The Party Is ON! (Advarsel)

[Cher Boydell]

Hun smilede, da han grinede. Det var nok ikke specielt aktuelt lige nu, men det var da en sjov tanke - Cher havde da også et par fyre, hun godt vidste, at hun kunne trække på, hvis det var. Ikke, at hun så, at der skulle være noget galt i det. Desuden, så var det altså langt fra ret tit. Men hvis hun var lidt fuld i byen, og hun ikke rigtig havde fundet nogen, hun brød sig om, kunne hun da godt finde på at ringe op… Og hvad skulle der være galt i det?

Selv om hun ikke rigtig så på ham, da hun var lidt travlt optaget af ikke at være alt for rundforvirret, fornemmede hun godt, at han ikke helt forstod hendes reaktion. Logisk nok. Hun rystede svagt på hovedet, for at mindske kvalmen. ”Nix.” Hun trak på skuldrene, inden hun så på ham og smilede halvt. ”Mine søde forældre syntes ikke rigtig, at jeg var værdig til det, så har ikke prøvet det før.” Uddybede hun og trak endnu engang på skuldrene. Overvejede at fortælle ham, hvorfor det forholdte sig sådan, men besluttede sig for, at det ikke var nødvendigt.
Et tænkende udtryk prægede hendes ansigt. Hvad ville hun have? Hun blev sjældent spurgt. Ikke, at det gjorde hende noget. Hun var ikke specielt madfanatisk. ”Noget toast måske? Eller æg? Bacon? Jeg ved det sgu ikke.” Hun grinede let. Det var nok det bedste, hun kunne finde på lige nu. Og noget, som hun kendte hjemmefra, og yndede at spise - æg og bacon var dog en sjældenhed, da hun ikke selv gad lave det. Hun placerede stiletterne i et hjørne på gulvet, hvorefter hun trippede med ham ud mod køkkenet. ”Badeværelse? Jeg skal nok skynde mig.” Hun smilede. ”Medmindre du gerne vil have, at jeg hjælper til - men jeg kan ligeså godt advare dig nu, jeg er altså ikke nogen gourmetkok.”

[Deleted]

"Oh... Det er altså nemt nok, jeg kan nemt lære dig det" sagde Chase med et lille smil, måske at hun ikke var så god til besværgelser, det var jo naturligvis også et kringlet fag, men det var uden tvivl en af de ting som Chase var bedst til, jo også fordi at han ville arbejde med drager, og når det var drager man ønskede at være sammen med i sit karriere liv, så var det altså nu engang pænt praktisk at kunne forsvare sig og komme væk fra dem i live. Derfor havde han altid studeret besværgelser og derfor var han god til det, det var jo også en af de ting de gik mest op i når man skulle søge ind på uddannelse, at man kunne forsvare sig, og det måtte man sige at Chase kunne.

"Jeg laver bare noget toast, jeg har forskellige ting i køleskabet" sagde han og nikkede så til hende, imens han pegede i retning af badeværelset, hun kunne bare gå i bad, han ville også gerne have et på et tidspunkt. Han lugtede sikkert ikke særligt godt, ikke at han selv kunne lugte det, han var stadig i en rus og følte sig en smule bagstiv, men det ville sikkert hjælpe at få lidt mad: "Der er håndklæder i skabet" sagde han roligt og kiggede i mod hende, inden at han begyndte at finde toast frem og forskelligt pålæg.

[Cher Boydell]

Cher kunne ikke lade være med at grine. Som en mor, overfor et barn, hvor barnet lige har udtalt et ord komplet forkert, eller sagt noget vanvittigt sjovt. Så smilede hun, men grinet skinnede stadigvæk igennem. ”Held og lykke.” Hun kastede håret til den ene side, inden hun trak på skuldrene. ”Jeg har ingen magiske evner.” There it went. Ingen mojo. Ingen tryllestav. Ingen undervisning. Ingenting. Hun var faktisk så godt som useless. Så på en eller anden måde forstod hun godt sine forældre… og alligevel ikke. Hun brød sig ikke om at sige højt, at hun var en fuser - fordi det simpelthen bare lød som om, at hun slet ikke skulle have eksisteret. Og den tanke kunne hun under ingen omstændigheder lide.

”Super.” Hun nikkede glædesstrålende. ”Jeg glæder mig til at se, hvad du tryller frem.” Hun blinkede drillende. Efterfølgende drejede hun omkring i en elegant bevægelse, på trods af tømmermændene, og begav sig med rolige skridt ud på badeværelset. ”Tak.” Nåede hun at sige, inden hun lukkede døren.

Hun så sig selv lidt i spejlet. Overrasket over, at hun ikke så værre ud. Heldige gener, hun havde. Derefter hev hun kjolen over hovedet og betragtede let sin figur i spejlet. Åh ja, heldige gener. Hun klipsede sin bh op, lod den falde på gulvet, og trådte derefter ud af sine trusser. Hun nynnede lavmælt for sig selv, da hun fandt to håndklæder frem, hvorefter hun trådte ind i brusekabinen.
Inden længe løb det kølige vand ned over hendes hud, og det føltes utroligt godt, oven på al heden, der kom med at have tømmermænd, og rystelserne i kroppen. Forholdsvist hurtigt fik hun sæbet sig ind, og vasket håret godt og grundigt, hvorefter hun slukkede for vandet, og trådte ud på gulvet igen. Det ene hånklæde viklede hun straks om håret, hvorefter hun gav sig til at tørre sig med det andet.
Inden længe var hun forholdsvis tør, og hun lod fingrene glide gennem håret en del gange, som en alternativ børste, så det ikke ville filtre alt for meget, når det tørrede. Hun hang håndklædet på plads, og det andet bandt hun omkring sig, så det dækkede et passende område hud. For lige at være sikker på, at håndklædet ikke ville glide af hende, satte hun en hårnål fast, som hun havde haft i håret.

Hun trådte ud fra badeværelset på rene, bare fødder, og nød bare følelsen af lige at have været i bad. Cher elskede at bade, og rigtig føle, at man gjorde noget godt for sig selv. ”Hey, gør det noget, hvis jeg bare lige…?” Hun færdiggjorde ikke sætningen, men pegede i stedet for på håndklædet, der fint var smøget omkring hendes krop. Cher brød sig ikke at tage tøj på straks efter at have været i bad, og kunne meget bedre lide bare at tulle lidt omkring i enten morgenkåbe, håndklæde eller undertøj - og hun havde vurderet, at håndklædet nok ville være det mest praktiske.

[Deleted]

Chase blev stående ude i køkkenet havde ikke kommentere på hendes manglende magi, men som hun kom ud af badeværelset havde han gjort maden klar. Æg, Brød og lidt kød ved siden, helt præcist hvilket kød var han ikke sikker på, men det var lige det han havde i køleskabet og lige nu følte Chase sig så sulten at han nærmest kunne spise hvad som helst: "Er du fuser?" spurgte han direkte og rystede på hovedet til hendes spørgsmål omkring håndklædet, hun kunne bare gå rundt i det, han havde jo nærmest set hende halvnøgen allerede. Han var en smule kritisk overfor hendes status som fuser, faktisk havde han aldrig haft noget med en af gøre før, da det lå meget langt væk fra hans virkelighed.

"Du ved godt at jeg er en Slytherin fuldblod ikke?" spurgte han kritisk og vendte front i mod hende, han vidste ikke helt hvad han skulle sige til det, i teorien kunne han jo være ligeglad. Hun var jo bare en pige han havde mødt og som han havde knaldet med, de skulle jo ikke ligefrem giftes eller noget, og alligevel så følte Chase at det var lidt forbudt område, det ville jo være ligesom at knalde med en rigtig muggler nærmest, udover at hun jo naturligvis kendte til magi.

[Cher Boydell]

Han havde allerede gjort maden klar, da hun var færdig - det havde hun også regnet med. Hun havde trods alt ikke bedt om en fireretters menu, og de få ting, der skulle laves, kunne laves ret hurtigt, faktisk. Hun rynkede næsen, da han spurgte hende om det, hun havde prøvet at undgå. Det lød helt bebrejdende. Hun kunne godt have forudset det lidt, hun havde jo hørt om hans familie - og omvendt. ”Ja.” Hendes svar var roligt og afdæmpet. Hun kunne alligevel ikke ændre på, hvem hun var. Det var umuligt. Hvis hun kunne, havde hun jo ligesom gjort det. Og hvorfor gik han overhovedet op i det? De var hverken forelskede, skulle være i forhold eller noget som helst, så kunne han ikke være bedøvende ligeglad med, hvad hun var?

Hun himlede med øjnene og undertrykte et halvirriteret støn. Seriøst? ”Jo, Chase, det gør jeg.” Hun trak på skuldrene. ”Det burde jeg også selv have været, eftersom min familie er det. Men nu er virkeligheden en anden, og jeg kan ikke gøre noget ved det, vel?” Hun trak på skuldrene. Hun kunne jo ligesom ikke gøre for, at noget var gået galt mellem hendes forældre, dengang hun blev født… Hun havde bestemt ikke lyst til at skulle diskutere med ham eller noget som helst, men det irriterede hende lidt, at han så sådan på det, når det ikke var hendes egen skyld, at hun var sådan. Og de havde jo hygget sig helt fint - men nu virkede han som om, at hun var djævlen selv. Seriøst? ”Desuden sagde du selv til mig i går, at du ikke var ligesom din familie - og at hvis du var, så var jeg død nu. Så altså,” Hun trak på skuldrene. Hun var ikke bange for ham. Chase var flink nok, det havde hun jo erfaret - og hun var så godt som hundrede procent sikker på, at han ikke ville gøre hende noget ondt. Hvorfor skulle han? ”Gør det virkelig så stor en forskel? Jeg er stadigvæk menneske.” Hun smilede let. Ikke fordi hun var glad, men bare… ja, fordi. ”Men hvis det gør, kan jeg da sagtens finde ud og smutte hjem. No biggie.” Cher regnede ikke helt med, at han ville sende hende hjem. Han virkede ikke helt som den type. Men hun ville ikke tabe ansigt, hvis han bad hende fucke af, så hun gav ham selv muligheden for at bede hende gå, hvis han ikke ville omgås en som hende. Hvilket var fair nok, et eller andet sted. Det var jo ikke første gang, vel?

[Deleted]

Chase rullede med øjnene, faktisk var han ikke helt sikker på hvad han skulle sige til hendes kommentar, en fuser? Åh Gud! Hvad skulle han dog stille op med en fuser: "Jeg... Åh gud... Nå jamen et knald er vel et knald" sagde han blot, Chase var ikke direkte i mod fusere, men det var ingen hemmelighed at han ikke mente de var særligt fede at snakke med, faktisk så mente han at de burde flytte ud i muggler verdenen eller noget og bare blive væk, han ville bare gerne at de forsvandt. Alligevel så ønskede han ikke ligefrem at smide Cher ud, han var bare glad for at det først var nu han havde fundet ud af det og ikke den gang han var fuld.

"Det gør ingen kæmpe forskel nu hvor jeg ikke ligefrem at tænke mig vi skal giftes... Men... ja jeg er ikke opdraget i en familie hvor det er en god ting" sagde han og sukkede blot, inden han let rullede med sine øjne, ikke helt sikker på hvad præcist han skulle sige til det: "Spis" endte han blot med at sige og pegede i mod de ting han havde lavet, det var jo fint at hun havde det på den måde, men han kunne bare ikke holde til at leve tæt med en fuser, heldigvis lavede de jo heller ikke planer om at blive gift, de drak som og kneppede.

[Cher Boydell]

Han rullede med øjnene, og hun hævede et bryn. Cher havde altid været utrolig åben, og aldrig rigtig følt sig akavet tilpas, uanset hvordan hun så ud - og heller ikke i denne situation. Hvilket hun priste sig lykkelig for. Havde hun været enhver anden, end hende selv, kunne det godt være, at hun havde været meget utilfreds med at stå overfor ham kun iført et håndklæde, og diskutere hendes status. Hun syntes bestemt ikke, at han kunne være bekendt, det han sagde. Men hun kunne vel ikke rigtig gøre så meget ved det. Måske ville han acceptere hende alligevel. Han havde trods alt delvist indrømmet overfor hende, at hun syntes hun var hyggelig at være sammen med. Han havde kaldt hende pæn, og han havde også været sammen med hende… så hvorfor skulle dette ændre sig, bare fordi hun ikke var magiker? Det burde det ikke gøre, i hvert fald. Og hvis det gjorde, var han jo bare ikke værd at samle på. Altså, så var den ikke længere. ”Det er lige, hvad det er.” Var det eneste, hun kunne finde på at sige. Hun forstod ikke helt, at det kun var det, han gik op i - men fair nok.

Hun sukkede og himlede med øjnene. ”Virkelig? Det var da ellers min plan. Du er lige den ridder, på den hvide hest, jeg har ledt efter.” Hendes stemme var lettere sarkastisk, dog smilede hun et svagt drillende smil, i et forsøg på at lette stemningen lidt. Hun havde bestemt heller ikke haft store planer til deres forhold. Overhovedet.
Hun trak på skuldrene. ”Det er jeg heller ikke. Hvorfor tror du, at jeg ikke bor derhjemme?” Hun fnøs let, mest af foragt til sin familie. ”Jeg var favoritbarnet. Indtil de fandt ud af, at jeg ingen evner havde. De prøvede ihærdigt at få magi ind i mig, men uden synderligt meget held. Og ud fra al deres snak om at hade mugglere, regnede jeg godt ud, at jeg ikke var velkommen.” Hun havde ikke så meget mere at sige i den sag. Det var vel de fleste fuldblodsmagikere, der ikke så særlig godt på, at deres børn var fusere. Men det skete jo af og til, og det vidste Cher. Ligesom når mugglere fik handicappede børn - af og til skete den slags altså bare, og det var under ingen omstændigheder barnets skyld.


Heldigvis for hende smed Chase hende ikke ud, og han startede heller ikke en længere debat om hende status. Det var der absolut heller ingen grund til. Hun forstod godt hans følelser, overfor fusere og mugglere, for hun var vokset op nogenlunde blandt det samme. Og selv om hun var en fuser, hadede hun da bestemt ikke sig selv. Hun var distanceret fra det, hendes familie havde lært hende at hade. Elskede det. For at ramme dem, hvor det gjorde ondt. Det var skuffende for dem, at have en datter som hende - og mere skuffende, at hun levede blandt mugglere til daglig.
Hun nikkede, for at fortælle ham, at hun havde hørt ham, hvorefter hun satte sig ned ved bordet og betragtede det lille festmåltid. Til at starte med snuppede hun et brød og noget æg. To ting, Cher rigtig godt kunne lide.

[Deleted]

Chase gik ind i mod stuen med sin tallerken og slog sig ned i hans sofa, han var faktisk ret så smadret, og han var sikker på at dagen i dag bare ville ende med at sove hele dagen væk, også selvom han nød Cher's selskab: "Så du ser ikke dine forældre?" spurgte han roligt, han forestillede sig ikke ligefrem at hun var typen som havde en rigtig sød og rar familie, hun virkede ikke sådan. Chase havde trods alt mødt mange tøser i sit liv og hun var ikke en af dem han mødte flest af: "Hvor gammel er du egentligt?" spurgte han og rynkede på panden, han kunne slet ikke huske om hun havde sagt det, men han havde været så fuld at han nærmest ikke kunne huske halvdelen af hvad de havde snakket om, men det var jo meget normalt når man var fuld?

Han smilede let til hende som han begyndte at spise, åh Gud han havde glædet sig til at få noget at spise og han håbede at det ville hjælpe at få lidt i maven, lige nu var hans hoved ihvertfald allerede ved at slå ham en smule ihjel, men han kunne da godt nok heller ikke huske hvornår han sidst havde drukket så meget: "Går du ofte ud og fester sådan?" spurgte han let som de nu bare sad og han spiste så igen en smule af sin mad, puha han var lige ved at have lyst til at spytte det hele ud igen, af bare kvalme.

[Cher Boydell]

Cher nød at kunne sidde ved sofaen og spise lidt mad. Det var ligesom begrænset, hvor meget man kunne fyre ind i en minivan. Hun havde med nød og næppe fået sluttet et minikøleskab til, og hun havde en lille, transportabel kogeplade - når den ikke var i brug, tændte hun som regel et bål, hvis hun skulle lave noget. Hun var faktisk utrolig kreativ og god til at indordne sig. Dertil havde hun en slags seng kunne man vel godt kalde det - en lille ophøjning med en madras på, i hvert fald. Fjersyn var der ikke noget af, og heller ikke computer. Dog havde hun et lille musikanlæg, og en gigasamling af cd’er. Det var ikke så slemt, som man skulle tro, at leve sådan.
Hun rystede på hovedet med et stykke brød i munden. Hun tyggede og sank efterfølgende. ”Nix.” Der var ikke rigtig nogen grund til at svare mere uddybende på det. Hun havde jo allerede fortalt hvorfor. ”Heller ikke min storebror, eller nogen andre fra min familie, faktisk. Eller deres venner.” Tilføjede hun og trak på skuldrene. Det var bedst bare at holde sig helt væk, havde hun erfaret.
Hun så lidt på ham. Overvejende. Der var jo ikke nogen grund til at starte med at lyve overfor ham nu, vel? Hun lavede en fifty-fifty-overvejende bevægelse med hånden, inden hun endnu engang trak på skuldrene. ”Seksten. Jeg smuttede hjemmefra dagen efter, jeg var fyldt femten.” Ærlig snak, og da hun tænkte over det, var det egentlig lang tid siden, efterhånden. Hun havde nu klaret sig meget godt, syntes hun. ”Hvad med dig selv? Hvor gammel er du?”

Hun nød, at han ikke længere var så fjendtlig overfor hende. Det virkede lidt som om, at han bare tænkte ”nå ja”, og så var den ikke længere - og det var fantastisk, for ærlig talt, så var der ikke nogen grund til at diskutere det yderligere, sådan som hun så det. Cher havde kvalme endnu, men det hjalp lidt på at spise brødet. Et stykke brød, uden noget, og med noget æg på siden - hvoraf det mest var det tørre brød, der afholdt hende fra at holde stævnemøde med toilettet. Hun havde efterhånden fået en ret god fornemmelse for, hvad der hjalp og ikke hjalp i disse situationer.
Hun grinede af hans spørgsmål. ”Ofte og ofte.” Svarede hun overvejende. ”Jeg fester da et par gange om ugen, nogle gange er det vildere, andre gange er det ikke. Det afhænger lidt af, hvor man er, og hvem man er sammen med.” Et par gange om ugen, var vel en fin beskrivelse for - så tit som muligt, var det ikke? Det var de fleste, af hendes aftener der så sådan ud, og når hun tænkte over det, kunne hun godt se, at det var trist… men hun foretrak ikke at tænke over det. Hun så lidt på ham. Han virkede til at have det lidt dårligt. ”Er du okay?”

[Deleted]

Chase rynkede let på panden som hun sagde hendes alder, egentligt var han jo ikke super overrasket, for hun var jo ung at se på, og når nu hun sagde at hun var fuser så var det jo en klar grund til at hun ikke var på Hogwarts, men det var alligevel... meget ungt. På den anden side så var skaden jo sket og det var vel ikke helt ulovligt... Var det? Chase rømmede sig og spise lidt mere af sin mad som hun talte: "Jeg er 25.." sagde han og smilede roligt til hende, ja han var lidt en gammel gris til tider, det ville han blive med årene ihvertfald, for han var meget glad for unge smukke piger, og man måtte bestemt sige at Cher gik ind under den katagori.

"Det er ofte..." sagde han blot som hun talte om de gange hun gik i byen, han mente ihvertfald at det var ofte: "Jeg går i byen... En gang om ugen. Men nu har jeg jo også et arbejde at passe" sagde han med et skævt smil, hvis nu at han havde arbejdet mindre, ja så var han sikkert også gået i byen mere for Chase var skam en rigtig festabe og han havde stortset været som hende da han var ung:" Så, du tager hjem når vi har spist?" spurgte han blot og tog en smule mere af maden. Han var ikke vant til at tøserne blev hængende så længe og det var... Underligt.

[Cher Boydell]

Cher måtte samle det meste, af de kræfter, der var i hende, for ikke at grine, over hans reaktion. Det lykkedes sådan rimelig okay. Selv om et svagt smil spillede over hendes læber, som hun altså ikke kunne holde i sig. Han så ikke vildt overrasket ud, men han virkede lidt overrasket. Og det fornøjede hende. Selv om hun ikke kunne se, at der skulle være så meget galt med det - hun havde jo selv valgt at leve det liv, som hun levede. Hvis hun ikke vidste bedre, ville hun næsten tro, at han var en bitte-lille smule forlegen. Hun smilede af hans svar. Hun havde godt regnet med, at han var i starten af tyverne, så hans svar kom ikke som en overraskelse. Så meget ældre var han da ikke… 9 år, kun. Det lød af meget, når man sagde det højt egentlig. Hun smilede glad til ham. Hun så absolut intet problem med, at de havde drukket sammen - eller været sammen. Igen, hun bestemte jo selv, så hun så ikke, at det var noget problem.

Hun grinede af hans kommentar. ”Well, man har kun et liv, ikke?” Cher var uden tvivl en stor livsnyder. Hun var godt klar over, at hendes krop kunne finde på at vende sig mod hende, når hun blev ældre. Men det tænkte hun altså ikke over lige nu. Hvis det gik helt galt for hende, når hun var 30, så var det sgu heller ikke sværere at tage livet af sig, vel? Hun smilede, da han selv fortalte. ”Til gengæld giver du den så også gas den ene gang om ugen, du er ude.” Hun blinkede drillende til ham og tog endnu en bid. Følte sig ikke den mindste smule akavet tilpas - faktisk ville hun næsten vove at påstå, at hun følte sig hjemme.
Hun trak på skuldrene og nikkede let. ”Tjoh, det er nok en god idé.” Det var heller ikke fordi Cher plejede at hænge ud med folk, som hun havde knaldet med fra byen. Men Chase var anderledes i og med, at de trods alt havde givet sig til at lære hinanden bare en anelse at kende inden da. ”Jeg tror faktisk alligevel, at jeg skal servere i aften.” Hun sukkede let og skar en grimasse, inden hun tog endnu en bid. Hun hadede sit servitricejob og alle de gamle grise, der altid sværmede omkring en. Det var ækelt, og det var svært konstant at smile, når man havde lyst til at slå folk oven i hovedet.

[Deleted]

Han nikkede roligt, jo man havde bestemt kun et liv at leve og han havde valgt at bruge sit liv på at tjene penge, arbejde med det han kunne lide og knalde piger i sin fritid. Hvordan kunne man ikke elske et sådan liv? Han var kun meget glad for at det hele foregik på en sådan måde: "Altså jeg lever mit drømmeliv!" sagde han og smilede til hende som han satte den tomme tallerken på bordet, det havde været fantastisk at få lidt i maven og hans hovedpine var da også blevet en smule mindre, det havde jo trods alt været en ganske perfekt morgen, og han nød virkeligt at kunne mærke hende så tæt på og bare nyde hele hendes nærvær.

"Arh... Jamen... Altså det var hyggeligt at møde dig. Jeg håber vi kan ses igen?" sagde han med et roligt smil og kiggede i mod hende, han havde ihvertfald hygget sig i hendes selskab. Både fordi hun havde givet ham samleje - hvilket en mand som Chase altid havde brug for. Men også bare fordi at hun var sjov, direkte og vild! Det var der jo desværre ikke så mange piger der var mere og det var som om at hun var lidt et frisk pust som han havde haft brug for. Der var ingen tvivl om at hun var en pige som han godt kunne tænke sig at bruge tid med igen.

[Cher Boydell]

Hun smilede let, da han nikkede. Mange ville fortælle hende, at det ikke nødvendigvis var en undskyld for at drikke sig i hegnet hver anden dag - men det syntes Cher altså. Hvad var pointen i at leve, hvis man alligevel ikke levede det til fulde? Hvorfor ikke bare give den max gas, hvis det er det, man føler for? Hun kunne bestemt ikke se, at der skulle være noget galt med det overhovedet. Og endnu engang, så bestemte hun selv. Hvis hun gerne ville dø ung, så det var vel hendes egen beslutning? ”Det gør jeg bestemt også.” Hun nikkede og grinede. Selvfølgelig var der andre ting, hun også gerne ville med sit liv - rejse, for eksempel. Men når tiden - og pengene - var til det, så skulle hun også nok få det gjort.

Hun tog endnu et par bidder af sit brød, og skrabede lidt æg op på gaflen, som hun efterfølgende puttede i munden. Cher holdt meget af med - og endnu mere, når det ikke var hende selv, der lavede det. Hun kunne godt lide at blive vartet lidt op. Hun smilede til ham og satte en tot vådt hår om bag øret. ”I lige måde, Chase.” Det havde hundrede procent været en fornøjelse at møde Chase. Han var ikke så vattet, og han var med på at give den gas. ”Selvfølgelig skal vi det!” Hun smilede stolt, inden hun spiste det sidste stykke brød. ”Du skylder mig trods alt at se nogle drager… og en bytur mere, ikke?” Hun blinkede drillende til ham, inden hun rejste sig, bar sin tallerken over i køkkenet, og elegant valsede tilbage ud på badeværelset, hvor hun viklede sig ud af håndklædet, tog undertøj på, og hev kjolen over hovedet. Hun rettede den til, og trak den en anelse længere ned - men måtte nok bare indse, at den jo altså bare var kort. Det gik vel nok også, hun skulle jo ikke så langt. Hun skulle jo blot ned til toget, og derefter hjem fra Kings Cross, når hun engang landede der. Hun hang håndklædet over brusekabinen, så det kunne tørre, hvorefter hun gik tilbage ind i stuen til Chase. ”Så må jeg vel hellere komme af sted?” Det var ikke et spørgsmål. Egentlig var hun næsten lidt trist ved udsigten til at smutte - hun kunne godt lide Chases selskab, og hun kunne bestemt godt lide hans hus. Men hun trøstede sig med, at de jo trods alt - forhåbentligt - skulle være sammen igen.

[Deleted]

Han smilede roligt til hende, og var egentligt ganske tilfreds med aftenens fangst, også selvom det ikke ligefrem var sket på den måde han var vant til, men altså.. Hvem skulle dog også gøre tingene som de normalt var, man kunne jo lige så godt udfordre sig selv og prøve noget nyt. Han nikkde let da hun sagde at hun måske burde komme hjemad, og det passede ham okay, han burde måske sove en time eller to mere, bare lige for at slappe en smule af.

"Det gør jeg, og bare rolig det skal jeg nok holde" sagde han med et skævt smil, han ville gerne have hende med ud at se på drager og generelt så ville det da bare være hyggeligt at se hende igen: "Du kan bare sende mig en ugle, jeg er nem at finde" sagde han og smilede roligt til hende, glad for at deres selskab stadig varede ved. Han rejste sig op for at gøre klar til at følge hende ud, det var jo trods alt morgen og hun havde vel også ting at lave? Med mindre hun jo bare ventede på den næste fest..

[Cher Boydell]

Cher nød faktisk utroligt meget, at være, hvor hun var lige nu. Igen, ikke i kærlighedsforstand. Slet ikke. Men hun følte sig hjemme og godt tilpas i Chases’ selskab - og hus. Hun havde lidt på fornemmelsen, at det her nemt ville kunne være et sted, hvor hun også ville føle sig komfortabel nok til at vade rundt i undertøj tideligt om morgenen, hvis hun fik chancen. Åh ja.

Hun smilede over hans svar. ”Det lyder skønt.” Hun så frem til det. Begge dele. Sommerfugle i maven, kaldte man vidst det, hun havde - spænding. Glædede sig. Det ville være så fedt at få dragerne at se - især fordi hun kun havde set dem, man så på film - og var virkelig var den forestilling? Og byen… det glædede man sig vel altid lidt til… Især hvis man vidste, at man ville få noget godt ud af det? Hun lavede en ’aye-aye-captain’-håndbevægelse og blinkede drillende til ham. ”Det gør jeg så.” Det var nok også nemmest, sådan… egentlig. Hun var ikke ligefrem den letteste person at opspore - hvis hun var, havde hun nok ikke fået lov til at være hjemmefra i over et år, vel? Chase rejste sig for at følge hende ud, og hun valsede fint hen mod døren. Hun satte sig på hug for at samle stiletterne op i hånden - i stedet for at stå foroverbøjet med røven struttende. Så billige trick benyttede hun sig ikke af - ikke altid, i hvert fald… Anstændighed skulle der jo også til, og et skvæt selvrespekt. Hun kom på benene igen, vendte front mod ham og smilede. ”Det var hyggeligt. Rod dig nu ikke ud i for meget ballade, til vi ses igen, vel?” Hun blinkede drillende, inden hun gav ham et let, venskabeligt, og også drillende kys på kinden og trissede ud af døren.

//Ouuut//