Long time, no see

[Darcy Cockburn]

Tilegnet: Elijah Jake McCloud

Darcys skridt var hurtige, som hun bevægede sig tværs over Hogwarts’ udendørsarealer mod de store porte, der så fint markerede udgangen. Knap var hun trådt ud af skolens grund, før hun drejede rundt om sig selv og forsvandt i luften med det karakteristiske ’plop’, som enhver magiker, der havde taget sin prøve i transferens ville kunne genkende. Mange øjeblikke gik der ikke, før hun dukkede op igen, flere hundrede kilometer derfra på en lille sidegade. Af gammel vane kastede hun lige et enkelt blik rundt for at sikre sig, at der ikke var nogen, som havde bemærket hendes mystiske opdukken.
Hun havde nok haft den største tøjkrise i mands minde, da hun skulle finde ud af, hvad hun skulle tage på i aften. Til sidst havde hun været nødt til at tage Li med på råd, fordi hun ikke anede, hvad hun skulle forvente. Resultatet var blevet, sådan, rimelig afslappet. Den mørkeblå kjole kunne bruges til enhver anden dag, med ved at sætte nogle fine øreringe og et bælte og sådan lidt til kunne man sagtens hæve standarden lidt. Til sidst havde hun stoppet fødderne i et par vinterstøvler, slynget et halstørklæde om halsen og trukket en jakke over skuldrene, så hun også kunne holde varmen. November var trods alt ikke en af de varmeste måneder.
Darcy begav sig fra sidegaden og ud på en af hovedgaderne i Falkirk. Hvis hun huskede rigtigt, så lå restauranten bare lige rundt om det næste hjørne, så det burde ikke tage mere end et øjebliks tid at finde. Hun kunne ikke lade være med at spejde lidt efter Elijah, mens hun gik. Hvornår hun sidst havde haft så mange sommerfugle i maven, huskede hun ikke. Hun var både lidt spændt, på den gode måde, mens også lidt nervøs, på den ikke helt så gode måde. Der var trods alt gået ret lang tid…

[Elijah Jake McCloud]

Elijah nærmede sig resturenten. Den dårlige samvittighed over at have aflyst deres sidste date tyngede ham stadigvæk en smule og han var en anelse bekymret over om hun i det hele taget ville dukke op. Han stoppede op foran indgangen hvor de havde aftalt at mødes og spejdede lidt rundt efter hende uden held. Desværre var det jo en del af jobbet at blive kastet rundt og nu havde han været flere måneder i USA for at skulle opsnuse historier om nogle af de 'kendisser' der gemte sig derovre. Tyler var ikke en mand man sagde nej til havde han erfaret, der var ikke noget at gøre når chefen først havde sat sig noget i hovedet. Heldigvis havde Darcy da svaret på den strøm af ugler han havde sendt til hende mens han havde været væk, så det måtte vel være gode tegn? Derudover havde hun da ikke sendt ham en skråler da han aflyste daten, så igen måtte det vel være et godt tegn. Han vippede lidt for at skifte vægten lidt frem og tilbage mellem fødderne. Forventningen om at se hende igen fik sommerfuglene til at baske rundt i maven på ham og som minutterne gik blev han mere og mere nervøs.

[Darcy Cockburn]

Skuffet. Selvfølgelig havde Darcy været lidt skuffet dengang, hun havde fået besked om, at Elijah var nødt til at aflyse, fordi han skulle udenlands. Men hun havde været fortrøstningsfuld. Det kunne jo ikke tage så lang tid, kunne det? Dét kunne det. I starten havde hun smilet sådan lidt fjoget hver gang, hun kom til at tænke på deres aften til juleballet, men så var tiden gået og nu vidste hun ikke helt, om hun blot forskønnede et minde eller faktisk erindrede det rigtigt.
Hun stak hænderne i jakkelommerne for at holde dem varme, som hun drejede om hjørnet ned til restauranten og mærkede, hvordan hendes hjerte sprang et slag over, da hun fik øje på Elijah. Pludselig vidste hun ikke, hvordan hun skulle hilse på ham. ’Hej’ virkede ufatteligt utilstrækkeligt, det var tåbeligt at give hånd, for det havde de vidst aldrig rigtig gjort, og på den ene side havde hun mest lyst til at falde ham om halsen med det samme, men hun vidste på den anden side heller ikke, om der havde været nogle søde hekse i USA. Hold da fast. Tænk at det krævede så store overvejelser. Det var vidst alligevel ikke sommerfugle, hun havde i maven, det føltes snarere som kæmpestore bevingede heste.
”Hej,” endte hun derfor, da hun kom tæt nok på, og lyste op i et glad og sådan nogenlunde afslappet smil.

[Elijah Jake McCloud]

Elijah trippede nervøst. Det havde jo slet ikke været meningen at han skulle have været væk så længe, men han havde en lumsk fornemmelse af at Tyler ikke var ufattelig begejstret for ham. Elijah brød sig bestemt heller ikke om ham. I Elijahs øjne var han alt for magtfokuseret. Forstået på den måde at han godt kunne lide magt og det var tydeligt at se på måden han kørte tingene på på redaktionen. Pludselig var tiden gået hurtigt og den ene måned havde taget den næste og selvom han havde tænkt meget på Darcy var det jo ikke sikkert at hun havde brugt lige så meget tid på at tænke på ham. Faktisk anede han jo ikke om hun havde fundet en fyr. Tanken ramte ham lidt som en våd klud i hovedet. Tænk hvis hun havde mødt en anden fyr og bare følte sig lidt forpligtet til at se ham, eller bare ville se ham som en ven. Pludselig blev nervøsiteten fordoblet og det skete naturligvis i samme øjeblik han fik øje på Darcy. Skønt hans hjerte hamrede ubehagelig hurtigt kunne han ikke forhindre det enorme smil på at træde frem på hans læber ved genkendelsen. "Hej," Gentog han hendes ord og smilede, kunne han tillade sig at gøre noget? Han tog chancen og tog et skridt mod hende for at give hende et varmt knus. "Hvor er det bare godt at se dig igen!" Sagde han sandfærdigt. Det havde virkelig været nogle lange måneder.

[Darcy Cockburn]

Selvfølgelig havde Darcy tænkt på ham. Det var gået rimelig godt i løbet af dagene, for der havde hun alligevel sit arbejde, som hun kunne fordybe sig i og aflede tankerne med, nej, det var om aftenen og natten, at tingene havde naget hende lidt. Hun havde i hvert fald taget lidt flere natlige rundture på Hogwarts, end det var nødvendigt. Det var altid noget, at de havde holdt kontakten ved at sende ugler til hinanden, men det var også bare utilstrækkeligt i længden. Så det var bestemt ikke fordi, hun følte sig forpligtet, at hun var her. Eller jo, det var det også, men hun var faktisk blevet glædeligt overrasket, da det endelig viste sig, at Elijah var tilbage i landet igen.
Hun blev en anelse lettet, da hun så smilet, der bredte sig på hans læber. Det måtte da være et godt tegn! Og hun kunne i hvert fald ikke undgå, at hendes eget smil blev en smule bredere. ”I lige måde!” smilede hun og blev både glad og taknemmelig, da han tog initiativet til knuset, så hun slap for at tage beslutningen. ”Jeg har savnet dig.” dristede hun sig lige til at indrømme og strejfede ganske flygtigt hans kind med sine læber, før hun trådte lidt tilbage igen.

[Elijah Jake McCloud]

Elijahs usikkerhed omkring kvinder havde nok også været medskyldig til at han havde været meget bekymret for om hun måske ville finde en anden mens han var væk. En anden, det lød også lidt forkert på en eller anden måde, de var jo ikke sammen som par. Endnu. Gensynets glæde var stor, det strålede langt ud af ham. At vide hun havde savnet ham, fik hjertet til at slå en smule hurtigere mod hans bryst. Det måtte da betyde et eller andet, altså det ville hun vel ikke sige hvis hun var blevet vild med en anden? Det samme med kysset på kinden der fik smilet til at vokse. "Jeg har virkelig også savnet dig," indrømmede han uden omsvøb som han lod hende trække sig tilbage. "Jeg glæder mig til at høre hvordan dit år har været." Nok også mest for at sikre sig at hun stadigvæk var 'ledig'. "Skal vi gå indenfor?" Han så mod den lille italienske resturent de var blevet enige om at mødes ved. Uden at have prøvet det havde han hørt at de lavede en meget lækker pizza herinde. En ret Elijah kun havde prøvet en enkelt gang før, det var nok mere en mugglerting. Så vidt han huskede havde det dog smagt ganske glimrende.

[Darcy Cockburn]

Det, der havde naget Darcy mest, det var det der med, at hun ikke helt havde vidst, hvor de ligesom var henne. Hvad kunne de tillade sig i hinandens fravær, og hvad kunne de ikke? Skulle de føle sig forpligtet overfor hinanden? Det havde været ganske uklart, syntes hun! Uglerne havde i hvert fald forhindret, at hun havde glemt ham. Ikke at hun troede, hun ville have gjort det alligevel - det var et af de tidspunkter, hvor hun for altid ville have spekuleret på, hvad det mon kunne være blevet til og hvad, de mon var gået glip af. Men nu var de her! Hun skulle bare lige spores ind på ham igen.
”Åh, der er skam ikke sket så meget, der er værd at bemærke.” fortalte hun med en lille latter og slog det dermed lidt hen. Hun blev virkelig glad for at høre, at han også havde savnet hende.
”Ja, lad os det.” smilede hun let og tog i døren. Hun havde aldrig været derinde, men kendte kun stedet af navn, mest fordi hun havde familie spredt ud over det meste af Skotland - også Falkirk. ”Hogwarts forandrer sig ikke så meget.” bemærkede hun med et løst skuldertræk og begyndte at vikle halstørklædet af. Med andre ord, så var alt mere eller mindre, som det plejede at være.

[Elijah Jake McCloud]

Uvisheden og dermed også utrygheden om hvorvidt hun måske havde fundet en anden i mellemtiden lå virkelig og lurede under overfladen. Han blev ved med at prøve at berolige sig selv med at hun jo var mødt op her, hvilket jo lidt tydede på at hun stadigvæk var single. Han lyttede til hendes ord i stilhed som de gik ind på resturenten. "Det lyder som om at det hele er som det var før jeg tog af sted." Fiskede han lidt uskyldigt videre. Hvor diskret han var kunne jo så diskuteres. En tjener kom over til dem og anviste dem et mindre bord nede i hjørnet. Elijah slog frakken over stoleryggen og satte sig så ned mens tjeneren sprintede efter menukort til dem. "Jeg må indrømme at jeg var lidt bekymret for om du stadigvæk ville se mig efter jeg brændte dig af sidst." sagde han stille mens en mild rødmen sneg sig op i kinderne. Han havde jo ikke rigtigt brændt hende af, han havde da givet besked, men samvittigheden havde vejet tungt, især blandet med frygten for at han ville miste hvad end det var de havde. Han var nok blevet lidt glad for hende selv på trods af at de ikke kendte hinanden så godt, men han brændte nærmest efter at vide mere om hende og bare få lov til at være lidt tæt med hende igen.

[Darcy Cockburn]

”Jah…” bekræftede hun lidt eftertænksomt og spekulerede på, om der var noget, hun skulle fortælle ham. For en gangs skyld fangede hun faktisk slet ikke, at der var noget, som han fiskede efter. Darcy tog ligeså jakken af, og hang den over stoleryggen sammen med halstørklædet, før hun satte sig ned. ”Der er kommet nogle nye professorer til. Rektor har sagt op. Hufflepuff fører kollegieturneringen!” Der var da sket lidt af hvert. Men ikke rigtigt noget, som angik hende privat, udover almindelig udvikling af venskaber og anskaffelsen af en kat. Stoltheden skinnede en anelse igennem, da hun nævnte Hufflepuff. Godt nok var der stadig lang tid tilbage af skoleåret, men hun var bestemt forhåbningsfuld.
Hun rystede langsomt på hovedet, mens et smil brød frem på hendes læber. ”Der skal mere til end som så.” forsikrede hun ham mildt og samlede hænderne på bordet. ”Jeg forventer næsten, du har været hele USA rundt med den tid, det tog.” bemærkede hun med et muntert smil, der på samme tid skulle insinuere, at hun ikke bebrejdede ham. Den nye chefredaktør for Profettidende var hende ganske ukendt, men hun kunne sagtens sætte sig ind i det med at gøre, som der blev sagt. Havde rektor Marsters bedt hende om at tage til Frankrig for at pleje forholdet til den anden magiskole - eller et eller andet - havde hun heller ikke stillet spørgsmålstegn ved det.

[Elijah Jake McCloud]

Han lyttede interesseret til det hun fortalte ham mens hans øjne gik lidt mere op. "Så er der da sket en hel del," sagde han og hvilede det rolige blik på hende. Eller udadtil virkede det roligt, indvendigt var han en smule bekymret for disse nye tilkommende professorer, men igen havde det været noget ville hun vel allerede havde sagt det? "Nogen interessante mennesker?" Spurgte han for lige at tage sit dårlige detektiv arbejde skridtet videre, og tilføjede så lidt henkastet, "og Rektor har sagt op siger du? Ved man hvorfor?" Han havde følt sig en kende isoleret der på den anden side af kloden. Han havde ikke fulgt så meget med i Profettidende da han havde haft tonsvis af opgaver hængende over hovedet takket være Tyler. "Flot! Så betaler dit hårde arbejde sig!" Han var virkelig glad på hendes vegne, det betød jo tydeligvis meget for hende. Han var inderligt lykkelig over at hun ikke lod til at være sur eller irriteret over hans lange fravær. Han tog en chance og lagde sine hænder over hendes med et varmt smil på læben, "det er jeg virkelig glad for," indrømmede han. Tjeneren dukkede op med menukortene og lidt fortrødent trak Elijah hænderne lidt til sig så han kunne modtage menukortet. Tjeneren smilede blot og forduftede så igen. "Ja det føles også sådan, der har dog ikke været meget tid til at nyde selve landet desværre," indrømmede han med et skuldertræk og kiggede ned i menuen, "hvad kunne du tænke dig?" Han rettede atter blikket mod hende.

[Darcy Cockburn]

”Ja, naturligvis. Det er nogle.. unge…” Darcy forstummede en smule midt i sætningen og rettede blikket lidt mistroisk imod ham, som om hun lugtede lunten. ”Hvorfor er du så interesseret?” spurgte hun uden helt at kunne skjule sin mistro. Der var selvfølgelig ingen grund til Elijahs bekymring, mest fordi der var en ret betydelig aldersforskel, som gik både den ene og den anden vej. Hun rynkede panden en smule, da han spurgte ind til rektor. ”Jeg kunne forstå på det hele, at han overvejer at vende tilbage til jobbet som auror.” At være rektor på Hogwarts måtte også uden tvivl være et krævende job, det var hun sikker på, og nu havde han efterhånden bevist sit værd og gjort alle mistankerne til skamme. ”Jeg ser frem til at møde den nye rektor!” fortsatte hun med et lille smil. Det var ikke meget, de vidste om ham, andet end hvad rygterne sagde. Gift. Italiener. Det kunne jo være både en god og en skidt ting! Endnu et smil fandt vej over hendes læber, som han lagde sine hænder over hendes. Det var utroligt, hvad så lille en berøring kunne gøre, men hun fik øjeblikkeligt flashback til den aften i spådomstårnet.
”Ah, det lyder som om, du ikke har spildt tiden. Må du fortælle, hvad du har lavet? Eller har du tavshedspligt eller sådan noget?” spurgte hun interesseret og rettede et spørgende blik imod ham. Hun anede ikke, om han måtte sige noget eller ej, men hun forestillede sig, at det måske var lidt ligesom på Hogwarts, og de måtte i hvert fald ikke nævne eleverne ved navn.
Hun lænede sig lidt tilbage og bladrede i menuen. ”Jeg har altid haft en svaghed for spaghetti,” indrømmede hun og bed sig lidt koncentreret i underlæben. På den anden side, så var det nærmest bandlyst at spise spaghetti på en date og hun kunne slet ikke huske, hvornår hun sidst havde fået pizza. Det var skam store overvejelser.

[Elijah Jake McCloud]

I samme sekund hun begyndte at fatte mistanke vendte hans krop sig imod ham og han mærkede varmen skude op i kinderne kom en dyb rødmen begyndte at sprede sig. ”Nåh..øhm altså ikke for noget specielt.” Alle dage havde han været en forfærdelig løgner, i hvert fald når det kom til privatlivet. På jobbet var det lettere, det var ikke personligt. For ham i hvert fald. ”Du ved, bare nysgerrighed,” han skænkede pludselig menukortet unødvendig meget opmærksomhed, det værste var at han ikke engang kunne koncentrerer sig om at læse hvad der egentlig stod. Han rømmede sig en smule, ”ja okay, de har jo også brug for al den hjælp de kan få virker det som om.” Sagde han lidt hentydende. Forsvindingerne forsatte jo og den magiske del af befolkningen var begyndt at bliver bekymret. ”Ja det kan jeg godt forstå, det skal da nok blive interessant, ved man hvem der overtager pladsen?” Spurgte han med fornyet nysgerrighed, det var lidt lettere når fokus var vendt væk fra ham selv og hans jalousi. Han smilede, hun var nu også nysgerrig og det klædte hende. ”Jeg har bare fulgt en popstjerne rundt på turne i hele USA.” Sukkede han, og tilføjede så, ”på mugglermaner.” Som om at det havde været helt ufattelig hårdt. Blikket faldt atter tilbage på menukortet og denne gang for rent faktisk at læse det. ”Spaghetti,” gentog han fristet, ”det er godt nok længe siden jeg har spist det.” Indrømmede han, ”ikke nogen dårlig ide.” Han tænkte ikke så meget over rigtig og forkert madvalg lige i denne situation, men han var jo heller ikke vandt til at gå på date.

[Darcy Cockburn]

Den dybe rødmen var ikke til at overse, om Darcy så havde været halvblind. Hans forlegenhed fik på en eller anden måde hendes lette nervøsitet til at forsvinde fuldstændigt - hvilket var en rar ting, selvom det var på bekostning af ham. Hun måtte passe på, at hun ikke kom til at smile for meget, for hun ønskede om end ikke at gøre det værre, end det var.
”Vil du hellere høre mig sige, at de er nogle skvat?” spurgte hun, overraskende mildt, og fastholdt hans blik et øjeblik, før hun også selv lod blikket falde til menukortet og lod en tænksomt negl køre langs kæbelinjen. ”Ja, det er godt nok ikke gået helt så godt for dem på det sidste.” medgav hun og rynkede panden en anelse. Så forsvandt der én person og så tog de på redningstogt, mens mistede i samme omgang en anden, og så videre derudaf. Utroligt, at det skulle være så svært. Men Darcy havde på den anden side altid været forskånet at stå ansigt til ansigt med en så magtfuld troldmand - så hun var ikke rigtig kvalificeret til at udtale sig om det. At det ikke var gået så godt for dem - det kunne enhver dog se.
”En-eller-anden Martelli. Jeg ved ikke så meget om ham - han har vidst arbejdet i Ministeriet.” svarede hun med et lille skuldertræk og så op på Elijah igen. ”Hans hustru skal vidst være Bibliotekar på skolen.” uddybede hun - det var dog kun et rygte, hun havde hørt. Men det ville nok berolige Elijah lidt.. Ville det ikke? Når nu han var så interesseret i disse nye professorer!
Hun lo en lav latter over hans ord. ”Var det bare så hårdt?” forhørte hun sig medfølende, og hævede lidt spottende det ene øjenbryn. Så slemt var det heller ikke at rejse på mugglermaner - men hun var nu også blevet overraskende magelig, siden hun opdagede glæderne ved spektral transferens. Hun nikkede en anelse. ”Det tror jeg, det bliver.” fastslog hun smilende.

//Du må virkelig undskylde den lange svartid! Jeg håber, det går! //

[Elijah Jake McCloud]

Han kunne godt fornemme at han var afsløret big time. Sandheden var jo at han egentlig bare gerne ville høre hende sige at hun ikke fandt andre fyre interessante nu hvor hun havde mødt ham, eller noget i den stil, men det var måske også lidt meget at håbe på efter et par enkelte dates og dermed en meget lang pause hvor han havde været udenlands. Han rømmede sig en smule, "ville det være forfærdelig uprofessionelt af mig at sige ja?" Vendte han den rundt og kæmpede for at få de blussende kinder til at indtage en bare nogenlunde normal farve igen. Det hjalp dog let på det da emnet gled lidt væk fra hans uberettiget jalousi. For nej, han kunne vel ikke tillade sig at være jaloux på om hun så havde fundet sig en anden fyr mens han havde været væk, de var jo ikke kærester..endnu i hvert fald.

Elijah lyttede til den lille viden hun havde omkring den nye rektor, og af en eller anden årsag var det han bed mest fat i, den del hvor hun sagde at han havde en kone. I det sekund følte han sig pludselig som et ganske egoistisk menneske faktisk. Alligevel forsøgte han at redde den ved at komme med en lidt henkastet kommentar om at det måtte være lidt udfordrende at arbejde samme sted som sin kone. Igen åndede han lettet op som samtalen gled videre. "Ja mon ikke! Jeg forstår slet ikke hvordan de kan holde til det." Svarede han lidt dramatisk, og uden at opfange at hun måske ikke havde helt så ondt af ham som hun ellers gav udtryk for. I hans øjne var mugglermaner en af de mest utaknemmelige måder at rejse på. "Jeg måtte guides igennem alt, det var helt utrolig pinligt," indrømmede han med en lidt skæv grimmasse. Tjeneren kom kort ned for at modtage deres bestilling og trissede så lige så hurtigt tilbage i køkkenet, men det tog Elijah nu ikke videre notits af.

[Darcy Cockburn]

Darcy blev helt varm indeni, som han vendte den rundt og dermed også - om end indirekte - bekræftede, at ja, det var faktisk bedre, hvis det var det, hun sagde. Hun lænede sig lidt frem igen, da tjeneren smuttede efter at have taget imod deres bestilling, og brugte et øjeblik på at tænke over, om det ville være uprofessionelt af ham.
”En anelse, ja.” fastslog hun derpå smilende. Men hvad betød det også, om så han var uprofessionel i hendes selskab? Så vidt hun erindrede, havde de også været langt forbi grænsen for, hvad der var professionelt og ikke, sidst de sås. ”Jeg ville jo ikke være her…” begyndte hun lidt langsomt og lagde igen sin hånd over hans, hvorefter hun tegnede nogle cirkler med sin finger. ”… hvis jeg ikke var interesseret, vel?”
Det havde da sikkert sine udfordringer at arbejde samme sted som sin ægtefælle. Nu var Hogwarts heldigvis et ret stort sted! Men mon ikke, der også var rigtig mange fordele ved det, forestillede Darcy sig, så længe man kunne finde ud af at give hinanden plads. Nej, hun glædede sig nu til at møde dem begge to. Det var altid spændende med nye ansatte!
”Det må sandelig have været slemt for dig.” fortsatte hun med en lille latter og nikkede kort, mens hun morede sig lidt over hans åbenlyse forfærdelse. ”Man skulle ellers næsten tro, at din chefredaktør vidste bedre, end at sende en fuldblodstroldmand til muggler-USA?” Hun morede sig mildt og forestillede sig et øjeblik en meget forvirret Elijah rende rundt i storbyen. ”Kan du risikere at blive sendt af sted igen?” forhørte hun sig interesseret og sådan lidt tilfældigt for at få afklaret, om hun kunne komme ud for at skulle være ham foruden i et helt år igen. Det var nu ikke et scenarie, hun brød sig særlig meget om! Absolut ikke.