Birds of Song

[Cher Boydell]

Modelkarrieren var en vej, som Cher på nuværende tidspunkt var forholdsvis tilfreds med. Det var ikke altid, det var lige fedt, at blive kastet rundt med og hundset med, for ikke at tale om alle de halvliderlige typer, der fumlede med kameraet, fordi de havde travlt med at holde øje med, hvor meget hud hun viste, end at tage billederne til det givne shoot. Pisseirriterende. Alligevel havde hun svært ved at se, hvordan hun skulle undvære det. Opmærksomheden elskede hun, og der var intet federe, end at kunne se sig selv i diverse blade - i sjældne tilfælde på store plakater eller i musikvideoer. Pengene var derudover også ret gode - den eneste problematik var, at det krævede meget at holde sin krop i form og holde sin hud ren og pæn. Og så var det ustabilt, for der kunne være måneder, hvor der var noget at lave nærmest hele tiden - og andre måneder var der ikke en skid. Derfor havde hun servitricejobbet ved siden af, som hun til gengæld hadede. Især aftenerne var ubeskrivelige - og hun vidste godt, at hun ikke var ansat for at servere, men fordi hun så yndig ud i en kort nederdel. I et kort sekund flakkede hendes blik ned på sit håndled, der ugen før havde været smukt blåfarvet, efter at en kunde havde haft lige lovlig hårdt fast. Desværre kunne hun ikke rigtig klage over det - hun havde givet Luke, hendes chef, en ordentlig skideballe. Men meget mere kunne hun ikke gøre. Hej, jeg er blevet udsat for chikane i den her restaurant, jeg delvist arbejder ulovligt i - og bor derudover i en bil, som jeg ikke har tilladelse til at køre i, og er i øvrigt også løbet hjemmefra for sjov. Gider du hjælpe mig? Den gik sgu ikke lige. Så hun havde bare valgt at mande sig op og tage sig sammen. Med lidt held ville det lykkedes hende at stryge til tops som model, og så ville hun ikke behøve at være servitrice længere. Det kunne også være, at hun fandt sig et andet hverv, som hun besluttede var sit livs sande kald - det var ikke til at vide.

Hun grinede let af hans kommentar - han var trods alt ikke på afveje, og der var nok mange, der havde den opfattelse. Men Cher følte nu, at der også var noget mere i det. ”Hvad der byder sig.” Hendes stemme bar præg af grinet fra før, og hun trak let på skuldrene. Som regel tog hun, hvad der nu lige var, så længe det gik ind under hendes standarder - ikke noget billigt, dicounttøj, og ingen nøgenbilleder. Fancy tøj, smykker og kosmetik, det var det, hun gjorde det mest i.
Hun kunne ikke lade være med at fnise svagt over hans pose, dog skyndte hun sig at rømme sig en lille smule, inden hun formede et L med tommel- og pegefingrene på begge hænder, som hun satte sammen til et lille, primitivt kamera - med ham i center af det. At han jokede lidt med det gjorde hende egentlig ikke så meget, og hun var klar over, at der ikke var noget ondt i det.
”Jeg mindes ellers ikke, at du har knipset nogen billeder af mig?” Hun blinkede drillende, hvorefter hun sendte en trutmod i hans retning, da han lod som om han tog billeder - han var nu hyggelig nok. Efterfølgende tog hun endnu et sip af den blå drink - hun kunne efterhånden godt mærke, at hun havde fået en smule indenbords, eftersom hun også havde siddet og sippet en del under koncerten. Men aftenen var ung endnu, og hun var på ingen måde færdig med at drikke. Hun så måske ikke ud af ret meget, men der skulle en del til, før Cher for alvor blev skidt tilpas af alkohol.
Hendes blik faldt på cigaretten, som han skoddede. Hun tippede hovedet på skrå, da han talte til hende igen - hendes egen cigaret lå stadigvæk fint placeret mellem pege- og langefingeren, mens hun støttede det nederste af sin håndflade mod kanten af bordet. Hun betragtede ham, som han rømmede sig, bundede drinken, puttede tingene tilbage i sine lommer og på ny lænede sig frem mod hende - alt i mens hun langsomt fik smøgen op til læberne igen, hvor hun på ny inhalerede og pustede sidelæns ud. Mange syntes ikke, at det var særlig charmerende at piger røg - Cher var pænt ligeglad med sådanne mennesker. Hendes mundvig trak opad i et katteagtigt smil, ved hans ord. Med en rolig bevægelse skoddede hun sin egen cigaret, da hun godt kunne se, hvor det hele bar hen - desuden, så kunne hun nok ikke ryge ret meget mere på den alligevel. Som han rejste sig bundede hun det sidste af den blå drink. Efter han var kommet op så han på hende igen - hun hævede udfordrende et bryn, stadigvæk med et djævleagtigt smil, der prydede hendes ansigt, som han foreslog, om hun ville med. ”Når nu du lokker, hr. Anderson.”
Ikke lang tid efter, var hun kommet sikkert på benene, på trods af de høje stiletter - det var en kunst at gå i sådanne sko, og Cher agtede også at vise, at hun mestrede kunsten at gå i dem. Med en håndbevægelse skubbede hun lidt vildfarent hår om bag skuldrene, så det lange, sorte hår hang løst ned af ryggen, hvorefter hun trak kjolen en anelse ned, for at sikre at den sad, som den skulle. ”Hvis altså det ene glas whisky, du har gisnet om at skulle bestille, bliver til to.”