Where the hell have you been?! (advarsel)

[Adrian Cornelly]

Adrian sukkede lidt, "nu mente jeg heller ikke ligefrem at du skulle gå tilbage til dem." Mumlede han. Det gav et langt større indblik i hendes personlighed nu hvor hun rent faktisk ville snakke med ham om tingene. "Så forstår jeg godt du ikke bryder dig om det." Sagde han forstående og det gik pludselig op for ham at det lidt var det han gjorde nu. "Skal jeg stoppe?" Spurgte han i en mild tone uden at stoppe de blide strøg. Nu hvor han havde en bedre forståelse ville han jo heller ikke tvinge hende til at putte, skønt det ville være rart at kunne holde hende tæt i sine arme. Han så lidt bekymret på hende, "hvis nu du fik valget mellem at slutte dig til dødsgarden igen hvor de tilgav dig, eller at de lod dig gå og leve dit liv uden at komme efter dig, ville du så stadigvæk tage tilbage?" Han så forsigtigt på hende, lidt bekymret for svaret.

Alt det blev dog hurtigt glemt i kysset. Han kunne se at hun skulle til at svare på hans spørgsmål, men han ville ikke lade hende. Han pressede sig mod hendes læber med lukkede øjne for bedre at kunne nyde kysset i fulde drag. Han mærkede hende dreje sig rundt og sætte sig over skrævs på ham hvilket blot fik ham til at slå begge armene omkring hende og trække hende mod sig. Hendes hænder legede med de følsomme nakkehår og han kunne mærke den velkendte summende behagelige fornemmelse i kroppen. Han havde lyst til hende, men det var så meget mere end det. Det her føltes specielt på en helt ny måde. Mere følsomt. Ægte. Han lod hænderne glide op langs hendes slanke ryg under den våde tshirt der klistrede til hans arme. Det var ikke fordi han som sådan havde samleje i tankerne, men han kunne ikke komme udenom at hun var forbandet lækker som hun sad der i den våde bluse og så tæt på ham. Han gengældte det lidenskabelige kys med et mildt suk mod hendes læber.

[Deleted]

Hun rystede på hovedet: "Nej" sagde hun i en lav stemme: "Det er noget andet lige nu" sagde hun blot, det var noget andet fordi de ikke lige havde haft samleje, fordi at de ikke lå i en seng. Hun nød at sidde tæt på ham og hun nød virkeligt bare at sidde og snakke med ham, han var en helt fantastisk mand. Hans spørgsmål fik hendes hjerte til næsten at gå i stå, fordi hun blev usikker på hvad hun skulle sige: "Det tror jeg..." sagde hun blot: "Adrian jeg skal leve i frygt for at blive slået ihjel resten af mit liv, naturligvis ville jeg ønske de ville tilgive mig" sagde hun med en lav stemme, og vidste godt det måske ikke var det svar han ønskede at høre. Det var jo nemt at se for enhver idiot at Adrian kunne lide hende, og alligevel så syntes hun at et hele bare var forvirrende.

Når Harper først blev tændt, så havde hun svært ved bare at stoppe det igen. Hun gjorde kysset dybere og mærkede sig selv blive en smule mere grådig, selvom hun stadig holde den kærlige attitude, fordi at hun faktisk følte at det her betød noget. Hun lod sine egne hænder glide til hendes t-shirt og trak den så over hovedet på sig selv, og man kunne høre klasket som den landede på gulvet, den var gennemblødt, men hun var ligeglad, nu hvor hendes hud og bryster var kommet til syne, og hun kort afbrød kysset kun for at sukke i mod hans læber: "Du er også virkeligt fantastisk, Adrian.." hviskede hun stille, og blev næsten chokeret over sine egne ord, og fangede derfor hans læber igen, som hendes trusser nu var det eneste hun havde på, og sådan som hun sad var der ikke meget chance for at få dem af, men hun var ligeglad og nød bare kysset, som hun lod sin ene hånd glide ned af hans bryst og i mod hans skridt.

[Adrian Cornelly]

Han smilede lidt og forsatte så de blide kærtegn. Det var noget andet, jamen det måtte da være en god ting gik han ud fra. "Det var ikke det jeg mente." Sagde han blidt "jeg mente hvis de ville lade dig gå, hvad ville du så vælge? At gå tilbage eller være fri?" Det var vel egentlig væsentligt at vide. Hvis hun ville gå tilbage til dem, var de jo fjender. Tænk hvis de en dag endte op i en kamp på hver deres side. Han så lidt tænksom ud, "det er mere..tænk hvis vi kom op i kamp mod hinanden..jeg ville ikke kunne skade dig, og jeg vil ikke se dig i Azkaban." Han bed sig i læben, hvad pokker gik der dog af ham! Hvorfor fortalte han hende det? Han sukkede blidt. Det var åbenbart sådan det føltes at være forelsket.

Han kunne godt mærke at det hele blev en kende mere intenst, men det klagede han bestemt ikke over. Tvært imod. Men selvom stemningen lænede sig mod samleje, var det ikke som det plejede. Det var langt mere sårbart og ægte. Eller sådan føltes det da i hvert fald. Han lod hende bryde kysset for at smide den våde tshirt på gulvet. Hendes ord kom bag på ham hvilket tydeligt kunne ses i hans ansigtsudtryk, men han nåede ikke at sige noget før hendes læber igen mødte hans. Den ene hånd trak hendes næsten nøgne krop tættere ind til sig så han kunne mærke deres hud røre ved hinanden. Den anden fandt vej til hendes bryst som han kærtegnede først i ret blide bevægelser. Hendes hånds vandring ned over hans krop sendte en behagelig skælven gennem ham. Han havde en fornemmelse af hvor den var på vej hen og han elskede tanken om det.

[Deleted]

Hans spørgsmål frustrerede hende faktisk en smule, fordi hun ikke vidste hvad hun skulle sige. Hun aldrig ikke lyst til at ende i kamp med ham, men det var jo dødsgardister og det var ikke nogen man bare sådan fik lov til at forlade: "Jeg ved det ikke" sagde hun med en stille stemme, som var lige så sårbar lige nu, som resten af situationen: "Men jeg ville aldrig skade dig, Adrian" sagde hun stille i mod hans læber, velvidende om at det for hende var store ord, det det var sandhed, hun kunne og ville ikke skade ham, det var han for god til og for første gang i hendes liv, ville hun virkeligt ønske at hun ikke var dødsgardist og at hun bare kunne smide alle de tåbelige fortidsminder ud af vinduet og bare være sammen med ham.

Som hans hænder gled på hendes krop, sukkede han dybt, det var en fantastisk fornemmelse, og hun følte at hele hendes krop begyndte at danse under hende da han rørte ved hende, som om at det var en helt ny og meget intenst fornemmelse. Hun brød ikke kysset, men masserede blot hans tunge med sin, imens hun mærkede hvordan hans bløde læber omfavnede hendes, og hun følte sig næsten i himlen. Hun lod sin hånd vandre videre ned, og greb fat omkring ham, selvom der ikke var meget plads imellem dem, og gjorde stadig et forsøg på at holde kysset selvom hun bevægede sin hånd over ham, under det lunkne vand, som lige nu ikke virkede helt så varmt, som den varm der var inde i hendes krop og som hun videregav i det blive og dog ret så intense kys.

[Adrian Cornelly]

Det var naturligvis ikke helt det svar han havde håbet på, men i det mindste var hun ærlig. Han vidste jo også godt at det ikke var realistisk at de ville lade hende gå, men for helvede hvor ville det være rart! Hendes løfte rørte ham naturligvis selvom han havde svært ved at accepterer at hun ikke bare kunne give slip på sin fortid. Dog havde han ikke lyst til at bekymre sig om det nu, han ville bare gerne nyde øjeblikket, så istedet for at svare lod han sine læber møde hendes i endnu et kys.

Han trak hende mod sig i kysset og kærtegnede hendes bryster med den frie hånd. Intet føltes som det plejede at gøre og han elskede det. Det var nyt og spændende. Begge hænder gled nu om til hendes bagdel og han masserede hendes balder under trusserne i faste tag. Han kunne mærke lysten stige nu hvor de var blevet lidt mere intime. Hele hans krop brændte nærmest hvilket fik det varme vand til at føles en smule køligt. Tungen dansede med hendes og alting virkede så perfekt. Han mærkede hendes hånd lukke sig omkring ham hvilket fik ham til at stønne mod hendes læber. Det irriterede ham at trusserne var i vejen, men heldigvis kunne de jo fjernes ud til siden hvis det endelig skulle være. Hendes kærtegn fik flere støn til at bryde hans læber og han besluttede også at gøre det lidt godt for hende så han lod den ene hånd glide om foran hende stadigvæk under trusserne, som han begyndte at forkæle hendes nedre, som hun gjorde for ham.

[Deleted]

Harper vidste ikke hvad hun lavede og hvorfor at følelserne pludseligt blussede op på hende, på denne her måde. Det var så fremmed, så anderledes og så helt igennem fantastisk, som havde hun aldrig lyst til at slippe ham og som ville hun bare sidde sådan her med ham forevigt. Det var en meget underlig fornemmelse, men den var velkommen i hendes sind, hun havde brug for kærligheden, hun havde aldrig mærket den så tydeligt før, og samtidig med at det skræmte hende, så ønskede hun ikke sige i mod, hun ville gerne være sammen med ham, tæt på ham og mærke den helt nye verden som hun lige nu følte at han skænkede hende.

Hans hÃ¥nd pÃ¥ hendes bryst, fik hende til at tage en dyb indÃ¥nding, han var sÃ¥ lækker og som han bevægede sine hænder i mod hendes baller, gjorde hun blot taget omkring ham strammere, imens hun fortsat kyssede hans læber intenst og inderligt. Hun mÃ¥tte dog snart slippe kysset, og stønnede let i mod hans læber, som hun mærkede hans hÃ¥nd glide ned foran i hendes trusser, og hun løftede sig ned fra ham, sÃ¥ han bedre kunne komme til, dog gik der ikke længe før hun blev for utÃ¥lmodig, og lod sig hæve sÃ¥ meget at hun var over ham, og lod en hÃ¥nd glide ned og flytte hendes trusser, som hun derved tvang hans hÃ¥nd væk, hun havde pludseligt lyst til at sige at hun elskede ham, ogsÃ¥ selvom hun ikke var sikker pÃ¥ at hun mente det, men frem for at sige noget, lod hun sig langsomt sænke sig nedover ham, sÃ¥ han langsomt fyldte hende, og hun slap blidt hans læber, for at stønne i mod dem.

[Adrian Cornelly]

Det ville ikke være løgn at sige at han havde prøvet noget ligende før, for det havde han ikke. Alt dette var som at åbne døren ind til en hel ny verden hvor han ikke udelukkende bekymrede sig om andre end sig selv. Det var ellers sådan de var blevet opdraget, ham og Leo. Til at kæmpe for hvad de ville have og ikke bekymre sig om andre når de gik efter det. Han Adrian havde dog aldrig været så god til at lukke andre ude som Leo var. Måske derfor han var endt på Gryffindor mens Leonardo gik på Slytherin. Adrian havde altid haft et svagt punkt for sin lillebror, altid ønsket det bedste for ham. Men aldrig havde han haft det sådan med en kvinde. Ikke før nu i hvert fald.

Han stønnede svagt mod hendes læber som hun tog mere fat omkring ham og prøvede at vride sig lidt under hende for at mærke så meget som muligt, det var dog ikke muligt, da han sad ret fastlåst under hende. Han kælede selv for hende med dygtige fingre til hun skubbede hans hånd til side sammen med trusserne, så hun kunne føre sig selv ned over ham. Følelsen af at hver en nerveende blev vækket til live væltede rundt i kroppen og han lænede nakken tilbage i et støn. Han burde frastøde at hygge med hende når han vidste at hun for blot nogle timer siden havde knalder Scott, hvilket stadigvæk irriterede ham. Han var bare ganske simpelt ikke i stand til at modsige hende, og han ønskede heller ikke at gøre det.

[Deleted]

Harper kom med et kort smil, et oprigtigt et af slagsen, og ikke det håndende og provokerende et som normalt sad på hendes læber, men et smil der fortalte at hun var glad, havde lyst til ham og lige nu bare ikke kunne lade være. Som han lænede nakken tilbage, placerede hun små, kærlige kys på hans hals, som hun langsomt begyndte at bevæge sig over ham. Vandet begyndte at danne bølger i takt med hendes bevægelser, og det var en underlig fornemmelse at mærke ham under vandet, der lå varmt omkring dem, selvom hans krop lige nu var langt mere varmt, end selv det varmeste hun kunne komme i tanke om.

Hendes hænder hvilede roligt på hans skulder, som hun brugte det til at sætte af for hendes bevægelser, og hun krævede så endnu engang hans læber, og satte farten en smule op, dog stadig med den intense og bløde attitude, som om at hun lagde alle hendes følelser ind i ham, det var mærkeligt, intenst og stemningen af... Speciel. Hun havde aldrig prøvet noget lignene, men pludseligt var samleje bare meget bedre end det plejede at være, og hun mærkede hvordan sommerfuglene fløj rundt i hendes mave. Hun havde glemt alt om Scott, glemt alt om at hun faktisk havde forsøgt at skyde Adrian ud af hovedet, for det var tydeligt ikke lykkedes, og hun mærkede hvordan hendes klimax kom snigende, samtidig med at hun prøvede at kysse ham, hvilket blev sværer og sværer fordi at hun havde brug for at trække vejret i mod hans læber.

[Adrian Cornelly]

De var dejligt at se et ægte smil fra hende for en gangs skyld. Det var ikke noget han havde haft æren af før, men det klædte hende uden tvivl! Han gengældte det kort. De blide kys på hans hals samt hendes vuggene bevægelser fik ham til at stønne rytmisk. Det føltes helt utrolig godt dette her. Han følte nærmest at han brændte, men vidste selvfølgelig godt at det ikke var tilfældet. "Mmm." Sukkede han nydende og lænede sig lidt frem og krummede ryggen for at lade sine læber glide over hendes bryster. Tungen dansede om de følsomme brystvorter før han atter rettede sig op.

Han stønnede lidt højere og mere fast da hun satte tempoet op, men det blev hurtigt druknet i hendes kys. Det her var langt mere blidt og følsomt end den samleje de havde haft de andre gange, men det gjorde ikke Adrian det fjerneste, dette betød ligesom noget mere på en eller anden måde. Det var svært at beskrive. Hænderne gled tilbage på hendes bagdel som han trak hende tættere og tættere på sig for hvert stød, eller han prøvede i hvert fald. Han kunne mærke at hans klimaks var ved at nærme sig. Han kunne slet ikke beskrive den følelse hun satte i ham, men for helvede hvor var det godt!

[Deleted]

Harper nød kysset, nød den masserende bevægelse af hans tunge i mod hendes, imens hun bevægede sig intenst op og ned af ham. Det her var meget anderledes og hun følte at hele hendes krop var igang med at danse og befrie sig selv. Han var fantastisk og han sendte hende helt op i himlen, selvom hun ikke anede hvorfor eller præcist hvad det var hun følte, men det her var anderledes end noget andet hun havde prøvet. Som Harper satte farten op, bevægede vandet sig op over kanten, som hun mærkede at hun ligeledes byggede sig op i mod det klimaks, hun lige nu havde ganske meget brug for. Et par enkelte hårde stød i mod ham, sendte hende om på den anden side af jorden, og hun stødte igen i mod ham, for at gøre følelsen endnu mere intenst, imens hun stønnede højt i mod hans læber.

Harper stilnede, som hun bare sad over ham, uden at flytte sig, og hun lænede sig så frem og kyssede hans læber igen, imens hun mærkede hvordan hendes krop næsten summede, det gjorde hende enormt usikker at sidde der og vide at hun følte alle de ting hun gjorde: "Jeg..." fik hun sagt, da hun slap hans læber: "Jeg tror jeg går ind og gøre mig klar til at tage afsted... Gider du komme ind med noget tøj?" fik hun sagt i en hårdere stemme, for så at rejse sig op fra ham, hun havde brug for afstand lige nu, det her var kørt totalt af sporet.

[Adrian Cornelly]

Det kunne godt være en lille smule svært at holde holde kysset under deres aktivitet,da han hele tiden følte trangen til at stønne. Han prøvede at give lidt igen, men eftersom han sad under hende havde han ikke de store muligheder for det. Han kunne mærke sit klimaks nærme sig med hastige skridt som hun satte farten op. Vandet plaskede ud på det i forvejen tilsjaskede gulv, men Adrian var ligeglad, dette her føltes alt for godt til at han kunne bekymre sig om noget som helst andet. Kort tid efter mærkede han hende stramme sig op omkring ham og ved hendes sidste hårde stød, gav han også selv slip, kroppen spændte op som han væltede ud over kanten med største velbehag.

Han trak vejret tungt et par gange og faldt lidt sammen i badekaret. Hans læber mødte hendes i et sødt lidenskabeligt kys. Som hun rejste sig blev han lidt ærgerlig, han havde det ellers ret hyggeligt. Han så lidt spørgende på hende og blev en smule overrasket over den hårde tone. Han havde lidt håbet på at den nye søde tone måske havde været en ny ting de skulle begynde på, men det lod ikke til at være tilfældet. "Der ligger to kjoler til dig inde på mit værelse, både en til i aften, og en til selve brylluppet." Fortalte han kort og rettede sig op som hun trådte ud af badekaret.

[Deleted]

Harper smed sine trusser, da hun kom op af stå, de var alligevel gennemblødte, og nu havde han jo trods alt set hende uden tøj på før, dog ikke sådan gående rundt. Hun gik hen til skabet og fik fat i et håndklæde på midterste hylde, som hun slyngede om sin krop: "Hvornår tager vi afsted?" spurgte hun og kiggede hen i mod ham, med det samme kolde blik som hun altid havde, som havde hun fuldkommen glemt hvad der var foregået for bare få minutter siden, men hun havde lukket totalt ned, som hun altid gjorde fordi at det kom for tæt på, og det hun havde følt skræmte hende mere end noget andet i verden, og han skulle bestemt ikke have lov til at se hende svag og bange, det ville hun ikke tillade.

Hun havde lyst til at sige noget flabet og rammende, bare for at pointere noget overfor ham, men intet kom til hende, eftersom den underlige og svimlende følelse stadig var i hendes krop: "I det mindste er du da et bedre knald end Scott" endte hun med at sige med en flabet stemme, som om at det var ligegyldigt det hele, ikke fordi at det var fair at dømme Scott på en omgang fuldesex han ikke afsluttede, men det ændrede ikke på at hun langt hellere ville knalde med Adrian end med den lorteauror som troede han var helten der kunne redde alle. Harper gik ud af rummet og ind i mod sit værelse, nu ville hun bare have ro.

//Out

[Adrian Cornelly]

Han betragtede hende lidt længselsfuldt som hun smed trusserne. Han kunne ikke lade være med at være lidt stolt over at have fået fingre i den krop. Han lade heller ikke skjul på at han studerede hver en bevægelse hun fortog sig. "Kvart i tre." Fortalte han og fjernede først blikket fra hendes krop som hun slyngede håndklædedet omkring sig. Han kunne godt æreger sig lidt over at hun var slået tilbage igen, ikke at han ville indrømme det, men han kunne nu også godt lide den følsomme side.

Hendes kommentar irriterede ham uden tvivl, for det mindede ham om at han blot havde havde haft gang i hende lidt for hurtigt af hvad han fandt passende, når man tænkte på at hun havde været i gang med en fyr for under 24 timer siden. På den anden side havde han selv bedt om det denne gang. "Ja heldigt for dig at jeg var liderlig." Gav han lidt igen som hun forlod badeværelset. Som havde det heller ikke betydet det store for ham, men det havde det, og han håbede inderligt at hun havde det på samme måde.


//out