En tur til Danmark

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Ha ha, meget morsomt" svarede hun lidt flabet. Det havde helt klart været meget mærkeligt at komme ind midt i et skole år, men hun synes da hun efter hånden var faldet meget godt til. Hun rynkede lidt på panden, tydelig forvirret, "Rapunxel?" spurgte hun, og rystede så lidt på hovedet, "det er da også kun fordi, jeg ikke har haft brug for det endnu" svarede hun drillende.

Sofie så på Jason som han rejste sig op, og hun rettede sig op, og smed kosten fra sig, hvilket fik Kaya til at gribe ud efter den, hendes lille baby skulle jo ikke komme til skade. "Hvad bilder du dig ind? Sådan en mudderblods knægt, smut hjem hvor du kommer fra!" hvæsede Sofie, som hun mærkede sine tænder blive spidse, hun var mere end rasende, der var fandme ingen som skulle snakke sådan til hende, og han skulle da slet ikke snakke om Kaya, eller overhovedet være i nærheden af hende. Kaya blik gik fra den ene til den anden som de mere eller mindre skændes, "stop! Lige nu!" råbte hun højt, der var ingen som skulle Jason for mudderblod, så blev hun for alvor sur. Hendes knuger blev hvide, som hun klemte næven sammen hårdere. Kaya vendte blikket tilbage på Jason, med øjne som stadig var ravgule, og hun nikkede kort til ham, "kom" sagde hun og tog let fast omkring hans hånd, og begyndte at gå mod huset. Sofie håbede virkelig hun hørte forkert, men var alligevel ret sikker på, at Jason havde sagt Danmark, "Elisabeth!" kaldte hun vredt, "Danmark? Virkelig? Hvad er der galt med dig tøs?" fortsatte hun i den vrede hårde tone. Når hendes mor begyndte at kalde hende ved sit mellem navn, så vidste hun godt hvad klokken havde slået. Sofie blev ikke god igen før om nogle dage, måske uger.

[Deleted]

Jason måtte i sandhed erkende, at den glæde som han havde fundet ved at se Kaya igen på denne her måde, men at Sofie derimod skulle komme og ødelægge det hele, det var da slet ikke noget som han kunne sige at have regnet med. At kvinden så skulle kalde ham for 'mudderblod', var bestemt ikke noget som gjorde sagen bedre for ham. Tvært imod, så gjorde den ham... arrig? Havde han virkelig det gemt i sig? "Det skal du ikke kalde mig..!" endte han denne gang selv med en fast tone. Hun kunne sige hvad hun ville om ham, når han ikke var der, men at blive kaldt for den slags.. det ville han ikke! Det var nok også et af de ord, som han havde lært på dansk af Kaya oveni, så Sofie kunne end ikke skjule det for ham!
Jason havde mest af alt lyst til at tage hjem i øjeblikket. Han brød sig ikke om at være der, og slet ikke når den forfærdelige kvinde skulle komme og ødelægge det hele.. Fordømt! Han var virkelig træt af det, for det havde virkelig været hyggeligt! Han trak vejret dybt og vendte blikket skiftevis fra den ene til den anden.. Han ville virkelig ikke ødelægge det mere end hvad der var højst nødvendigt. "Jeg tror bare, at det er bedst jeg går.." Han kneb øjnene let sammen. Han forstod skam godt, at Noah ikke ville have hende! Ingen tvivl om det! "Jeg kontakter dig siden, Kaya.. Vi ses.." Han så skiftevis på dem.. Han brød sig ikke om Sofie.. Og den kvinde gjorde ham arrig.. Han havde ikke lyst til at gå, men det ville gå galt for alvor. "Undskyld.." Han mimede til hende, inden han roligt vendte om på hælen, for at søge mod huset. Han var nødt til at bruge deres susenetværk for at komme hjem jo.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Sofie var fuldstændig ligeglad med, om det ramte Jason at blive kaldte sådan noget, i hendes øjne var det hvad han var, og hendes datter skulle ikke være i nærheden af hans slags. hun lagde hovedet lidt på skrå, "og hvad vil én som dig helt præcist gøre ved det?!" snærrede hun. Det gjorde uden tvivl ondt på Kaya, at høre hendes mor snakke sådan til Jason, "hold så kæft!" røg det ud af munden på hende, men hun blev virkelig hidsig, og hendes hjerte bankede der ud af. Kaya var virkelig sur, og lige nu utrolig glad for at have været i pleje hos Gary, så hun ikke var endt med at være lige så blodfanatisk som hendes mor. "Du kan lige prøve!" svarede Sofie, før Kaya selv nåede at sige noget, han skulle slet ikke så meget som tænke på, at kontakte hende datter. Kaya stod lidt og trippede på stedet, som han begyndte at gå mod huset, "Jason, vent" kaldte hun efter ham, og løb efter ham, kun for at give ham et kram, "på forhånd, undskyld.." hviskede hun i hans øre, før hun lagde hænderne i nakken på ham, og kyssede ham. Bare fordi hun havde lyst, og at det så også provokede Sofie, var kun en bonus.

[Deleted]

Den behandling som Sofie underlagde ham, fandt han på ingen måder retfærdig, og at blive kaldt for den slags.. Jamen der var grænser for hvad selv han fandt sig i! Overfor hende, kunne han jo ikke rigtigt gøre noget! Han var stadig elev.. han havde ikke lovlig ret til at bruge staven udenfor soklen og hun var en voksen kvinde.. han kunne jo intet stille op. Han sænkede blikket. Ja, for hans vedkommende, så gjorde det ham faktisk direkte ked af det, at det var på den måde. Han hadede det! "Hold nu op!" endte han med en fast tone. Han kunne så sandelig godt forstå, at de skulle skilles.. Der var da ingen som kunne holde den kvinde ud!
Jason begyndte at gå, også selvom Kaya hurtigt stoppede ham. "Kaya, jeg.." Han nåede kun lige at vende sig mod hende, inden hendes.. læber mødte hans i et kys? Hans hjerte begyndte at hamre, hvor han direkte stod og stirrede på hende, som om at han ikke havde bedre at give sig til. Han rystede på hovedet. "Det er okay, jeg.. det er virkelig okay.. vi.. snakkes siden ikke? Jeg tror bare jeg tager hjem.. Du.. du ved jo hvor jeg er.." Han sendte hende et akavet smil. Dette slog ham da fuldstændig ud. Det havde han bestemt ikke regnet med, kunne man jo så sige! Med disse ord, søgte han indenfor.. søgte til pejsen, for at bruge susenetværket, så han kunne komme hjem. Det var uden tvivl en underlig følelse at sidde igen med!

//out

[Kaya Elisabeth Hansen]

Sofies øjne som ellers lige var blevet grønne igen, som Jason var begyndt at gå mod huset for at komme hjem, blev hurtigt ravgule igen, som Kaya.. kyssede ham?! Hvad pokker skete der lige for det? Var den tøs bare helt ude for rækkevidde eller hvad? Hun havde mest lyst til at flyve direkte hen og flå hovedet af Jason. Hun var mange ting, men dog ikke en morder, selvom hun lige nu var ret sikker på at nogle år i Azkaban nok skulle veje op på at der var en mudderblods mindre i verden.
Kaya bed sig lidt i læben, efter deres kys stoppede, og hun nikkede så, "jeg sender en ugle senere.. Det okay, hun har været sur på mig før, ta bare afsted, og så ses vi snart" svarede hun, og vendte blikket mod sin mor, bare lige for at være sikker på, hun ikke satte efter Jason. Hun vidste udmærket godt, hun ville få den største skideballe, og hun ville nok være heldig, hvis hun slap med stuerast.

//OUT