Pure Panic!

[Deleted]

Adriela var glad for Ryan, og det vidste Mattheus godt, så hvorfor skulle det gå galt? Hun havde haft en hård skoletid.. havde grædt meget af hvad han vidste, og han havde ofte været forbi for at snakke med hende under det her fængselsforløb. Hvor hun var henne lige nu, skulle han ikke kunne sige, men i bedste fald, var det vel ved hendes far? Særligt siden han var stoppet som Chefredaktør, var manden jo mere hjemme, end hvad han havde været til nu, så det var der vel gode chancer for at finde hende? "Jeg kan tro at hun er ved sin far, eller ved sine bedsteforældre.. Der har hun været meget i det sidste," forklarede han med en rolig stemme.

Mattheus var uden tvivl glad for at han havde fået Kayla og det var han heller ikke bange for at stå inde ved. Han vendte blikket mod ham med en rolig mine endnu en gang. "Det er rart med lidt medvind for en gangs skyld.. en som virker til at forstå mig," sagde han ærligt. Han følte at han kunne dele den slags ting med Kayla. Han trak vejret dybt. Hvad der var mellem Scott og Aly vidste han ærlig talt ikke.. Det var en underlig ting de havde gang i. "Jeg må melde pas på den.. Jeg håber bare, de selv kan finde ud af det," sagde han ganske sigende. Han vendte blikket mod ham endnu en gang. Selv havde han brug for at vide at han havde nogen. "Jeg plejer ikke sove dagen før.. så det gør ikke nogen forskel for mig, Ryan... Hvis du vil videre.. så skal du naturligvis tage turen videre.. Jeg klarer mig," sagde han med en rolig stemme. Han mente det dog. For nu ville han bare gerne hjælpe Ryan.

[Deleted]

Ryan sank den klump han havd e i halsen og nikkede så roligt: "Jeg vil prøve.. Tak Matt... Jeg ved virkeligt ikke hvad der foregik i mit hoved" sagde han ærligt og rystede så let på hovedet, han havde bare været en kæmpe idiot og han følte sig lige nu som verdens dårligste mennesker, han ville jo bare gerne være sammen med hende, mere end at han ville noget andet i denne verden: "Jeg vil prøve at snakke med hende når jeg lige har fundet ud af havd jeg skal sige" sagde han og sukkede så dybt, det var jo ikke ligefrem fordi der var nogen undskyldning for hvad han havde gjort.

"Ja det kan jeg godt forstå... Du er en god fyr Matt, det hele skal nok ordne sig for dig" sagde Ryan med et skævt smil, han var uendeligt glad for Matt's venskab, for selvom Matt var 7 år ældre end ham, så følte Ryan bare at de klikkede, og Ryan vidste også at Matt altid ville hjælpe ham, og han håbede da også at Matt vidste at Ryan altid ville hjælpe ham, også selvom Ryan jo godt vidste at han bare var lille-put i forhold til de andre venner som Mattheus havde: "Arh... " sagde han blot til kommentaren om Aly og Scott, hvis Matt intet vidste så ville han da heller ikke selv spørge ind til det: "Det er okay, jeg... Jeg ved ikke lige hvor jeg skal tage hen for at være ærligt... Måske snige mig hjem, jeg har ikke lyst til at tale med min søster om det" sagde han ærligt og rystede let på hovedet.

[Deleted]

Mattheus nikkede til Ryan. Han var en fornuftig ung mand, og havde altid været det. "Få styr på tankerne og giv hende noget tid, inden du gør noget yderligere. Hun er virkelig glad for dig, så jeg er sikker på, at det hele nok skal gå," endte han med den rolig stemme. Selv tog han det ikke særlig tungt. Det var bare hårde tider for dem alle sammen, og da Ryan specielt. Han vidste, at selvom manden nu var ude af Azkaban, så var de onde og hårde tider da slet ikke forbi endnu. "Som regel, er det bedste bare at.. lade det komme.. Så virker det mere naturligt," fortalte han roligt. Han ville jo gerne have at Ryan kom ud med det bedsteg grundlag.

"Jeg takker for de rosende ord.. Jeg håber at det hele ordner sig nu. Hun er en fantastisk kvinde, så.. jeg håber virkelig," endte han. Ja, selv Mattheus var bange for at gå forkert ved Kayla. Det var sjældent at man fandt en så hjertevarm kvinde som hun var, og derfor ønskede han virkelig ikke at gøre nogen fejl! Hovedet lod han søge let på sned. Selv følte han ikke for at smide manden ud, hvis han havde det sådan.. Og der var jo stadig plads, så.. "Så bliv her natten over," endte han roligt. Selv på trods af den aldersforskel der var på dem, så var det slet ikke noget som rørte Mattheus det mindste. I hans øjne, var alder bare et tal, og da særligt når man klikkede så godt med folk som man nu gjorde. "Bliv her og få styr på tankerne og tag videre i morgen, når jeg selv tager afsted," afsluttede han sandfærdigt.

[Deleted]

Ryan kiggede i mod Mattheus og smilede så roligt: "Ja det må jeg gøre... Jeg vil bare ikke træde forkert igen, jeg har ikke... Jeg har ikke hjerte til at miste hende nu" sagde han blot, han elskede jo pigen og han ønskede ikke at gøre hende ondt, så hvordan det var endt sådan her var Ryan en gåde og han ville virkeligt ønske at han bare kunne.. Spole tiden tilbage, slå sig selv i hovedet i stedte for så det ikke var gået ud over Adriela, han vidste slet ikke hvor alt den vrede var kommet fra, men han havde bare været sur og stædig og haft brug for ro i sit hoved.

"Ordner sig?" spurgte Ryan roligt: "Mener du med din fortid og sådan?" spurgte Ryan en smule roligt, der var vel ikke så meget der skulle ordne sig når man var kærester? Handlede det ikke bare om at elske hinanden? Men nu var Ryan jo naturligvis også en håbløs romantikker, som troede på ægte kærlighed og alle de der ting. Ryan nikkede ved Matt's tilbud: "Det tror jeg gerne jeg vil... Så må jeg finde ud af hvad jeg gør i morgen" sagde han og gemte så sit hoved i sine hænder imens han igen sukkede tungt, han var ikke sikker på at han nogensinde havde haft det så dårligt: "Undskyld de breve jeg sendte dig Matt... Det er ikke fordi jeg tror at dig og Adriela nogensinde ville... Du ved... Det var bare.. Paranoia og frygt" sagde han roligt og sukkede så tungt.

[Deleted]

Mattheus sendte Ryan et stille smil. "Giv hende tid og få selv styr på dine tanker. Det er aldrig sjovt, når den slags sker i et forhold.." Selv havde han jo selv stået i situationer før, hvor han havde haft lyst til at hamre til Aly, hvor han istedet for, havde gjort det mod Scott. I dag kunne han jo kun fortryde det. "Det hele skal nok ordne sig med tiden. Det er jeg sikker på," sagde han med et stille smil på læben. Han valgte nu alligevel at forblive optimistisk. 

Mattheus trak let på skuldrene. Der var jo meget som skulle tilrettelægges mellem ham og Kayla, og det var hvad han håbede at de kunne. "Der er meget i mit liv, som jeg skal have styr på.. Særligt nu hvor jeg har varulven at slås med, og en kæreste at tage mig af," fortalte han roligt. Det vigtigste for ham, var at vide at Kayla ikke kom til skade.. og særligt når han ikke kunne være omkring hende. Han havde nu altid været en af den mere overbeskyttende af slagsen.. Sådan have det nu altid været. Han nikkede mod ham. Han skulle da være mere end velkommen til at blive her natten over, hvis det hjalp ham. "Det er okay. Du kan få sofaen i nat," fortalte han, inden han igen gjorde tegn til at rejse sig. Han vendte blikket mod Ryan igen ved hans undskyldning. Igen sendte han ham et overbærende smil. "Ryan.." Han lod hånden falde mod hans skulder, som han trykkede let om. "Tænk ikke på det.. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at gøre sådan noget.. Og jeg ved at du har gjort dig mange tanker derinde.. Det gør alle indsatte.. For mig, er de breve lykkelig glemt.. Selvom jeg er glad for, at du skrev til mig fra tid til anden," forklarede han, inden han igen slap ham.

[Deleted]

Ryan nikkede roligt som Matt talte, ja han måtte jo bare give Adriela den tid hun skulle bruge, men det betød nu ikke at Ryan ikke sad med en helt forfærdelig skyldfølelse, sådan noget burde man jo ikke gøre, Ryan var ikke sikker på han nogensinde havde slået nogen, men han angrede det utroligt meget: "Jeg opsøger hende op et par dage" endte han med at bekræfte og smilede så roligt til Matt med et bestemt nik, der var ikke andet at gøre end at forsøge at snakke med hende, selvom han var usikker på om hun mon overhovedet ville forstå.

Ryan nikkede let: "I skal nok klare jer" sagde han og smilede så, nu kendte Ryan jo ikke Kayla lige udover de få sekunder hun rent faktisk havde været ved bevidsthed dengang at kampen var på sit højdepunkt, men Ryan var egentligt bare glad for at Mattheus havde fundet en som han var glad for, ligesom Ryan havde fundet Adriela. Ryan nikkede roligt over Matt's ord: "Tak..." endte han med at sige med en rolig stemme: "Adriela er bare ikke helt så tilgivende som dig" sagde han roligt, ikke sikker på hvordan at han skulle forklare det, det var bare... HUn var ked af det, det vidste Ryan jo godt, men hun fik det bare sagt på en måde der gav Ryan forfærdelig dårlig samvittighed, og han kunne jo desværre ikke ændre det nu. Ryan rejste sig fra stolen kun for at gå over og smide sig i sofaen som Matt var på vej ud, efter han lige havde fået tingene lidt på afstand var han faktisk uhyggeligt træt og han skuede derfor blot i retning af Matt, med hovedet op af ryglænet og fødderne oppe i sofaen.

[Deleted]

Adriela skulle nok bare have tid til at tænke det hele igennem.. Selv hun vidste vel, at det ikke lå til Ryan at slå, hvis det ikke var fordi, at han virkelig var blevet vred eller frustreret? Hun burde desuden også have vidst bedre, end at presse en mand, som lige var kommet ud af Azkaban. "Det lyder meget fornuftigt, Ryan.. Jeg er sikker på, at det hele nok skal løse sig," sagde han med en rolig stemme, da han igen vendte blikket i retningen af Ryans skikkelse. Han forstod at manden havde brug for at tænke lidt klart, og hvis det hjalp ham at sidde her, så skulle han da være mere end velkommen til at blive.

Mattheus håbede selvfølgelig at det ville gå mellem ham og Kayla. I øjeblikket var han jo så bare i det stadie, at han frygtede at det mindste kunne ødelægge det. Han duede desuden heller ikke til det med at være alene.. Af mange årsager. "Det håber jeg virkelig," sagde han med en dæmpet stemme. At se Ryan smide sig på sofaen, fik ham blot til at smile. Han selv tog tæppet, som hvilede over ryggen på stolen og kastede det hen til ham. "Jeg er ikke vant til overnattende gæster, så lige i aften må du nøjes med det her.. Hvis der er noget.. ja, så er jeg lige her.. Få dig noget søvn, Ryan. Jeg tror det vil gøre dig godt," afsluttede han med et let smil på læben, inden han selv søgte til sengen. Han var selv ved at være træt.. Typisk lige op til fuldmånen! Han lagde sig i sengen.. og inden længe, så faldt han i søvn.

//Out

[Deleted]

Ryan nikkede roligt som han kiggede i retning af Mattheus, ja han havde faktisk også selv håbet på at Matt ville være støttende og komme med et råd eller to, dog havde Ryan på ingen måde forventet det, for det Ryan havde gjort var i hans øjne så forkert som noget overhovedet kunne være og han mente ikke selv at der var nogen undskyldning for det, men han håbede naturligvis at Adriela så det på samme måde som Matt så de kunne finde ud af det igen, Ryan anede jo ikke engang om han havde nogen kæreste mere eller om hun aldrig ønskede at se ham igen: "Det håber jeg" endte han med et sige med en stille stemme.

Ryan greb tæppet og smilede så, han håbede da også at det hele ville gå for Mattheus, så længe han var glad, så var Ryan også. Ryan var bare gladest med Adriela, og han håbede derfor inderligt på at hun kunne tilgive ham dette. Ryan nikkede blot: "Det er fint... Tak Matt" sagde Ryan roligt og fik tæppet bredt ud over sig, heldigvis var det jo en sommermåned: "Sov godt..." sagde Ryan blot, bare da ikke fuldmånen kom tideligt eller noget... Men... Det gjorde den vel ikke, sådan noget var der jo styr på? Tanken var dog alligevel lidt forudroligende. Ryan lukkede dog snart øjnene, og selvom han lå længe og så situationen med Adriela for sit indre øje igen og igen. Men før eller siden, endte han alligevel med at falde i søvn.

//OUT//