Gradueringsfest! (Åben)

[Akihito Ryo Aoki]

//OOG: Det er tilladt at færdiggøre dette emne når ugen er omme, men ikke starte nye efter på søndag (den 17. august)//

Klokken var gået hen og blevet tid til den store gradueringsfest. Når det store ur på skolen ville slå 21.00 ville det betyde at selve festen ville gå igang. Bordene var dækket med hvide duge og der var pyntet op til skoleårets sidste fest på skolen. Da alle var færdige rejste Akihito sig op foran hele skolen og sikrede sig at alle blev stille før han ville åbne sin mund. En ro spredte sig derfor hurtigt ned igennem salen og alles blikke vendte op mod langbordet hvor professorerne og vicerektor sad. "Jeg vil gerne starte med at sige tillykke til alle de elever der har bestået deres Forfærdelig Udmattende Troldsmands-eksimination. Det er dejligt at se når I elever bliver færdige med endnu et år og skal ud i verden og stå på egne ben. Vælg jeres vej med omhu" lød det igennem salen med Akihitos rolige og dog blide stemme. Det var tydeligt at han mente det. Især i den slags tider verden var på nuværende tidspunkt. Han lod sit blik glide ganske let henover salen der stadig var helt stille og så forventningsfulde på deres vicerektor. "Når det er sagt er jeg glad for at se så mange tidligere elever møde op. Dem der har jubilæum skal især have en stor hånd for at møde op og gøre det til en afslutning for skolens elever" sagde han med den forsat milde stemme og et let smil henover sine læber. "Til sidst vil jeg gerne sige tak til dem der har leveret underholdning og drikkevarene. Må alle få en god aften" sluttede han af inden han sætte sig roligt ned. Bordene blev ryddet for maden og der var dermed klar til at festen kunne gå igang.

[Roddy Wolverine]

Romeo havde næsten brugt over en time hjemmefra i Hogsmeade på at gøre sig klar til aftens store fest der skulle være på Hogwarts. Romeo kunne ikke beskrive hvilken følelse han fik igennem kroppen da han fik af vide,a t han var inviteret til en Gradueringsfest hvor Romeo allerede nu var kommet ret langt selvom han blot kun var ved at være 19 år, så havde han oplevet meget i løbet af sit liv og året før havde taget en stor drejning i hans liv. En hemmelighed han ikke kunne sige højt til alle og enhver, for hvordan ville de mon tage det?
Men her var han så, ved indgangshallen og gik op af trapperne til storsalen hvor festen skulle forgå og et par tanker kørte rundt i hovedet på Romeo, men han formødet at have smilet frem på læben med smilehuller i begge kinder og hans krøllet hår var sat en anelse tilbage, men var svært at holde oppe, måske skulle han snart få det klippet? Han rettede på sit slips og gik ind i storsalen hvor han blev mødt af en helt anderledes sal end den han var vant til at se i sin skoletid. Bordene var dækket med hvide duge, og Romeo fandt sig hurtig en plads ved hans gamle kollegium bord, nemlig Slytherin og hørte på vicerektoren tale da alle havde fundet ro og med et var bordene blevet dækket op med mad hvor Romeo startede med at tage et glas vand, da han aldrig havde været den store fan af græskarjuice.

[Sandie Louise Friedrichsen]

Hun havde haft fået et brev med en ugle, hvori der havde stået, at der var gradueringsfest på Hogwarts, hvor alle var blevet inviteret med til festlighederne i Storsalen, så selvfølgelig skulle Sandie da også med til festlighederne! Tankerne kørte lidt i hovedet på hende, imens hun havde gjort sig klar. Mon nogle andre end hende selv ville komme med til festen som førsteårs elever? Eller ville hun blive den eneste der var kommet til festen fra den årgang? Men uanset hvad ville hun prøve at få en god aften ud af det. Selvom hun ikke havde fået noget kendskab til nogle rigtig, skulle det ikke holde hende fra at deltage ved festen. Hun havde taget tøj og sko på, der passede til hendes elleve årige alder, i Slytherin's farver, så man havde en fornemmelse af hvor hun var fra. Og håret var blevet sat op i en knold med et lille hårspænde til at holde det på plads. Og en passende let makeup. Det var det som Sandie havde på til festen med et smil på læben. Hun glædede sig meget til at festen skulle starte og klappede ad vicerektoren's tale ved Slytherin's langbord.

[Deleted]

Victoria elskede festerne på Hogwarts. Selvom hun var blevet færdig for godt 3 år siden forsøgte hun at deltage i alle festligheder på skolen hvis det var muligt for tidligere elever at deltage. Hendes job kom nogle gange i vejen, men denne gang havde hun taget fri for at deltage i gradueringsfesten. Det var en speciel fest og hun elskede at se de ældste elever blive færdig og huskede følelsen når hun deltog. Hun havde gjort sig klar i sin lejlighed i Hogsmeade længe inden hun ville møde op på skolen. Hun havde taget en fin, lang kjole på i en lys gul farve med en smule sort ind i mellem for at støtte op om hendes tidligere kollegie, Hufflepuff. Hendes lange brune hår var sat op i en stram knold i nakken og makeuppen passede til tøjet. Hun havde derudover også høje sko på, hvilket ikke skete tit. Hun trådte ind i storsalen, som så fantastisk ud til lejligheden. Minderne væltede ind over hende når hun stod der. Hun havde ikke fundet nogle at følges med, men håbede at finde nogle af de tidligere elever, som hun kunne snakke med. Hun bevægede sig længere ind i storsalen og gik hen mod Hufflepuff's bord, hvor hun startede med noget vand, mens hun kiggede sig omkring i salen.

[Deleted]

Lionell slentrede roligt ind i Hogwarts indgangshal. Det var lang tid, siden han havde været på Hogwarts. Sidste gang var til jul, hvor han var klædt ud som en nisse. Det var tider! Han havde faktisk også undervist på skolen i det skønne fag, Flyvning, men man takker ikke nej når man får tilbuddet om at blive Chefredaktør for Ordkløveren. Det gør man ikke!
Han havde besluttet sig for, bare at komme til "festen". Han var ikke sulten, og at sidde der og spise, ved et af langborende ville nok vække lidt mange minder.. Nu vil han i hvert fald nyde aftenen. Måske møde, et par kammerater fra skoletiden? Eller også kunne han måske få noget stof til Ordkløveren? Det kunne måske være, at husalfene gjorde oprør midt i det hele? Hvem ved?.. Han trådte ind i storsalen. De fire langbore, var dækket af en hvid dug, og De var vidst kun lige blevet færdige med at spise. Han satte kursen mod det bord, han vidste, var Gryffindors. Hans kollegium! På vejen, der hen kørte han en hånd gennem sit brune hår og kiggede kort ned af sig selv. Han havde taget ret enkelt tøj på. Et par cowboy bukser, der var lidt, flænsede ved knæene og en hvid skjorte, hvor der oppe ved kraven var en enhjørning. Lille, men den var der!
Han nåede hurtigt frem til Gryffindors langbord, og slog sig ned. Han kendte det bor godt. Han sad, altid og snakkede med sine venner om enten quiddich, eller mærkelig ting som husalfe oprør. For nogen ville det nok virke mærkelig, men for ham.. Ja, så var det standard. Men han var vel heller ikke Chefredaktør for Ordkløveren for ingenting?

[Roddy Wolverine]

Romeo havde siddet i et pænt stykke tid og taget for sig af den herlige mad der var bragt op fra køkkenet af, men igen havde han aldrig været vild med græskarjuice så han holde sig mere til enten vand eller Ingefærøl. Han havde allerede siddet her en del og måtte indrømme at der ikke skete noget helt spændende, så syntes han mere at juleballet var sjovere at være til. Han kunne ikke andet end at finde sin blog og fjerpen frem. Ikke fordi han ville skrive for i aften havde han fået fri men der var nogle ting i ham der så spændende ud for sig og hver enkelt detalje ville altid være saftigt at kunne udbringe.

Romeo rejste sig op fra sin plads af, han følte sig lukket inde og noget sved var begyndt at dryppe ned af hans pande. Han tog sit bæger med vand med sig og tog en lille flaske op fra hans lomme af og skjulte hvad han var ved at hælde i den, men han blev nødt til det ellers ville der ske forfærdelige ting senere hen og det ønskede han bestemt ikke. Han hældte det ned i vandet og drak det imens et ansigtsudtryk blev lavet i hovedet på ham selv, han måtte indrømme det ikke smagte så godt. Han kiggede lidt rundt men kunne næsten ingen bekendte se men hans øjne faldt dog over Gryffindor bordet og dér sad hvis en person han burde kende bedre end ingen andre. Det var ingen ringere end hans chef, Lionell!

Han gik med et smil på læben og gav ham et enkelt klap på skulderen og hilste på ham.

[Deleted]

Lionell kiggede han af det langebord. Hans øjne søgt efter en flaske ingefærøl, og der stod heldigvis et par stykke kort fra ham. Så han strakte bare sin arm, inden hans fingrer, fik fat om flasken. Nu, da han sad med flasken i hånden kunne han godt mærke, han var lidt tør i halsen. Det skulle gøre godt med den velkendte drik. Med et grådigt blik på flasken tog han en ordentlig slurk og sank. Væsken strømmede ned gennem hans hals. Ingefærøl havde været hans yndlingsdrik siden tredje årgang. Det havde ikke ændret sig!
Han satte flasken fra sig på bordet og skimtede udover storsalen. Der måtte da være en eller anden han kendte? Men, nej. Han kunne ikke få øje på nogen, men han var overbevist om, at der sikkert vil dukke en op. Inderst inde håbede han nok, at Skylynn ville komme, men hun havde utrolig travlt for tiden. Slet ikke tid til en gradueringsfest.. Han mærkede et lille klap på skulderen, og Romeos velkendte stemme, der hilste. Han vendte sig mod den unge skikkelse. Ja, det var hans kollega, Romeo.
"Romeo! Dejligt at se dig her. Sæt dig ned, og snup en ingefærøl med mig?!"
Sagde han ivrigt og pegede på stolen ved siden af sin egen. De havde altid nogen gode snakke på redaktionen. Med et smil på læben tog han endnu en slurk af ingefærølen og satte den igen fra sig. Ligesom før.

[Roddy Wolverine]

Romeo smilede til sin chef som havde bedt ham om at sætte sig ned hvilket var det Romeo valgte af gøre. Men dog bankede hans hjerte løs i hans bryst, sveden lød ned af panden på ham hvilket fik ham til at tage en hånd igennem hans mørkebrune krøllede hår som med et fandt plads i alt det andet. Han bed lidt i sin underlæbe og kiggede løs over alt. Ikke for at kunne finde noget til Ordkløveren, for lige nu var der intet at finde medmindre rektoren var blevet besat af Naglere, eller noget andet. Hans vejrtrækninger var ikke præcise og han vidste ikke helt hvad han skulle stille op. Lidt af hans syn var blevet en smule sløret og alt hvad han hørte blev hørt ti tusind gange højre end normalt hvilket nærmest gav ham hovedpine. Han holde sine hænder for sine øre, øjne og pande og prøvede at få styr på sine vejrtrækninger, men han vidste at han ikke kunne.

Romeo kiggede rundt på bordet og lidt efter så godt på Lionell og fandt frem til en Ingefærøl som han hurtigt fik drukket, men han vidste at han ikke havde så meget tid tilbage. Hvis han dog bare kunne slippe for disse lidelser ville han sætte pris på hvad som helst men lige nu kunne han ikke føle andet end smerte i hans egen mund, hoved og han vidste, at om ikke om så længe ville de blive værre, men han kunne ikke gøre andet. Han håbet bare på at den drink Healeren havde brygget var korrekt og var taget i tide.

[Marguerite Sophia King]

   Festligheder på Hogwarts gik Rita aldrig glip af. Denne gang havde hun dog ikke haft en finger med i planlægningen, hvorfor hun tillod sig selv faktisk at nyde det. Foruden at det selvfølgelig var både sjovt og hyggeligt, så gav sådan en aften altid dejligt meget skrivestof til Fjerpennen! Det var også derfor, Ritas blik hele tiden gled rundt i storsalen, fordi der ikke var noget, som skulle forbigå hendes opmærksomhed! Hun var lige kommet ind udefra - varmen var altså uudholdelig på sådan en hed sommeraften, og hun greb sig hurtigt et glas iskoldt limonade af en slags. Ingefærøl var hende jo forment, pff.. Sådan noget pjat. Og hun kunne ikke engang tillade sig at prøve at omgås reglerne en smule, medmindre hun ville sætte sit vejlederjob over styr.
   Rita havde altid været ret kollegiekær. Og derfor havde hun heller ikke kunnet modstå at lakere sine negle knaldrøde i aftenens anledning, og gøre det samme med sine læber. Resten var dog rimelig afdæmpet, så det gik ret godt i spænd. Hendes fødder førte hende helt automatisk til Gryffindors langbord, og der faldt hendes blik på et par kendte ansigter i mængden.
   "Romeo, din gamle ræv! Du er da gået forkert, er du ikke?" hilste hun overstrømmende muntert og skubbede til ham, da hun satte sig ned på stolen ved siden af ham. Hun hentydede selvfølgelig til, at han sad ved Gryffindors langbord! Rita huskede ham ganske godt fra quiddichkampene, da han var på skolen. Lidt for godt, måske endda, for der var jo den der kamp, hvor de var braset sammen i luften. Det havde givet knubs, for i den forstand kunne Rita overhovedet ikke hamle op med nogen. ”Og hej prof… Jeg mener, Pac-..Lio..nell.” fik hun også hilst, liiidt famlende på sin gamle underviser, der jo stadig var professor inde i hendes hoved.

[Roddy Wolverine]

Romeo hørte med et en lysende stemme, det var ikke så den skær i ens øre, det var faktisk utrolig nok faktisk behagelig at høre i forhold til alt den snikken og snakken der ellers ikke var til og kunne forstå eller høre i storsalen. Han kiggede lidt sine sider men mærkede et skub i ham hvilket fik ham til se hen mod den side han blev skubbet til. En pige med mellemblond hår, grå øjne og et smil på læben var det han fandt og navnet på hende var Marguerite. Et minde i hans hoved kom frem i ham med tanken om hende, en Quidditch kamp mellem Gryffindor og Slytherin og hvordan de mødtes, de endte med at brase ind i hinanden hvilket havde givet Romeo en bule under hans krøller og en giga hovedpine i en hel uge. Han vidste dog at nærmest alle kaldte hende for Rita, hvilket Romeo også fandt sødt til hende men dog havde han fundet et helt andet navn at bruge ,,Hey, Margarita!" kom det fra Romeo som havde lavet sin franske accent overtale i hans tale.

Romeo tog endnu et glas foran sig som var fyldt op med Ingefærøl hvilket var en af de drinks Romeo godt kunne lide og med et havde han pludselig glemt sine pinsler, sløret syn og for skarpe hørelse. Han vidste ikke helt hvorfor, men han havde altid holdt noget skjult for alle og enhver og ikke engang hans bedste ven vidste det, men der havde altid været noget lige siden han havde mødt Marguerite under den Quidditchkamp. Romeo følte nemlig at han kunne være sig selv og glemme nærmest alt når hun var i nærheden. Han gav et venligt smil fra sig og hældte mere Ingefærøl ned i sig.

[Marguerite Sophia King]

   Rita himlede lidt med øjnene over Romeos besvær med at lokalisere, hvorfra stemmen var kommet. Ikke hånligt eller noget, det var bare sådan, hun gjorde. Hun var selv sluppet væsentligt værre fra sammenstødet dengang, end Romeo var. Men så kunne man jo bare lade være med at lægge sig ud med den store angriber fra Slytherin. Dumt. ”Margarita?” Rita så på ham med et lidt spørgende blik, og smilede derpå med et lille grin. Den franske accent var ikke til at tage fejl af, siden hun jo selv var inkarneret franskmand. Nogle gange i hvert fald. ”Trés charmant, monsieur!” udbrød hun derpå på klingende fransk og lænede sig frem for at placere et kys på hans kind, der sandsynligvis ville efterlade et fint, rødt læbeaftryk. Det var ikke tit, hun havde lejlighed til at bruge det franske på skolen - foruden de her små bemærkninger, hun á og til kom med - men derhjemme var det næsten det eneste, de snakkede med hinanden.
   ”Du giver da en smagsprøve af det der, ikke?” fortsatte hun øjeblikket efter, nu igen med det engelske sprog, og hentydede til ingefærøllen i hans hænder, som hun tog lidt drillende fra ham, inden han nåede at svare. Der var ikke et eneste strejf af fransk accent i hendes stemme, hvilket selvfølgelig var fordelen ved at vokse op med to modersmål. Rita ventede dog heller ikke på hans svar - utålmodig, som hun altid var - og hævede flasken til læberne med blikket rettet imod ham. Hun kunne ikke modstå lige at vippe lidt udfordrende med øjenbrynene, før hun tog en slurk. Seriøst. Den ene slurk var alt, hun skulle have. Hun var allerede beruset af stemningen og menneskene omkring sig.

[Roddy Wolverine]

Romeo kunne ikke andet end at smile til og nærmest skinne med sine grønne øjne. Han kørte en hånd igennem sit krøllede brune hår og selvom han vidste at Marguerite selv lige talte fransk til ham måtte han indrømme at han fandt det meget charmende og forførende. Et kys på hans kind blev lagt hvor han førte sin hånd op til kinden og lidt rød læbeskift var blevet placeret på spidsen af hans pegefinger hvilket ville sige, at han måtte have mere på kinden men havde han noget imod det? Overhovedet ikke. Han bed lidt i sin underlæbe da han kiggede hen på Marguerite og han havde i hvert fald mere end et charmende smil på læben. Romeo som havde fået taget sit krus med Ingefærøllet i havde Marguerite nærmest taget til sig selv hvilket ikke gjorde Romeo så meget. Han rakte ud efter et nyt et, lagde en arm rundt om hende og gav hende selv et lille kind kys på kinden som var blidt. Han aede hende en smule i hendes mellemblonde hår og duftede så småt til det.

Menneskerne omkring den snakkede nærmest bare højre og højre for hver tår han tog men igen gjorde det atter ikke Romeo noget. Han smilede bare af stemningen og var glad for en gangs skyld. Han stillede glasset fra sig og det var nok det meste af ingefærøllet der talte nu men hans anden hånd fandt i hvert fald frem over bordet og tog Marguerite i den anden hånd imens han prøvede at flette fingre med hende og gav hende endnu et kys på kinden.

[Marguerite Sophia King]

   Romeo var jo gået ud af Hogwarts længe inden, Rita fandt ud af, at drenge godt kunne være andet end nogen dumme klaphatte. Sæt nu, han stadig havde gået der, så var det da ikke helt udelukket, at hun kunne have udviklet en lille svaghed for de dér krøller og være blevet blød i knæerne, når han så på hende med de dér grønne øjne. MEN sådan var det nu engang ikke gået - den plads var optaget, selvom Rita da måtte indrømme, at han var ret charmerende.
   Hun så, at Romeo blot indfangede sig en ingefærøl mere, så hun beholdt den, hun havde i hænderne. Der var heller ikke nogen, der havde taget skade af en enkelt ingefærøl jo! Det var fint nok, at han lagde armen om hende, for det kunne trods alt bare være en lutter venskabelig gestus. Det var også fint nok, at han kyssede hende på kinden, altså, hun havde jo lige gjort det samme, så hun kunne faktisk slet ikke tillade sig at klage over det. Men så rørte han ved hendes hår - duftede han lige til det? - kyssede hende på kinden, igen, og prøvede at flette fingre med hende, så Rita rørte lidt ubekvemt på sig. Hun havde altså aldrig været særlig glad for det der med at være så tæt på folk, medmindre hun kendte dem meget godt, såsom Lahaina og efterhånden også Jayden.
   ”Wow, okay, hvor meget har du drukket, Romeo?” spurgte hun med en lille latter og lagde en flad hånd i brystet på ham for at opretholde afstanden, mens hun flyttede den anden hånd fra bordet og ned i skødet. Hun havde ikke tænkt sig at sidde og holde i hånd med ham, hvor lidt det end betød.

[Roddy Wolverine]

Romeo kunne mærke hvordan han blev afvist og han måtte indrømme, at selvom han ikke kunne lide at blive afvist så elskede han piger der kæmpede imod hvilket fik ham til at bide lidt i sin underlæbe for han elskede piger som kæmpede for deres ret ,,Kun en lille smule." kom det ud fra Romeo's læber af imens hans frie hånd som Marguerite havde givet slip på da han prøvede at flette fingre, holde han oppe med med sin hånd og prøvede at vise hvor meget han havde drukket selvom det med et hundred havde mislykkes for ham men han nød øjeblikket. Han tænkte ikke på hvordan han havde det før overhovedet, da smerterne tidligere på aften havde været men om det var Ingefærsøllens skyld vidste han ikke helt noget om.

Romeo tog endnu et glas frem men denne gang dog med vand hvorefter han tog en flaske fra sin inderlomme igen og hældte den ned i vandet og lavede en grimasse til hvordan den smagte.

[Marguerite Sophia King]

   Rita kunne ikke lade være med at ånde en lille smule lettet op, da Romeo så ud til at fatte budskabet. Altså, hun havde bestemt ikke nogen problemer med at pille en fyr ned - bestemt ikke - men hun ville gerne undgå at være alt for led overfor sine venner. Hun grinede til ham, da han prøvede at vise hende, hvor meget, han havde drukket.
   ”Det er vidst godt nok, du går på vandvognen nu. Du sejler jo!” bemærkede hun overdrevent og tog selv en slurk af den ingefærøl, som hun havde snuppet fra ham tidligere. Det smagte langt bedre end det fesne limonade og juice, der ellers var tilgængeligt. Hun rynkede panden en lille smule, da hun så, at han tog en flaske frem fra inderlommen og hældte et skvæt af indholdet i sit vand. ”Hvad er det, du hælder i?” spurgte hun lidt nysgerrigt - hun havde altid fundet Eliksir uhyre spændende - men hvis det var whisky, så gik hele fidusen med at drikke vand jo lidt af, ikke?