Dinner plans

[Deleted]

Al fornuft i ham skreg at han skulle stoppe mens legen var godt. På den anden side så kunne det vel ikke blive meget værre. Som hun fulgte kysset kunne ham mærke hvordan det sendte tonsvis af små impulser gennem hele hans krop. Han havde slet ikke lyst til at stoppe igen. Underligt nok. Han havde kysset på n del piger, for at sige de pænt, men denne følelse var ret sjælden for ham. Han havde haft dem med Anna og et par enkelte andre. Dog vidste han at det var så forkert og 'farligt' at begynde at se Calista i det lys. På den anden side var han jo ikke selv herre over følelserne, kun om hvorvidt han havde tænkt sig at agerer på dem. Så kunne hans fornuft skrige nej lige så højt den ville, han vidste udmærket godt på forhånd at han ikke ville komme til at lytte til den i længden.

Han mærkede hendes hænder glide op i sit hår og lod selv end hånd glide lidt prøvende ned langs hendes ryg til hendes lænd. Det tog al hans selvkontrol ikke at lade den søge over hendes bagparti, men det var måske lige grænseoverskridende nok, de stod trods alt ude på gaden. Som hende var han også en smule rundt på gulvet da deres læber skiltes. Hendes smil blev let gengældt. "Jeg har virkelig også hygget mig." Indrømmede han og kiggededybt ind i hendes øjne uden at slippe hende. "Jeg er dog bange for at jeg vil have meget svært ved at holde fingrene fra dig fremover." Han hvilede sin pande mod hendes og mærkede lysten til at kysse hende endnu en gang. Han efterkom det uden at tænke så meget over det. Det var blidt og kort. Hans længselsfulde blik hvilede på hende som han til sidst trak sig og lidt fortrødent slap taget i hende. "Vi må vidst hellere få dig tilbage." Sagde han med et skævt smil, skønt han pludselig følte sig underlig sårbar.

[Calista Harriet Evergreen]

Når alt kom til alt, så var Calista bare en naiv ung kvinde, desperat efter at mærke en form for interesse. Hun burde have lyttet til Kayla da hun havde bedt hende om at være påpasselig med hvordan hun begyndte at se Jophiel, for han var jo hendes healer, og nu ikke længere end mand som hun bare desperat kiggede efter. Det var stadig lidt surrealistisk at hun stod og kyssede ham, det var meget bedre end hun havde turdet forestille sig. Hun ærgrede sig meget da han trak sig, selvom det nok var til det bedste. Hendes læber brændte selv i den kølige aftenvind, hun kunne stadig mærke det prikke lidt underligt, som om hans smag stadig var der.

En mild skælven brede sig under hans hånd ned gennem hendes ryg. Det var en dejlig følelse, selvom den også vækkede en lille nervøsitet, ikke fordi hun ikke stolede på ham nærmere fordi, det hele var nye følelser som hun ikke ar kendt med. "Det er jeg glad for," hviskede hun og så op i hans klare, blå øjne. "Så lad være. Godt jeg har en stue med en dør der kan låses," sagde hun med et lille grin og rødmede lidt. Hendes pande mødte hans, enhver lille del af hende sitrede, det var en fantastisk følelse. "JEg har ikke lyst til at det skal slutte," mumlede hun lidt beklagende men gengældte så hans kys. Han havde ret, de burde komme tilbage, men hun ville helst ikke.

[Deleted]

Jophiel vidste udemærket godt at det var forfærdelig risikabelt at føre deres forhold, om man så kunne kalde det, til dette niveau. Det kunne give så mange problemer, især for ham. Hende ville de nok bare se som en sød lille pige der lod sig forføre at sin healer, hvilket nok til dels også var sandheden. Han ville ende med at blive fyret og måske endda få en dom over hovedet. Dog virkede den bekymring ikke særlig bemærkelsesværdig lige nu.

Som deres blikke mødtes mækede han hvordan han fortabte sig selv i hendes øjne, som om resten af verden langsomt sivede ud og forsvandt. Han kunne ikke lade være med at le lidt over hendes ord. "Ja det kan godt gå hen og blive en fordel." Svarede han i enighed, velvidende om at dette ikke var sidste gang han kyssede på denne smukke unge kvinde. "Heller ikke jeg, men hvis ikke vi kommer tilbage ender jeg bare med at få forbud mod at tage dig med en anden gang." Forklarede han lidt ærgerlig. Efter det korte kys smilede han til hende. "Hold godt fast smukke." Sagde han og strammede grebet omkring hendes inden han transfererede dem begge tilbage til Skt. Mungos med et lidt for stort smil på læben.


// out

[Calista Harriet Evergreen]

De kunne ikke have et forhold, hvad end det var de havde gang i, så vidste Calista inderst inde godt at det ikke kunne blive til mere. Indtil det også ville gå op for ham, så havde hun tænkt sig at nyde hvad end han kunne give hende i den tid han nu var villig til det. Én ting var sikkert - stuegang for fremtiden ville blive yderst morsomme. Ingen måtte finde ud af det, hun ønskede ikke at han skulle miste sit job, slet ikke taget i betragtning af at hun så ville være alene igen.. lige foruden Spike, han var også en ret cool fyr.

Hans latter smittede lidt af på hende, men den døde ret hurtigt ud, fordi hun var så fortabt i at se op på ham. De øjne kunne slå benene væk under enhver kvinde. Calista vidste godt at han havde mange og at hun næppe var den eneste, men lige nu føltes det som om at der kun var de to. "Mon ikke," mumlede hun lidt fraværende og sukkede. "Du har ret og det vil jeg nødigt," sagde hun ærligt og løsnede grebet lidt om ham for i stedet at lægge armene omkring hans hals hvorefter de forsvandt ud i natten, tilbage til hospitalet.

//Out