What is happening to me?

[Deleted]

Han smilede skævt til hende. "Jeps, nogle vaner er svære at komme ud af," svarede han med et skævt smil. Den lille hund var efterhånden vandt til ham, han smilede til hende og skulle til at spørge om hun godt kunne lide hunde, hvilket nok var et lidt dumt spørgsmål, men hendes bekymrede udtryk fik hans smil til at dale en kende. Havde han sagt noget forkert? Igen så det alligevel ud til at hun lyste lidt op igen kort derefter hvilket også beroligede Nate en del. Samtalen med Rupert var kort, men uden at de fejede den ælde mand af. Som de stod i elevatoren smilede han lidt forsigtigt til hende. Hun måtte da tro at han var bindegal. "Nej ikke rigtigt...altså han er hjemløs, jeg lader altid porten dernede stå åben så de kan komme i ly for vejr og vind. Nogle af dem, som Rupert, kommer ofte igen, hvis jeg har lidt mad i overskud plejer jeg at give det til dem der er her." Han så lidt væk, "det er da i hvert fald bedre end at smide det ud." Kors hvor måtte han dog lyde ynkelig og venneløs i hendes øre. Han åbnede igen gitteret som de nåede toppen. Elevatoren lå nogenlunde i midten af bygningen som de trådte ud var der blot et meget stort tomrum på den ene side hvorimod den anden side var bygget lidt op som en reel lejliged samlet i hjørnet. "Der er en del overskydende plads, men det er svært at fylde ud." Forklarede han som han gik nærmere og pegede lidt rundt. "Køkken og stue, oppe på himsen er soveværelset og bag køkkenet ligger badeværelset." Afsluttede han. Der havde været masser af plads til at lave et rigtigt soveværelse, men han kunne godt lide at have tingene samlet, så virkede det ikke så stort og tomt. I 'stuen' stod en lys sofagruppe. Der var en mindre pejs og et tv. Spisebordet stod mellem det åbne køkken og sodagruppen og en lille vindeltrappe førte op til det åbne soveværelse hvorfra man kunne kigge ned over stuen. "Det er ikke så meget, og du må som sagt undskylde rodet" sagde han med et lille smil. Det var ganske tydeligt at der ikke var en kvinde i huset. Ikke at der var klamt, men en mindre opvask stod i vasken og sofapuderne lå lidt hulter til bulter og den slags. 

[Deleted]

Hun smilede ved hans forklaring om de hjemløse: "Det er virkeligt en sød tanke" sagde hun blot, nu boede Freya selv i en lille lejlighed, og hun havde ikke ligefrem lyst til at have en hjemløs liggende side om side med hende, men hun var en kvinde der gerne ville hjælpe, og at han hjalp folk, gjorde hende da også kun glad - selvom det måske kunne virke som et dårligt scoretrick, men det virkede nu ganske oprigtigt, hun tvivlede ikke på at Nate var en god fyr, og ikke en idiot. Han virkede ihvertfald ikke sådan, og selv de hjemløse kunne jo åbenbart lide ham: "Er det så hans hund?" spurgte hun i et smil, eftersom hun måske havde taget fejl at den lille firbenede, men ja hun var glad for dyr, de var bare så ærgelige og.. Søde. Hun ville virkeligt ønske hun selv havde tid til en.

Hun kiggede kort rundt i hans lejlighed, som han gav hende en turbo rundvisning af rummene: "Hvorfor bor du her?" spurgte hun let, som hun trådte nærmere, det var da ikke fordi at det var et direkte forfærdeligt sted, men hun ville da ikke turde selv at bevæge sig derop, en mørk aften. Det var det alligevel en kende for uhyggeligt til og bestemt ikke sådan hun havde regnet med at en mand som ham ville bo: "Men her er hjemligt" sagde hun i et kort smil, som hun trådte ind i, hvad han ville kalde stuen. Det virkede hyggeligt, og rodet gjorde hende intet, det var nok mere bygningen i sig selv, og det mørke område omkring det.

[Deleted]

Han smilede lidt skævt. "Tja, hvis man selv sad i samme situation ville man nok sætte pris på en hjælpende hånd." Svarede han med et let skuldertræk. "Som du nok kan se kan så kan jeg ikke engan udnytte pladsen i lejligheden såh." Smilet bredte sig lidt igen. "Men ja Otto er hans hun, den er altid med ham alle vegne." Selv havde han aldrig rigtigt overvejet kæledyr. Han var jo ikke så meget hjemme og det det at skulle opdrage en hundehvalp det ville han da aldrig have tid til. Dog kunne selskabet da været hyggeligt, igen var det ikke fordi han havde så mange mennesker omkring sig i hverdagen så at der bare var en at komme hjem til, om så det var en hund, kat eller guldhamster. Så snakkede han i det mindste ikke med sig selv. Han rømmede sig lidt og skar en lille grimasse. "Altså jeg var ret desperat efter at komme ud af lejligheden hvor jeg havde boet med Noelle." Det havde været et helvede at bo der, det var jo et sted han havde købt til dem så de kunne flytte sammen og alt derhjemme var forbudnet med minder den dag det blev gjort forbi. "Dette sted var det eneste ledige og billigt nok til at jeg havde råd til at sidde i det alene." Endnu et lidt mildt suk som han lidt fraværende kørte hånden hen over spisebordet. Ikke alle møbler var blevet skiftet ud endnu, men han arbejde på det. "Jeg kunne bare ikke blive boende, der var for mange minder, så hellere det her til trods for her er koldt om vinteren og vanrørnede sommetider driller, i det mindste er det mit." han kørte hånden lidt gennem håret. "Men sæt dig ned så laver jeg et eller andet til os, hvad kunne du tænke dig?" Han gik over i køkkenet og kiggede afventende på hende.

[Deleted]

Hun nikkede kort: "Ja det er rigtigt... Jeg håber også nogen hjælper Frigg hvis hun er stukket af" sagde hun blot, det var bestemt ikke en mærkelig ting hvis hun bare var stukket af, men på den anden side så håbede Freya inderligt at nogen tog sig af hende og faktisk holde af hende, men Freya vidste godt at chancen for det, nok ikke var særligt stor: "Jeg elsker bare dyr generelt, havde jeg tid så havde jeg sikkert haft huset fuld" sagde hun i et lille grin, ja det var nok en erstatning for børn, nu hvor at hun ikke havde en chance for at få nogen: "Åh, ja det kan jeg godt forstå... Jeg gætter på i ikke taler sammen mere?" spurgte hun med et forsigtigt smil.

"Her er da udemærket... Og altså.. Bliver her for slemt, må du gerne låne min sofa" sagde hun i et smil, som hurtigt falmede et øjeblik, for så at blive genoptaget, som blev hun overrasket over sine egne ord, hvilket hun også gjorde, havde hun lige tilbudt ham at sove ved sig: "Bare kaffe" sagde hun i et smil, og satte sig roligt ned i hans sofa, hun havde bare brug for at sidde lige nu, det var meget forvirrende at være omkring ham, fordi at hendes hjerne og krop fortalte hende så mange ting.

[Deleted]

Et lidt opmuntrende smil blev sendt til i hendes retning. "Det er jeg sikker på at der er," han forstod hendes bekymring og syntes at det var synd hun skulle rende rundt med den vægt på sine skuldre. En mild latter undslap han, "tænk det kan jeg faktisk godt forstille mig." Han hvilede lidt i det indre billede der blev printet i hans hoved. Han kunne tydeligt se det for sig hende med 30 katte, en hund og en undulat. Det morede ham faktisk ret meget. Blikket blev slået lidt ned, "nej det gør vi ikke" svarede han ærligt, "men det er nok også kun for det bedste." Et svagt smil blev fremkæmpet. Det gjorde stadigvæk irriterede ondt at snakke om. Hendes tilbud fik ham til at sende hende et meget overrasket blik. Havde hun faktisk lige sagt det? Det så også ud til at have overrasket hende selv. "Tak det er sødt af dig, men som du kan se er jeg et rodehoved, og jeg snorker, du ville nok smide mig ud allerede efter en nat." Han blinkede muntert til hende, ærligt ville han nu ikke have noget imod det, igen en mulighed for at komme tættere på hende. "Okay," Han satte kaffen over og kom så hen for at sætte sig ved siden af hende i sofaen, "der går lige ti minutters tid." Informerede han og trak det ene ben lidt op i sofaen så han kunne vende sig mod hende. "Så bor du i hus eller lejlighed?" Spurgte han lidt nysgerrigt.

[Deleted]

Hun nikkede kort til kommentaren med Frigg, det var faktisk ikke fordi at hun havde lyst til at snakke om det, det var bare lige noget som kom til hende: "Hold mund" sagde hun og sendte ham et drillende og surt blik, ja hun kunne sikkert godt ende med en helt masse katte i ensomhed, for hun var glad for dyr og eftersom Freya ikke ligefrem regnede med nogensinde at få børn, så var det jo det nemmeste bare at få et par dyr man kunne smide sin kærlighed på, der var nok ikke nogen der ville lade en single pige adoptere børn alligevel.

"Ja... Hvis hun såre dig, så skal du ikke snakke med hende. Du fortjener bedre" sagde hun i et lille diskret smil, og hun mente det skam, han virkede både sød og omsorgsfuld, han skulle da ikke have en eller anden idiotisk tøs som ikke satte pris på det: "Jeg er ordensmenneske og perfektionistisk, jeg kan sjældent sove uden at have været i bad først, også vågner jeg altid på savl på puden... Jeg tror du bliver lige så hurtigt træt af mig" sagde hun i et kort grin, ja hun havde skam også sine ucharmerende vaner: "Jeg bor i lejlighed... To værelser, det er fint. Er jo kun mig, så jeg har ikke brug for så meget plads" sagde hun i et lille smil, som hun ligeledes vendte sig i mod ham.

[Deleted]

Han lo hjerteligt over hendes forsøg på at spille fornærmet, det var faktisk ret charmerende. "Jeg bekræfter bare hvad du siger," sagde han smilende, "jeg troede at det var det kvinderne gerne ville have?" Han blinkede muntert. Hun virkede virkelig fantastisk sød og charmerende. Det var første gang at han havde været så interesseret i en kvinde som ikke var Noelle. Hendes ord varmede ham om hjertet. Hun havde nok ret i det hun sagde han fortjente bedre og inderst inde vidste han det jo også godt. Men det gjorde hun også, hun fortjente at møde en sød fyr der kunne erstatte hendes dårlige oplevelser og minder med nogle gode nogen af slagsen. Igen måtte han le, "altså det kan jeg sagtens leve med hvis jeg må have min egen pude," først nu gik det op for ham at de lidt snakkede om det som var det en realitet. Det skræmmende ved det var at han godt kunne lide tanken om det. "Jamen så er det jo også fint nok, og ellers har jeg plads til at du kan indrette sin lejlighed i den anden ende af min lejlighed" kørte han joken lidt videre. Det var en lidt hyggelig tanke faktisk.

[Deleted]

Hun grinede let: "Det er kedeligt når mænd snakker en efter munden" sagde hun i et smil, hun syntes mest af alt det var en smule kedeligt: "Og på den anden side, hvad ved jeg om hvad kvinder vil have" sagde hun i et kort smil og trak på skuldrende, ja hun vidste jo faktisk, absolut ingenting. Hun vidste kun hvad hun selv ønskede, og det vidste hun jo alligevel overhovedet ikke, men noget dybt inde i hende, sagde at hun ønskede Nate. Hvilket skræmte hende, for det var en helt ny del af hendes hjerne der var begyndt at åbne sig, og det var som om at den talte et andet sprog end hun selv gjorde, og hun forstod ikke helt de ord som den sagde.

Hun grinede kort, men kommenterede ikke længere på hans joke, det skræmte hende lidt, men på den anden side, så var det jo ikke fordi hun havde sagt ja til det eller noget: "Ja jeg er så charmerende når jeg savler" sagde hun og lod en albue lægge sig på ryglænet, og støttede så sit hoved, imens hun sad med fronten i mod ham i sofaen: "Det er en stor grænse for mig at jeg er taget med dig, det skal du bare vide... Men du virker som en man kan stole på" sagde hun i et forsigtigt smil, og bedst af alt, så havde hun også lyst til at stole på ham.

[Deleted]

Han smilede lidt drilsk, næsten flirtende, "så kun give ret på de rette tidspunker. Den er noteret." Det var sjovt så rolig han var i hendes selskab. Hun fik ham virkelig til at slappe helt af og at han turde være sig selv uden at have en konstant rødmen malet i ansigtet. "Altså du har vel en ide om hvad du selv kunne tænke dig?" Spurgte han en smule udfordrende. Okay det var lidt en chance at presse på, men han var oprigtigt nysgerrig. "Selvom jeg ikke går og leder efter en kæreste så har jeg da en ide om en drømmekvinde." Han smillede svagt som den omtalte rødmen vendte tilbage i hans kinder. Joken døde ud, men de kunne jo heller ikke malke på den resten af aftenen. "Altså det kan jeg jo ikke skrive under på uden at have oplevet det, men får jeg tilfældigvis chancen en dag så skal jeg nok give min mening om det." sagde han lunt idet en lidt skinger bippelyd lød fra kaffemaskinen. Den lød irriterende skinger i det store rum. Nate rejste sig og gik hen for at slukke maskineriet og trak derefter to forskellige kopper ud af skabet. Han havde ikke rigtigt nogen der passede sammen, men det var nok heller ikke ligefrem det der ville slå skår i det voksnede venskab..eller hvad det nu var der forgik mellem dem. Hendes ord fik ham til at smile stort som han kom tilbage med kaffen. Kopperne blev stillet på sofabordet foran dem inden for rækkevidde. "Jeg er glad for at du besluttede sig for at komme...selvom det hele så lidt tvivlsomt ud." Igen meget forsigtigt lod han sin hånd falde ned i sofaen tæt ved hendes. Med en ganske lille bevægelse strøg han blidt sin tommelfinger over hendes håndryg som han prøvede at holde hendes blik fastlåst. "Du kan sagtens stole på mig," forsikrede han og stoppede så de uskyldige kærtegn og trak hånden en smule til sig så hun ikke skulle føle det overvældende.

[Deleted]

"Godt" sagde hun og smilede tilbage til ham, Freya anede ikke om hun flirtede, hun havde jo aldrig rigtigt flirtet med nogen, hun var nok bare sig selv, og smilede ubevidst bare utroligt meget, fordi at han var sjov, og sød. Han var nede på jorden og han virkede som en man godt kunne stole på, hvilket en kvinde vidst havde udnyttet en gang for meget, hvilket jo egentligt var synd, det var jo sådan at man ente med at blive mistænksom over det meste, og noget så følsom: "Ikke rigtigt, jeg har jo intet at sammenligne med, jeg har jo ikke prøvet noget, så er det jo svært at pege på hvad man vil have" sagde hun en smule håbløst og trak på skuldrende, tjah, det var vel lige som at stå i en slikbutik hvor man intet havde smagt og nogen så bad en om at vælge.

Hun nikkede let, Freya havde ingen drømmemand, det havde hun måske haft i sit hoved da hun var yngre, fordi at alle teenager piger vel havde drømmen om ægteskab og alt det, men ikke længere, nu var mænd bare... Mænd. Ja faktisk, så var der mænd, også var der Nate. Det var to forskellige grupper, overbeviste hun sig selv om. Hun smilede som han kom tilbage med kaffen: "Du ved, det er bare svært... Det er lidt belastende at have det sådan, men ja...." sagde hun og trak på skuldrende, hun kunne jo ikke helt ændre på det, og hun havde aldrig rigtigt haft lyst til at prøve. Hun nikkede let ved hans ord: "Du virker også som en man kan stole på... Du ved jeg skal bare lige vende mig til det, du skulle vide hvor mange tricks mænd kan komme med når de er.. Ja du ved... Trængende sagde hun, og havde svært ved helt at sige ordene. Hun kiggede så ned i mod deres hænder, som han lod sin være tæt ved hendes, hun flyttede ikke sin hånd, men sad bare i stilhed og en lille stemme i hende, håbede lidt at han ville gøre det igen.

[Deleted]

Hendes smil charmerede sig lynhurtigt ind på ham og han kunne mærke at trangen til at kysse hende voksede. Ikke fordi det skulle føre nogen vegne, bare fordi at han længes efter at vide hvordan det ville føles. "Nej det er selvfølgelig rigtigt." Sagde han lidt tænksomt. "Så du har kun været tæt på ham der der var dig utro?" Det havde hun jo ligesom bekræftet, men han havde stadigvæk lidt svært ved at forstille sig. Hvilket var tåbeligt for han havde jo også kun været sammen med Noelle. Trangen til at prøve andre havde aldrig meldt sig fordi hun havde dækket hans behov og han var håbløst forelsket i hende. Efter deres endte forhold havde han jo heller ikke haft lyst til at prøve igen. Ikke før nu. Og ja måske det var willieslægten der også talte, men alligevel, det var jo ikke fordi han ville overfalde hende, Bare kysse hende.

Smilet blev en smule overbærende. "Det kan jeg godt sætte mig lidt ind i..." han tøvede og smilede lidt drilsk, "altså ikke det med at bliver angrebet af mænd," han morede sig tydeligvis lidt over sig selv, "men altså det med at have svært ved at prøve igen." Han kløede sig lidt i håret. "Jeg har jo heller aldrig kysset med andre end Noelle." Et let skuldertræk fulgte hans ord. Hendes ord gav ham lyst til at tage chancen og han tog forsigtigt fat om hendes hånd. "Du virker virkelig sød og speciel Freya, jeg har lidt svært ved at finde ud af hvad jeg kan tillade mig at gøre omkring dig, men jeg lover dig at jeg aldrig ville gøre noget du ikke ville have." Hans tommel strøg let over hendes håndryg og han fastholdt hendes blik. Hvorfor snakkede han pludselig til hende som om at han prøvede at vinde hendes hjerte? Var det det han prøvede? Pludselig blev han en smule i tvivl om sine egne hensigter, ikke at han gjrode det for at få samleje. Men var hun venne potentiale eller faktisk kærestepotentiale? Han bed sig let i den bløde undelæbe.

[Deleted]

Hun nikkede roligt over hans spørgsmål: "Yeah... Super heldigt ikke?" sagde hun i et lille smil, og dog en stemme som var ganske ironisk. Hun hadede stadig Scott inderligt, hun havde altid været meget usikker omkring den slags, men hun havde været sikker på at Trescott dengang var en fyr som havde kunne få hende til at gå hele vejen, indtil hun lige opdagede alt det med Frigg, det havde virkeligt slået luften ud af hende, og hun kunne ikke forstå hvordan hendes søster nogensinde havde kunne tilgive ham. Hun smilede kort: "Jeg ved ikke om jeg tør prøve igen... Men selvfølgelig så har alle piger vel drømme" sagde hun blot. Freya ville jo lyve hvis hun sagde, at hun ikke engang tænkte på hvordan det ville være. Det med kys, kram, samleje, kærlighed, nærhed og alle de der ting som alle andre mennesker åbenbart havde, og som i hendes liv bare var noget man kunne se langt efter, ganske simpelt fordi at hun ikke turde.

Som han tog om hendes hånd, mærkede hun med det samme hvordan at hendes hjerte begyndte at slå i mod hendes bryst, og hun kiggede ned i mod hånden som han havde taget fat omkring, og prøvede lidt at mærke hvad hun mente om det, han gjorde hende så varm når han rørte ved hende, og hun havde virkeligt ikke lyst til at afvise ham, selvom alt i hendes krop sagde at hun burde trække hånden til sig og tage sig sammen: "Det er også sødt af dig Nate, for jeg ved det heller ikke selv..." sagde hun og kiggede en smule genert ned i mod deres hænder, som han begyndte at stryge tommelfingeren over hendes håndryg: "Jeg.... Jeg syntes også du virker sød Nate, og jeg prøver virkeligt at stole på dig" sagde hun med en stille stemme, og sendte ham et let smil, som hun kort klemte omkring hans hånd. Åh Gud, hun var jo helt gal på den.

[Deleted]

Han smilede sagt og rystede lidt på hovedet. "Tja..jeg kan jo næsten sige at jeg ved hvordan du har det." Han smilede svagt. Hvorfor var det så svært at tro på at der faktisk kunne være mennesker i verden der kunne holde af en? Han ville så gerne kysse hende, i hvert fald lige nu, men han turde ikke rigtig gøre noget ved det. De blågrå øjne hvilede let på hende. "Sååh.." han tøvede lidt og vidste ikke helt om hun ville finde det underligt hvis han spurgte mere ind til det. "Hvad er dine drømme?" Spurgte han lidt forsigtigt. Måske han kunne guide sig lidt ind på om de kunne have en mulig chance, eller om det på forhånd var en tabt sag. Han stoppede sig selv, en mulige chance? Hvad var nu det for noget? Han rystede lidt på hovedet at sin egen tankegang.

Lidt genert fulgte han hendes blik lidt nervøs for hvad hun ville gøre nu. Trække hånden til sig? Blive sur? Slå ham? Han bed sig lidt i læben. Hvorfor skulle dette virke anderledes for hende end alle de andre tricks mænd havde prøvet med hende? Til hans store overraskelse trak hun ikke hånden til sig og han mærkede varmen skyde op i kinderne. "Jeg er glad for at du giver mig chancen." Hans stemme var ærlig og taknemmelig. Han havde lyst til at rykke sig tættere på hende, men igen var han bekymret for at skræmme hende væk. At holde i hånden var i det mindste første skridt på vejen.

[Deleted]

Hun nikkede kort: "Ja måske... Det er bare indviklet inde i mit hoved" sagde hun ærligt, som et venligt smil kom frem på hendes læber, sammen med en skuldertrækning der fortalte, at hun ikke var helt sikker på hvad hun selv tænkte, hun ville bare gerne være normal og tryg ved mænd, ligesom alle andre var det. Hvorfor skulle det være så meget anderledes for hende? "Ja.. Jeg ved det ikke helt mere. Jeg har altid drømt om at få børn men well... Nu har jeg jo fundet ud af børn ikke kommer med storken" sagde hun og rullede lidt diskret med øjnene, imens hendes kinder blev røde, bare det at tænke på samleje, uden overhovedet at sige det, men bare være i nærheden af at hentyde til det, gjorde hende helt genert. Det var meget grænseoverskridende for hende, og det var kun blevet værre med årene: "Men jeg vil da gerne åbne min egen butik tror jeg, designe mit eget tøj... " sagde hun og smilede: "Hvad med dig?" spurgte hun gensidigt, som hun lod blikket falde på hans ansigt, han var uden tvivl en flot mand, og han virkede bare så dejlig.. Sympatisk.

Hun smilede let ved hans ord: "Jeg ved ikke om jeg vil kalde det en chance... Men bare... Du virker ikke så..." hun prøvede at finde ord for hvad hun tænkte på, og var et øjeblik bange for at hendes hjerne var igang med at slå knuder for hende endnu engang: "Du virker ikke som typen der er ved at tage røven på mig og bare vil udnytte min slægt, eller mit udseende eller hvad fanden det er mænd tænker på" sagde hun og sukkede dybt, som blikket igen faldt ned på deres hænder, næsten en smule undrende over, hvorfor at hun mon ikke var bange for ham? Men hun kunne faktisk, helt oprigtigt godt lide ham og for første gang i sit liv, ihvertfald siden Scott, følte hun det ikke så farligt. Hun havde slet ikke rørt den kaffe han havde lavet, lige nu sad hun og følte sig lidt mere opslugt af ham.

[Deleted]

"Det er okay," forsikrede han. "Som sagt møder du jo nok den rette en dag, og så virker det hele pludselig ikke så farligt," prøvede han at berolige hende. Selv var det jo ikke fordi han frygtede kvinder, men der var bare ingen han fandt interessante. De var jo ikke Noelle. Freya derimod var en klar modsætning af Noelle, men alligevel var hun meget fangene. Han ville vide mere om hende, hjælpe hende. "Nej storkene gik desværre på pension for nogle år tilbage," et lidt overbærende smil blev sendt i hendes retning. Rødmen på hendes kinder fik ham til at smile. "Men, hvis jeg må spørge om noget lidt personligt," han håbede ikke at hun ville blive sur, "men hvad er det du er bange for? Jeg mener altså mænd, men samleje er jo ikke ubehageligt hvis man gør det med en man holder af." Han mærkede selv rødmen stige i kinderne. Han var jo ikke ligefrem vandt til at snakke om den slags.

Da det var et lidt svært emne at snakke om for dem begge gjorde det ham ikke så meget at det blev skiftet. "Det lyder da som en dejlig ide," sagde han og rettede sig lidt op og kom dermed en lille smule tættere på hende. "Men stadigvæk, det er da trods alt en tillidssag." Han smilede sødt til hende. "Det er svært at sige noget som andre ikke allerede har prøvet at bilde sig ind," indrømmede han, "men du er virkelig en fantastisk pige og jeg er ret fascineret af dig. Altså på en god måde. Ikke kun på grund af din slægt og dit udseende." Han rødmede igen og ville pludselig ønske at han havde haft bare en smule mere erfaring med piger så han måske lidt bedre kunne læse hende.