Mount Honesty(Advarsel)

[Deleted]

Der var absolut ingen tvivl om at Alastair var en gentlemand, og det var hvad der i så stor stil tiltrak Pamela, der var ingen tvivl om at hun aldrig havde mødt en mand som ham. Hendes x mand Roger havde haft lidt af den samme elegance, forskellen var bare at Alastair ikke var en idiot med sort humor som spredte den udover alle han mødte, nej han havde faktisk et godt hjerte, og hun havde brug for at være sammen med en som havde et godt hjerte og som ikke så verden på en ond og forfærdelig måde. Det vidste hun jo naturligvis ikke om han gjorde, men det håbede hun virkeligt ikke, for hun ønskede at dele alle de gode ting i livet med ham, for der var ingen tvivl om at altid så lidt lettere ud når hun var sammen med ham. Hun havde egentligt være ganske tilfreds med en kort sætning som 'jeg holder meget af dig' eller ' jeg føler mig hel når jeg er sammen med dig', men hans lange tale bevidste endnu engang for hende at han ikke var en mand som tog let på tingene, og det gjorde hende meget... Taknemmelig, at vide at han faktisk tænkte over hvad han sagde - og frem for alt mente det, når han sagde det.

Hans hånd i mod hendes kind, fik hende let til at smile, hun brød ikke øjnkontakten med ham, for på mange punkter var hun lige så stærk som ham. Hun lod sin hånd glide op i mod hendes egen kind og lod den hvile ovenpå hans: "Godt" sagde hun og kunne ikke holde et smil tilbage, for at strække sig op og roligt kysse hans læber: "Fordi at den der tale den vil kunne få enhver kvinde til at smelte" sagde hun i et kort grin og kyssede ham igen, som hun lod sine arme glide omkring hans hals, bare fordi at hun var glad og lettet lige nu: "Tak fordi du fortalte mig det..." sagde hun: "Det var bare lidt af et chok" sagde hun næsten som en undskyldning for hendes reaktion, men det var jo trods alt et chok: "Så nu kan profettidende skrive hvad de vil om os" sagde hun i et roligt smil, når de nu officielt var blevet et par, så kunne folk jo holde op med at tale i krogene: "Ved du noget om hvornår du skal afsted igen?" spurgte hun en smule modløs, og alligevel mere afklaret end hun havde været for få minutter siden.

[Deleted]

Alastair kendte til verdens mørkeste hjørner og de individer som forsøgte at sprede frygt og kaos. Han havde ikke ligefrem en positiv holdning overfor verden som sådan. Han så sig ofte omkring og fangede sig selv i at væmmes en smule over hvad han så. Unge der hæmningsløst gjorde som det passede dem, opførte sig som var de hver især af en enorm betydning, uden kvaler eller respekt. Og de ældre, der burde kunne bruge deres visdom og evner til andet end at forurene verden med blodfanatisme og ondskab. Men Alastair var dog stadig en mand, der trods hans melankolske viden og ofte betydelige foragt for omverden og den slags mennesker der befærdede den, forsøgte at nyde de små ting i livet. De simple glæder og nydelser. Ting, som Pamela syntes at have gjort ham yderligere opmærksom på. Som om en dør var åbnet til en helt ny verden. For han havde aldrig mødt en kvinde som hende før.
"Mhm.." Lød det lavmælt fra Alastair ved de kys hun skænkede ham, og han gengældte dem hvordan han nu ellers kunne. "Forvent ikke en lignende tale på en daglig basis." Kommenterede han hurtigt og blinkede kort til hende. Nej, det måtte både han og hun sande, at han nok ikke havde temperamentet til at skulle give hende en sådan påmindelse hver dag, hvis en sådan 'tale' nogensinde ville komme igen. Som hendes arme blev lagt om hans hals, gled hans hænder væk fra hendes kinder, under hendes arme, og til hendes talje, hvor de hvilede. "Jeg forstår.." Nikkede han roligt mod hende og sendte hende et overbærende lille smil. At hun næsten syntes at have accepteret det, var meget større for ham end hun sikkert vidste. Hurtigt, dog, hævede han sit øje øjenbryn og lagde hovedet lidt spå skrå. "Jeg betror dig mine inderste hemmeligheder... du må ikke sige dele dem med nogen. End ikke dine nærmeste venner og familie." Han måtte sige det, var nødt til at klarificere det for hende. Dette var ikke almen viden, og ville nok aldrig blive det. Og ordene blev sagt i et øjebliks mild alvor. En alvor der dog hurtigt forsvandt og han tillod sig at holde hende blot en anelse tættere i et diskret smil. "Men lad os nu alligevel håbe de ikke skriver alt for meget.. Jeg ville foretrække at have dig for mig selv, og ikke dele dig med tusinder af læsere." Sagde han en smule muntert og betragtede hende. Det var egentlig ikke underligt at tænke på at hun nu var hans. Det føltes ikke videre anderledes end den første nat i hans gemakker på Hogwarts. Ikke andet end, han nu kunne kalde hende for sin egen. Han lod glæden og munterheden falme en smule, og søgte i stedet at svare på hendes spørgsmål så konkret som muligt. "Når tiden og chancen byder sig. Måske først efter jul.." Svarede han hende. Han havde egentlig en sag kørende. Men den slags hastede aldrig rigtigt, med mindre han var særligt beslutsom. Det var ofte en langsom og trættende process. Nogle gange fandt han dem hurtigt, andre gange tog det måneder.
Alastair blev i et øjebliks stilhed mindet om maden der stadig hang over ilden. Hvilket den nok havde gjort i lidt længere tid, end de 15 minutter hun indledende havde givet det. Hvilket fik ham til flygtigt at vende sit blik over sin egen skulder, og derefter tilbage mod hende. "Jeg frygter jeg måske har berøvet dig et glimrende måltid..." Sagde han og sendte hende et næsten undskyldende udtryk. "Men der er stadig en solnedgang der kan nydes. Hvis du lyster?"

[Deleted]

Hun kunne ikke lade være med at grine let af hans kommentar: "Bare rolig det forventer jeg heller ikke" smilede hun, ikke fordi at det var da altid rart at få at vide hvor skøn og dejlig man var, men det ville nok også blive kvalmende med tiden. Hun hævede sig op for at kysse ham igen, bare fordi at hun ikke kunne lade være, han var en svær mand at modstå og som mange gange før undrede det hende at han kunne gå uden kvindelig kontakt, for hun havde været interesseret i at komme tættere på ham lige siden at de havde snakket sammen første gang: "Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad de skriver" sagde hun og lod en hånd glide ned og ligge på hans bryst: "Din hemmelighed er sikker ved mig, jeg siger ingenting" sagde hun blot, desuden var det da bestemt heller ikke noget hun ønskede at omverdenen vidste!

"Ja det frygter jeg også lidt" sagde hun med et roligt smil og kiggede kort op i mod gryden der hang i luften et stykke over bålet: "Men jeg er faktisk heller ikke rigtig sulten mere" sagde hun og slap ham kort for at vende sig i mod solnedgangen da hun sagde at den stadig var til stede, hun havde ikke rigtigt nogen appetit lige nu, nok både på grund af det lille chok hun havde fået, men også fordi at hun lige nu bare var virkeligt glad for at de var blevet ført tættere sammen. Hun satte sig roligt ned et stykke fra klippekanten og trak i hans hånd for at han også skulle sætte sig, hun kunne mærke varmen var bålet i ryggen, og det var faktisk ganske rart nu hvor det jo snart ville begynde at blive køligere, fordi at solen snart ville være forsvundet i horisonten. Det var alligevel sjældent man mødte en mand der var så sød, elegant og romantisk som ham, også selvom han måske ikke selv mente han var det. Men han var uden sammenligning alt hvad hun behøvede.

[Deleted]

Alastair vidste at Pamela var en ganske privat kvinde, som intet problem havde haft med at holde deres forhold og affærer imellem de to, i hvert fald indtil videre. Men han forestillede sig nu også hun ikke ville have et større problem med at give udtryk for hendes følelser i offentligheden, så og sige. Men ja, hun havde ret. Aviserne kunne skrive hvad de lystede, og selv ville han heller ikke rigtig skænke det en tanke. Journalister var slibrige som slanger, på jagt efter en god historie, uanset hvad de måtte gøre for den og hvem der måtte bøde for den. Nu havde han jo også set sit til spotlyset, både nogle år siden og i den seneste tid, og det havde jo langt fra kun været positive ting der var blevet skrevet om ham. Men det var vel prisen for at være så privat som ham. "Godt.." Lød det bare afslappet fra ham, efter han havde brugt et øjeblik på at nyde det kys hun gav ham. Han fik ordet til at lyde lidt henkastet, som om at det egentlig ikke var så vigtigt, selvom det egentlig var. En skønne dag skulle det nok komme frem hvad han havde gjort for ministeriet, men hellere senere end før. Han nærmest elskede de kys hun gav ham. Kys, han allerede i disse øjeblikke, så frem til at nyde flere af i fremtiden. For det ville nok ikke komme som den store overraskelse at vide, at Alastair også havde det lidt svært ved at holde sig fra hende. Og så var det jo kun godt at hun aldrig rigtig var langt væk.
"Så må maden vente til i morgen, eller til en lille midnatssnack." Sagde han bare med blikket imod gryden og med et diskret smil. Da Pamela så bevægede lidt på sig, skyndte Alastair sig at vifte en enkelt gang med hånden, og holde den rettet imod gryden et øjeblik eller to. Gryden svævede væk fra flammerne, og endte i stedet med at placere sig på jorden ved siden af bålet. Der var ingen grund til at den bare fortsatte med at koge og brænde. Ikke eftersom ingen af dem virkede til at ville tage en bid mad lige foreløbigt. Han blev dog også inden længe, budt at sætte sig ved siden af hende. Hvilket han selvfølgelig gjorde uden den store tøven. Og efter at have sat sig tillod han sig ligeledes at vende sin opmærksomhed imod solnedgangen. Ikke at han var videre imponeret over noget han syntes at have set adskillige gange, men bare det at hun nød det, gjorde nærmest at han gjorde det samme. "Kan du lide det?" Spurgte han næsten nysgerrigt og skævede lidt imod hende. En smuk solnedgang var vel nærmest noget alle kunne lide, men eftersom han ikke selv var videre imponeret, blev det pludselig en smule spændende om hvorvidt hun syntes det var smukt eller ej.

[Deleted]

Pamela sad bare i sine egne tanker og kiggede i mod solnedgangen, hun syntes selv at den var ganske smuk også fordi at det at kigge på den, lod hendes tanker vandre i alle mulige retninger. Hun lænede sit hoved over i mod hans skulder, og placerede så en hånd på hans lår, som hun bare sad og kiggede i mod solen i et kort suk, hun var virkeligt blevet glad for ham og lige nu var hun bare lykkelig for at hun faktisk måtte sige at han var hendes. Men på den anden side så havde det jo også haft sin pris, og han havde fortalt hende nogen ting som sig selv, som hun aldrig havde forestillet sig skulle komme frem: "Jeg holder meget af dig, Alastair. Jeg er glad for at du fortalte mig det" sagde hun en smule henkastet, som hun lod sin hånd ae hans lår, men stadig med blikket ud i mod solen, så havde turen alligevel været ret så fantastisk.

"Ja... Men mest fordi jeg sidder med dig" sagde hun og flyttede sit hoved fra hans skulder så hun kunne kigge i mod ham, og hun lænede sig så roligt frem for at placere et kys på hans læber, langt og længselsfuldt. Hun trak vejret ind og kiggede så igen i mod solen der så småt var igang med at gå ned i det fjerne. Hun var bare i en helt underlig stemning lige nu: "Men du fortæller mig når du tager afsted ikke?" spurgte hun roligt: "Så jeg kan sidde derhjemme i mørket og bekymre mig?" sagde hun i et forsøg på et lille smil, bare tanken om de ting som han havde fortalt hende rent faktisk var virkelighed, gjorde hende helt modløs: "Jeg ender med at binde dig til sengen, også får du ikke lov til at gå" endte hun i en drillende tone, og kiggede i mod ham.

[Deleted]

Der var da ingen tvivl om at hans ærlighed var grundet hans hastigt voksende følelser for hende. Og han var glad for at hun tog det således, sådan virkede det i hvert fald at hun gjorde. Men selvom ærlighed var ønsket og respekteret af mange, havde ærlighed dog en konsekvens endnu flere aldrig syntes at kunne forudse. Konsekvenserne havde i dette tilfælde været det chok der var blevet påført hende, og ikke mindst det faktum at hun i fremtiden aldrig frivilligt ville kunne lade ham tage af sted. Og pludselig faldt det ham ind, at hun måske ikke var den heldige i deres forhold. At han nærmere havde været heldig at få hende. For han kunne være hvem og som han var, imens bekymringer og nervepirrende tanker sikkert ville fylde hendes hverdage og nætter når han ikke var i hendes selvskab. Næsten sørgmodige tanker der dog blev brudt en anelse, da han fornemmede hendes hoved mod hans skulder og hendes hånd imod hans lår. Og han fremtvang et lille træk på mundvigen, for derefter at lægge sin arm bag hendes ryg og hvile om hendes side. Uanset hvad, var han ved hende nu, og havde ingen planer om at forlade hende.
Han havde betragtet solnedgangen men havde alligevel ikke kunnet drage sin opmærksomhed helt væk fra Pamela. Og da hun igen talte blev hun skam også belønnet med hele hans opmærksomhed da hovedet blev vendt imod hende. Han nåede lige at trække en smule på smilebåndet ind han så gengældte kysset fra hendes bløde læber. Luft blev trukket ind igennem hans næsebor ved det lange kys, og han brummede skam også en smule lavmælt og nydende. "Du fortsætter med at minde mig om, hvor meget jeg kan lide dig. Selvom jeg endnu ikke har glemt, og sikkert aldrig vil." Lød det så fra ham, da kysset efter flere øjeblikke var blevet brudt, og han også sluttede det lidt af med et hurtigt kys mod hendes kind. Han endte derefter med at følge hendes blik imod horisonten. Han forsøgte at nyde udsigten lidt, men det kunne nærmest ikke lade sig gøre. Hvad han nød, var i stedet hendes selvskab. Hendes hånd imod hans lår og hans egen arm omkring hende. Han kiggede dog på hende ved hendes spørgsmål, og forsøgte også at sende hende et beroligende smil, selvom det nok ikke var så tydeligt med hans mimik. "Jeg fortæller idg når jeg tager af sted, hvis du gerne vil vide det. Men jeg vil heller ikke have at du bekymrer dig... Jeg kan klare mig selv, du ved." Svarede han hende, og forsøgte lidt at smide mere brænde på det lille smil på hendes læber, ved den lette tone i hans stemme. Men givet at hun var som hun var, ville han sikkert ikke kunne gøre noget ved hendes bekymringer. Men han kunne jo komme tilbage igen og lette dem. For tilbage skulle han nok komme. Det turde han nu godt garantere. Alastair kunne ikke andet end at fnyse en smule ved hendes kommentar. "Hvor fristende det end lyder, ville jeg foretrække at have mine hænder fri." Drillede han til gengæld, og gav hendes hofte et lille klem med armen omkring hende, for derefter at se sig lidt flygtigt mod horisonten og deres nærmeste omgivelser. Man kunne tydeligt se hvor mørkt det allerede var ved at blive. Men man kunne også høre den knitrende lyd fra flammerne bag dem. Dette var behageligt.

[Deleted]

Hun smilede kort i mod ham, hun forstod virkeligt ikke hvordan at hun havde været så heldig at finde en mand om ham, han virkede bare så kærlig og sød, hun var virkelig taknemmelig for at han var en mand som ønskede at være med hende, og hun havde ikke tænkt sig at lade en eneste dag passere uden at hun fortalte hvor meget hun værdsatte ham, og hun kunne mærke at hun efterhånden var blevet rigtig forelsket i ham, i starten havde det jo bare været facination og nysgerrighed, men nu var det bare så meget mere, og det at han havde det på samme måde, det gjorde hende muligvis til den gladeste kvinde i hele storbritannien: "Tak" sagde hun stille, som han sagde at han også var meget glad for hende, det var bare alt hun havde brug for at vide, og det betød meget når det kom fra ham: "Hvis du ikke fortæller mig det, så ender jeg bare med at bekymre mig hele tiden" sagde hun ærligt og kiggede i mod ham.

Hun kunne ikke lade være med at grine kort: "Er du sikker, for jeg tror du ville se godt ud, bundet til min seng" sagde hun drillende, og lod sin hÃ¥nd glide lidt op af hans lÃ¥r, det var bare virkeligt svært at modstÃ¥ ham, bÃ¥de menneskeligt og seksuelt. Han var sÃ¥ helt igennem lækker og bare tiltrækkende. Især nÃ¥r hun nu havde et billede af hvor fin han ville se ud bundet, især hvis det kunne holde ham væk fra sine missioner, om ikke andet kunne hun prøve lidt: "Jeg har ingen dybe hemmeligheder, udover at jeg godt kan lide at lege sygeplejeske om natten" sagde hun i en drillende tone og kyssede ham roligt igen, altsÃ¥ det kunne vel altid blive lidt mere romantisk, det var jo trods alt solnedgang!

[Deleted]

"Du skal nok få besked inden jeg tager af sted." Gentog han og forsikrede hende med det stadigt samme beroligende udtryk over hans ansigt. Selvom han egentlig ikke så frem til at skulle fortælle hende det hver gang han tog af sted. Og han ville nok også få det lidt svært ved at vide at hun bekymrede sig, men i sidste ende kunne han jo kun tage det som et mindre kompliment. Dog var der noget andet han ville se frem til. "Og måske også fortælle dig hvordan det gik, når jeg kommer tilbage." Tilføjede han med et lille glimt i øjet. Ja, det ville han se frem til at gøre. Men nogle gange var han ikke ligefrem i den bedste stand på hjemturen, så det måtte han nok tænke over. Mange ting der skulle tænkes over, og nye forhindringer der skulle overkommes i et forhold han så frem til at udvikle og ikke mindst udleve. Mange ting kunne han leve uden og kunne være en ganske afholden og reserveret mand. Men med hende havde han nu alligevel råd til at ændre det lidt.
Det kunne ikke ignoreres eller afvises at den tiltrækkende Pamela havde en effekt pÃ¥ ham, pÃ¥ hans sind og ikke mindst hans krop. Sindet kunne han kontrollere en smule, havde oftest følelserne bag lÃ¥s og slÃ¥, men der var nu alligevel en glæde og form for tilfredsstillelse der brød igennem. Kroppen derimod, havde sin helt egen tankegang, og han kunne mærke hvordan blot de simple berøringer af hendes hÃ¥nd imod hans lÃ¥r, sendte en ganske nydelig sensation igennem hans krop. "JasÃ¥? Jeg tror dog du vil se lidt bedre ud, bundet til en seng." Svarede han hende og lagde hovedet en smule pÃ¥ skrÃ¥. Hun var usandsynligt lækker, og han kunne ikke helt lade være med i det mindste at forsøge, at lege lidt med. SÃ¥ han kunne da godt skrue lidt op for charmen, især nÃ¥r han vidste hun ville kunne lide det.. Han kunne nu godt lide nÃ¥r han sÃ¥ denne side af hende, titte frem en gang imellem. Og jo mere hun talte og jo mere hun bevægede sig, desto mere blev han draget til hende. Og hendes næste ord bragte skam ogsÃ¥ et diskret lille smil frem pÃ¥ hans læber, lige inden hun atter kyssede ham. Han lod sine læber omfavnes af hendes, og rettede sig lidt, sÃ¥ hans overkrop var rettet en smule mere imod hende. Med den ene hÃ¥nd omkring hende, lod han den anden glide op til hendes hals og nakke. Han adskilte deres læber efter nogle øjeblikke, og vendte blikket mod dem. En tommelfinger berørte let hendes underlæbe. "Oh, jeg tror nu alligevel der gemmer sig nogle hemmeligheder, under huden pÃ¥ denne sygeplejerske." Lød det lavmælt fra ham imens han roligt bevægede sine læber langs hendes kæbe, og lod dem plante mod hendes hud lige før øret. Men det var jo ikke sjovt hvis han ikke tirrede hende en smule, sÃ¥ inden længe trak han læberne til sig igen, og med hÃ¥nden ved hendes nakke, vendte han hendes hoved imod hans igen. Han gjorde sÃ¥ deres læber lige akkurat ikke rørte hinanden, og smilte blot en anelse. "Jeg er ganske god til at finde frem til de verse hemmeligheder, gemt hist og her.." Næsten hviskede han og hævede sit ene øjenbryn som blikket skiftevis faldt pÃ¥ hendes øje og hendes læber. Nu havde solnedgangen vidst ogsÃ¥ fÃ¥et nok af hendes opmærksomhed for en aften...

[Deleted]

"Godt" sagde hun med et let smil, som hun kiggede i mod ham: "Og hvis du kommer til skade, så har jeg en undskyldning for at ligge dig oppe på hospitalsfløjen" sagde hun med et smil, også selvom det ikke var en sjov tanke, men hun kunne jo på den anden side lige så godt få det bedste ud af det og bare forsøge at se positivt på det, om ikke andet var det jo et meget cool og værdsat job, hun kunne bare ikke lide tanken om at han ville komme til skade eller tanken om at det ville ødelægge ham, nu var han jo i forvejen ikke en særlig følsom mand, som udtrykte de store følelser. Hun kunne ikke lade være med at smile let over deres sengesnak: "Måske... Men det er nemmere at holde styr på dig, hvis det er dig" sagde hun drillende, og kyssede ham kort igen, hun havde svært ved helt at lade ham være lige nu, nok fordi de var langt væk fra alle andre, fordi at de bare hyggede sig og havde solnedgang i baggrunden, for selvom hun ikke kiggede i mod den, så var den der jo.

Som han begyndt at kysse hendes kæbe, og roligt talte om hemmeligheder, mærkede hun med det samme hvordan hendes krop blev som en flitsbue der var klar til at gÃ¥ af, og hun sukkede nydende over hans læbers kærlige behandling: "Du har mÃ¥ske planer om hvordan du vil grave dem frem?" sagde hun med en lav stemme og dog en drillende undertone, han var bare sÃ¥ uretfærdig lækker nÃ¥r han gjorde de der ting, og enhver kvinde ville jo være solgt til ham, og alligevel sÃ¥ havde han valgt at være sammen med hende, det var slet ikke til at forstÃ¥ at hun for en gangs skyld havde trukket et heldigt lod. Hans læber der var helt tæt pÃ¥ hendes, tog næsten pusten fra hende: "Du er meget lækker, nÃ¥r du gør det der..." sagde hun og trak roligt vejret ind, som hun lod sin hÃ¥nd glide helt op til hans skridt, hun kunne allerede mærke hendes hjerte hamre og sommerfuglene brede sig, han fik en fantastisk følelse frem i hende.

[Deleted]

Ja det kunne jo altid ses som en mindre frynsegode at Pamela var en sygeplejerske, og ikke en eller anden journalist. At have en kvinde der kunne nogle healende kunster ville da klart kunne benyttes, men han håbede dog ikke det ville komme til det. Selvom det ikke var usandsynligt. For på trods af alt hvad han havde fortalt hende, havde han stadig udeladt nogle småting omkring hans helbred og de små bivirkninger hans arbejde havde haft indtil videre. Men det skulle hun nok finde ud af, og det var som sådan ikke noget der bekymrede ham, så hvorfor bekymre hende? Desuden var der blevet udvekslet rigeligt med sandheder og bedrøvende ord denne aften, og han nød derved drejningen deres samtale ellers var ved at tage. "Well... du kan altid prøve." Svarede han hende i en næsten kæk og udfordrende tone. Men hun vidste jo allerede en smule til hvordan han var i sengen. Masochistisk var han nu ikke, langt fra.
Pamela var en lækker og yderst tiltrækkende kvinde, uden tvivl i stand til at fÃ¥ Alastair helt op i det røde felt. Dog virkede hun ikke særlig god til at skjule hendes lyster sÃ¥ snart de begyndte at poppe frem i hende ved hans berøringer og udfordrende ord. Om det var tilfældet, eller det blot var Alastair der syntes ganske intuitiv, var ikke til at sige. Han indsÃ¥ dog hurtigt at hvad han gjorde havde en effekt pÃ¥ hende, hvilket var ganske tilfredsstillende at vide. "Ja.. men det afhænger..." Lød det fra ham. HÃ¥nden ved hendes hofte begyndte at krølle hendes lange t-shirt op bag hendes ryg, indtil den var løftet sÃ¥ meget at han kunne mærke kanten af hendes shorts. HÃ¥nden gled derefter under hendes t-shirt til hendes bare hud, og han rakte hele vejen om til hendes mave, hvor han blot hvilede sin hÃ¥nd og sine fingre. Uden de store bevægelser. "Du kan enten fortælle mig dem, eller jeg kan finde frem til dem pÃ¥ egen hÃ¥nd.." Tilføjede han hviskede mod hendes øre. Uanset hvad, ville han tage sig god tid til at finde frem til dem eller lade hende fortælle dem, hvis der var noget at fortælle. Han kom ogsÃ¥ tættere pÃ¥ hende, og nød hvorledes hun virkede lÃ¥st fast af den korte afstand imellem deres læber. Alastair gispede en smule dybt og kort da hendes hÃ¥nd gled op til hans skridt, og han smilte derefter diskret. "Fortæl mig... hvad kan du ellers lide?" Spurgte han sÃ¥ roligt og holdte sit blik imod hendes øjne, imens han stadig forsøgte at holde sine læber fra hendes. Dog, imens han talte og læbernes bevægelser deraf, strejfede de hinanden ved fÃ¥ lejligheder. Den ene hÃ¥nd holdte stadig om hendes nakke, med en tommelfinger under hendes hage, imens fingrene af den anden hÃ¥nd var sneget sig ned til kanten af hendes shorts.

[Deleted]

Pamela mærkede hvordan hendes mave trak sig sammen når hun sad så tæt med ham, og når hun fornemmede den stemning der roligt sænkede sig over dem, det var intenst på en helt ny måde, fordi at frem for bare at springe på ham, så var der helt ro og hun mærkede istedet hvordan sommerfugle og vilde spændinger begyndte at brede sig i hendes indre. Hun mente nu ikke selv at hun havde de vilde hemmeligheder hun havde, men hun havde da ting fra sin fortid hun ikke havde fortalt ham, dog var det ikke ting hun havde lyst til at tænke på og det var heller ikke ting som havde noget med hendes fremtid at gøre, men alle havde vel ting i bagagen som de ikke havde lyst til at tænke på, og da slet ikke sammen med ham og da slet ikke når de sad som de gjorde nu og hun mærkede hvordan at hendes vejrtrækning begyndte at ændre sig.

Hans hviskende stemme fik hende til at trække vejret tungt ind, som måtte hun virkeligt kontrollere sig selv, som hun næsten sad i trance. Hendes hånd der var nået hans skridt, var ligeledes lammet, og hun kiggede blot på hans øjne og ned i mod hans læber, som hun fra tid til anden kunne mærke i mod sine: "Jeg..." forsøgte hun, hun var helt tabt for ord, og lukkede et øjeblik øjnene i et forsøg på at huske på hvordan man talte, lige nu mærkede hun bare hvordan hele hendes krop begyndte at fyldtes med... Spænding: "Elsker når din dominerende facon kommer over dig" sagde hun og smilede let, imens hun trak vejret i mod hans læber, som hun lod sin hånd ae hans skridt udenpå hans bukser, ingen tvivl om at Pamela ikke havde noget i mod en mand der var en smule sadistisk: "Og når du taler sådan der til mig..." sagde hun og lod sin hånd fortsætte de kælende bevægelser, hun følte næsten at han tog pusten fra hende lige nu, og hun måtte flere gange trække vejret dybt ind, bare for overhovedet at huske at trække vejret.

[Deleted]

Han ville være en selvmodsigelse i sig selv, hvis han påstod at fortiden ingen betydning havde. Eller at den ingen betydning havde for ham. Alastair var en måske lidt... besynderlig mand. Der i sin lange ensomhed og stolthed ikke har kunnet lade være med at udvikle et mindre Alfakompleks. En næsten barnlig og dyrisk neandertaler-tankegang der gjorde ham til en yderst jaloux mand. Der allerede i disse øjeblikke havde udviklet ganske store ejerfornemmelser over Pamela, selv inden de to var blevet et par. Han gjorde en dyd ud af aldrig at tænke over det, men blot tanken om at en anden mand og højest sandsynligt flere potentielt havde berørt og behandlet hende som han havde, kunne få ham til at knytte næverne i arrigskab. Og det var da så sandelig heller ikke et emne der skulle på banen, hvis selv den fattede Alastair ikke skulle tabe ansigt. Men igen, nutiden og fremtiden var af en ligevægtig betydning, og nu var hun hans. Og hun var i disse øjeblikke, tydeligvis til hans rådighed.. inden for rækkevidde af hans læber og ikke mindst hans hænder. Opmærksom og reaktiv på hans ord og hvisken.
Alastair holdte sig blot stille, og holdte hende på samme facon, med hånden om hendes nakke og den anden mod hendes mave. Men ligesom han tydeligvis havde en effekt på hende, havde hun også en effekt på ham. En effekt måske lidt mere tydelig, forsaget af de stadigt kælende og tirrende bevægelser af hendes hånd ved hans skridt. Og selvom det trak lidt i ham, at længslerne gradvist voksede sig større, holdte han sig rolig og ja.. dominerende. Tommelfingeren under hendes hage, strakte sig lidt, hvilket ville tvinge hende til at hæve hagen blot en smule. Og Alastair lod deres læber strejfe hinanden inde han så førte læberne til hende hals og nakke, stadig lidt tæt på hendes ene øre. Dog endnu uden at placere læberne mod hendes hud. "Så jeg går ud fra, du vil have jeg fortsætter?" Spurgte han så, endnu en gang i en svag hvisken og endnu en gang i en svageligt udfordrende tone. Dog mest af alt sensuel, ytret imens han selv kunne mærke hvordan hun påvirkede ham. Han åndede let imod hendes hud derefter, for så svagt at lade sine læber berøre hendes hals. Alt imens hånden ved hendes mave så småt var begyndt at glide ned under kanten på hendes shorts. De var en anelse tætsiddende, men efter at have knappet en enkelt knap op, fandt han alligevel plads. Lidt efter lidt, slap ham også det blide greb om hendes nakke, for i stedet at lade hånden glide ned over hendes overkrop, så han kunne hive hendes t-shirt lidt længere op. Han krøllede den igen sammen i hans hånd, indtil hele hendes mave var fri, og lod derefter hånden glide under t-shirt'en og langsomt om bag hendes ryg. "Du sagde du gerne ville sove herude, ikke?" Lød det så fra ham som han igen havde ført sit ansigt for an hendes. Han skulle vide hvor han skulle tage hende hen. Om de to skulle finde varmen ved bålet, eller i teltet. Eller om han blot skulle fortsætte her hvor de var. Da hånden i hendes shorts gled langt ned og om bag hendes lår og til hendes ene balle, og med hånden bag hendes ryg, lænede han sig en smule over hende og fastholdte sit blik i hende. Og gjorde derved anledning til at han enten ville ligge hende ned hvor hun var, eller bære hende et andet sted hen. Et spørgsmål og en tvivl der kunne hvile hos hende, og mere eller mindre en beslutning han også lod hvile ved hende.

[Deleted]

Pamela havde ingen idé om hvordan hans fortid var med kvinder, men modsat ham, så ville hun faktisk gerne vide det. Hun ville gerne høre om hans kærlighed i fortiden eller om kvinder han havde haft omkring sig, nu var det jo ikke fordi at Pamela's fortid med mænd var imponerende, hun var en kvinde der kun havde haft samleje når hun havde været i forhold, Alastair havde været undtagelsen, og han var uden tvivl en helt igennem fantastisk undtagelse. Hans hånd i mod hendes mave, fik ligeledes hendes vejrtrækning til at blive dybere, og måden han bevægede sine læber så tæt ved hendes hud, men uden at kysse hende, dreve hende til vanvid, åh Gud det var fantastisk og toturerende på samme tid. Hun mærkede hvordan han løftede hendes hage, og hun lod igen hans læber danse tæt ved hendes følsomme hud: "Mmh.." fik hun sukket ved hans spørgsmål, hun kunne næsten ikke tale og hendes vejrtrækning var begyndt at blive en smule overfladisk og rystende, dette her var helt vanvittigt intenst.

Hun kunne høre på hans vejrtrækning at hun ikke var den eneste der var en smule sindsyg, og som hans hånd gled længere ned i hendes shorts, lukkede hun kort øjnene og mærkede hvordan hendes krop snurrede sig sammen. Hans spørgsmål fik hende til at trække vejret dybt ind, imens hun mærkede hvordan hendes mave blev plottet og hvordan hendes blod pumpede i kroppen på hende og fik hende til at få en dunkende fornemmelse alle steder, som kunne hun nærmest høre sin egen puls: "Her... Er fint" fik hun sagt i en enkelt vejrtrækning, som hun i stedet lod sin hånd glide op omkring hans nakke, så han kunne sænke hende ned at ligge, hun havde slet ikke ord for hvor elektrisk hendes krop var, hun havde aldrig følt noget lignede, men sådan var det efterhånden ofte i hans selskab, han havde bare en speciel magt over hende. Hun åndede roligt ud: "Du gør mig sindsyg..." sagde hun og lod sin hånd gribe fat omkring hans hår.

[Deleted]

Alastair var ingen guru, ingen ekspert på seksuel tilfredsstillelse eller lignende. Han blot fulgte sine instinkter, hans egne lyster og fantasi, og hvad han ville have. Og han var yderst opmærksom på Pamela, hvert eneste øjeblik. Hvordan hendes mave trak lidt i sig, hvordan hendes åndedrag overfladisk forsøgte at fylde hendes lunger med luft. Hun virkede så endeløst til stede i disse øjeblikke, og her vidste han at han kunne beholde hende. Øjeblikke der skulle tilhøre hende, og øjeblikke hun aldrig ville glemme. Og på trods af sadismen der lurende bag alle hans handlinger og bag måden han behandlede hende på, var han fast opsat på at lade hende falde i en trance han syntes at have set hende i før. Lade hende handle og tilfredsstille sig selv, igennem ham. For ligesom at hun var hans, tilhørte han også hende, og det skulle hun ikke glemme lige foreløbigt.
Hvis ikke det havde været for bålet ikke langt fra dem, ville det have været en anelse køligt, hvilket det også kunne blive til tider. Men han tvivlede nu på at de to ville ende med at fryse. Han var egentlig også ligeglad, og gjorde jo blot hvad han ønskede at gøre ved hende. Alastair accepterede hendes lavmælte svar, og begyndte derefter så, stadig med sine hænder solidt om hendes krop, at sænke hende ned og ligge. Han gjorde plads, så hun kunne strække hendes ben ud, hvis hun lystede, men lænede sig endnu ikke helt over hende. Da hun greb om hans hår, smilte han en anelse ned imod hende, men rettede sig så op, med knæene i jorden, viklet en smule ind imellem hendes lår. "Mist ikke besindelsen endnu.. der er mere i vente." Sagde han en smule udfordrende, og tog derefter fat i hendes hånd omkring hans hår, og førte den tilbage til hende. Han havde trukket begge sine hænder til sig igen, og med rettet ryg, tog han så fat i kanten af sin kortærmede bluse, for så hurtigt at trække den over hovedet. Begge hænder blev derefter med det samme rakt ned til hendes shorts og t-shirt, men han fjerne intet endnu. I stedet lænede han sig over hende, imens hænderne gled op under hendes lange t-shirt. "Lad os se hvilke hemmeligheder, der gemmer sig.." Hviskede han og plantede i det samme derefter sine læber mod hendes hals. Og selvom hænderne var tålmodige i deres færden op over hendes mave og til hendes bryster, var læberne langt fra tålmodige, men længselsfulde.

[Deleted]

Hvis man kunne snakke om at være i nuet, så var det ihvertfald hvad Pamela var lige nu, hun kunne mærke sin egen puls, fornemme hans åndedræt og hun var helt fortabt. I hendes øjne var han bestemt en seksuel gave til kvinder, ihvertfald til hende, for der var ingen tvivl om at ingen kunne tænde hende som han kunne, han var virkeligt fantastisk og hun følte ikke at hun kunne trække vejret, så samme tid med at hun hele tiden tog disse dybe vejrtrækninger for at følge med. Som han tog hendes hånd væk fra hans hår, kiggede hun næsten en smule bedende på ham, hun ville bare gerne røre ved ham og have ham tættere på, han var virkeligt mester i at gøre hende sindsyg, men det var nok også det der gjorde det hele så meget mere fantastisk når han så endeligt gav hende den forløsning som hendes krop stille sang efter. Hun lukkede kort øjnene, som hun lod hendes hånd falde ned langs siden, og kiggede så roligt i mod ham, afventende og fuld af spænding.

Som han smed sin t-shirt, lod hun sine øjne danse henover hans krop, han var en meget flot mand, og hun bed sig ubevidst i læben som hun kiggede i mod ham, hun fattede slet ikke at en mand så flot og fantastisk, rent faktisk ville have noget med hende at gøre, men hun var evig taknemmelig og hun ønskede for alt i verden at han ikke stoppede med hvad han lavede, eller bare stoppede med at være fascineret af hende, for hun var ikke sikker på at hun nogensinde ville blive træt af ham. Som han endeligt lænede sig ned til hende, kunne hun ikke stoppe sine hænder fra automatisk at glide omkring hans nakke, og et lavt støn forlod hendes læber som hun mærkede hans hænder der vandrede og hans læber der længselsfuldt kyssede hendes hals: "Du er ond..." konstaterede hun i en lille klagen, det var virkeligt svært ikke bare at gribe fat omkring ham og overfalde ham, men hun mærkede istedet hvordan hendes krop sitrede, og hvordan hendes hænder automatisk holde hans hoved tæt ved sin hals.