After the game!

[Deleted]

Lupa kunne sagtens forestille sig, at dette var rigtigt. Medierne havde interesser i de mærkeligste ting, og det var eftersigende sjældent det, som folk rent faktisk var blevet kendt på. Specielt når ens far var minister for magi, så måtte man da få utroligt mange kedsommelige spørgsmål om lige dette, selvom man måske ikke havde så meget styr på, hvad han rendt rundt og lavede? Lupa kendte heldigvis ikke selv til dette, og havde det fint med det. Hun nikkede til dette og forsøgte fortsat at tvinge sig selv til at spise noget.
Denne krig med hendes appetit, kunne hun heldigvis snart lægge til ro, som Darrow pludselig sprang op og skulle afsted til træningen. "Jeg skal nok være der." Sagde Lupa, som han var på vej bort. Det gav en kortvarig herlig fornemmelse, som han kyssede hende på kinden, men det gav nu alligevel lidt mere motivation til at fortælle hele historien til Enjolras. Så snart Darrow var forsvundet, rejste Lupa sig fra bordet, gik væk fra enhver, der måtte kunne se hende, inden hun transfererede sig til Paris.

**********

Det tog Lupa en smule længere tid end forventet at få overtalt Enj, men da klokken var ti minutter over tolv, dukkede hun op med et brag uden for quidditchbanen. Hun blødte svagt inde i munden og havde et mærke lidt under det venstre øje, men hun så alligevel ikke ud til at være slået helt ud. Hun fik hurtigt øje på Darrow og skyndte sig over til ham for at fortælle, hvordan det var gået. "Jeg var heldig. Det var kun Enj, der var der, og han sender øjeblikkeligt besked til Raoul. Richard vil ikke finde ud af noget." Sagde hun en smule begejstret.

[Deleted]

Darrow ventede ganske tålmodigt, han glædede sig allerede til at se hende igen, hun var en ganske speciel pige, det var han set ikke itvivl om, og han glædede sig virkeligt til at se mere til hende. Han havde absolut ingen planer om hvad de skulle bruge eftermiddagen på, det eneste han vidste med sikkerhed, var han skulle tilbage på hotellet og have et bad. Han havde sin sorte kost i hånden, en af de hurtigste på markedet og som altid var han meget øm omkring den, så den rørte ikke jorden, han var glad for alle sine koster, og valgte altid den han spillede med, med stor ophug: "Lupa!" sagde han i et oplyst smil, da han fik øje på hende: "Jeg ville gerne kramme dig... Men... Ja jeg er lidt klam lige nu" sagde han i et smil og kiggede ned af sig selv, hvor man tydeligt kunne se han havde svedt.

En ting var at det kunne være hårdt at flyve, så fik træneren dem også altid til at lave alverdens opvarmnings øvelser, så de holde deres krop og muskler ved lige, der var jo stor fokus på at de altid skulle være de bedste, og det var Darrow skam helt indstillet på: "Hvad er der sket?" spurgte han som han kiggede på de få skræmmer hun havde fået og kneb let øjnene sammen, gjorde hendes familie hende virkeligt ondt? Han fik med det samme helt dårlig samvittighed over at han havde sat i hende i den situation:" Lad os gå til hotellet, jeg har brug for et bad" sagde han i et roligt smil, og begyndte så stille at gå.

[Deleted]

"Det er helt okay." Sagde Lupa og lyste op i et smil. Kram var heller ikke noget, hun som sådan var vant til, så det var selvfølgelig heller ikke noget, hun sådan krævede at folk. Hendes far havde forgæves forsøgt at vænne hende til det, men det lå ligesom ikke rigtig til hende. Ikke at hun ikke brød sig om det, det sagde hende egentlig ikke meget, hvis det var nogen, der stod hende nær, men det var bare så uvant. Nu var der jo selvfølgelig heller ikke mange, der havde held til at komme ind på livet af hende, og Darrow havde da også et stykke vej endnu, det kunne slet ikke diskuteres. Selv hendes bedste vendinde, som hun havde været veninder med lige siden, de startede på Hogwarts havde endnu vej derind, men det var ikke umuligt, selvom det var svært, og Darrow var da så småt ved at finde den rigtige vej.
Hun tog hånden op og mærkede under øjet, hvor mærket sad, hvorefter hun lavede en henkastet håndbevægelse. "Det er ikke noget særligt. Man kan ikke bebrejde ham for at blive sur." Sagde hun og tænkte slet ikke over, at det ikke var alle folk, der blev behandlet på denne måde af deres familie. Men dette havde hun dog vænnet sig til, og Enj var meget blid med den slags, han havde bare mistet besindelsen lige kort, og det bebrejdede hun ham ikke for. "Ja, lad os." Sagde hun og gik op ved siden af ham for at følge med, mens hun tørrede lidt blod af læberne. "Har vi nogen planer for i dag, eller finder vi ud af det senere?" Spurgte hun.

[Deleted]

Darrow smilede, som han begyndte at vandre i mod hotellet, og alligevel kunne han ikke lade være med at blive ret så chokeret over hendes udtalelse: "Slår din familie dig?!" spurgte han i en lidt højere stemme, end hvad egentligt var meningen, men han kunne ikke skjule chokket, hvad? Hendes egen familie? Altså godt nok kunne hans familie godt være strenge og sure engang imellem, men han kunne ikke ligefrem sige at de havde slået ham, nogensinde. De var gode mennesker og bare tanken om at hendes familie faktisk gjorde sådan noget ved hende? Åh Gud... Alle hans fordomme om Slytherin familier blev ihvertfald bekræftet meget hurtigt, selvom han nu ikke syntes hun virkede som en ret Slytherin agtig pige, ikke overfor ham ihvertfald.

"Altså planen lige nu er at jeg skal i bad, også tænker jeg vi finder på noget sjovt?" sagde han og kiggede kort i mod hende: "Du har måske nogen idéer?" spurgte han, selv havde han ikke nogen idé der var bedre end en anden, han ville faktisk bare gerne være sammen med hende, og bruge tid i hendes selskab, hun var en virkeligt dejlig pige, og han vidste godt at det måske var forkert af ham, at se hende på den måde når hun nu kun var elev, og trods alt også 7 år ældre end hende, selvom han ikke helt følte det sådan, når de bare gik sammen og snakkede.

[Deleted]

Det gav næsten et sæt i Lupa, som Darrow spurgte til hendes familie. Hun havde slet ikke tænkt over, at det ikke var alle, der blev behandlet på denne måde, for hun var jo vant til det. "Øhm... Ja." Sagde hun tøvende og begyndte nu at tænke hurtigt. Hvordan kunne det lige reddes, hvis han ikke mente, at det var okay? "Altså... Selvfølgelig ikke bare sådan... For sjov. De har en grund til det, når de gør det." Endte hun med at sige i håb om, at det ville gøre det hele okay i hans hoved, men hun tvivlede dog stærkt på det, for hun vidste jo godt, at den slags ikke var nogen, man sådan gjorde længere, men hendes familie havde jo også altid levet i fortiden, for at sige det sådan, alene deres tøjstil gav et klart udtryk for dette.
Hun nikkede, som han fortalte, hvordan han indtil videre så dagsordningen for i dag. "Det lyder meget rimeligt." Sagde hun. "Nej, jeg har ikke lige tænkt over noget, men det går nu nok." Tilføjede hun, da han spurgte, om hun selv havde haft noget i tankerne. Hun var dog ikke i tvivl om, at det nok skulle blive godt alligevel, da det i hendes hoved blot var nødvendigt med hans selskab, så kunne det vel ikke gå helt i de forkerte retning. "Hvordan gik træningen?" Spurgte hun. Nu havde hun jo ikke selv haft mulighed for at se det.

[Deleted]

Darrow kiggede usikkert på hende, okay det var en underlig forklaring hun kom med, men i det mindste var hun da ærlig: "Jamen... Man bør da ikke slå sine børn?" sagde han en smule usikkert, en ting var da at hans forældre kunne være sure på ham, men de havde aldrig nogensinde slået ham eller så meget som overvejet det. Lige nu var han bare ganske usikker på det hele, han ville ikke at hun kom til skade på grund af ham: "Lupa du skal ikke se mig, hvis det betyder de slår dig. Jeg vil ikke at du kommer til skade" sagde han med en rolig og ganske ærlig stemme, hun skulle have det godt og være glad, hun skulle ikke gå og lide, bare fordi han ønskede at være tæt på hende, selvom tanken om ikke at måtte se hende, var meget underlig.

"Ja ellers kan vi måske bare gå os en tur, naturen er så skøn her i området" sagde han ærligt og kiggede roligt i mod hende: "Det gik fint, det var hårdt som du kan se" sagde han i et tøvende grin, det var en smule pinligt at svede så meget, men på den anden side var det jo bare et bevis for at han havde arbejdet hårdt. Han kiggede på hende med et forsigtigt smil, som de gik indenfor på hotellet, og han tog hende så med op på hans eget værelse, som var blevet pænt rengjort af rengøringshjælpen: "Jeg smutter lige i bad, du kan bare sætte sig og... Ja.. Chille" sagde han med et skævt smil, og tog sin sportstaske med ud på badeværelset, så han kunne skifte til noget rent tøj.

[Deleted]

Det stak nærmest i Lupa, som han nævnte det med at slå sine børn. Hun forsøgte at opretholde det forholdsvise gode humør, men det var svært. "Mine forældre slog mig aldrig." Sagde hun hurtigt. De havde faktisk været stærkt imod det, men eftersom hendes mor også havde været en Mortem, så vidste hun jo godt, hvad der kunne ske, hvis Richard blev sagt imod, men de havde aldrig slået hende. "Nej." Sagde hun hastigt, som han sagde det næste. "Enj er gået med til det, og jeg fået allerhøjst et par slag fra Raoul, så det er ikke noget, der... Ja..." Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle forklare det, men en ting var sikkert, hun havde bestemt ikke lyst til at holde op med at se ham, et par slag var hun jo vant til, og de kom trods alt ikke fra Richard, for så havde det hele nok været en ganske anden sag.
Hun smilede til ham. "Det er fint med mig." Sagde hun og kunne jo personligt godt lide at være ude i naturen, selvom man måske ikke kunne fornemme det, når hun jo var så bleg, som hun nu engang var, men det var de alle familien, så det måtte jo komme derfra. "Ja, det kan jeg se." Sagde hun i et let grin, han måtte virkelig holde af den sport, siden han gjorde så meget for den. Hun nikkede, som han forsvandt ind for at gå i bad. Hun kiggede sig lidt rundt i rummet. Havde han selv ryddet så pænt op, eller var det en del af servicen, slev havde hun mange andre ting at tage sig til i stedet for at rydde op, så det blev ligesom bare ikke rigtig gjort...

[Deleted]

"Oh... " sagde han blot og overvejede et øjeblik at spørge hvem det så var der slog hende, men faktisk var han ikke sikker på at han ville vide det: "Er du ikke, ked af det?" spurgte han let, at blive slået af folk man stolede på, eller generelt bare folk man var nødt til at omgåes? Han forstod slet ikke hvordan man kunne leve på den måde: "Slog de dig for at se mig?" spurgte han, og mærkede hvordan han med det samme fik virkelgit dårlig samvittighed, han skulle slet ikke have sagt noget, faktisk burde han bare være blevet væk fra hende, da hun sagde at hun var Slytherin, hun var en alt for sød og god pige til ham, og hendes familie var alt for langt ude. Hun havde ikke brug for en som ham i sit liv, der sikkert bare ville ende med at gøre det hele værre.

Omkring et kvarter efter han var gået i bad kom han ud igen, han duftede en del bedre, havde fået en ren t-shirt og rene bukser, som ikke lugtede af sved: "Så... Nu har jeg det en del bedre" sagde han i et smil og gik hen for at sætte sig på sengen og tage strømper på, som han kort kiggede i mod hende, ikke sikker på hvad præcist han skulle sige, han tænkte hele tiden på om det her var klogt i forhold til hendes familie, men han havde ikke lyst til at slippe hende: "Er det virkeligt det her værd Lupa?" spurgte han og kiggede i mod hende, som han lagde en hånd mod hendes kind, hvor at hendes skramme var.

[Deleted]

Hun rystede på hovedet. "Som sagt: de slår mig jo ikke bare for sjov, Darrow, de har en grund til det, når det er." Sagde hun og smilede roligt til ham som for at sige, at det skam ikke gjorde hende det mindste. Hun sukkede. Selvfølgelig bebrejdede han sig selv, det skulle man jo næsten i denne situation, men det var jo ligeså meget hendes eget valg, så ham burde jo ikke bebrejde sig selv det mindste. "Ikke dig som person." Forsøgte hun at forklare sig med. "Han gjorde det fordi du ikke er fuldblod. Forstå mig ret, han er ligeså ligeglad med det som jeg er, men traditionerne er der endnu, og så længe Richard holder sig til dem, bliver vi også nødt til det." Ja, hvis blot han kunne overbevises om, at det var forkert...
Lupa sendte ham et smil, som han sagde, at han havde det bedre endnu, men det falmede igen, som han fortsatte. Hun lagde hånden på hans, som han lagde den på hendes kind, hvorefter hun tog den bort og også tog om hans anden hånd for at holde dem begge, mens hun så ham i øjnene med et alvorligt, men samtidig roligt blik. "Hør, Darrow. Jeg er rædselsslagen for Richard, du aner slet ikke hvor bange jeg er for ham. Det kunne aldrig i livet falde mig ind bare at tænke på at trodse ham i første omgang, hvis ikke jeg selv ville det." Sagde hun og håbede inderligt på, at han forstod.

[Deleted]

Darrow förstod ingenting, men han prøvede bare at følge med: "Så skal jeg følge mig udsat når jeg går sammen med dig?" spurgte han med en forsigtig stemme, ikke sikker på om hendes familie, mon kunne finde på at gøre ham ondt, og skade ham. Han vidste ikke noget, hvorfor skulle han også vælge at falde for en pige der havde sådan en besværlig og fucked up familie historie? Det var svært for ham, også selvom han virkeligt ikke havde lyst til at give slip på hende, selvom alt jo talte i mod det. Hun var fuldblod og han var halvblod, han var fuser og hun kom fra en snoppet familie, han havde en karrirere og hun gik stadig på Hogwarts, alt talte i mod dem.

Han nikkede som hun talte om denne mand som hun var meget bange for: "Det er okay, og jeg forstår godt hvis vi ikke bør se hinanden, jeg vil helst ikke se dig få bank" sagde han og kiggede ned på deres hænder, som hun havde fat omkring dem begge, han kunne virkeligt godt lide hende, men han ville jo ikke udsætte hende for noget, især ikke hvis han vidste at det var ham der var skyld i det, direkte eller inddirekte, det var ligemeget.

[Deleted]

Lupa rystede på hovedet. Det var en indviklet sag hun var i, og han kom nok aldrig til at have den fulde forståelse for den, og det var heller ikke nødvendigt for ham at have. "Nej, det skal du ikke." Sagde hun og forsøgte endnu engang på at dysse det lidt ned. "Hør, den eneste, der stadig holder i traditionerne er Richard. Vi andre følger bare trop, fordi vi er bange for ham. Så hvis han ikke får det af vide, så sker der ikke noget ved det." Forklarede hun og håbede inderligt på, at Raoul ikke havde i sinde at afsløre noget, nu hvor hun havde fået Enj til at sværge, selvom det nok kunne blive et problem for ham at få Raoul med, men det skulle nok gå i sidste ende, det var hun overbevist om... Eller hun prøvede i hvert fald at være det.
Hun klemte lidt hårdere om hans hænder, mens hun så indtrængende på ham. "Darrow..." Hun overvejede sine ord nøje. "Så længe Richard ikke ved noget, så sker der heller ikke mig noget, okay. Og han får det heller ikke af vide." Sagde hun, så han forhåbentlig fik fanget lige den del. "Jeg ville under ingen omstændigheder så meget som have overvejet at gå bag ryggen på Richard, hvis det ikke var for noget, jeg virkelig gerne ville..." Hun håbede virkelig på, at han forstod det, for hun havde ikke lyst til at holde op med at se ham, slet ikke.

[Deleted]

Han nikkede roligt over hendes kommentar, fint nok han skulle nok lade være med at gå rundt og være bange, han ville bare gerne være sikker, for han havde bestemt heller ikke lyst til at lade hende være: "Godt... Jeg ville bare være sikker" sagde han med et forsigtigt smil, som han kiggede ned i mod deres hænder, han var blevet glad for hende og det var faktisk en smule pinligt, men de sidste to dage i hendes selskab havde bare været helt igennem fantastiske: "Lupa jeg... Jeg er glad for at du fik det ordnet" sagde han blot, han var glad for at se faktisk kunne se hinanden, men på den anden side var han heller ikke sikker på at han overhovedet kunne holde sig væk fra hende.

"Hvad har du lyst til at lave? Skal vi.. Gå en tur op i bjergene?" spurgte han og kiggede ud af vinduet, selvom det var ret så koldt udenfor, så stod solen højt og det var det perfekte vejr for en vandretur, desuden ville han elske at snakke mere med hende, og måske få chancen for at kysse hende som han lige nu havde så brændende lyst til, selvom alt i ham sagde at han burde lade være, det var forkert og de to burde slet ikke se hinanden, der var jo også alt det med alderen og hvad ville hans familie dog sige til at han datede en pige fra sådan en familie, hvis det nogensinde skulle komme så langt?

[Deleted]

Lupa var lettet over, at han endelig havde fanget til. Hun have for alt i verden ikke lyst til at holde op med at se ham, for selvom de ikke havde kendt hinanden længe, så var hun faktisk ved at blive glad for ham. Det var et slående tegn, at han kunne holde hendes humør sådan nogenlunde godt, da det plejede at ændre sig hele tiden. Som om det var flere forskellige personer, der ligesom skiftedes til at kontrollere hende, så havde han hidtil formået at holde hende i den mere medgørelige personlighed. Hun smilede til ham, men gav endnu ikke slip på hans hænder, selvom hun ikke holdt ligeså hårdt fast længere. "Det er jeg også." Sagde hun og følte sig næsten helt kriminel ved tanken, men det var det hele værd.
Hun kastede et blik udenfor. Selvom hun boede i Paris, så havde kulde aldrig været noget, der generede hende alt for meget, så det gjorde hende ikke noget, at der var en smule køligt derude. Det var jo trods alt en smuk natur. "Ja, skal vi ikke det?" Sagde hun og syntes meget godt om det forslag. Hendes far havde ofte taget hende med op i bjergene i ferierne for at studere et eller andet underligt dyr, men hun elskede det. Hun virkede ganske vist ikke som det helt store friluftsmenneske, men hun elskede at være udenfor. Normalt foregik det på hesteryg, når hun var hjemme i ferien, men det var også rart bare selv at gå, og så kunne de også få snakket lidt mere, hvilket hun havde set frem til.

[Deleted]

Han smilede skævt til hende, som hun sagde at hun også var glad for at det blev ordnet, og at de to kunne ses sammen, også selvom at han ikke kunne lide de slog hende, og det var nok noget de ville komme til at snakke om igen, men lige nu var han bare glad for at de kunne sidde sammen, uden at Darrow skulle frygte at blive slået ihjel. Han nikkede som de blev enige om at gå en tur i bjergene og han rejste sig så roligt op: "Jeg må hellere lige få en jakke på" sagde han og slap hendes hænder, selvom solen stod højt, så var det ikke meget mere end en 6-7 grader udenfor, så det var ikke ligefrem fantastisk varmt.

Han gik roligt ud af døren, som han havde fået sin jakke på, og tog så kærligt fat omkring hendes hånd, som de kom udenfor i solen: "Såh... Err du spændt på tiden efter Hogwarts?" spurgte han en smule fjernt, mest fordi han stadig tænkte på hendes familie og det faktum at de faktisk havde slået hende, bare på grund af ham, han vidste ikke hvad han skulle sige til det, men han gjorde da et forsøg på at skifte samtale emne, bare fordi at han ikke ville tænke på det, han ville bare gerne nyde tiden med hende, og han trykkede derfor roligt omkring hendes hånd, som han satte kurs mod bjergene, af en lille sti.

[Deleted]

Hvordan det overhovedet kunne falde hende ind at gå om ryggen på Richard, vidste hun ikke. Der var jo ingen, der kunne vide, hvad han ville gøre ved hende, hvis det blev opdaget. Hun stolede dog på Enjs og Raouls tavshed, men man måtte jo tage worst case senario i betragtning alligevel. Lupa nikkede, som han sagde, han ville tage en jakke på. Selv havde hun hentet en, inden hun var taget til Paris, så det var unødvendigt for hende at skulle hente en igen, hun ventede derfor på, Darrow kom tilbage, mens hun forsøgte at skyde tankerne om Richards reaktion, hvis han fandt ud af det, fra sig. Hvis han nu endelig skulle finde ud af det, så håbede hun da på, at Madeleine ville forsvare hende, for så ville hun være hendes eneste håb.
Hun blev nærmest helt varm, som han tog fat om hendes hånd og fulgte roligt med ham. "Uendeligt meget." Svarede hun, som han spurgte, om hun glædede sig til, skolen var ovre. "Jeg har altid drømt om at være på teater. Jeg vidste godt, det ville ske, men der er alligevel gået så længe..." Sagde hun en smule drømmende, men fattede sig så. "Enj fortalte mig desuden, at Raoul overvejer lidt at lave Rocky Horror Picture Show. Den er virkelig morsom, og jeg håber næsten, det bliver den, selvom jeg er lidt nervøs for hvilken rolle, jeg måtte få." Ja det var jo nogle højst... Interessante karakterer, der var med i det stykke, men hun havde dog ikke så meget at frygte som Loke, der højst sandsynligt skulle klædes ud i dametøj.