyneladende aldrig, og Scott og Mattheus var bare en af de ting. Hendes læber fortrak sig i et lidt smørret smil ved hans kommentar. Selvfølgelig blev han jagtet af en pige, det var Scott, altid med ti tøser i røven på ham. ”Og så flygter du?” spurgte hun lidt forundret. Så vidt hun huskede var hans bror et par gode år yngre end ham selv, så at han flygtede fra en teenager det havde hun svært ved at tage seriøst. Idet han påpegede tærten, lod hænderne falde ned i skødet og betragtede den halvspiste kage. Selvfølgelig.. Scott og tærte.. hun havde glemt at det nærmere havde været en besættelse for ham end noget andet. Hvad hun burde have sagt var at dette bare var en hyggestund for hende og Mattheus, de sås jo så sjældent, men det var noget helt andet som faktisk kom ud. ”Du har tilsyneladende travlt men hvis du vil kan du blive og få et stykke,” indbød hun med et varmt glimt i øjet. Før i tiden havde han altid stjålet hendes stykke, så hun var vant til det. Pludselig var der blevet temmelig varmt i krostuen, måske fordi hendes hjerte hamrede så ulideligt hårdt mod brystet. Hun lænede sig tilbage totalt upåvirket af de følelser der raserede hendes indre. ”Forhåbentligt bare for et par dage til vi har lokaliseret den drage der hærger det norlige Irland,” fortalte hun lidt ligegyldigt. Det var virkelig ikke godt for hende at være hjemme, den mand havde allerede forkert indflydelse på hende!

[Trescott Roden]

"Helt garanti garanteret!" Sukkede Scott og lod atter blikket flakke mellem dem og døren. "Sam har fået kæreste på, og nu er han så taget på jordomrejse med en ny pige." Scott rystede opgivende på hovedet. "-og den første af jer der nævner noget med at han slægter mig på får deres tærte smurt ud i ansigtet!" Han så strengt fra den ene til den anden. "Sam mener ikke noget med det, han er bare ikke så kvik, ærlig talt tror jeg ikke han har den fjerneste ide om at Syrena har lagt mordplaner for ham når han vender tilbage." Scott fugtede lidt tænksomt sine læber og vendte så blikket mod Raquels kage. "Den ser ellers god ud, gir' du en bid." Et strålende smil formede sig på læberne. Det var vel ikke at flirte bare fordi de delte tærte, det havde de jo gjort så mange gange før. "Jamen så siger jeg tak for invitationen..eller mangel på samme." Han sendte Mattheus et lidt olmt blik. Raquel og Scott havde lidt af en fortid måtte de nok erkende, og han ville da have elsket at blive inviteret med til den lille sammenkomst. Som Matt gjorde plads, trak Scott en stol hen mellem dem og ignorerede fuldstændig at han var tredje hjul og en kende uønsket. Uden at tænke over det trak han Raquels tærte hen foran sig og tog en bid med hendes gaffel. Ligesom dengang. Han tyggede af munden og hævede et bryn, "altså nu er du vel klar over at du er i Skotlang og ikke Irland ik?" Spurgte han drilsk og skubbede tærten tilbage mod hende. 

[Deleted]

For Mattheus var hyggen i det hele allerede spoleret. Naturligvis havde han vidst, at der havde været chance for, at Trescott ville komme rendende, men han havde selvfølgelig håbet på andet! Han bed tænderne tydeligt sammen, inden han vendte blikket mod Trescott.. Knægten slægtede ham uden tvivl på, og selvom Scott kom ham i forkøbet, så måtte han næsten have lov til at sige det alligevel. ”Jeg vil da ikke lyve.. Den knægt slægter dig virkelig på, hvis han kan begå sådan en brøler,” pointerede han med en sigende mine. Som han flyttede sig, og Trescott satte sig midt mellem, så han derved blev skubbet mere væk fra Raquel, var uden tvivl en tanke, som irriterede ham. Det var hans tid sammen med hende, og den skulle Scott da bestemt ikke have lov til at tage fra ham! Han himlede med øjnene og rystede på hovedet. Tøsen ville nok komme rendende lige om lidt, og han håbede lidt for alles skyld, at det blev meget snart! Nu hvor de sad og snakket, og han egentlig bare sad der… var det næsten ham som følte sig som det tredje hjul, og han brød sig bestemt ikke om det. Armene lagde han roligt over kors, inden han kort vendte blikket mod dem. Det var typisk Scott bare at komme rendende på den måde. Tærtedate? Ja, den var han netop afskåret fra! Han fnøs let for sig selv, tog om sin ingefærøl og bældede den.. Egentlig bare for at have noget at lave. ”Var du ikke på flugt var en ung teenager?” spurgte han til sidst. Han havde bestemt ikke tænkt sig, at lade Scott koste ham den sparsommelige tid med Raquel, når han endelig havde den.