The Party Is ON! (Advarsel)

[Cher Boydell]

Hun sukkede, men kunne ikke lade være med at grine. Typisk drenge. Hun var ikke overrasket, og faktisk var hun en anelse smigret. Helt ærligt, piger der sagde, at de altså ikke brød sig ret meget om, at blive omtænkt i sexuel forstand, de løj. Sådan var det bare. Der var da ikke noget mere smigrende, end at vide, at man kunne sætte gang i den slags reaktioner i kroppen på et andet menneske? Det var da ret vildt, når man tænkte over det? Så ærlig talt, så havde Cher ikke noget i mod det. Det var sødt nok på sin egen måde.

Som hun frygtede, anede stakkels Chase ikke, hvad tequila var. Hun sendte ham et trist blik, for at vise ham, at det altså virkelig var en fejl i opdragelsen. Selv om hun godt lide havde regnet ud, at han nok ikke anede, hvad det var. ”Jamen dog, søde ven, du har jo slet ikke levet!” Egentlig kunne Cher overhovedet ikke lide tequila, men konceptet med body-tequila var meget sjovt, syntes hun. Og når hun allerede havde fået så meget indenbords, som hun havde, ville hun givetvis ikke engang opdage, at det smagte forfærdeligt. ”Det er mexicansk brændevin. Ret heftig alkoholprocent, og ret stærkt.” Forklarede hun efterfølgende og nikkede. ”Der hvor jeg kommer fra, nydes det på en bestemt og meget interessant måde, som jeg tror, at du vil synes om.” Hun blinkede flirtende og smilede. Hun var ret så sikker på, at body-tequila måtte være lige noget for ham, med de tilnærmelser, han gjorde sig - medmindre han selvfølgelig bare havde det hele i munden. Hun var glad for hans svar - at de kunne se på det. Selv om han meget fint havde frabedt sig pause, var der alligevel opstået en lille pause mellem dem, som nok egentlig var meget god for dem begge. Så de lige kunne sunde sig lidt og få lidt tid til at komme ovenpå igen. At drikke var trods alt noget, der tog ret hårdt på kroppen. ”Hvor kommer du så fra, Chase?” Spurgte hun, mest for, at det hele ikke skulle gå op i hor og druk, og for at fordrive tiden lidt, mens de alligevel holdt minipause.

[Deleted]

Chase kiggede i mod hende som hun begyndte at tale om at han ikke havde levet: "Åh jo du skulle bare vide" drillede han, Chase mente nu selv at han havde levet en del. Første gang han rigtigt havde levet var da han som 13 årig stak hjemmefra og drak sig fuld i Hogsmead, dog var nogen endt med at få ham hjem, det var en smule underligt og meget pinligt, men det blev dog ikke sidste gang at Chase gjorde det: "Jeg kender bare ikke til alt det muggler sprøjt!" sagde han med et kækt grin og gik hurtigt ud fra at det var hvad det var. Han var ikke itvivl om at hun var typen som drak ret så meget og sikkert også gik hjem med alverdens drenge, lidt trist når hun nu ikke var ældre end hun var, men på den anden side så var Chase jo på ingen måde bedre selv.

"Og... Er det noget du kan skaffe?" spurgte han interesseret, han ville da gerne vide om denne form for alkohol, det lød interessant og desuden så var Chase altid klar på at prøve noget nyt, især når han var i godt selskab og havde fri dagen efter, når man nu havde to fridage efterfølgende, så kunne det jo aldrig gå helt galt: "Well jeg kommer her fra England" sagde han med et skævt smil: "Min familie har altid boet her... Ganske kedelig, benhård Slytherin familie" sagde han ærligt, nu hvor han var fuld var han også langt mere ærlig: "De er syge i hovedet alle sammen!" pointerede han en smule snøvlende og kiggede i mod hende som forventede han at hun nu ville fortælle det samme om sig selv.

[Cher Boydell]

Cher forstod ikke, hvordan han kunne være så tilfreds med sit liv. Ærlig talt… ja, magi var da fedt nok. Cool, sejt, for fedest. Men der var også andre ting, der var ret fede. Som musik. Rigtig alkohol. Tv. Diskoteker. Tatovører og piercere. Tøj. Og hvis man vejede alt det sammen, mod magiens kundskaber, vidste Cher i hvert fald godt, hvad hun ville vælge. Hun kunne meget bedre lide mugglersamfundet, hvilket var ironisk, når man tænkte over, at hun egentlig var vokset op hos en familie, der så meget ned på mugglere. Og så viste det sig, at de havde en datter, der var fuset. Åhå, skæbnes ironi, men denne gang rettede mod Chers snæversynede forældre. Chris derimod havde altid været meget åben og pænt ligeglad. ”Det er ellers det bedste sprøjt, du kommer til at smage.” Hun blinkede selvsikkert, glad for, at hun trods alt kunne vise ham noget, han ikke havde prøvet før.

Hun kunne ikke lade være med at grine, over hans spørgsmål. Le højt, faktisk. Hun rystede på hovedet af ham og så på ham. ”Søtte, jeg kan skaffe mere end bare tequila.” Hun fugtede læberne med spidsen af tungen. ”Meget mere.” Og hun mente det skam. Udover tequila, kunne hun selvfølgelig også skaffe andet alkohol, men hun kunne også sagtens skaffe græs, piller og mel, som det så fint blev kaldt. Selv om mange stadigvæk foretrak at kalde det coke, men altså. Og i øvrigt var det dybt åndssvagt, at der var små, dumme kodenavne, fordi alle vidste, hvad de kodenavne stod for. Medmindre man selvfølgelig var svært retarderet, og ikke selv kunne regne sammenhængen ud. ”Dog må jeg erkende, at jeg ikke helt kan lure, hvordan jeg skal få det herhen.”

Hun nikkede. England. Der var hun også selv fra. Hun kunne ikke lade være med at komme med en bitter latter, over det, han sagde. Hendes egen familie var også Slytherinere. Ikke, at det som sådan generede Cher, men hun var vred over, at der var tendens til, på det kollegie, at blive snakket meget nedsættende om mugglere. Chris var også havnet på Slytherin, hvorfor anede Cher ikke, men det var han altså. Han passede ikke ind der. Han var ikke ligesom de andre. ”Spændende.” Cher havde aldrig været specielt god til sørgelige familiehistorier, og faktisk var hun også dybt og bedøvende ligeglad, det ragede hende langsomt, at folk havde haft et elendigt liv. ”Æblet falder ikke langt fra stammen.” Hun blinkede drillende, inden hun lænede sig tilbage i stolen. Det var kun ment som en joke, men man vidste aldrig, hvor folks grænse var - hvilket primært var grunden til, at hun lænede sig baglæns. Hvis han nu skulle finde på at slå ud efter hende, så var hun udenfor rækkevidde.

[Deleted]

Chase havde aldrig været i muggler verdenen, ikke andet end når han var tvunget! Hvorfor? Tjoh for det første så kom han jo altså fra en familie hvor at man ikke mente at mugglere var særligt meget værd, og selvom Chase ikke ligefrem råbte af dem på gangen mere, ligesom han havde gjort dengang han havde gået på Hogwarts. Han havde været en lort dengang og havde været typen der havde mobbet utroligt mange, men det var han kommet sig over og havde med årene fundet ud af at man skulle holde sine meninger for sig selv, ihvertfald lige på det område: "Nice... Jeg er altid frisk på noget nyt!" sagde han med et skævt smil, ja noget nyt - det var jo altid så spændende!

"Hvor er det da?" spurgte han let, som hun sagde hun ikke vidste hvordan hun skulle skaffe det, om ikke andet så kunne det jo være at Chase kunne trylle en smule dog vidste han godt at det ikke var klogt når han havde drukket: "Ellers har vi en undskyldning for at gå i byen igen" sagde han og blinkede til hende, han ville da gerne i byen med hende om ikke andet, hun virkede jo sjov: "Korrekt. Dog er jeg ikke syg i hovedet på samme måde som dem. Hvis jeg var, så var du død nu" sagde han i et grin og trak så på skuldrende: "Hvor er du fra?" spurgte han og sukkede så let for sig selv.

[Cher Boydell]

Hun grinede. Dog gav dette jo også en forventning om, at det så smagte godt, for det var jo egentlig det, hun stod og lovede ham, at det ville. Det smagte af helvede til. Alt smagte af helvede til, faktisk. Cher brød sig kun om meget få ting. Hun kunne lide drinks, champagne, whisky og vodka. Alt andet brød hun sig ikke specielt meget om. Hverken rom, gin, vin, eller hvad det alt sammen hed. Øl og cider kunne hun også sagtens, og egentlig burde hun skamme sig, men det gjorde hun slet ikke. Hendes forældre havde givetvis aldrig smagt andet end ingefærsøl og ildwhisky. Små stakler.

”Jeg tvivler på, at du kan få det her i Hogsmeade, så at tage til London må være uundgåeligt. Og jeg tvivler stærkt på, at der går et tog dertil lige nu her,” Hun slog et blik over på klokken, som viste kvart over 12. Jaja, som tiden dog gik. Hun smilede. ”Åh ja. Og om du kan lide det eller ej, så bliver det på en fed, britisk pub i London. Med karaoke og det hele, du!” Hun smilede stolt og havde et drillende glimt i øjet. Hans afslappede holdning til hendes kommentar fik hende til at få en anelse mere respekt for ham. Så var han trods alt ikke totalt skør oven i hovedet. ”Det ville ikke komme bag på mig, tro mig.” Hun grinede svagt, en anelse bittert. Havde hun ikke været familie, ville det heller ikke have undret hende, hvis hendes forældre havde slået hende ihjel i ny og natten. Ikke, at de ikke holdt af hende, for det gjorde de jo trods alt. Men hun kunne godt se på dem, hvor skuffede de var. Hvor ydmygende det var for dem, at have sådan en som hende til datter. Hvordan de løj overfor vennerne om, hvorfor Cher ikke skulle gå på Hogwarts - fordi hun havde fået et langt bedre tilbud på en pigeskole i Frankrig. Det var til at brække sig over, og Cher huskede ikke engang, hvad skolen hed længere. Det var også pisseligegyldigt.
Hun så på ham. ”Meh,” Et skuldertræk. ”Lidt alla det samme, kan man vel sige.” Endnu et skuldertræk. ”Dog er mine forældre ikke helt lige så fanatiske, som de lyder til at være. Fuldblods, Slytherinere, voldirriterende, bosat i et fint kvarter i London, mangler ikke noget, og har ikke rigtig lært mig andet end, at mugglersamfundet og dets beboerne er noget hø, dog har de aldrig rigtig gjort alvor af deres meninger, og ærlig talt, så må deres nedsættende ord om mugglermiljøet, fået mig til at føle en form for forkærlighed til det.” Hun grinede. ”Åh, så stolte, de er. Deres lille pige skuffede dem gevaldigt.” Hun slog endnu en latter op.

[Deleted]

Chase grinede godt. "karaoke?" spurgte hun let, Chase var en ægte fuldblods magiker, han kunne nævne alle besværgelser, eliksire og kunne nævne alle producenter på koste. Men han anede intet om mugglere, nok fordi det aldrig helt havde interesseret ham: "Så er vi jo nødt til at tage en bytur mere" sagde han i et grin og skævede så let til hende, hvis de skulle ud og lege med alle de mærkelige ting hun nu engang snakke om, ja så var der jo trods alt ingen vej tilbage. Desuden så virkede hun jo ganske sjov og hyggelig, så hvorfor ikke tage en bytur mere? Det var sjældent han mødte personligheder som hende, hvilket jo faktisk var ret ærgelig. Hun var jo cool!

"De lyder næsten som mine" sagde Chase i et grin: "Men jeg har det fint med det... Det er deres valg at leve sådan" sagde Chase blot. Hans forældre var hårde og hans far var da også typen der stak sine børn et par på kassen hvis de ikke opførte sig pænt, men Chase havde lært at leve med at kærlighed ikke eksiterede. Det var ikke engang fordi han ikke ønskede kærlighed, men han havde aldrig mødt det. Han havde aldrig været forelsket eller bare tæt på at holde af nogen. Han kunne lide sine venner, men man kunne vel ikke sige at han direkte holde af dem?

[Cher Boydell]

Cher nikkede overbevisende og grinede. ”Ved du, hvad det er?” Hun var ikke sikker på, om han kendte til det. Umiddelbart ville hun jo tro, at det var hver mands viden, men igen, hun glemte ofte, at magikere levede anderledes end mugglere. Chris anede heller ikke specielt meget, selv om hun havde forsøgt at udvide hans horisont, med at tage ham med på pubs og den slags. Chris havde ikke anet, hvad han skulle gøre af sig selv, og blot stået og set forvirret omkring, mens hans søster havde drukket, flirtet, danset og sunget. ”Det er jo lige det.” Cher nikkede og smilede. Det lød meget godt med en bytur til på hendes hjemmebane. Så kunne hun trække rundt med ham, lige så meget hun ville. De kunne endda spille billard, beer pong, og hvad det hed alt sammen. Det kunne være hyggeligt nok. Og igen, han var jo ikke grim at se på, vel? For ikke at tale om, at han var ældre. Det ville uden tvivl give hende en god status derhjemme - så god, som ens status kunne blive, når man nu var hende.

Hun nikkede. ”Det var jo det, jeg sagde.” Efterfølgende trak hun på skuldrene. Hun skyldte ikke sine forældre noget, og de skyldte ikke hende noget. Mange var meget efter hende med, at hendes forældre jo havde sat hende i verdenen og givet hende alt - meget muligt, men havde hun bedt om det? Ikke rigtig. Man kunne ikke købe respekt, den blev optjent. Og hun gav den ikke til alle og enhver, ikke engang sin egen familie. ”Enig, de må sgu sejle deres egen sø, jeg kan være ligeglad, og det er jeg bestemt også.” Hun smilede sig let. Hvad hendes forældre foretog sig var ikke længere noget, der bekymrede hende, og det føltes dejligt at være fri, og ikke konstant blive hviske-tisket om, at hendes forældre også var dem der… Det var rart at være et sted, hvor folk ikke kendte en.

[Deleted]

Han rystede på hovedet, nej han kendte ikke til.. Hvadend det var at det hed. Han smilede derfor blot undrende til hende som forventede han at der kom en forklaring for lige nu vidste han ikke helt hvad hun talte om, men han var da frisk på at prøve det, det lød jo helt sjovt! "Forældre er bare idioter" påpegede han. Chase var ikke super glad for sine forældre, men han hilse da på den fra tid til anden og ha prøvede at vise sig som et fornuftigt forbillede for sine kusiner og hvem ellers han nu kendte af familie. Han ville gerne rive sig løs af dødsgardisterne og alle disse ting, også selvom det havde været svært. Det krævede uden tvivl nosser, bare sådan lige at gå mod sin familie.

"Så, mere alkohol?" spurgte han, han kunne mærke at hans kvalme havde lagt sig en smule og han kunne godt drikke lidt igen, men han var dog også ret sikker på at han ikke burde rejse sig op lige nu, han var begyndt at nå til det punkt hvor verden bare var blevet et sjovere sted at være og lige nu var hans hjerne ret så forvirret over hvad der var op og ned, men hvad skulle man gøre? Tjoh man kunne jo trods alt bare drikke det væk!

[Cher Boydell]

Hun rystede opgivende på hovedet og grinede. ”Jesus Christus, du er jo helt på bar bund!” Hun så på ham, som om hun syntes, at det var meget synd for ham - hvilket hun faktisk næsten også syntes. ”Karaoke er… noget man kun gør, hvis man er fuld.” Forklarede hun og nikkede. Man skulle i hvert fald ikke være rigtig rask, hvis man skulle gøre det ædru, det var da helt sikkert. ”Der er en lille scene, en mikrofon, og et apparat, der afspiller sange. På en skærm kan du så se teksten, og så skal du egentlig bare synge med.” Uddybede hun og trak på skuldrene. ”Ret simpelt, men meget sjovt, når man ikke kan udtale ordene, og alligevel bare tror, at man er en superstjerne.”
Hun nikkede til hans konstatering. Det var også hendes erfaring, at forældre ikke var særlig kloge. I hvert fald ikke dem, hun havde haft. Der var næsten ikke noget mere kvalmende, end folk, der havde de der klamme, tætte bånd med deres forældre. Adr, det var virkelig til at brække sig over at se på.

Hun nikkede let, og mærkede, hvordan hendes hoved egentlig flød rundt. Som en tømmerflåde midt ude i havet. Det var nu fint nok, hun kunne godt lide, at hovedet ligesom føltes sådan lidt… let. Beslutninger virkede meget nemmere at tage, når man alligevel sjoskede lidt rundt oven i hovedet. ”Mere alkohol.” Erklærede hun og gav tjeneren tegn, til at komme med noget mere. Hun anede egentlig ikke, hvad det var for nogle shots, hun blev serveret. Men hun var også ligeglad, det virkede jo, og det var jo det, der havde været pointen med dem. Så kunne det være lige meget, hvad det var. Og det smagte ikke så stærkt, som værende på en faretruende høj alkoholprocent, så det gik sgu nok alt sammen. Shotsne kom, hun tog et, og så på ham. ”For dumme forældre?”

[Deleted]

"Det lyder meget.. Mærkeligt" sagde Chase og vidste ikke helt hvad han mente om denne form for underholdning, lige nu var hans hjerne mest af alt forvirret over alle de informationer som den nu engang fik, men han måtte da naturligvis også sige at disse muggler ting lød ret så hyggelige: "Jeg er ikke så meget for at lave for meget med mugglere" sagde han med et lille smil, han va rikke engang sikker på hvorfor, måske fordi at han bare var oprettet på den måde.

Chase tog et med det samme at de fire shots kom: "Dumme forældre" sagde han og skålede så i det andet shots som han tømte lige så hurtigt, Chase kunne uden tvivl godt mærke det. Både i hans hals og i kroppen generelt: "Så hvor meget mere skal du drikke før du komme tættere på?" spurgte han lokkende og gjorde tegn til at han syntes hun skulle komme tættere på, som timerne skred frem var der også mindre og mindre mennesker til stede, og egentligt så havde Chase så småt glemt at de var et offenligt sted. Chase tog fat omkring hendes hånd over bordet og trak hende i mod sig. Han syntes uden tvivl at hun skulle komme over og sidde ved ham.

[Cher Boydell]

Hun grinede hjerteligt. Som om hun ingen bekymringer i verdenen havde. Hvilket hun heller ikke havde, for hun valgte konsekvent at lade være med at tænke for meget over tingene. ”Det er lidt specielt, ja.” Hun trak på skuldrene. ”Men det er meget fedt.” tilføjede hun og nikkede. Cher var vild med karaoke, især hvis man lige kunne lave en duet, og hygge lidt oppe på scenen. Give publikum noget underholdende at se på. Folde sig lidt ud. Det var sjovt. Hun så lidt på ham. Hun bebrejdede ham ikke, hendes forældre var lige sådan - brød sig ikke om mugglere. ”Du ænser ikke engang, at de er der. I hvert fald ikke, hvis du drikker lige så heftigt, som du har gjort i aften.” Hun blinkede drillende til ham og smilede sødt.

Han var hurtig til at få drukket sit første shot, og Cher spekulerede på, om det var for at virke sej, eller fordi han var nervøs, eller fordi han slet ikke tænkte længere. Men med sit andet shot skålede han med hende, og hun grinede, inden hun bundede sit første shot, for derefter at tage nummer to. Jo, alkoholen kunne mærkes. Tydeligt. Men det var som om det alligevel ikke bed på hende. Hun var forvirret, fortumlet, alt det, der hørte fuldskaben til. Men dårlig, det blev hun aldrig på selve aftenen - og derfor havde hun tit svært ved at vurdere, hvornår nok var nok.
Han forsøgte at lokke hende tættere på, og hun så lidt på ham. Personligt syntes Cher, at det var meget bedre at sidde overfor hinanden, så man kunne se, hvem man talte med. Men det var måske en præference, der var forældet i nogens øjne? ”Du kan da komme herover, du er gentlemanden!” Gentle og gentle, kunne hun vel ikke sige så meget om. For at være ærlig, var hun sikker på, at han var en ret rough type, når det kom til stykket. Ikke, at dette gjorde hende noget. Slet ikke.
Hun var ikke i tvivl om, at han var ved at nå det punkt, hvor man ikke skulle have meget mere at drikke, da han tog hendes hånd. Cher var fristet til at trække hånden til sig, da det var lige lovlig kærestepar-agtigt for hende, men hun lod ham holde den lidt.
Efterfølgende trak hun den så til sig, rejste sig og valsede over ved siden af ham, hvor hun slog sig ned. ”Er du tilfreds nu, Chase Jackson?” Hun krydsede benene, grundet den halvkorte kjole. Der var ikke nogen grund til at afsløre alt det bedste endnu, vel? Hun kastede håret tilbage med sine hænder, så begge hendes skuldre var bare, inden hun lagde hænderne på bordet.

[Deleted]

Chase kunne ikke lade være med at grine let og han nikkede så. En eller anden dag måtte han hellere tage med hende ud og drikke sig fuld på ægte muggler maner. Men det skulle nok blive en dag hvor han ikke allerede havde drukket i forvejen. Desuden ville han jo nok bare ende med at ligne en kæmpe idiot fordi han absolut intet anede omkring mugglere og fordi han ikke anede noget om alle de dimser de snakkede om. Med mobiltelefoner, tv serier og havd alle de der ting ellers hed. Chase havde kun lært om det i skolen og han anede absolut intet om det, ikke noget som han kunne føre en samtale ud fra ihvertfald.

Chase betragtede hende roligt, han ville nu ikke holde hende i hånden for at holde hende i hånden, men mere bare for at trække hende over i mod sig. Hun var en ganske sød pige, så hvorfor ikke få hende en smule tættere på? Især når han nu selv var blevet så tilpas fuld. Som hun satte sig ved siden af ham nikkede han og smilede så skævt til hende: "Det må man sige.. Det var tæt nok" drillede han og gav hende et hurtigt kys på kinden: "Er du ved at være fuld?" spurgte han med et skævt og drillende smil, han kunne ikke fornemme på hende hvor fuld hun var, nok fordi at han selv var så fuld at han ikke helt bemærkede hvor meget hun faktisk ahvde drukket.

[Cher Boydell]

”Jeg kan godt rykke mig,” Hun hævede et bryn og så lidt på ham. Udfordrende. Hun vidste godt, at han blot jokede - og hun kunne sagtens lege samme leg, det skulle han i hvert fald ikke være i tvivl om. Cher elskede, at manipulere og lyve. Det var en slags hobby. Elskede, at lokke dumme drenge og mænd til et eller andet, som kun var til gavn for hende selv. Der var da også en enkelt gang, hvor hun havde været ude at spise med en ret ældre fyr. Ældre end Chase. Hun havde flirtet med ham hele aftenen, og da de havde bedt om regningen, havde fyren spurgt Cher, om hun ikke ville betale med hans kort, mens han gik på toilettet. Hvilket var umådeligt åndssvagt af ham, men ikke noget hun havde lagt for meget i. Så hun havde gjort, som hun havde fået besked på, tippet tjeneren en god slat penge oveni, og da fyren var kommet tilbage, havde hun viftet med hans kort, kysset ham på bunden, og ladet ham tro, at hun puttede kortet ned i hans brystlomme - for at han senere kunne finde ud af, at det var en værdikupon til en gratis pizza. Gud, hvor hun gerne ville have været der til at se hans ansigt, da han fandt ud af det. Og gud, hun havde levet i sus og dus den uge, inden han fik kortet spærret. Det var også dengang, hun havde præsenteret sig som Chrissindra. En ung kvinde på 19, der rejste rundt i verdenen i håb om at finde ud af, hvilken karriere hun ønskede. Ak, det var tider.
Derfor frydede hun sig over, at Chase kyssede hende på kinden. Han var fuld. Glad. I rette stemning. Perfekt. Dette ville blive en yderst interessant og underholdende aften. ”Mmh,” Charmerende lagde hun den ene arm op omkring hans nakke og trak ham et par millimeter tættere på, mens hun selv lænede sig ind mod ham, nussede hans næse med sin og holdt læberne ud foran hans øre. ”Er du?” Hendes stemme var en lav, forførende hvisken, og hun kunne ikke rigtig være andet end stolt af sit yderst fantastisk ung-dame-ikke-teenager-skuespil. Hun trak sig en anelse væk fra ham igen, så hun kunne se på ham med et flirtende blik, hvorefter hun fugtede læberne med spidsen af tungen, som hun havde gjort et par gange i løbet af aftenen.

[Deleted]

Et eller andet sted så mindede Cher ham en smule om Rigel. Rigel som var den bedste lommetyv i hele Hogsmead. Men nu var han ikke en fyr der så nemt ville lade sig narre. Han holde også derfor blot øje med hendes rolige blik og kom med et let smil som hun førte sig tættere på: "Jeg troede du var en pæn og ordenlig pige?" drillede han og lod en hånd glide op af hendes lår. Chase var ikke typen der snød folk, godt nok kunne han være et svin, men så sagde han det. Han havde flere gange smidt piger ud fra hans hjem efter at have knaldet dem, fordi han ikke gad at sove ved siden af dem. Rigel havde fortalt en historie hvor han havde stjålet en piges tøj, se det var jo en helt anden snak, sådan noget ville Chase ikke gøre. Hvad skulle han få ud af det? Han var ikke ude på at håne folk. Han ville bare have hvad han ville have,også kunne folk skride bagefter.

Men alligevel fandt han Cher spændende, udfordrende og sjov at være i nærheden af, og han smilede let og måtte jo sige at ja han var ret så fuld, men det var hun nu også, det var han slet ikke itvivl om. Hende ville han gerne feste med en anden gang, ihvertfald som tingene var lige nu. Alt efter hvor meget hun endte med at røvrende ham, ville han nok gå langt udenom hende. Men det ville han jo ikke helt finde ud af endnu.

[Cher Boydell]

En af de bedste ting ved at være i Hogsmeade, var uden tvivl, at hun ikke var kendt her. Ingen vidste hvem hun var, eller hvad hun havde haft gjort. Ikke fordi hun som sådan havde gjort mange ulovlige ting, men hun havde alligevel et pænt dårligt ry derhjemme, så det var rart at være et nyt sted, hvor folk ikke dømte hende ved første øjekast. Det kunne selvfølgelig ændre sig efter i aften, men hun tvivlede stærkt. Der var ikke ret mange på Det Glade Vildsvin, og hun tvivlede på, at Chase var typen, der rendte rundt og bitchede.
”Det er jeg da,” Hendes stemme var stadigvæk lav, og hun smilede sødt. ”Pæne, ordentlige piger skal jo også have det lidt sjovt ind i mellem, ikke?” Hun så på ham og blinkede. Han troede ikke på, at hun var sød og uskyldig anyway, så det gik sgu nok. Chase var hyggelig nok, og hun nød følelsen af, at have ham viklet omkring sin lillefinger. Det var ikke sikkert, at virkeligheden forholdt sig sådan, men det var nu en meget rart følelse alligevel. Cher kunne godt lide at være den, der bestemte. Faktisk elskede hun det, og op til flere unge mænd og drenge med sårede stolthed, havde kaldt hende magtsyg og begærrig. Det var måske også sandt nok, men hvem ønskede ikke en eller anden form for magt? Det var en rar følelse, det var der vel ingen, der kunne bebrejde hende?

”Bor du langt væk, herfra, Chase?” Hun så lidt på ham, inden hun igen lænede sig ind mod ham. Det her kunne ikke blive andet end ualmindelige sjovt, og hun glædede sig utroligt til hans ansigtsudtryk, når hun var færdig med at spille komedie. Ikke, at hun ikke kunne lide ham, for det kunne hun bestemt. Han var speciel. Men Cher vidste, at det var bedst ikke at lukke nogen ind. Heller ikke ham. Desuden ville de aldrig være gode for hinanden alligevel, vel?