Can I have this dance? ~

[Cher Boydell]

Lucas McSeeley

Med et selvtilfreds smil mod spejlet på badeværelset, satte Cher på ny sit halvlange, sorte hår op i en høj hestehale. Selv om mange måske ikke mente det, var dans noget, der fik pulsen op - og hun havde da i hvert fald fået varmen. Ikke, at det generede hende. Hun havde ligesom været forberedt på det, hun gik ind til - og så nød hun at svede lidt ind i mellem. Nød at føle, at hun gjorde noget godt for sin krop. Selv om hun var naturligt slank, som var en af de få ting, hun priste sig lykkelig for at have arvet af sine forældre, betød det ikke, at hun afholdt sig fra at holde sig i nogenlunde form. Nok var hendes stofskifte fantastisk nu - men hvem sagde, at det ville være det om fem år? Om ti år? Især med den livsstil, hun førte sig. Og dans var en god måde at lave lidt aktivitet på - det var spændende, sjovt, gjorde en smidigere, og man havde noget at brilliere sig med, når man skulle feste. I Chers øjne var det i hvert fald en win-win situation, og ind til videre var hun også godt tilfreds med, hvor hun havde valgt at tage hen. Hun havde hørt en del, om denne Lucas og hans danseskole - så hun havde besluttet at give det et forsøg. Hun var trods alt - om det var godt eller skidt, - meget nysgerrigt anlagt, og kunne ikke dy sig for at tjekke netop noget som dette ud.



Da hun igen kom ud fra badeværelset var det med et stort smil, og stadigvæk iført den lille, hvide tanktop og små, røde shorts med lidt hvidt på - hun var ikke vildt fancy klædt på. Hvorfor skulle hun? Hun var her for at lære noget nyt, ikke for at score. Selv om hun efter at være ankommet dog godt kunne være interesseret i at score… bare en lil’ smule. Desuden følte hun sig godt tilpas i sit lette idrætstøj, der tillod hende at vise noget frem af sig selv, uden det nødvendigvis var på en dårlig måde. Dog havde hun fortalt Lucas da hun var kommet, at hun ikke havde ret meget erfaring med at danse - en uskyldig løgn, der havde tilladt, at hun kunne få lidt ekstra hjælp. Rent teoretisk havde hun heller aldrig prøvet at få undervisning før - hun havde sådan set bare prøvet sig frem, lige som med så mange andre ting i livet. Observation og øvelse. Begge hendes hænder hvilede på hver sin hofte, og hun sendte ham et strålende smil. ”Skal vi komme i gang igen?” Det havde været ret at få en pause, hvor man lige kunne få lidt vand og lige slappe lidt af, så man ikke kogte over. Det var trods alt ikke specielt yndefuldt, vel?

[Lucas McSeeley]

Lucas sad roligt på gulvet med en vandflaske i den ene hånd, da han fik øje på Cher, som hun kom tilbage. Han sendte hende et af sine charmende smil, "ja lad os det" sagde han og rejste sig roligt op igen. "Kom her.." kommanderede han med et smil på læben og i en blid tone, og stak en hånd frem mod hende, for at svinge hende ind foran sig. "Hvordan vil du forresten betale?" spurgte han, det havde han jo fuldstændig glemt alt om. Han vendte fronten mod de store spejle som var for enden af salen.

"Du gør det altså virkelig godt, af en som ikke har danset sådan her før" sagde han, og gik over mod musikanlæget for at starte musikken igen. Hans tvillingebrors nyeste sang kom ud af højtalerne, Lucas skulle jo lige reklamere lidt for hans brors musik, og så var den jo god at danse til.

[Cher Boydell]

Chers smil voksede yderligere, da hun kunne se Lucas sidde med vandflasken i hånden og vente på hende. Det kunne være, at hun ligefrem skulle gøre dette til en hobby? Det var hyggeligt nok i hvert fald. Uden at protestere det mindste tog hun hans hånd, og lod ham føre hende frem foran sig. Godt nok havde planen selvsagt ikke været at score, men hun havde omvendt heller ikke lige umiddelbart regnet med, at hun skulle danse med så ung og fin en fyr. Faktum var, at hun ikke klagede. Ikke det mindste.
Hun tippede hovedet en anelse på skrå, da han spurgte hende hvordan. Tjoh. Det var jo så grunden til, at hun havde valgt ham, ud af de mange andre danselærere rundt omkring. Hun trådte et skridt tættere på ham. ”Tjoh, altså… jeg har hørt, at du også tager i mod anden type betaling end kolde kontanter,” begyndte hun og bed sig let i underlæben - dog gik der ikke mere end et par sekunder, før hun slap den igen. ”Så egentlig tænkte jeg på, om du kunne være interesseret i at tage en tur med i byen, når vi er færdige? My treat selvfølgelig.” Foreslog hun ham og smilede let med et glimt i øjet. En tur i byen kunne betyde mange ting. Mange fede ting. Det lød bare lidt pænere end ’hey, lad os have samleje ude på badeværelset og kalde det fair and square’, gjorde det ikke? Man kunne sige en del om Cher, og jo, hun var da ikke den fineste pige, man kunne finde. Men ærlig talt, så havde hun ikke noget i mod at være lidt snusket, så længe hun hyggede sig med det.

Hun kom med et svagt grin efterfulgt af et smil ved hans kompliment, da han gik over for at tænde musikken. Et kort sekund skulle hun til at slynge håret om bag skuldrene, som hun plejede, når det var løst, men kom i tanke om, at det var sat op nu. I stedet satte hun en vildfaren tot på plads bag øret. ”Jamen, tak for det.” Hvis der var noget Cher elskede - altså virkelig elskede - så var det komplimenter. Ikke fordi hun var usikker på sig selv, gud nej. Men hun så absolut ikke, at der var noget galt i, at kunne lide at blive bekræftet i de ting, man var god til, eller at man så godt ud. ”Det kan være fordi, at jeg har en god lærer.” Smilet udviklede sig til et lettere drillende et, som hun let til bens spankulerede over for at stille sig klar igen, med et blik tilbage på ham.
Chers musiksmag var bred, dog hældte hun personligt mest til noget mere rock’n’roll. Dog var hun fint tilfreds med det, der blev spillet nu - og hun kunne også sagtens adskille tingene. Når man tog på diskoteker var det sgu mere technomusik der blev spillet end hardcore growl, og sådan var det jo bare. Og hun måtte erkende, at selv om Lucas ikke ligefrem spillede hardcore growl, så var det nu meget godt alligevel.

[Lucas McSeeley]

Som hun tog hans hånd, smilede han venligt til hende, og blinkede så til hende, snorrede hende rundt en enkelt gang, og trak hende ind til sig med et smil på læberne. Han så lidt på hende som hun trådte et skidt mod ham, "hvor gammel er du?" spurgte han, han havde da ikke tænkt sig, at sige nej tak, til en by tur på hendes regning, man vidste jo aldrig hvad der ville ske, når unge piger først fik lidt at drikke. Og ja, Lucas var fuldstændig ligeglad med at udnytte dette. Men han skulle trods alt lige vide, hvor gammel hun var, han kunne jo ikke bruge det til noget, hvis hun alligevel ikke var buksemyndig.

Han smilede skævt til hende, som han stillede sig bag hende igen, "det tror jeg du har ret i" sagde han i et grin, som hun sagde det måtte være fordi han var en god lærer, "nå, lad os komme i gang prinsesse," sagde han og tog et roligt skridt mod hende, så de stod helt tæt, han smilede mod spejlet foran dem, og blinkede så let til hende, mens han lod en rolig hånd glide op af hendes krop.

[Cher Boydell]

Piruetterne, han ind i mellem fik hende til at lave, var noget, hun nød i fulde drag. Mindede hende om en fjern tid - nogle gange spekulerede hun på, om det bare var en drøm, hun bildte sig selv ind var virkelig? Men når hun drejede omkring på den måde, følte hun sig bekymringsfri. Så Chris stå foran hende med et stort, kærligt smil, mens han drejede hende omkring, løftede hende rundt og grinede med hende, præcis som han havde gjort, da de var børn. Forskellen fra dengang og nu var bare, at han ikke længere var ham, og det var blot et minde, der før eller siden ville ryge så langt tilbage i glemmebogen, at det ville føles som om, at han aldrig havde eksisteret.
Tankerne blev også hurtigt jagtet på flugt igen, da Lucas trak hende ind til sig og smilede til hende. Hvem havde brug for familie anyway? Cher havde ikke, i hvert fald. Hun kunne ikke lade være med at grine af hans spørgsmål. Seriøst? Jamen dog! Godt nok var Cher ikke voksen, men så godt som… hun var på mange måder mere moden, end de fleste teenagere. Nok gik hun i byen en hel del, men hun drak sig aldrig så meget i hegnet, at hun ikke var bevidst om, hvad hun lavede. ”17 om et par måneder.” svarede hun og blinkede til ham med et smil spillende om læberne. Så gav det vel sig selv for ham, at hun var seksten nu - og det var jo intet problem, når den seksuelle lavalder i England var 16, vel? Godt nok var det ikke tilladt for hende at tage i byen, sådan som hun gjorde, men det var der da råd for. Falsk kørekort, var et af de ”råd”. Faktisk var Cher pænt lykkelig over at have et. Når hun alligevel snart var sytten, var der jo altså ikke ret langt til atten - og hun glædede sig. Selv om hun ingen problemer havde nu med det falske kørekort, fordi hun var så klar i hovedet, som hun var - og så charmerende - så var det alligevel federe at have noget, der faktisk var lovligt. ”Har vi så en aftale?” Stemmen var lavmælt og forførende, smilet sukkersødt og øjnene beslutsomme og varme. Cher vidste jo, at hun var køn og charmerende, og hun spillede også på det. Moral var ikke noget, hun havde meget af, og en del unge piger mente også, at hun ikke ejede et gram selvrespekt - måske var det sandt? Cher var ligeglad.

Hun grinede let af hans kommentar. Fyre med selvtillid var altid noget mere behagelige at være sammen med, end fyre der ingen havde… gud, der var næsten ikke noget mere belastende, end hvis man lavede en joke med en, og de i ramme alvor så bare stod med tabt underkæbe og et ’nej-synes-du-virkelig-det-om-mig’. Nope, det var ikke lige hende.
Da han kaldte hende prinsesse, kunne hun ikke lade være med at smile. Endnu en ting, der satte gang i nogle reaktioner i hende, som hun ville ønske, ikke var der. Det varmede hendes hjerte, også fordi det mindede hende om den tid af hendes barndom, som hun faktisk kunne se tilbage på med et smil - hun havde aldrig været sin fars lille prinsesse. Men Chris’ lille prinsesse, og lille engel, havde hun været fra dag et. ”Lad os det.” Hun trak vejret dybt og pustede roligt ud, for lige at få sig selv tilbage til fokus, og slippe alle drillerierne. Man skulle ikke tro, at Cher var en pige, der faktisk kunne koncentrere sig om noget som helst - men ville hun gerne, så kunne hun også sagtens. Som hans hånd gled op af hendes krop, kunne hun dog ikke holde en trækken ved mundvigen tilbage. Også selv om det var professionelt - sådan da - gjorde det nu alligevel, at hun følte sig godt tilpas. ”Før an,"