Hey, Yes you, Lets be Friend ?

[Deleted]

Den kun 26 årige Auror Maddix, var ikke en af de kendte Auror, han var faktisk en af de mere stille Auror, ikke at han ikke passede sit job, det gjorde han, og han havde faktisk aldrig fået andet end ros, så vidt han viste, men han havde heller aldrig været på en af de større opgaver endnu. Han var en altid smilende ung mand, der ikke var en af de hårde typer, han var ikke god til at være hård, men han kunne sagents være bestemt. han var heller ikke konfliktsky sådan direkte, han var bare ikke god til konflikter, men dette var ikke noget han ville indrømme over for de andre Auror. 


Maddix havde godt hørt at en af hans kollegaer ikke lige frem havde haft den bedste tid, det sidste lange stykke tid. Faktisk så havde Maddix aldrig rigtig snakket med MAttheus før, Maddix var en enspænder og ofte arbejde alene, han var heller ikke altid den bedste til at bede om hjælp når han havde brug for det. for han kom fra en familie hvor man skulle klare sig selv ellers var man svag. 


Maddix gik ned af gangen da han kom forbi MAttheus kontor, han stoppede lidt op før han tænkte * Maddix invitere ham ud på en drink, måske du kunne få dig en god ven?* tænkte Maddix for sig selv, da han bankede på døren til Mattheus kontor, han ventede lidt ind han forsigtigt åbnede døren " Sir?" spurgte han med en venlig og smilende stemme. han kiggede ind og fik øje på Mattheus. " undskyld jeg forstyrre, " sagde han smilende og kom hen til Mattheus. "men klokken er ved at være mange og jeg har dog fri nu, men tænkte om de ikke havde lyst til at tage med ud og få en lille fyraften drink, jeg gir. " sagde han smilende og så på Mattheus. 


Maddix havde været i Auror korpset siden han blev færdig med uddannelsen, men havde altid været lidt tilbage holden med de helt store opgaver, han var bange for at fejle, og derfor turde han ikke helt tage i mod dem. Men Maddix ville spørge Mattheus om råd, han havde hørt fra de andre at Mattheus var en god mand, en mand man skulle have respekt for, men en som også kunne være en rigtig god ven. Og var der noget Maddix manglede så var det venner.

[Deleted]

Det var ikke nogen hemmelighed på Aurorkontoret, at Mattheus havde det skidt. Ikke bare det faktum, at han havde fuldmånen at slås med, men efter alt det med Aabra, som skulle have været ham en god kollega, havde han lukket fuldstændig af på det personlige, når det kom til det, at lukke folk tæt på sig. Hans bedste ven og veninde havde lige mistet en datter, og han selv havde uro med kæresten.. samt han var blevet opsøgt og tæsket i sit eget hjem.. Det kørte jo virkelig for ham!
I den her tid tog Mattheus meget af det arbejde, som Trescott siden skulle tage sig af, bare for at give manden luft til hovedet og komme over tabet af den lille pige, som han nu også havde lidt. Det var underligt.. Det var virkelig underligt, at den slags kunne ske, og selv han var jo påvirket af den sag.

Kampen om at finde Chrystal fortsatte. Den var uden tvivl svær for dem alle sammen, men det var jo ikke noget som man kunne gøre noget ved. Som de bankede på hand dør, hævede han hovedet mod Maddix. Det var ikke den som han snakkede mest med, måtte han jo erkende. Det var svært for ham lige nu. Han sendte ham et mildt, men tydeligt anstrengt smil. "Ja?" endte han med en rolig stemme, inden han lagde fjerpennen fra sig. Kontorarbejdet passede ham egnetlig ganske fint i den her tid. Han så dog forundret til ham.. Han ville have ham med ud? Han havde brug for det.. Gud hvor havde han dog selv brug for det. "Tak som byder.. Det vil jeg så se frem til," sagde han venligt. Det ville han faktisk meget gerne. Selv havde han jo haft fri i timer.. Han havde bare ikke nogen decideret grund til at tage hjem.