Solskin?

[Cher Boydell]

Atkin Bainbridge

Der var stadigvæk en uges tid tilbage af sommerferien, hvilket behagede Cher helt utroligt. Ikke, at det gjorde det store. Hun gik jo ikke i skole, så det var ikke fordi hun skulle noget, når sommerferien var ovre - men det var nu alligevel rart nok at vide, at man kunne slappe lidt af, uden nogen dømte en på det. Solen skinnede og varmede dejligt. Det var sjældent, man var så heldig i London - vejret var næsten altid gråt, kedeligt og køligt. Men i dag skinnede solen, og Cher havde benyttet lejligheden til at være iført en lille, let, enkel, sort kjole med stropper, der gik ned til midten af låret. Dertil havde hun en masse sorte armbånd, en masse korshalskæder, og sine sorte ballerinaer for en gangs skyld. Alt for ofte gik hun rundt i stiletter, men hendes fødder var efterhånden godt og grundigt mørbankede, så i det havde hun noget lidt mere praktisk fodtøj på. Hendes negle var farvede sorte, som stod godt til hendes også kulsorte hår. Det var sat op i en høj hestehale, dog med en del tjavser hist og her. Hendes øjne var indrammet af et tyndt lag sort eyeliner og mascara, og læberne var farvet knaldrøde. Både hendes tragus og septum var fremme - begge i sølv.


Hun slentrede sorgløst ned af Londons tætte gader, med en cigaret mellem pege- og langefingeren, som hun i ny og næ snuppede et hiv af, mens hun gik forbi diverse butikker. Det var faktisk ved at være et par dage siden, hun sidst havde givet den rigtig gas i byen. Hun havde brugt mange af de seneste aftener derhjemme i vanen, med en guitar og hygget sig lidt alene. Hvilket også var fint nok. Hun havde ikke savnet at feste. Ikke før hun passerede the Birdcage i hvert fald. Det gav et lille stik i hjertet af savn - både til festlivet, men også til Gracie. Hun rystede det af sig og gik videre. Tog endnu et hiv. Pustede ud. Nyt hiv. Pustede ud. Hun nåede en lille café, hvor hun bestilte sig en cola zero, som hun tog med sig i papkruset over i parken, hvor hun fandt sig en ledig bænk og slog sig ned. Der var overraskende lidt, egentlig. Men okay, klokken var også kun 11, så der kunne jo nå at komme flere mennesker hen af dagen. Hun tog endnu et hiv af cigaretten og pustede ud, hvorefter hun lænede sig lidt tilbage på bænken og blot nød, at hun var til.

[Atkin Bainbridge]

Atkin gik, med hænderne fulde af poser, ned ad en eller anden gade. Hun havde ikke engang været i London ret længe, og havde allerede købt mere and hun havde planlagt. Ikke bøger og den slags, nej. Hun var ude efter noget nyt tøj, nye sko måske en ny frisure? De to søstre havde hun efterladt derhjemme. 
Hun glædede sig til at komme tilbage til skolen. Hun havde endelig fået sit drømme job. Hun var blevet præfekt i år. Atkin var iført sine højt elskede stiletter, et par korte shorts og en nedringet hvid trøje. Håret havde hun sat op i en knold der, som altid, sad perfekt. I håret havde hun et par solbriller og et par sølvarmbånd omkring sine håndled. Hun satte kursen mod en nærliggende smoothie bar, og gik ind.
Der var ikke mange derinde, hvilket undrede hende en del. Men var jo også kun morgen. Atkin kiggede hurtigt kortet med smoothies igennem, og valgte en hel enkel en. Hun henvendte sig til en af de mandlige tjenere bag disken, og sendte ham et stort smil. "Jeg tager en Jordbær kiwi, tak." Han fumlede lidt, overrasket over hendes udsende. Hun var trods alt den trilling der havde fået alt udseendet. Men det tog ikke manden langtid at blive færdig. Hun betalte, og fortsatte ud igen. 
Hun tog ind imellem et sug af sin smoothie, mens fortsatte ned ad vejen, til hun kom til en ret så tom park. Perfekt til en pause. Der var en del bænke, men der varen, der fangede hendes opmærksomhed. 
Ikke langt fra hende sad en jævnadrende pige. Hun syntes at kende hende, man det kunne ikke passe, for hun havde ikke set Cher siden de begge var 11, og skulle starte i skole. Hun havde hørt at Cher skulle starte på en eller anden skole i frankrig, så det kunne ikke passe, at hun sad her i London. Alligevel satte hun kursen mod pigen i den sorte kjole. "Hey du, noget imod jeg slår mig ned her?" Atkin sendte hende at stort tandpastasmil, og tog endnu et sug af sin lyserøde smoothie. 

[Cher Boydell]

Solen skinnede og varmede hende behageligt på ryggen. Det var nu et meget godt spot, hun havde fundet her - med ryggen til solen, så den rigtig kunne varme en igennem. Det var rart. Det eneste, hun måske kunne savne, var lidt selskab. Cher var vant til at gøre stort set alting alene. Hun var meget social, og elskede at feste, men hun havde ikke som sådan nogle tætte venner. Næ, det var såmænd bare hende selv. Så når hun nu så et kvalmende nyforelsket par gå forbi hånd i hånd, mens de forsøgte at nusse næser og kysse, kunne hun da godt føle, at der var noget, der manglede i hendes liv. Eller når hun så en gammel bedstemor, der gik tur med sit barnebarn. Manglede der faktisk noget i hendes liv? Kunne det være rigtigt, at hun bare forsøgte at benægte, at der var et hul i hendes hjerte? Hun fnøs for sig selv. Nixen. Hun klarede sig fint. Det var ikke fordi, at hun ville opleve noget af det alligevel - hendes bedstemødre, og fædre for den sags skyld, havde lige så lidt forstand på kærlighed, tryghed og omsorg, som resten af hendes familie havde. Og hun savnede det jo heller ikke alligevel, så hvorfor overhovedet tænke på det?
Endnu engang tog hun sig et hiv af cigaretten og pustede røgen ud i små, fine cirkler. Hvorefter hun støttede på bænken med håndfladen, med den hånd hun havde cigaretten i, mens hun tog en tår af sin cola, som hun holdt med anden hånd. En isterning strejfede hendes læbe, da hun tog tåren, og det fik hende til at smile svagt.

Som altid var Cher optaget af sin egen lille fantasiverden, og opdagede ikke, at der kom en over mod hende, før der blev sagt noget. Lettere overrasket drejede hun hovedet og så på tøsen. ”Narjh… nej, det har jeg ikke.” svarede hun hurtigt og smilede let. Pigen virkede bekendt. Men hverken navn, tidspunkt eller sted, kunne Cher placere. Selv om hun ikke ville indrømme det, så havde hun en svag mistanke om, at al den druk, havde frarøvet hende noget af hendes gode hukommelse. Umiddelbart ville Cher gætte på, at pigen havde samme alder som hende selv - måske plus/minus et år eller to. Det var svært at sige. Derudover havde pigen næsten samme hårfarve, som hun selv havde - altså, inden hun havde valgt at farve sit helt sort. Sidst men ikke mindst fandt Cher pigen stilbevidst. Classy.
Hun rykkede over i højre side af bænken, i stedet for at sidde i midten af den, som hun havde gjort før, hvorefter hun stillede sin cola ned på græsset foran bænken, for at vise pigen, at hun skulle være velkommen. Det faktisk lige det, Cher havde siddet og manglet: Selskab. ”Du er ikke herfra, er du?” Cher nikkede mod de mange poser, pigen gik rundt med, med et smil, hvorefter hun slog en let latter op. London var et… mindre El Dorado for tøj-mode-makeup-elskere. Der var ligesom noget for enhver smag, og det var nok noget af det, Cher godt kunne lide ved byen. ”Fede sko.” tilføjede hun efterfølgende, stadigvæk med et stort, indbydende smil - Chers største svaghed var uden tvivl stiletter. Og måske korte festkjoler, samt netstrømpebukser.