Nye bekendtskaber

[Cher Boydell]

Hun grinede ved hans nik, og kunne ærlig talt ikke lade være med at være glad for, at han var enig med hende. Han havde fortalt hende, at en af hans gode veninder var en Slytherin, så han virkede heller ikke, som værende typen, der havde fordomme, selv hvis hun havde bildt ham ind, at hun også var Slytheriner. Dog havde hun pænt forsøgt at lade være med at snakke for meget om skolen fra sit eget vedkommende, for hun kunne stadigvæk ikke lure, hvad hun skulle sige. Hun skammede sig ikke over at være, den hun var. Slet ikke. Men hun brød sig ikke om at sige højt, at hun var fuser. Det lød som om hun var en fejltagelse. En svipser. En, der slet ikke skulle have eksisteret - og det kunne hun ikke lide.
Hun smilede af hans svar. ”Så du er ikke helt ligesom alle de andre?” Det var mest som en joke. Ingen var ens anyway. ”Hvad var det egentlig for et sted? Jeg er ikke just herfra, og søgte bare efter et sted, hvor det ikke regnede.” Det havde virkelig lignet en legetøjsbutik for store børn, og det havde hun altså lidt svært ved at forstå. Især fordi den slags - i London - var meget anderledes, noget mere… erotiske, kunne man vel sige. En sjov tanke.
Hun smilede på ny. ”Ja! Varm kakao med et halvt kilo flødeskum,” Hun rakte drillende tunge. ”Måske ikke et halvt kilo, men noget der ligner.” rettede hun sig selv og grinede. Cher elskede flødeskum. Hendes stofskifte var godt, så bekymringer om, hvad hun kunne tillade sig at spise og ikke kunne, var ikke et problem, hun havde. ”Hvad med dig?” spurgte hun og så på ham. ”Hvornår skal du så være tilbage på skolen?” Hun bed sig let i underlæben. Hun vidste fra Chris, at man ikke ”bare” tog en tur til Hogsmeade. Desværre. Og hun ville egentlig gerne være lidt sammen med Toby - lære ham at kende, for han virkede virkelig flink.

[Deleted]

Toby kunne ikke lade være med at more sig lidt, "nej jeg er total speciel på den cool måde." Sagde han muntert uden helt at mene det. Han var nok nærmere den lidt akavede type som folk blev venner med eller grinede lidt af og var overbærende overfor. "Eh.." Toby gik ud fra at hun snakkede om butikken de var mødtes i. "Aner det ikke, jeg har kun været der den ene gang." Indrømmede han medet skuldertræk. Varm kakao lød som en glimrende idet, det kunne man vel altid drikke. "Varm kakao er altid godt, og med hensyn til flødeskummen, så skal det være fifty fifty, mindst." Han blinkede og morede sig lidt over at hun lød til at have lige så stort et forbrug af flødeskum som han selv havde. Blikket gled mod uret på væggen og han sukkede let. "Det vare ikke længe," erkendte han lidt ærgerlig over ikke at kunne blive og snakke i meget mere end tyve minutter.

[Cher Boydell]

Hun grinede let af hans ord, inden et sødt smil formede sig på hendes læber. ”Det tror jeg på.” Hendes stemme var lavmælt, med en undertone af sensualitet, og hun blinkede drillende til ham. Det var mest fordi hun syntes, at det var sjovt at se ham blive lidt forfjamsket og forlegen, og håbede på at få den reaktion fra ham igen. Hun kunne dog ikke dy sig for at le bagefter.
Hun grinede igen, da han indrømmede, at han ikke anede det. ”Det er også ligegyldigt.” Hun fniste let. ”Men det var sgu lidt nogle underlige sager,” påpegede hun med et smil. Ikke noget, hun havde set før, i hvert fald. Men okay - hendes forældre havde også været totalt underlige på det punkt. Hun måtte ikke eje mugglerting, men gud forbyde, om hun kom med dem, når de skulle med Chris på Hogwarts, eller når de skulle til Diagonalstræde for at købe ind.
Hun nikkede og var enig - varm kakao kunne man drikke stort set uanset hvad. Og det morede hende, at han elskede flødeskum lige så meget som hende selv, og ikke syntes, at hun var en ulækker lille én. ”Tænk engang, jeg har aldrig mødt nogen, der syntes så godt om flødeskum!” drillede hun med et smil. ”Varm kakao er the shit.” tilføjede hun.
Hun skar en kort grimasse, som brød hun sig ikke om det, han sagde - og det gjorde hun vel heller ikke. ”Og du er ikke crime nok til at blive her med mig?” Hun rakte drillende tunge og rystede derefter på hovedet. ”Ej, det ville jeg aldrig få dig til!” Det ville trods alt være synd - og ud fra Chris’ historier, skulle man ikke bryde reglerne for mange gange. Måske var det egentlig meget godt, at Cher ikke gik i skole her, for hun ville nok bare være blevet smidt ud, faktisk. ”Men jeg kan følge dig op til skolen, når vi er færdige her i hvert fald.” Tilbød hun med et smil, for at lade ham vide, at hun var interesseret i at snakke med ham og lære ham at kende. Tjeneren kom ned og tog i mod deres bestilling, og vimsede så af sted igen.
”Jeg går i skole i Frankrig, men er blevet fritaget denne uge, da jeg har nogle… daddyissues kørende, der lige skal styr på.” Forklarede hun og smilede let. ”Er din nysgerrighed så stillet nu?” drillede hun. Det var selvfølgelig løgn… sådan mere eller mindre. Det var i hvert fald ikke sandt. Men det ville han ikke kunne se på hende, for hvis der var noget, hun var god til, var det løgne og manipulation. Lige nu valgte hun at fortælle ham den løgn, hendes forældre holdt så meget af - når hun lærte ham bedre at kende, og bedre kunne vurdere, hvorvidt hun stolede på ham eller ej, kunne hun jo altid bare fortælle ham sandheden.

[Deleted]

Den pludselig sensuelle tone fik ham et øjeblik til at skæve lidt til hende med en mild rødemen og et genert blik. Flirtede hun med ham? Han var ikke sikker, han var jo for pokker ikke vandt til den slags. Hendes smil fik dog også ham til at smile, men stadigvæk lidt usikkert. "Ja..underlige.." gentog han som han blev vækket lidt op af den underlige trance han kortvarrigt havde befundet sig i. Han havde aldrig tænkt så meget over flødeskum i kakaoen, jovist kunne han lide at der var meget, men at opstarte et samtale emne omkring det. Han smilede lusket til hende. "sidder du lige og føre en samtale omkring flødeskum med mig? Så kunne vi lige så godt snakke om vejret," han lo lidt. Det var da et pudsigt emne. "Blive med dig?" Igen mistede han mælet, hvad i alverden skulle han svare til det? Han kunne simpelthen ikke finde ud af om hun flirtede eller tog pis på ham hvilket gjorde ham en kende befippet. "Altså du må da gerne følge mig derop når vi har drukket op hvis du har lyst." Det var da altid rart med selskab. Han tog fat om sin kop som tjenern kom ned med og tog en tår som hun fortalte om skolen. Naturligvis åd han den råt, han havde jo ingen grund til at tro hun løj. "nååh, på den der Beauba...eh...tonx..something.." han havde aldrig været godt til franske navne.

[Cher Boydell]

Det var lige før, at Cher fik helt ondt af den stakkels dreng! Han var tydeligvis ikke vant til at omgås piger på denne måde - kunne hun bebrejde ham det? Egentlig ikke. Flirten var nu bare det, der var hendes speciale, og ærlig talt, så elskede hun at tage lidt pis på folk engang i mellem. Fordi hun vidste, at hun var god til at flirte. For fanden da, hun var fantastisk dygtig til det! Og det morede hende at kunne have folk omkring sin lillefinger. Magten i det var… dejlig. Hans rødmen var sød. Hun grinede let over hans svar. Han var nu ret cute, det måtte hun give ham. Meget cute, faktisk. Ikke, at det var hendes plan at skulle være sammen-sammen med ham. Slet ikke. Man kunne sagtens synes at fyre var søde uden nødvendigvis at date dem.
Hun trak på skuldrene. ”Guilty.” svarede hun blot og grinede let. ”Men vi har jo allerede talt om vejret, ikke? Så måtte jeg jo finde på noget andet!” Et lettere drillende udtryk var at skimte i hendes øjne, mens hun stadigvæk smilede, og tog en tår af sin kakao. Og havde nær spyttet den ud på bordet igen. Det krævede en del kræfter ikke at grine. Det ville være synd for ham. I stedet fik hun samlet sin koncentration om at sluge den kakao, hun havde i munden, hvorefter hun rystede på hovedet af ham. ”Toby, slap af! Jeg er altså ikke en vild tiger. Hvad tror du om mig?” Hun fniste let, tonefaldet var muntert, og hendes ansigt udstrålede også glæde. Han havde slet intet at bekymre sig om. Uskyldige flirterier var vel… ja, uskyldige? Der var jo ikke noget i dem. Hun kunne bare godt lide at drille lidt. ”Du er bare så sød, jeg kunne virkelig ikke lade være med at drille dig lidt.” tilføjede hun og sendte ham et undskyldende smil.
Hun nikkede efterfølgende. ”Det vil jeg i hvert fald rigtig gerne.” Selv om hun havde lyst til at tilføje noget alla: ’Nu hvor du ikke bliver her med mig’, så gjorde hun det ikke. Ondskabsfuld var hun jo ikke… eller, jo. Men ikke overfor søde folk, hun lige havde mødt.
Et veltilfreds smil formede sig om hendes læber nogle sekunder, da det slog hende, at det var gået rent ind - ikke, at hun havde forventet andet. At fejle lå ikke til hende, og egentlig regnede hun aldrig med, at folk skulle gennemskue, at hun løj. Hun var blevet så pokkers dygtig til det med tiden, og hendes forældre havde praktisk taget banket det ind i hovedet på hende, lige siden hun var barn - hun var ikke fuser, hun gik bare på skole i Frankrig. No biggie. Hun nikkede. ”Præcis - Beauxbatons.” På trods af, at hun aldrig havde sat fod på hverken skolen eller i selve Frankrig, var hendes udtalelse så godt som flydende. Dét, ’merci’ og ’bonjur’, var så også de eneste franske ord, hun kendte. Og den eneste grund til, at hun kunne udtale skolens navn var fordi… igen, hun var vokset op med det, og havde hørt det mindst 100 gange. ”Min storebror gik på Hogwarts.” tilføjede hun og smilede let.

[Deleted]

Han kunne godt se at hun morede sig lidt på hans bekostning, men for pokker han var jo også så akavet omkring piger at det var helt uhyggeligt. "Sandt, det er altid godt at udvide sine horisonter." Sagde han lidt muntert og lod en hånd glide gennem håret. Han kunne ikke helt beslutte om hun var ved at få kakaoen galt i halsen eller om hun bare kæmpede for ikke at grine af ham. Han rødmede igen og så lidt ned. "Ikke mobbe," sagde han og spillede lidt fornærmet uden videre held, smilet gav ham op. "Jeg er ikke så vandt til at omgås flirtende piger." Han kløede sig lidt i baghovedet og førte koppen til sine læber for at nippe let til den varme drik. "Men det lyder hyggeligt, så har jeg selskab på vejen." Kommenterede han, det skulle da nok blive godt. "Cool, er det en god skole?" Han lod hovedet falde nysgerrigt på skå. Han havde hørt en smule derom, men ikke mega meget.

[Cher Boydell]

Inderst inde havde hun forfærdeligt ondt af Toby. Allerede da hun var gået ind i ham i den underlige legetøjsbutik var han blevet forfjamsket, så det hun gjorde mod ham nu var egentlig… måske ikke særlig pænt. Men for helvede, hun kunne virkelig ikke lade være. Cher var provokerende af natur, og så længe hun ikke direkte sårede hans følelser, var der jo ikke noget problem? Hun grinede let af hans ord. ”Det er jo lige det.” Hun smilede stadigvæk, og priste sig lykkelig for, at de sad ved kaminen, så hun ikke blev helt lige så kold. Dog ville det være en oplagt lille scorereplik. Meeen, hun besluttede at holde sig lidt i ro, så han ikke pludselig skulle gå i vild panik og blive skræmt væk af hende…
Det blev et halvakavet smil, der kom fra hende, da hun prøvede at synke og lade være med at grine samtidig. Han var sgu sød nok, når han sad der og rødmede og blev helt… genert. Normalt syntes Cher den slags var yderst ynkelig, men der var noget over denne Toby, der ligesom gjorde, at hun bare syntes han var lidt cute. Det var nok hele hans shyness omkring det at være sammen med så ligefrem og direkte en pige som Cher selv. ”Undskyld, undskyld! Jeg skal nok lade være nu!” lovede hun og grinede. ”Eller, prøve i hvert fald.” tilføjede hun og skar en grimasse, inden hun grinede igen. Det var ikke helt sikkert, at hun kunne love, at hun ikke ville komme til at drille ham lidt mere. Et nyt grin undslap hendes læber, som hun rystede på hovedet af ham. ”Det siger du ikke, søde?” jokede hun, med hentydning til, at han ikke var vant til at omgås flirtende piger. ”Jeg skal nok forsøge at skrue lidt ned nu…” forsikrede hun ham og blinkede til ham - denne gang ikke helt lige så flirtende, men mere sådan lidt lovende. ”Men du er altså ret cute, når du bliver genert. Det var derfor jeg ikke rigtig kunne lade være med at drille dig.” tilføjede hun med et sødt smil.
”Hvis du da tør lade mig være dit selskab på vejen,” Nej, hendes jeg-driller-ikke-mere-våbenhvile holdt ikke ret længe, og det fik hende til at fnise, så hun var nødt til at føre koppen op til munden, for ikke at grine. Forsigtig tog hun en tår af kakaoen, så hun ikke ville brænde sig - og også så hun ikke skulle få det galt i halsen igen, fordi hun skulle grine. Det var ligesom prøvet nu, og det var lidt kikset at gentage samme fejl flere gange.
Fuck. Hun begyndte allerede at fortryde, at hun havde løjet - dette forhindrede hende dog ikke i at blive ved med at lyve. ”Ja, den er okay. Men ret streng. I er vidst mere løsslupne her,” Hun trak på skuldrene, og var glad for, at hun trods alt i sine yngre dage havde studeret Beauxbatons ret meget. Og havde fået en del at vide om Hogwarts fra Chris. ”Jeg er ikke så god til det der med strenge regler. Jeg ville hellere have gået her, hvis jeg selv kunne bestemme… men tja, mine forældre syntes Frankrig lød federe, så.” erkendte hun og grinede let. Hvis hun reelt faktisk havde gået på Beauxbatons var hun ret sikker på, at hun var blevet smidt ud på røv og albuer ret hurtigt igen. Hun kunne ikke holde flabede kommentarer for sig selv. Hun kunne ikke lade være med at modsige sig hver eneste regel i verdenen. Det var umuligt for hende! Hun tog endnu et sip af sin varme kako, og slikkede sig kort om læberne for at fanged et flødeskum, hun kunne mærke, at hun havde siddende på overlæben.

[Deleted]

Toby tog endnu en tår af det snart tomme kakaokrus og skævede til klokken. Det var ved at være tid efterhånden. Ikke at han havde specielt meget lyst til at gå. Dette her var da ganske hyggeligt. Dog havde alle gode stunder en ende som man sagde. "Af en eller anden årsag tror jeg ikke helt på dig." Afslørede han med et morende smil. Hun kunne sikkert sagtens finde på at drille videre, ikke at det gjorde så meget, nu var han jo heldigvis ikke nærtagende. "Cute ligefrem? Det lyder nu ikke særlig maskulint," indrømmede han og sukkede lidt opgivende, dog stadigvæk med et smil på læben. Han så lidt opvejende på hende som overvejede han meget kraftigt om han turde have hende med sig på turen tilbage skønt han jo sådan set allerede var blevet enig med sig selv om at det kunne være ganske hyggeligt med selskab, og hun virkede som en rigtigt sød pige. Han tømte sig krus og trak en smule på skuldrene, "jeg kender kun Hogwarts, så det er svært at sige," sagde han og smilede forsigtigt som han rejste sig for at trække sin kappe over skuldrene. Til hans store ærgelse var den stadigvæk helt klam og fugtig. "Jeg troede da også kun at regler var til at for at blive brudt..eller noget." Han smilede skævt. "skulle du med?" Han smilede opmuntrende.

[Cher Boydell]

Cher var lidt af en sprutgris, og hun elskede bestemt også alle mulige andre, knapt så sunde ting. Men kakao, det ville nok altid have en bestemt plads i hendes hjerte, som værende det bedste i hele verdenen. I hvert fald af drikkevarer. Nuggets, pomfritter, burger, lasagne, pasta med kødsovs og pizza stod også meget højt på hendes liste, sammen med chips og kage. Utroligt, at hun ikke var større, end hun var. Ikke, at hun var meget lille; Egentlig var hun ret passende for sin alder, hverken for tyk eller for tynd. Lettere spinkel, men med de rette former. Godt stofskifte var en ting, man alt for ofte undervurderede! Hun tog endnu en tår af sin kakao. ”Hvad? Jeg er da ærligheden selv! Jeg er fornærmet nu!” Hun lo morende, og kunne absolut ikke opretholde den seriøsitet og alvorlige stemme, hun havde ønsket sig. Hun viftede efterfølgende med hånden, som var det han sagde blot en bagatel. ”Visse-vasse. Det er, hvad du gør det til. Cute kan sagtens være det sidste nye indenfor maskulinitet!” lovede hun højt og helligt med et stort smil. Selv om hun selvfølgelig sagtens kunne se problematikken. Men altså det var cute… og det var der da ikke noget galt i? ”Så kan matcho være det sidste nye inde for femininitet.” tilføjede hun drillende og spillede med musklerne på den ene overarm - selvfølgelig var der ikke meget at se. Som sagt var hun trods alt en lettere spinkel pige; Omvendt kunne man dog godt se, at selv om hun var spinkel, ville hun nok godt kunne forsvare sig selv.
Endnu engang tog hun en tår af sin kakao, mens hun lyttede. ”Forståeligt.” lo hun let, da han sagde, at han ikke kunne sige ret meget, da han kun kendte til Hogwarts. ”Jeg ved det også kun, fordi min storebror gik her, og har fortalt, hvordan det var.” Hun trak let på skuldrene og tog endnu en tår af sin kakao. Faktisk burde hun slet ikke kunne sige noget om hverken Beauxbatons eller Hogwarts… men det kunne hun. Hvor langt ude kunne man være?
Toby rejste sig og trak kappen over sig, og hans ansigtsudtryk indikerede, at den stadigvæk var lidt klam - hun fniste. Hun kom selv op at stå, og kunne ikke lade være med at grine. ”Åh ja, det ligner du en, der ved aaalt om!” grinede hun og rystede på hovedet. Selv om han virkede lidt shy og sådan, var hun faktisk ret sikker på, at han godt kunne være crime, hvis han selv ville. ”Men, det er skam sandt nok. Det er et spørgsmål om hardcoreness.” drillede hun, inden hun hev hættetrøjen over hovedet igen. ”Føj, for satan, hvor den lugter af våd hund!” brokkede hun sig, inden hun fik stukket hovedet igennem halsudskæringen, så hun igen kunne trække vejret - uden at skulle gøre det gennem den stinkende hættetrøje. Hun måtte ligne lidt en druknet mus, som hun stod dér - hættetrøjen var i forvejen lidt for stor. At den var våd - og dermed opsvulmet - og hang, så det nok meget sjovt ud. Sammen med hendes krøllede, våde hår; det begyndte altid at krølle, når det blev vådt. ”Ja da!” smilede hun til ham, inden hun greb sit glas med kakao og tømte den sjat, der var tilbage - det skulle jo ikke gå til spilde. ”Men du må hellere føre an, ellers tør jeg ikke tænke på, hvor vi ender.” kommenterede hun med et grin.

[Deleted]

Toby sendte hende et lidt tvivlsomt blik, "ærligheden selv? Hvorfor har jeg lidt svært ved at tro på det?" Hans var dog hverken nedladende eller noget i sit tonefald. Det var udelukkende drillerier. Han hævede brynene og rettede sig lidt op. "Ih ja, det er virkelig de to ting man forbinder med hinanden." Igen var stemmen morende. Han havde aldrig set sig selv som den maskuline type pigerne faldt for. Han var nok nærmere den lille søde som pigerne blev venner med. Det kunne godt være ganske irriterende til tider, men han havde lidt lært at leve med det efterhånden. Toby kiggede igen på hende med nysluppen interesse, "din bror gik på Hogwarts?" Så hun kendte noget til skolen. Han lo lidt sammen med hende. "Jeg er total hardcore, det troede jeg lige at vi blev enige om før." Han blinkede lidt kækt uden selv at tænke videre over det og så så til mens hun iførte sig sin våde hættetrøje. Han morede sig lidt over hundekommentaren, men sagde ikke noget. "Javel, denne vej!" Sagde han med højtidelig stemme og forlod krostuen for at sætte kurs mod Hogwarts.

[Cher Boydell]

Hun kæmpede endnu mere, for at se foraget ud, da Toby tydeligvis ikke stolede på hende - kvikt træk. Ikke, at hun ville lade ham vide, at det var det. ”Tsh, fordi du ikke er rigtig klog!” svarede hun igen og rystede på hovedet, mens hun tsk-ede af ham. ”Jeg er faktisk meget ærlig. Og hvide løgne er okay!” skyndte hun sig at tilføje med et grin. Faktisk var Cher skræmmende ærlig… noget af tiden. Der var tidspunkter, hvor ærlighed ikke kunne betale sig. Som hvad angik alder. Oprindelse. Skole. Bopæl. Antal gange, men havde brudt loven. Jaja. Men derudover var hun meget ærlig og direkte. Man var i hvert fald ikke i tvivl om, hvad hun mente - og det måtte da tælle som ærlighed, ikke?
Hun rystede på hovedet af ham igen. ”Ved du hvad du mangler i dit liv? At tro.” hun grinede let. ”Tro på at det bliver en realitet, og det bliver det.” slog hun fast med et stort smil. ”Hvordan tror du maskulinitet og f.eks. machoness blev forbundet med hinanden? Fordi folk troede på det… så hvis folk tror på noget andet, må det vel også blive sandt på et tidspunkt.” forklarede hun med stor overbevisning og nikkede, for at understrege det, hun mente.

Hun nikkede storsmilende. ”Dét gjorde han.” Dette havde hun til gengæld ingen problemer med; det var jo ikke løgn. ”Slytherin. Han graduerede sidste år.” fortalte hun glædesstrålende. Selv om hun konsekvent havde valgt at kappe sit bånd med ham, da hun løb hjemmefra, tænkte hun stadigvæk rigtig meget på ham… savnede ham… hun var stolt af ham. Elskede ham. Føj; følelser.
”Åh så hardcore,” hun himlede med øjnene, men med et smil spillende om læberne. ”Du er sikkert typen, der går i seng to minutter over sengetid, i stedet for på slaget.” drillede hun og begyndte at le. Helt oprigtigt; smittende. Selv samme latter, som Chris havde elsket. En latter, hun egentlig sjældent kom med, for det var sjældent, at hun rigtigt hyggede sig. Selvfølgelig hyggede hun sig altid, når hun var plørestiv og skæv, som tårnet i Pisa, men det var aldrig ægte. Ikke sådan rigtigt. ”Nu er det jo dig, der flirter, min gode herre.” mobbede hun, da han blinkede. Det var faktisk ret dejligt, at han var kommet lidt ud af den generte skal, han havde gemt sig i før. Åh, hun ville elske at gøre ham til en totalt troublemaker.
Uden at komme med nogen indvindinger, gjorde hun honnør med et ”Aye-aye”, hvorefter hun gav sig til at spankulere med ham let til fods. I samme øjeblik, som de trådte udenfor, faldt hendes mod dog en anelse. ”Man burde opfinde en paraply, der fulgte med en hele tiden, så man aldrig nogensinde blev våd.” påpegede hun med et grin, men fulgte dog stadigvæk glædeligt med. Der skulle trods alt mere end regnvejr til, for at bringe hendes humør ned for alvor; det regnede for fanden da i London 75% af tiden anyway. Og det gjorde da ikke byen mindre fed. ”Har du så nogen yndlingsfag?” Hun gik ved siden af ham, og sendte ham et nysgerrigt blik, inden hun trak hætten på hættetrøjen over hovedet, for ikke at blive mere våd, end højest nødvendigt.

[Deleted]

Han rystede let på hovedet og klikkede med tungen, "ja det siger du jo," svarede han let morende. Hun var nu n ganske sjov type. Stille og rolig, men Toby havde på fornemmelsen at hun med garanti kunne være lidt af en mundfuld hvis man gik hende på klingen. "Så fint det lyder, men jeg er ikke helt tro-kan-flytte-bjerge-typen" svarede han med et let grin og rystede en smule på hovedet. Det ville nu være rart for tid til anden, men sådan hang verden bare ikke helt sammen for ham desværre. "Fedt, var han glad for at gå der?" Ikke at det havde så stor betydning for samtalen, men det var da en måde at holde samtalen kørende på, skønt det ikke var svært. "Slet ikke! Sommetider slår jeg mig rigtigt løs og holder mig vågen helt til 10 minutter efter sengetid!" Jokede han som var det kriminalitet på meget højt plan. Da hun påpegede at han flirtede rødmede han øjblikkeligt. "Mig flirte? Jeg tror du forveksler mig med en anden." Svarede han med et lidt genert smil. Han duede jo ikke til piger, han havde ikke engang kysset nogen, og hende han havde været forelsket i alt for længe havde han ikke turde sige det til, nu var det ligesom for sent, men på den anden side havde han ligesom også accepteret at de aldrig ville blive andet end venner. Han fulgte efter ud i regnene og grinede igen af hendes ord. "Ja det kunne virkelig være praktisk!" Medgav han og nikkede, især fordi regn jo var så udbredt på disse kanter. "Mit ynglingsfag? Det må nok være mugglerstudier, det er der jeg bedst kan følge med." Sagde han lidt undskyldende. Ikke at det var noget han burde skamme sig over, men det gjorde han nok alligevel lidt ubevidst. "Hvad med dig?" Han gik lidt ud fra at de havde de samme fag på den skole hungik på.

[Cher Boydell]

Hun sukkede tungt. Han blev flabet nu. Det kunne hun egentlig godt lide; at han gjorde lidt modstand, i stedet for bare at lade hende trække rundt med ham, som en hund i en snor. Det kunne hun nok godt alligevel, hvis hun ville, men umiddelbart var det ikke hendes plan. ”Jeg er skuffet over dig,” begyndte hun i et lavmælt, dramatisk tonefald, efterfulgt af et falskt snøft. ”Her troede jeg, at vi havde noget specielt, og så stoler du ikke engang på mig?” Hun prøvede at lyde synderknust, men det var svært, når ens ansigt var ved at flækkes i et grin.
Hun rynkede næsen og sendte ham et vurderende blik; overvejede at komme med et 'gør det nu baaare', men fandt i stedet på noget bedre. Et skuldertræk. ”Tjoh, det forstår jeg egentlig godt. Hvorfor skulle ens tro flytte bjerge, hvis man bare kan Wingardium Leviosa'e dem?” Hun blinkede drillende og rakte tunge. ”... Selv om det nok ville kræve en rimelig stærk magiker at formå det.” Tilføjede hun grinende. Wingardium Leviosa og Alohomora var de to eneste besværgelser, hun kendte. Og udelukkende fordi hun havde fået dem banket ind i knolden, mens hendes forældre febrilsk havde forsøgt at tvinge magi ind i hende. Efter nogle måneder med intensiv træning, var det dog gået op for dem, at det var umuligt - og i samme øjeblik havde de også erkendt, at de ikke længere havde en datter. Ikke en rigtig en, i hvert fald.
”Ja. Og fandens stolt.” Grinede hun. Jo, Chris havde elsket skolen. Været en drengerøv med gode venner, havde lavet ballade, men dog alligevel fulgt med og var afsluttet med fantastiske karakterer og stolte forældre.
Endnu et smittende, meget glædesfuldt grin lød fra hendes læber. ”Åh gud, jeg er rigtig havnet i forkert selskab, hva'? Hvad skal en stakkels uskyldig pige dog gøre overfor så hardcore og badass en type?” Hun grinede stadigvæk, og fik næsten tårer i øjnene, og ondt i maven af at le. Tjo, det var nu længe siden, hun havde haft sig et godt grin.

Hun måtte bide sig i underlæben for ikke at tabe masken, da han rødmede. Hendes kinder var lettere pink af grineriet fra før, og det var lige før, at hendes øjne blev blanke, fordi hun havde været ved at tude af grin før, og nu måtte kæmpe for ikke at flække. Generthed lå ikke til Cher. Og hun fandt det underholdende, sødt og sjovt hos andre. ”Årh, lad da være. Du er en rigtig charmør.” Hun smilede opmuntrende, da hun endelig fik samling på sig selv igen. Var han genert og havde dårlig selvtillid? Normalt var Cher ligeglad med andre, men tanken om, at han måske ikke havde det store selvværd, gjorde hende næsten helt trist til mode. Han var jo sød, charmerende og sjov?

”Virkelig meget! Hvorfor har ingen fundet på det endnu?” Sukkede hun med et let grin.
Det var et nysgerrigt udtryk, der prægede hendes ansigt, frem for et dømmende, da hun hørte hans svar. ”Det lyder da meget fint,” hun smilede. Okay. Hans selvværd var i bund. Eller gjorde hun ham bare så nervøs og ydmyg? ”Det er også spændende.” Tilføjede hun overbevisende, stadigvæk smilende. Hun anede jo ikke en skid. Hun levede med mugglerne, men anede ikke, hvad man lærte om i mugglerstudier?
Hun lignede nogle sekunder en, der tænkede overvejende over hans spørgsmål; det gjorde hun ikke, for hun kendte svaret. ”Det der, hvor man har fri, og kan gøre hvad man vil?” Jokede hun, inden hun rystede på hovedet. Besværgelser ville være dumt at svare - hun havde ingen tryllestav. ”Eliksirer. Jeg synes det er ret fedt at mikse ting og sager.” Hun smilede; det var vel ikke meget mere forskelligt fra at lave mad? ”Og magiske dyrs pasning og pleje - dyrene her er så fascinerende.” Dette stammede primært fra Chris. Han elskede dyr og læste til dragetæmmer. Så drager intetesserede hende - og derfor dyrene generelt. Hun skulle jo spille sin rolle godt, ikke? Fake it 'til you make it, som hendes mor så ofte havde sagt.

[Deleted]

"God pointe!" Lo han varmt af hende joke. Hun virkede til at være end smadder sød pige, det var han slet ikke i tvivl om. Han lyttede til de ting hun fortalte og kom med et par nik undervejs for at understrege at han lyttede efter. "Ja, du må hellere vogte dig," sagde han lidt kækt og skød brystet frem. Jo tættere ind på livet af folk han kom jo mere rolig blev han. Han lo lidt over at hun kaldte ham en charmør, for det var han da langt fra, i hvert fald ifølge sig selv. "Ja så mangler jeg bare at pigerne opdager det," sagde han med et skævt smil. Han havde alrig været typen pigerne faldt for, og det var han langsomt begyndt at accepterer. Han bed sig lidt i læben uden helt at vide hvad han ellers skulle svare. "Hmm, jeg har nok bare mere vennepotentiale frem for kærestepotentiale." Sagde han med et let skuldertræk. "Eliksir er ikke lige min stærke siden," indrømmede han stille.

[Cher Boydell]

Cher var godt tilfreds med, at han ikke anede uråd, og var egentlig meget stolt af, at hun klarede det så fint. Selvfølgelig havde hun løjet om det før, overfor meget ”vigtigere” mennesker - hendes forældres vennekreds, blandt andet. Det havde været noget mere risky. Alligevel følte hun sig ganske stolt af denne præsentation, selv om det gav dårlig samvittighed at lyve, når nu hun var kommet frem til den overbevisning, at Toby faktisk var rigtig sød - typen, der fortjente sandheden. Men den kunne hun ikke lige så godt servere for ham nu, vel? Hans latter fik hende til at smile.
”Iiiiih,” hun holdt hænderne op foran sig og viftede overgivende med dem, da han skød brystet frem - dette var, hvad hun gerne ville se. Selvsikkerhed. Det klædte alle - altså, så længe det ikke var overdrevent… for af og til kunne det også blive for meget. Hun tippede hovedet på skrå, da han grinede over hendes kommentar. ”Jeg har da opdaget det,” påpegede hun med et stort, opmuntrende smil, og puffede drillende til ham. ”Tsh,” hun rystede på hovedet af ham, da han sagde, at han nok mere var vennepotentiale end kærestepotentiale. ”Ved du hvad Toby? Hvis du var en rosincookie, igås? Blandet med en masse chokoladecookies. De fleste vil gå efter chokoladecookiesne. Men en eller anden dag, så kommer der en, der hellere vil have en rosincookie, fordi det er dem, de bedst kan lide.” forklarede hun smilende. ”Det kan godt være, at du lige nu ikke har piger sværmende om dig… men en eller anden dag kommer der en, der vil elske dig højere end noget andet. Og det er meget mere værd end en sværm af tøser. ” afsluttede hun, stadigvæk smilende. Det var måske lidt dobbeltmoralsk, for Cher troede ikke en skid på kærlighed - men hun fornemmede, at Toby var en lettere følsom, sensitiv type, og han troede uden tvivl på den slags. Så hvorfor ikke forsøge at muntre ham lidt op? ”Så don’t worry mate. Det hele flasker sig i sidste ende. Og tro mig når jeg siger, at du nemt kunne være kærestepotentiale.” Hun blinkede til ham og spadserede glædeligt videre. For at være ærlig var han da kærestemateriale? Bare ikke til hende. Hun ville ende med at ødelægge ham, fucke hele hans hjerne op, og det ville være synd for ham. Hellere, at han mødte en sød pige, der var den helt rigtige for ham senere. Det kunne være i morgen eller om nogle år. Hvem vidste?
Hun trak let på skuldrene. ”Heller ikke min - men jeg synes det er sjovt, når tingene siger bang.” Derefter grinede hun. ”Hvilket er sket mere end én gang for mig.” Det var trods alt ikke løgn… ikke helt. Måske ikke i eliksirer, men i mugglerskolens fysiklokaler havde hun glædeligt mikset de forkerte ting med vilje, for at få tingene til at eksplodere. Åh ja. ”Men sådan er vi alle sammen forskellige. Det ville være kedeligt hvis vi alle var gode til det samme, ikke? Og at være god til mugglerstudier er bestemt ikke noget, man skal skamme sig over.” tilføjede hun, da hun godt fornemmede, at han syntes, at det var lidt pinligt at indrømme af en eller anden grund. ”Har du tænkt over, hvad du vil, når du er færdig? Eller tager du bare tingene, som de kommer?”