Dinner plans

[Deleted]

Calista Harriet Evergreen

Jophiel lukkede skabet i omklædningsrummet hvor han havde hængt den hvide kittel på plads. Han trak en sort tshirt med en diskret 'v' udskæring over hovedet og strammede bæltet i de mørke jeans et ekstra hul. Han kastede blikket på sit spejlbillede og løb en hånd gennem håret. Efter en tidlig morgenvagt efterfulgt af nogle timers overarbejde blev det altså ikke meget bedre. Han var mødt ind ved 4 tiden i morges da en af de andre healere var blevet syg, nu var klokken så kvart over 5. Han skulle have hentet Calista for 15 minutter siden, men eftersom de ikke havde snakket om daten siden vandkampen, var han ret sikker på at hun nok troede at han havde ment det i en joke. Det havde han sådan set også oprindeligt, men så var det hurtigt blevet en udfordring for ham. Han trak i sin læderjakke og begyndte at gå mod hendes stue. Efter en lange kedelige argumenterende samtaler var det til sidst også lykkedes ham at få lov til at tage hende med ud. Altså for hendes psyke og dermed hendes helbreds skyld, naturligvis. At han og Cali så kaldte det en date, var bare for klangens skyld. Han havde skrevet under på at han ikke ville efterlade hende uden opsyn på noget tidspunkt og da han kækt havde spurgt om det også gjaldt når hun skulle på toilettet, eftersom det godt kunne gå hen og blive misforstået når de begge kom ud fra en bås på pigetoilettet, havde han bar fået et blik der sagde at dette ikke var noget der skulle jokes med. Bevares, de var da også så fisefornemme altså! Han nåede frem til hendes stue og bankede på som han fandt det charmerede drengerøvs smil frem på læben.

[Calista Harriet Evergreen]

Caslita skubbede den lidt vamle mad fra sig og satte sig tilbage i sengen. Hun var træt af hospitalsmad og de havde en eller anden idé om at hun konstant skulle leve af grød, hvilket altså ikke var så fristende i længden. Den sure strigle til en sygeplejerske, havde været inde for at bade hende lidt tidligere, hendes hår var netop blevet tørt og hang en smule bølget ned over hendes skuldre. Jophiel havde ikke været inde ved hende i dag, det havde Spike derimod, ikke fordi det var en skidt ting, men hun kunne virkelig godt lide Jophiel. Deres date var allerede mere eller mindre glemt, hun havde antaget at det var en joke og ikke spekuleret mere over det. Hun kedede sig.. virkelig meget. Såret var helet flot og hun havde det egentlig meget godt, stadig lidt afkræftet men det var ligeså meget af at ligge i en seng. Hun satte sig op ved de små bank på døren og kunne se Jophiels skikkelse uden for, hvilket straks fik hendes rosa læber til at skilles i et smil. Hun satte sig op og støttede lidt på håndfladerne. ”Du kan bare ikke undvære mig hva?” konstaterede hun og lagde hovedet lidt på skrå. Det var samtidig en indbydelse til at han kunne komme ind. ”Og siden hvornår er du blevet så høflig at banke på, du vader da altid bare ud og ind,” hun rynkede på panden og kunne ikke lade være med at klukle lidt. Selv sad hun stadig i den typiske hospitalskjole, der var ikke rigtigt nogen grund til at klæde sig i det tøj hun ellers havde liggende på afdelingen når de alligevel ikke gav hende lov til at komme nogle vegne.

[Deleted]

Jo gik ind på stuen med det muntre glimt i øjet. Han stoppede op ved synes af hende og gloede op og ned af hende. "Sig mig unge dame, er du ikke klar endnu? Og jeg som troede at jeg var sent på den." Han rystede på hovedet som om at han virkelig bebrejdede hende. Om hun overhovedet vidste hvad han snakkede om anede han ikke, men det gjorde kun det hele så meget sjovere hvis hun blev forvirret. "Bare lige for at understrege det, så er jeg altid meget høflig at du ved det." Han smilede flabet som altid. "Jeg er bare utrolig god til at skjule det under mit tykke lag af sarkasme." Han blinkede og gik hen til hendes lille tilhørende stålskab som han åbnede, komplet ligglad med om hun havde nogle ting hun måske ikke ville have han så. Han rodede lidt i tingene og fandt et par bukser og en bluse frem stadigvæk med ryggen til hende så hun ikke rigtigt kunne se hvad han lavede før han vendte sig mod hende med tøjet i favnen. Han morede sig virkelig lige nu, ganske kongeligt faktisk. "Nu har du vel ikke planer om at brænde mig af vel? For i så fald må jeg minde dig om at jeg er din healer, og jeg er god til at bære nag." Han sendte hende et lusket smil.

[Calista Harriet Evergreen]

Hans lidt skeptiske blik fik Cali til at vende blikket ned af sig selv i frygten for at hun havde spildt et eller andet. Da der ikke var noget at se så hun op på ham med et spørgende blik. "Eh klar til hvad helt præcist?" spurgte hun og rynkede på panden. Ingen ville lukke hende ud herfra, så hun gik bestemt ikke ud fra at han havde tænkt sig at snige hende med sig. "Det lag er for pokker da så tykt, at det ville svare til at grave sig herfra til Kina så," konkluderede hun og satte sig op med en mindre måben da han gik hen for at rode skabet i gennem. Der var ikke det mest interessante, faktisk havde hun ikke haft noget af det på i flere måneder. "Hvad laver du?" spurgte hun og kunne ikke lade være med at grine lidt af ham, det virkede ret så surrealistisk. Det var først der det gik op for hende at det var fredag - deres planlagte date aften. "Undskyld jeg skal lige være helt med her.. du tager mig rent faktisk med på en date?" spurgte hun og hævede et slankt øjenbryn. Dog satte hun sig mere op og skubbede sig hen så benene hang ud over sengekanten. Uden at tage blikket fra ham strakte hun hånden frem som tegn på at ville have tøjet. "Du har ret, det ville være livsfarligt for mig at takke nej.. men helt ærligt, jeg troede du jokede. Ledelsen ville da aldrig give dig lov," sagde hun ret overrasket. Uanset var hun helt med på at bryde reglerne!

[Deleted]

Han rullede dramatisk med øjnene, "jah, hvad tror du?" Sukkede han opgivende som stod han og gloede på en hund der jagtede sin egen hale. "Tror du at vi har fået nye uniformer eller hvad?" Han gjorde en gestus med hånden op og ned af sig selv. Hendes kommentar fik ham til at smile lidt for sig selv. "Du er godt nok frisk i dag hva? Nå, men så meget desto bedre." Han ignorerede komplet da hun spurgte ham hvad han lavede. Da brikkerne ramte hinanden for hende kiggede han på hende med et provokernede glimt i øjet, "dygtig!" Roste han og rakte hende tøjet. "Altså medmindre du har lagt andre planer?" Brynene blev hævet i en spørgende gestus. Hvor han dog nød det her lidt for meget. Han glædede sig faktisk til at få hende med ud, hun var sgu en sød pige og trængte da til at komme ud og opleve noget. Få set noget andet end disse fire kedelige vægge. Møde nogle mennesker. "Ja det kan det nemlig," tilføjede han, bare for at understrege sin pointe. "Pfff, selvfølgelig ville de da det, som dig kan de da ikke stå for min ufattelige charme og djævelske gode udseende." Han sendte hende et selvsikkert smil og klappede så lidt i hænderne, "kom nu i gang, jeg har ikke fået mad siden kl. 7 i morges jeg er temmelig sulten," hundsede han morende.

[Calista Harriet Evergreen]

"Hvor pokker skulle jeg vide det fra?" spurgte hun inden femogtyveøren endelig faldt og det gik op for hende hvad han mente. En mand som ham kunne da ikke oprigtigt gå med hende på date, ikke fordi hun ville begynde at beklage sig. Hun lod ret åbenlyst de grønne øjne glide op og ned over hans skikkelse før et lidt smørret smil blev fremprovokeret. "Tja, det ville ikke være et ringe bytte," konkluderede hun og lo lidt før hun tog imod tøjet som han havde udvalgt til hende. Hun trak bukserne op og rejste sig for at lukke dem, hvorefter hun vendte ryggen til og iførte sig blusen. Det var ret unødvendigt eftersom han nok havde set det hele, men det var en vane. "Selvfølgelig er jeg frisk, det mest anstrengende jeg har lov til at lave i løbet af en dag er at løfte en bog," påpegede hun sigende. Åh hvor hun dog elskede hans flabede person, det gav helt frisk boost til det at ligge på hospitalet også selvom sure Madam Mable nærmest havde nægtet ham adgang til stuen siden episoden i badet. "Faktisk havde jeg planlagt en hyggelig aften med Madam Mable," svarede hun kækt og vendte sig mod ham. På sengebordet lå hårbørsten, hun tog den og lod den løbe gennem de flammerøde lokker til de hang glatte omkring hendes skuldre. "Er det ikke mænd der sidder i ledelsen?" spurgte hun med et lidt skeptisk blev før hun lyste op i et morende smil. "Jeg vidste at du var for god til at være sand," hun blinkede før hun stilte sig op foran ham, langt mere sikker på benene end hun havde været i måneder. "Skal vi gå eller hvad?" hun havde ikke spist i flere dage!

[Deleted]

Han nikkede med overdreven entusiasme, "nej vel? Jeg har prøvet at forklare dem i toppen af det er sort læder der der vejen frem, men så får de sgu nogle helt forkerte ideer. Perverse mennesker." Han rystede opgivende på hovedet. At hun trods alt var frisk på at gå med ham fik et veltilfreds smil frem på hans læber. "Altså, den kan jeg ikke toppe, så ved du hvad, lad os bare aflyse, jeg forstår godt dit valg." Han sukkede meget dramatisk og vendte rundt for at gå et par skridt mod døren. "Nej ikke kun mænd, med altså jeg er jo alles type så det er ikke noget problem. Pigerne kan bare være heldige at få en fornøjelig aften ud af det." Han sendte hende et skarpt blik. "Hvad kan jeg sige, folk vil bare ha' mig." Han slog et mindre klik med tungen og smilede smørret. Ikke at han nogensinde kunne drømme om at være sammen med en mand, aldrig! Men at joke lidt med det var en helt anden sag. Han vidste hvem han var og hvad han var til, så derfor kunne han godt tillade sig at joke rundt med følsomme emner som homoseksualitet. Og selv hvis ikke han kunne tillade sig det, ville han gøre det alligevel. Han fnøs lavmeldt, "allerede?" Med et mindre grin gik han hen og åbnede døren for at holde den for hende, lidt gentleman kunne man sagtes spille på at være.

[Calista Harriet Evergreen]

Calista rynkede lidt på næsen og forsøgte at forestille sig hvilke perverse tanker han snakkede om, men hun kunne ikke rigtigt se hvor læder kom ind i billedet henne, det var nok hendes uerfarenhed. "Jeg er ret sikker på at det ville øge patientantallet betragteligt hvis I begyndte at gå i læder," kommenterede hun og kluklo lidt for sig selv. Ret hurtigt gik hun mod ham som han nærmede sig døren. Et kort øjeblik var hun faktisk bange for at han ville trække i land, det var første gang i 4 måneder, at hun skulle uden for hospitalet, det var tiltrængt. "Ja hun bliver nok frygtelig såret, men ved du hvad, jeg har været så meget sammen med hende på det sidste, så en enkel aften dør hun næppe af,"[/color] konstaterede hun morende. "Du er vammel," konstaterede hun morende og nåede ham da han var stoppet i døren. Uden på forholdt hun sig ret rolig, men inden i jublede hun ved tanken om frisk luft og ordentlig mad. "Så hvad har du tænkt dig at imponere mig med?" spurgte hun muntert og sneg sig forbi ham da han holdt døren. Madam Mable var tilsyneladende på vej ind til hende, for hun stoppede op lidt fra dem og stirrede skeptisk og forfærdet fra den ene til den anden. "Bliv endelig ikke jaloux, Miss Mable, jeg låner ham bare for en aften," hilste hun kækt. [/font]

[Deleted]

Jo nikkede let på hovedet, "hvis jeg nogensinde får mit eget hospital så skal det være ansættelses krav at man kan gå i læder!" Lo han varmt og rystede lidt på hovedet af sig selv. Inderst inde havde han altid haft en drøm om at åbne sit eget hospital. Et børnehospital. Realistisk set var det nok ikke noget der kom til at ske i den næreste fremtid. Det kostede jo en bondegård plus han ikke kunne stå med det hele alene. Der skulle være ansatte som skulle have løn og så videre og så videre. Men det var jo heldigvis gratis at drømme. "Ja mon ikke hun klare sig?" Spurgte han stadigvæk med tankerne lidt andetsteds. Først hendes kommentar om at han var vammel fik ham revet tilbage til virkeligheden. "Hold da op, du skal da ikke fortælle mig at du er sart, jeg gør dem en tjeneste ved du nok." Han smilede stort og flabet til hende. "Jeg tænker at vi tager på kinesisk, hvis altså du er frisk på det? De har god buffet og det er evigheder siden at jeg har fået indbagte kongerejer. Mmm mmm mmm." Han sukkede veltilfreds. Han holdt døren for hende og fulgte så med hende ud på gangen. Jo sendte sygeplejersken et provokerende smil over Calistas joke, "jeps, vi vilforsøge at være hjemme inden midnat, men man kan jo aldrig vide." Han blinkede kækt og trak Cali med ned gennem gangene til forhallen. "Så har du prøvet at transfererer før? Altså sammen med en anden?" Spurgte han som han gik udenfor i den friske novemberluft.

[Calista Harriet Evergreen]

"I så fald så ved jeg hvor min fremtidige arbejdsplads er.. altså med mindre du ville blive for ufokuseret hvis jeg nu rendte rundt der i en stram lædersag," hun blinkede drillende til ham og strøg fingrene igennem de flammerøde lokker mens hun ventede på at han fik lukket af. Miss Mable stirrede bare på ham som havde han været djævlen i forklædning altså. Det morede hende lidt for at være ærlig. "Du er stadig vammel," fastholdt hun med et lidt bebrejdende blik der blev ødelagt af hendes smil. Hun valgte bevidst at glemme lidt om den sure sygeplejerske der stod og nærmest prustede ild ud af næseborrene altså. "Det lyder virkelig godt.. i hvert fald bedre end den meget lidt delikate grød jeg har fået på 3 uge i træk," brokkede hun sig og vendte et lidt skarpt blik mod sygeplejersken. Med en mild latter fulgte hun Jophiel ned af gangene og kunne ikke lade være med at glæde sig som en lille møgunge. "Aldrig," indrømmede hun og fulgte ham ud i den kolde novembervind. Den rev blidt i hendes lokker, strøg hendes kind med en brise hun ikke havde følt i flere måneder. "Bare det her var aftenen værd," mumlede hun for sig slv og fortsatte med lukkede øjne.

[Deleted]

Han så lidt afmålt op og ned af hende som han rent faktisk overvejede det, "virkelig? Du vil måske gerne være healer eller sygeplejerske?" Han vidste jo ikke så meget om hende, men det ville denne aften jo forhåbentlig ændre en hel del på, for han måtte være ærlig overfor sig selv og indrømme at han fandt hendes meget facinerende. Dette var nok ikke udelukkende en god ting eftersom hun trods alt var patient. Han grinede let, "du er bare jaloux fordi du ikke er blevet tilbudt en tur endnu." Jokede han muntert. Jophiel forstod godt hendes frustration når det kom til madlavning, selv var han en glimrende kok, mente han da selv i hvert fald, men desværre havde han ikke altid lige tiden til at udnytte det. Det var mere på fridagene, og dem var der ikke ligefrem mange af. "Hold da op med at piv, hospiltalsmad er da delkat, og for det meste er det under 3 dage for gammelt." Det charmerende drengerøvs smil legede på læberne som de bevægede sig ud i den kølige luft. Han trak hende med om et hjørne til en mindre gyde der lå øde hen. "Kom her min skønne," beordrede han og trak hende pludselig lidt tæt ind til sig. "Det er nok bedst at du holder godt fast under transfereringen, jeg skulle nødig glemme noget af dig." Ikke at han regnede med at det ville ske, det var udelukkende en undskyldning for at få hende til at holde om sig, men det behøvede hun jo ikke vide.

[Calista Harriet Evergreen]

Calista strøg sin arm med et næsten flovt smil. "Tjaeh altså.. jeg har tænkt over at blive healer hvis min sygdom tillader det en dag. Gerne for børn og unge," fortalte hun og følte sig lidt dum over at sige det højt, med lidt rationel tankegang så vidste hun jo godt, at det nok aldrig ville komme til at lade sig gøre.Det drillende glimt meldte sig ret hurtigt i de grønne øjne igen. "Du har ret. Jeg regner stærkt med at det ændre sig efter i aften," afslørede hn drillende. Selvfølgelig forventede hun intet, han var healer og hun var patient, det ville aldrig komme til at ske, hvilket Kayla jo også allerede havde mindet hende om. Ved tanken om den ulækre mad hun levede af på hospitalet, kunne hun ikke lade være med at rynke på næsen. Faktisk elskede hun selv at lave mad.. de sjældne gange hun havde mulighed for det. "Nårh ja okay så har jeg ikke noget at brokke mig over kan jeg godt se. Men Miss MAble brokker sig til gengæld en hel del over min vægt og forstår ikke hvorfor," hun himlede med øjnene. Kunne han ikke ordinerer når spiseligt eventuelt? Først da de nåede ind i den lille gyde, stoppede hun op og gispede lidt overrasket da han trak hende helt ind til sig. Gispet blev erstattet af en mild latter. "Du har ret, så må jeg hellere holde fast," lidt vovet, sneg hun armene omkring hans hals så de stod i en omfavnelse, der var jo ingen der så dem. "Sådan?" spurgte hun uskyldigt og lagde hovedet lidt på sned.

[Deleted]

Jophiel kiggede på hende med et nysgerrigt og ret interesseret blik. Tænk at de allerede havde sådan en ting til fælles. Denne aften skulle nok blive ganske hyggelig, det var han slet ikke i tvivl om. "Det vil jeg skam rigtigt gerne høre meget mere om," Afslørede han med et smil. Det var da kun sjovt og spændende at høre hendes tanker og ideer. Han sendte hende et anerkende blik, "jamen så må vi jo se om aftenen ender i min seng eller i din," jokede han med, som han stoppede op i gyden. Tankerne legede lidt i hans sind, hun var en utrolig smuk pige og hendes humor matchede hans virkelig godt. Derudover havde de åbenbart samme drøm, bare på to forskellige niveauer. Havde hun dog bare været lidt ældre og ikke været han patient så kunne han sagtens have fundet på at gøre lidt mere ud af det hele.Kysse lidt på hende og måske endda inviterer hende med hjem. Men sådan lå landet jo desværre ikke. "Næh..så tyk er du da heller ikke," Han smilede smørret, okay piger og vægt var altid et ømt punkt, men igen så var hans humor bare på det plan. Under bæltestedet og ret groft, kunne man ikke klare det, måtte man jo gå den anden vej. Han havde i hvert fald ikke tænkt sig at ændre det. Da hun låste armene omkring hans hals smilede han blot stort, "ja noget i den stil." Medgav han og trak hende helt ind til sig inden de forlod gyden med et svagt plop og kort tid efter befandt sig i en anden, men lige så dyster gyde. Selv efter de igen stod sikkert på jorden holdt han hende ind til sig.

[Calista Harriet Evergreen]

Drømme var tolkfrie, enhver havde ret til dem, selv hende som næppe nogensinde ville komme så langt som at tage en magisk uddannelse, alt undervisning foregik på hospitalet, hun havde ingen læsekammerater eller mulighed for at dygtiggøre sig inden for fagene. "Virkelig?" spurgte hun oprigtigt forundret. De færreste var intereseret i at høre om alle hendes mærkelige idéer, men det var også endnu ukendt at han sad med nogenlunde samme drøm. "Med mindre du vil have Miss Mable som publikum og en efterfølgende fyrerseddel, så må det være din," svarede hun lidt drillende og trak ham ind til sig. Hans duft var behagelig,.. lokkende, og han var varm selv trods aftenkulden, og det fik hendes hjerte til at slå hurtigere. "Nej ikke så slemt," medgav hun og spillede bare lidt med. Faktisk var hun ret underrnæret men der var ikke rigtigt noget at gøre ved det.. ud over at inviterer hende med ud at spise. Da de transfererede sig væk trak hendes mave sig sammen, alt luft blev slået ud så hun blev kvalt frem til de atter stod på jorden. Det tog hende et langt øjeblik at opfatte og hun var så svimmel, at hun måtte lukke grebet omkring hans jakke for ikke at falde.

[Deleted]

Hun var skræmmende interessant, og det ville nok ikke umildbart bringe noget godt med sig. Men nu var Jophiel jo ikke ligefrem typen der bekymrede sig. Slet ikke om den slags. Hvis det skete, skete det og så måtte man jo tage den derfra. Og ellers var der ingen grund til at tage bekymringerne på forskud. "Ja meget gerne." Sagde han ærligt. Det ville være spændende at høre om. Tanken om at ende hjemme i sengen med hende var indrømmet ret tiltalende, men igen nok ikke ligefrem det smarteste move fra hans side. "Hmm, det lyder ellers kinky, altså lige bortset fra det med fyresedlen." Han tænkte sig kort om, "vi kunne selvfølgelig tilbyde hende at hun kunne være med hvis hun så ikke sladre," han blinkede muntert, men gøs indvendigt. Fy for pokker. Hun var jo på ingen måde tyk og det vidste han godt, men det var stadigvæk morsomt at tale hende efter munden. Som de landede i den nye gyde greb han af ren refleks ud efter hende sig strammede grebet om hende så hun ikke væltede. Han lo lavmeldt, "du er vidste ikke vandt til at transfererer. Ellers også har du drukket uden mig." Et skarpt blik gemte sig i de blå øjne skønt han kun mente det i sjov.