You did WHAT?!

[Deleted]

"Det sætter jeg pris på... Jeg frygtede at Kayla ville ende med en der ville nægte hende denne verden" påpegede han. Kayla var lige nu bare overrasket over at Mattheus var så rolig, men nu var fuldmånen jo også et stykke væk og desuden så vidste Kayla jo godt at det var en fantastisk mand hun havde fundet, så da han klemte omkring hendes hånd, gjorde hun det samme for at vise ham omsorg, hun elskede ham virkeligt, og var glad for at han ikke var slagtet endnu. Hans svar omkring børn var lige som Kayla havde ønsket det, mest fordi at det ikke lød som om det var noget han havde planlagt lige om hjørnet, hvilket hun satte pris på: "Det skal nok gå, far... Mattheus er en god mand og jeg elsker ham" sagde hun med et smil, og det fik blot Leetha til at nikke en smule tænkende, som han lænede sig frem for at tage en tår af den kaffe der var foran ham på bordet.

En ting der var sikkert, var at Kayla aldrig ville sige til sin far at Mattheus var varulv, han ville alligevel ikke kunne forstå det: "Ja Matt er klodset" sagde hun, og klemte hans hånd, som et smørret smil kom frem på hendes læber, det var jo sandheden. Leetha nikkede blot: "Hør jeg vil ikke debattere det, Kayla kender min mening" sagde han blot og sendte hende et sigende blik, der fik hende til at nikke let: "Jeg sætter pris på du er en ærlig mand, Mattheus.." sagde han: "Men jeg sværger hvis du skrider som ham den sidste, så er du en færdig mand" advarede han og kiggede på Kayla der spærrede øjnene op: "Far!" påpegede hun, hun vidste godt at hendes far var beskyttende efter det med Camden, men alligevel.

[Deleted]

"Det er ikke noget som De skal være bange for i det her tilfælde," forsikrede Mattheus med en rolig stemme. Selv synes han faktisk at det gik ganske udmærket taget i betragtning, af hvad det kunne have været. Hans blik vendte han mod Leetha og med den samme rolige mine fra tidligere. Han tog det nu ikke så tungt, som han kunne have gjort det. Han smilede let for sig selv. Børn ønskede han, og efterhånden som hans eget biologiske ur var begyndt at tikke, så var det en tanke som han havde gjort sig mange gange, og særligt efter at han havde fundet Kayla. Det føles bare.. rigtigt. "Som jeg elsker Deres datter," sagde han roligt og trykkede let omkring Kaylas hånd. For ham var det uden tvivl betryggende, at hun sad der ved siden af ham.
Fuldmånen påvirkede ham slet ikke i denne stund, og selvfølgelig var det noget som selv han kunne mærke. Hovedet lod han søge let på sned, som han vendte blikket i retningen af hendes skikkelse ved hans side. Klodset? "Så klodset er jeg da heller ikke," pointerede han med en tydeligt drillende stemme, ganske enkelt fordi at han ikke kunne lade være. Leetha fangede hurtigt hans opmærksomhed endnu en gang. Han ville nu alligevel påstå at det gik ganske fint? Selvom der var trusler og advarsler i mandens stemme og ord, så var det ikke noget som Mattheus tog tungere end som så. "Det kunne aldrig nogensinde falde mig ind. Jeg er ikke typen som bare vender ryggen til, og da slet ikke når det er Kayla. Det er ikke noget, som De skal være bange for," sagde han lige så alvorligt.

[Deleted]

"Godt.." sagde han med et forsigtigt smil, han virkede som en flink fyr, og han virkede om ikke andet en del mere fornuftig end ham den sidste: "Mig.. Som du elsker mig..." pointerede hun i et smile, da hun pludseligt følte sig ud af samtalen, og hun lænede sig så frem for at placere et ganske kort kys på hans kind, det var virkeligt skønt at sidde her, og mærke at det gik nogenlunde godt om ikke andet: "Men.. Du har været forlovet ikke? Også hvad... Skred du?" spurgte Leetha. Hans datter havde blot fortalt at manden havde været forlovet, og resten af historien havde han selv antaget, men han kunne lige så godt stikke lidt hårdere til ham her i starten, for at sikre sig at han var god nok til Kayla.

"Godt... Jeg ved ikke om Kayla har fortalt om ham den sidste... Fuldblod" pointerede Leetha som om at det var grundlaget for at han havde været en idiot: "Kun kort" fortalte Kayla, så meget havde de ikke snakket om Camden, men det var jo også underligt bare sådan at snakke om sin x kæreste foran sin nuværende kæreste. Kayla og Camden var begyndt at snakke sammen igen, men de ville aldrig nogensinde blive andet end bekendte igen, og slet ikke nu hvor hun havde Mattheus: "Så.. Hvornår har du planer om at besøge Calista?" spurgte Kayla med et roligt smil og kiggede på sin far, der tog en slurk af sin kaffe, frem for at svare. Typisk.

[Deleted]

Mattheus smilede let for sig selv. "Som jeg elsker dig, min kære," sagde han med en rolig stemme, som han igen vendte blikket mod hendes skikkelse. At hendes far derimod havde været klar over, at han havde været forlovet, og var den som var gået fra det hele, var ikke just noget som gjorde det meget bedre. Han trak vejret dybt. det var virkelig hvad han ville kalde for et tredjegradsforhør! "Jeg valgte at gøre det slut.. Jeg elskede hende ikke på den måde mere, og hun havde fået følelser for en anden mand. et var en temmelig problematisk tid, så det var bedst at stoppe mens legen er god, og vi kunne gå fra det som venner," forklarede han med en rolig stemme. Hvorfor lyve? Det var jo faktisk sådan at det forholdt sig. 

Mattheus havde skam godt hørt om Camden, og den mand var en som gjorde ham.. vred. Virkelig, virkelig vred, og det var ikke noget som han kunne gøre så meget igen ved, om han ville det eller ikke. "Jeg hørte kort om det.. det var grotesk.." Han lagde ganske roligt armen omkring Kaylas skikkelse. Det var slet ikke hans mening at holde hende ude af det, men det var bare vigtigt, at han kom overens med, og særligt fordi at det jo rent faktisk var hans svigerfar. "Hvilket minder mig om.. jeg har heller ikke mødt din søster endnu," sagde han tydeligt henvendt il Kayla.

[Deleted]

Kayla klemte let omkring hans hånd, og et kort smil brød frem på hendes læber: "Aha.. Men det her er seriøst?" sagde hendes far en smule kritisk og pegede på Kayla og tilbage på Mattheus, Kayla syntes egentligt bare at hendes far snart skulle holde mund, og hun endte med at tage en tår mere af sin kaffe, imens hun kom med et halvhjertet smil: "Det var nemlig grotesk.. Jeg har også sagt til Kayla at hun er dum hvis hun ser ham igen" påpegede hendes far, hvilket fik Kayla til at himle let med øjnene: "Far hold nu op, han har ændret sig og vi hilser bare på hinanden fra tid til anden" pointerede hun, ja hun havde det bedre med tingene som de var dengang, og hun var begyndt at se Camden igen engang imellem, men bare på ganske venskabeligt plan.

"Nej... Du skal nok få lov at se hende" sagde hun og smilede roligt til Mattheus, Calista ville falde død om når hun så Matt, alle hendes homoner var oppe i gear for tiden: "Jeg skal nok tage derind snart" sagde hendes far med en let mumlen, han elskede Calista, men han var ikke glad for det: "Bliver i og spiser?" spurgte han roligt, som han rejste sig, for at hente whiskey flasken, og hældte op til Mattheus og derefter til sig selv, og han lavede så en kort gestus der var en skål: "Jeg tror ikke vi bliver så længe, far" sagde Kayla i et kort smil, og holde stadig fat omkring Matt's hånd.

[Deleted]

Mattheus blev roligt siddende. Dette var spørgsmål som han kunne svare helt ærligt på. "Jeg ville ikke trække den til dette stadie, om det ikke var noget som jeg ønskede. Jeg elsker din datter, Leetha, og jeg vil gøre alt for at få det her forhold til at fungere," sagde han ærligt. Camden havde været en torsk i Mattheus' øjne. Kayla fortjente uden tvivl bedre end hvad hun havde fået af den mand, og derfor var han glad for at det ikke havde holdt. Så havde han jo heller ikke siddet her med hende i dag. Selvom han ikke nåede at afgive respons, da Kayla åbnede munden. "Camden gjorde en frygtelig stor fejl.. Men havde han ikke begået den fejl, så var det ikke sikkert, at jeg havde siddet her, som jeg gør i dag," tilføjede han. Meget klisjéagtigt måske, men det var jo rigtigt.

Calista var en kvinde, som Mattheus endnu ikke havde fået æren af at hilse på. Han smilede let for sig selv. Han var faktisk ganske afslappet i Leethas selskab. Han var slet ikke så slem som han først havde været bange for. "Det ser jeg frem til," sagde han med et stille smil på læberne. Selv regnede han ikke med at blive og spise, også selvom det var Kayla som tog den. Han tog blot imod sit glas, hvor han tog en god tår. Det sved hele vejen ned af halsen, men det var godt. Det var lige hvad han skulle bruge til at dulme nerverne.

[Deleted]

Det var ikke fordi at Kayla på nogen måde tvivlede på at Matt holde af hende og elskede hende, men det var alligevel skønt at høre ham sidde og sige det så ærligt foran hendes far: "Det er jeg glad for at høre. Jeg må da også indrømme at du virker ganske fornuftig af en... Af dem at være" sagde han med en let mumlen i det sidste, han var ikke glad for at indrømme det, men alligevel så måtte han da sige at Mattheus virkede som en flink, moden og ganske veltalende mand: "Men du er også lidt ældre ikke?" spurgte han pludseligt som han sad i sine egne tanker, det var måske meget fornuftigt at det var en mand som vidste hvad han ville med sit liv.

Kayla smilede roligt i mod Matt, hun var slet ikke itvivl om at hun havde "skudt papegøjen" i ham, og at han var den perfekte mand for hende, ihvertfald så elskede hun ham højt: "Godt.. Hun vil elske dig" sagde hun med et smil og kiggede på Mattheus, ingen tvivl om at Calista glædede sig til at møde ham: "Har du haft ham med på kirkegården?" spurgte Leetha og kiggede i mod Kayla, der lå jo både hendes mor og også hendes datter: "Nej ikke endnu, det kommer nok" sagde hun blot, hun blev altid så følsom på kirkegården så det ville hun gerne gemme til senere: "Så Mattheus, hvad siger dine forældre til Kayla?" spurgte han roligt.

[Deleted]

Mattheus smilede let for sig selv. Han synes virkelig, at det gik skræmmende godt lige nu! "Jeg vælger at tolke det som en rigtig god ting," sagde han ærligt. Han kunne godt lide, at blive fremset som en fornuftig mand, også fordi at han var vant til at få det stik modsatte at vide. Han kunne ikke benægte, at der var en lille aldersforskel på ham og Kayla, men for ham, så gjorde det virkelig ikke nogen forskel. "Jeg er en smule ældre end Deres datter. Det kan jeg ikke benægte," sagde han med en ærlig stemme. 

Mattheus strøg tungen over sine læber, idet han igen vendte blikket mod Kayla igen. Han elskede hende virkelig, og han gjorde hvad han kunne for at få det her til at virke. Han så frem til at hilse på Calista, når det endelig ville ske selvfølgelig. "Min far vil hun aldrig komme til at møde, Leetha.. Han er afgået for nogle år tilbage.. min mor derimod, har hun ikke fået æren af at møde endnu, men dette vil ske," sagde han med en rolig stemme. Selv var han ikke i tvivl om, at hun var en kvinde, som en mand som Jonathan og hans mor ville kunne lide. "Der har været så mange andre ting i vejen, at det ikke har været noget vi har kunne arrangere endnu," fortalte han videre. Det havde jo ikke været nemme problematikker de havde haft at slås med. 

[Deleted]

Leetha kunne lide Mattheus fordi at han kunne lide muggler verdenen og fordi at han virkede ganske ærlig og rolig, han var ikke så glad for alle de unge der virkede som om at de ejede hele verden og bare vide ud og feste: "Jeg sætter pris på at du passer på min datter, skuf mig ikke" sagde han blot og kiggede på Mattheus med et alvorligt blik, han var naturligvis kritisk over at hun havde fundet sig en mand igen, for sidste gang gik det ikke godt, og selvom Leetha måske til tider virkede kritisk overfor Kayla, så elskede han naturligvis sin datter.

Leetha nikkede kort, og Kayla endte med at trykke let omkring Mattheus' hånd, det var nok det fornuftige valg ikke at fortælle de vilje detaljer om Matt's far: "Aha... Vi må spise middag sammen alle sammen en dag" sagde han med en rolig stemme, det ville ikke gøre ham noget, han ville gerne kende Mattheus bedre, vide hvad det var for en mand hun havde fundet og sikre sig at han var god nok for hende: "Det skal vi nok finde ud af" sagde hun og smilede, hun var virkeligt lykkelig lige nu, det hele gik godt og det var som en sten der faldt fra hendes hjerte: "Jeg må tage Calista med næste gang far, hun savner dig" sagde hun, og igen blev hans blik en smule mere stift, han var ikke glad for at snakke om Calista. Det fik Kayla til at drikke resten af sin kaffe: "Måske vi også burde at ehm... " sagde hun og kunne ikke helt komme på noget fornuftigt at fortsætte sætningen med.

[Deleted]

Mattheus ønskede virkelig at komme godt ud af det med hans svigerfar, for hvorfor skulle han da ønske andet? Kayla var den kvinde i hans liv, som faktisk betød mest, og særligt fordi at hun havde det varme hjerte, som hun havde, og det var slet ikke noget som han ville give slip på, før det skulle vise sig, at blive en nødvendighed. "Jeg vil gøre mit bedste," lovede han roligt. Det var da heldigvis ham som om til skade normalt, og ikke hende, hvilket selvfølgelig var ham en glædelig tanke. 

At spise middag sammen alle sammen, var skam slet ikke noget som Mattheus ville have noget imod, for han ville jo gerne have et godt forhold til den mand. "Det syne jeg er en glimrende idé," istemte han rolig. Selvom han aldrig havde været gode til familiemiddage eller den slags, så var han mere end villig til at give det et forsøg, og da særligt, hvis det var noget som foregik på denne her måde. Han så på dem skiftevis, inden han tog omkring sin kaffekop og fik det bundet og satte det så på bordet igen. "Jeg tror også snart, at vi skal videre," sagde han med en rolig stemme. Det havde i hvert fald været hyggeligt at hilse på. Han var da slet ikke så slem, som han først havde antaget.

[Deleted]

Kayla følte aldrig helt at hun var nok for ham, selvom hun prøvede at være det. Måske det var fordi at han var sådan en fantastisk mand, som hun ikke bare elskede, men som hun faktisk også så en del op til. Men når det var sagt så var hun ikke itvivl om hans kærlighed til hende, for han var heldigvis en mand der var god til at vise det, og det elskede hun: "Godt..." sagde han i et let nik, inden Leetha tømte det sidste der var i sin kaffekop, Kayla følte nærmest at en sten var faldet fra hendes hjerte, dette var jo gået over alt forventning, nok fordi at Mattheus virkeligt vidste hvordan man skulle opfører sig, ikke at det overraskede hende, igen blev hun bare bekræftet i at han var helt perfekt.

"Jamen i må sende mig en ugle når i ved mere... Så kan vi håbe Calista kan komme med" sagde han blot og sendte et let smil til Kayla, som hun gengældte. Kayla vidste jo godt at hendes far elskede Calista, han ville bare ikke besøge hende fordi hun var på Skt. Mungos, og det irriterede Kayla, det var jo forhelved hans datter: "Selvfølgelig..." sagde Leetha og rejste sig op: "Det var hyggeligt at hilse på dig" sagde han og rakte hånden venskabeligt ud til Mattheus, som han var kommet et lille stykke væk fra bordet: "Vi ses far" sagde Kayla og gik frem for at give hendes far et kys på kinden og gik så roligt i mod udgangen.

[Deleted]

Mattheus forsøgte virkelig at vise sig fra sin bedste side, for han havde faktisk også sådan en, om man skulle tro det eller ikke. Han sendte Leetha et roligt smil. Han håbede selvfølgelig på at kunne komme ordentlig i den gode bog, også selvom dette var noget som gik over alt forventning. At møde Calista og komme til en familiemiddag, ville han heller ikke have det fjerneste imod, for hvorfor skulle han da det? Han vendte blikket i retningen af Kayla ved hans side. For hendes skyld, forsøgte han virkelig at opføre sig. Han havde jo også sine mere... drengede dage. "Vi håber selvfølgelig at Calista kan komme med.. Jeg vil virkelig gerne møde Jer alle sammen," sagde han roligt.

I takt med at det hele synes at gå mod sin ende, hvilket skam også var noget som passede Mattheus ganske fint, for han ville gerne have Kayla lidt for sig selv, tog han hendes far i hånden og gengældte det faste håndtryk. "Det har været en glæde at møde Dem," sagde han med en rolig stemme, inden han endnu en gang vendte blikket i retningen af Kayla, da hun tog sin afsked med sin far. Han fulgte hende roligt mod udgangen, hvor han også kom i overtøjet igen. Det var virkelig gået godt, og han var uden tvivl også stolt over sin egen indsats!