Fly Like A Bird...

[Deleted]

@mattheus

Det var længe siden at Kayla havde haft det så godt. Måske skulle man bare lige hen og hilse på døden, før at man faktisk kunne få det godt igen. Det var et par dage siden at Kayla var blevet udskrevet fra hospitalet. Det var nok det længste hospitals ophold hun nogensinde havde haft. Det første hun havde gjort var at gå hen og besøge sin lillesøster Calista. Hun var jo nødt til at høre historien om alt det der var sket, og ligeledes få fortalt at Kayla faktisk havde det okay. Det der med at være ude i den friske luft igen, var fantastisk. Kayla havde fået fri fra sin arbejde den næste måned, indtil efter skolernes sommeferie. Hun overvejede dog om det måske var på tide hun burde at studere videre, frem for at arbejde. Men hun havde svært ved at tage stilling til ting lige nu.

Kayla havde lavet en aftale med Mattheus om at mødes med ham i London. Det var en lille græsplet ikke så langt fra bigben, og det var et af de mange steder de to havde drukket kaffe, dengang at han havde vist hende London. Hun glædede sig utroligt meget til at se ham igen, for selvom det ikke var længe siden at de sidste havde set hinanden, så havde det været på hospitalet og det var jo bare ikke det samme. Kayla havde sat sig foran en stor stenbænk der mest af alt lignede en firkantet klods. Hun sad på et sort tæppe på jorden, med ryggen op af klodsen, hun ville hellere sidde på det bløde græs og bruge den som ryglæn, end ovenpå den. Hun havde været i parken i god tid, bare for at nyde solen og den friske luft, og hun sad derfor nu med næsen nede i en bog. Hun havde taget en top på, og et par sorte shorts i det fine vejr. Man skulle jo nyde det, når man endeligt fik muligheden.

[Deleted]

Der var gået et stykke tid siden Mattheus var udskrevet fra Mongus, og han var så småt ved at være tilbage på arbejdet igen. Ikke fordi at han ikke ville, for han var virkelig ikke en mand, som kunne gå for meget derhjemme. Aviserne havde skrevet om dem, og han var selv opsøgt så mange gange mens han havde ligget på hospitalet af journalister og andet.. Det var vel egentlig bare det, som han havde brug for en pause fra? 
Aftalen med Kayla, var uden tvivl noget af det som Mattheus havde set mest frem til, og han glædede sig uden tvivl til at se hende igen. Det var ved at være lang tid siden, men de havde vel alle sammen haft hver deres at slås med? Ikke fordi at det var noget som han kunne gøre noget ved som sådan.. for det kunne han ikke. Hans kamp for at få Ryan ud, havde trukket ud, og med alt det med gerningerne omkring Kaylas forsvinden havde ikke ligefrem lagt sig helt endnu. Det var alt i alt.. meget underligt. 

Mattheus fik endelig øje på Kayla, hvilket fik ham til at smile let for sig selv. Der sad hun jo.. smuk som hun var, og uden tvivl også på bedringens vej, hvilket uden tvivl var noget som han virkelig godt kunne lide. Hovedet lod han søge let på sned, inden han søgte op til hende. Havde hun overhovedet set, at han var kommet? "Du ligner en, der sidder og venter på nogen," pointerede han, som havde han blot været en tilfældig forbipasserende, velvidende om, at han var langt mere end det. Han var bare utrolig glad for at se hende i så godt vel. Dette møde, var et af slagsen, som han uden tvivl havde set meget frem til!

[Deleted]

Kayla sad i sine egne tanker, imens hendes øjne bevægede sig rytmisk i takt med at bogstaverne og ordene i bogen var i forlængelse af bogens sider. Når nu verden udenfor virkede som sådan et skræmmende og kynisk sted, som Kayla nu havde fundet ud af den kunne være. Så var det rart at kunne flygte ind i historierne inde i bogen. Det havde uden tvivl været et stort wake-up call for Kayla, der ellers endeligt havde fået styr på sit liv og som forsøgte at blomstre med den igennem sin store kærlighed til verden.

Den velkendte stemme fik hendes mundvige til at bevæge sig op i et smil, men for en stund flyttede hun ikke sine øjne fra bogen: "Sidder alle kvinder ikke altid og venter på at en flot fyr, kommer forbi?" sagde hun og kiggede så op i mod ham imens hendes læber fortsat var vendt opad i et smil. Hun lagde bogen med siderne nedaf så den blev på den side hun var nået til, og rejste sig så op. Hun havde et par enkelte ar på de bare ben, og flængen ved læben var kun en skygge af sig selv, men nogen af de minder ville hun jo nok desværre altid bære rundt på. Hun gik de få skridt der var hen til ham og lagde armene omkring ham i et knus: "Hvor er det godt at se dig.." sagde hun og smilede inden hun så slap ham igen: "Du ser ud til du har det godt" sagde hun og betragtede ham kort. Det var underligt ikke at have set ham et stykke tid, hun havde faktisk savnet ham skræmmende meget.

[Deleted]

Mattheus havde haft det underligt igennem den sidste tid. Selvom han havde nok at slås med, hvad angik Ryan, så ville han jo også gerne have knægten ud og det var lidt det, som havde hans fulde fokus igennem denne tid. At se Kayla sidde der med bogen i hånden, fik ham til at smile. Selv han bar tydelige ar og mærker efter hvad der var sket, også selvom mesteparten af det, hvilede på hans indside i form af minder.. At se hende på den måde, var et syn som stadig hjemsøgte ham om aftenen og natten med. Men tanken om at se hende smile og sidde der og sende det til ham. Det var uden tvivl noget af det bedste.

At Kayla kom ham i møde og lagde armene om ham, fik ham kun til at gengælde det, hvor han trykkede hende fast og godt ind mod sin egen krop. Det føles virkelig fantastisk, og det føles virkelig godt, og han var glad for at se, at hun om ikke andet, så stadig ville vedkendes ham efter hvad der var sket. Han plantede et forsigtigt kys mod hendes kind.. Ganske enkelt fordi at han ikke kunne lade være. "Du har ret.. flere burde da sidde og vente på mig," påpegede han morende, inden han roligt slap hende igen. Han var virkelig glad for at se hende igen.. Sandt at sige, at han vel havde savnet hende? Han lod hovedet søge en kende på sned, som han igen betragtede sig af hendes skikkelse. "Det er virkelig godt at se dig igen, Kayla... og ved godt vel, som jeg kan se?" spurgte han. Han nikkede med et let smil. "Hvis man ser bort fra den kommende måne, så har jeg det udmærket," fortalte han roligt.

[Deleted]

Der var ingen tvivl om at Kayla havde fået flere følelser for Mattheus siden episoden, nok også fordi at de havde brugt så meget tid på hospitalet, hvor de bare havde snakket og lavet ingenting. Det var skønt. Det hele var startet som et crush, men det var uden tvivl begyndt at ændre sig til en rigtig forelskelse og hun kunne mærke hvordan hendes kinder blev helt varme da han plantede et kys i mod hende. Et grin undslap hendes læber som hans kommentar faldt, og drillende rullede hun øjne af ham: "Mænd..." påpegede hun blot med et smil som på ingen mulig måde kunne forsvinde fra hendes læber når han var i nærheden, og slet ikke lige nu. Hun var meget glad for at se ham igen.

"Sid ned..." sagde hun blot og satte sig selv tilbage på tæppet, med ryggen lænet op af bænken: "Jeg har det udemærket, mine ben bliver hurtigt trætte, men udover det så er jeg næsten tilbage til normal" sagde hun, hendes smil var kommet tilbage og det samme var hendes kække og afslappede attitude: "Og ved du hvad? Jeg skal begynde at studere igen!" sagde hun begejstret og smilede let til ham, som hun samlede bogen op og lagde sit bogmærke ind hvor hun var nået til, så hun kunne lukke den: "Vil du have noget at drikke? Jeg har te og græskarjuice med" sagde hun og pegede i mod kurven der stod omkring en meter foran hende. Hun satte sig i skrædderstilling og betragtede ham let som han igen talte, og hun nikkede så en smule tavs som smilet falmede: "Hvornår?" spurgte hun kort fattet.

[Deleted]

De varige men efter hændelsen kunne mærkes - både psykisk og fysisk. For Mattheus, var det ikke nogen hemmelighed, at han virkelig var blevet glad for Kayla, ellers havde han nok heller ikke reageret på den måde, som han nu også havde gjort det. Et sted.. var det nok uhyggeligt, at det var sådan at han havde taget tingene, men nok om det. Hun smilede let til hende. "Og en stolt en af slagsen," pointerede han med et let smil på læben.

Selvom det var underligt at gøre sig de tanker og følelser omkring en anden kvinde end Aly, så var det stadig noget som han skulle vænne sig til. Han betragtede hende roligt og nikkede så forståeligt. "Du er kommet dig godt," sagde han med en rolig stemme, inden han nikkede. Noget at drikke, ville han ikke have noget imod.. Og særligt ikke når det var en af de sidste dage han havde til sin egen del, inden fuldmånen ville komme og gøre krav på ha,, og det var jo heller ikke ligefrem noget som han havde lyst til, hvis han skulle være helt ærlig. Han tog roligt pladsen på tæppet ved hende. "Tak som byder. Det lyder meget rart," sagde han med en rolig stemme, da han igen vendte blikket i retnignen af hendes skikkelse. At se hendes smil falme sådan brød han sig dog ikke særlig meget om. Han lod hovedet søge let på sned. "Smil nu.. Det klæder dig bedre. Fuldmånen er om 2 dage, så.. det handler om at nyde det, inden jeg smutter ind en tur forbi Azkaban," fortalte han ærligt.

[Deleted]

Kayla grinede blot over hans kommentar, men sagde ingenting. Boys will be boys? Var det ikke sådan at sloganet var for mænd som Mattheus, han var uden tvivl lidt af en drengerøv, men på en sød og moden måde: "Ja ihvertfald udenpå" sagde hun med et lille smil og kiggede så i mod ham. Hendes sår og skrammer var jo fine, og ja hun smilede også igen, hendes humør var udemærket. Men der kom også alle de mørke stunder, blandt andet havde hun meget svært ved at falde i søvn og hun var ikke glad for at gå udenfor når det var mørkt, faktisk så nægtede hun det nærmest, hvilket ellers ikke lignede hende.

"Hvad vil du have?" spurgte hun og lænede sig frem for at trække kurven tættere på: "Te eller juice?" spurgte hun og tog fat omkring en kop som hun let holde i sin hånd og afventede roligt hvad hun skulle hælde op i den: "Jeg prøver" sagde hun og kom med et halvhjertet smil, som hun løftede blikket i mod ham: "Men det er svært lige på dette punkt" sagde hun roligt: "Jeg vil helst ikke at du kommer til skade... Det er jo en alvorlig ting" sagde hun med en ganske forsigtig stemme, og var ikke helt sikker på hvad præcist hun skulle sige: "Jeg må snakke med Mongus om vi ikke kan gøre noget" sagde hun med en forsigtig stemme.

[Deleted]

Mattheus nikkede forståeligt. Psykisk kunne de vel stadig begge mærke det? Matthew var heller ikke ligefrem den mest tilfredse med omstændighederne, og han ville ikke sætte ham i arbejde.. det irriterede ham. Selv han ville bare gerne have en hverdag igen. "Jeg kender det," sagde han roligt, inden han satte sig ned ved hende på tæppet. For ham gik det hele ud på bare at nyde tiden sammen med hende, nu hvor han endelig også havde den mulighed for det, for det var bestemt heller ikke at den forekom og da slet ikke nu. "Juice lyder fint," sagde han med et smil på læben. Igen fik hun ham til at smile, og det føles uden tvivl godt.

Selvom glædens tid igen skulle vise sig at være ganske kortvarig, så kunne Mattheus jo heller ikke ligefrem gøre noget ved det. Han trak let på skuldrene. Selv ønskede han ikke, at det var en sag, som hun skulle blande sig for meget i. Det var hans egen sag.. det var noget som han selv skulle bøvle med. "Det er en alvorlig ting, og derfor tager jeg mine forholdsregler," fortalte han roligt. Mongus kunne intet gøre for ham, og han ville heller ikke kræve eller forvente det af nogen. Han var helt sin egen hvad angik det her. Tungen strøg han let over sine læber, inden han roligt greb ud efter hendes hånd, som han trykkede let omkring. "Azkaban for mig er fint i det henseende.. Hellere det, end at jeg kommer til at gøre dig noget, Kayla," forsøgte han. Kunne hun ikke bare forstå at han bare.. gerne ville klare sig igennem det, uden at skade flere mennesker omkring ham?

[Deleted]

Hun hældte græskarjuice op i koppen og rakte ham den så som han satte sig ved siden af hende, og hun nikkede så stille: "Det er om natten det er værst" sagde hun let, om dagen følte hun sig nogenlunde, næsten tilbage til normal især når hun var sammen med folk, men om natten når hun var alene og tankerne de begyndte at løbe, så gik det galt for hende og hun vidste ikke hvordan hun skulle håndtere det: "Men som sagt vil jeg uddanne mig igen, jeg tror jeg har brug for ikke at arbejde en periode" sagde hun roligt, og kiggede let ned i sit eget skød, inden hun vendte blikket op i mod ham igen.

Kayla kiggede ned på hendes hånd som han tog fat omkring den, og hun klemte så let omkring hans, det var i det mindste ikke akavet at holde ham i hånden mere, nok fordi at de efterhånden havde gjort det nogen gange og hun smilede derfor blot: "Jeg ved det godt.. og jeg ved godt det ikke kan ændres" sagde hun roligt: "Men det betyder jo ikke at jeg ikke er bekymret for at du en dag vil skade dig selv" sagde hun let. Hun vidste at han var voksen og ansvarlig, så naturligvis skulle han nok sørge for ikke at skade andre, men det betød jo ikke, at det ikke ville gå udover ham: "Så hvornår tager du afsted?" spurgte hun roligt: "Og hvor længe bliver du væk?" spurgte hun opfølgende.

[Deleted]

Mattheus nikkede taknemmeligt i retningen af Kayla, da hun skænkede op til ham. Nætterne var uden tvivl de værste - selv for ham, i og med at han ikke havde nogen at være omkring. Han var jo alene, og det var der tankerne kørte i hans tanker, og det var der han følte sig mest sårbar.. Han kunne ikke lide det. "Nætterne er uden tvivl de værste," medstemte han sigende. Selv ville han bare gerne have sit arbejde på plads og komme igang igen. At hun så derimod gerne ville tilbage til studiet igen, fik ham kun til at smile. "Det lyder som en fantastisk idé, Kayla," sagde han med et smil. 

Snakken om varulve, var han nu efterhånden vant til. Han tog sine foranstaltninger nu, og da særligt efter at han var kommet til at bide Kaya, fordi at han ikke havde været hurtig nok. Han trykkede let omkring hendes hånd og med en alvorlig mine. Hun behøvede virkelig ikke sætte himmel og jord i bevægelse for ham, for det ville ingen gavn gøre for hans vedkommende. Det ville intet ændre. "Jeg gør hellere skade på mig selv, end at jeg vil gøre skade på alle andre," fortalte han roligt. Azkaban synes bare at være det bedste sted, og da særligt efter at han ikke havde andre steder at opholde sig. "Jeg er væk til månen er overstået.. og jeg tager derop samme dag som forvandlingen vil finde sted.. timer før månen.. Jeg løber ikke nogen risiko," fortalte han. Det var et døgn han ville være væk. Han var bare nødt til at vide sig sikker.

[Deleted]

Hun nikkede stille, hendes lejlighed var lige for tiden alt for stor og hun havde brugt alverdens undskyldninger for at overnatte både ved hendes far og ved hendes søster, mest fordi at hun ikke brød sig om at være i mørket alene, hun havde så mange mareridt, og den ene aften hun havde sovet alene hjemme, havde hun endt med ikke at lukke et eneste øje: "Jeg håber det forsvinder..." påpegede hun stille og kiggede kort ned af sig selv, ja hun ønskede bare at det hele gik tilbage til det normalt igen: "Jeg havde aldrig forventet at sådan noget ville ske for mig" sagde hun helt ærligt.

Hun nikkede roligt: "Jeg ved godt at det er hvad du har brug for at gøre..." sagde hun stille: "Men ja... Det er stadig svært at tænke på" sagde hun og smilede let: "Du er virkeligt en god mand Matt, du fortjener ikke at alle de her ting sker for dig" sagde hun og rystede så på hovedet. Han fortjente at have det godt og være glad, en som hun havde forstået det på ham, var det ikke gået op ad bakke for ham på det sidste og ja... Pludseligt var hun jo i samme båd, hun havde det jo heller ikke ligefrem fantastisk godt for tiden.

[Deleted]

Mattheus vidste at det var hårdt. Han gik jo med det selv, og selv på trods af hans uddannelse til Auror, så var der visse ting, som man bare ikke kunne forberede sig på. Han brød sig ikke om at skulle ligge alene om aftenen.. Han sov faktisk yderst sjældent. Han kunne ikke sove når han var selv, selvom han virkelig hadede sig selv for det. "Før eller siden, så skal det nok gå over, Kayla.. Det kan jeg love dig." Han var selvfølgelig ked af, at den slags skulle gå udover hende, men han havde virkelig handlet så hurtigt han kunne. Han var bare ked af, at han ikke havde været hurtig nok. "Jeg ved ikke hvorfor det skulle gå udover dig. Jeg er bare ked af, at jeg ikke var hurtigere," sagde han med en dæmpet stemme, da han igen så i retningen af hende. 

Mattheus forsøgte at tage sine forholdsregler, også mest for sin egen skyld. Han ønskede jo heller ikke ligefrem at skulle gøre nogen skade på nogen. Han sendte hende et svagt smil. "Du behøver virkelig ikke bekymre dig så meget om mig, Kayla. Jeg har... vel bare lært at leve med de omstændigheder i mit liv nu.." Han sammenflettede forsigtigt deres fingre og trykkede omkring hendes hånd. Det havde bare været hans lod i livet.. Det var ikke meningen at han skulle være heldig på nogen måde. At hun så på det på den måde, gjorde ham glad. Det var nemlig ikke ofte, at han følte, at nogen var sådan omkring ham. "Du er en virkelig varmhjertet kvinde, Kayla.. Det er utroligt, at du ikke har fundet en mand i livet, som kan værdsætte det," fortalte han sandfærdigt.

[Deleted]

Kayla sukkede tung tog nikkede så i mod ham, ja hun håbede godt nok at dette ville forsvinde, og meget gerne snart. Det påvirkede hendes hverdag og det påvirkede den uddannelse hun snart skulle begynde på, hvor god en elev var man lige hvis hun ikke kunne sove om natten? Hvordan skulle man så kunne studere om dagen? "Matt, du gjorde alt hvad du kunne. Jeg har det fint nu..." sagde hun og smilede roligt til ham: "Jeg er glad for du overhovedet kom, du skal ikke være så hård ved dig selv" sagde hun og smilede så i mod ham som hun let lod sin tommelfinger ae hans håndryg.

"Det ved jeg godt du har, men jeg tror bare det ligger til min natur at bekymre mig lidt" sagde hun med et kort grin, hendes søster havde ihvertfald fået den del frem i hende efter de mange år hvor Kayla havde passet på hende, måske hun bare var sat på denne jord for at bekymre sig om folk, det troede hun til tider, måske det også var derfor at hun ikke selv skulle være lykkelig, fordi hun skulle hjælpe fuglene med at flyve, frem for selv at gøre det: "Tro mig jeg er værre end jeg ser ud" sagde hun i et drillende grin og blinkede til ham som han sagde det var underligt hun ikke havde fundet en mand: "Men jeg er bare mere typen folk vil lege med, og ikke typen folk vil gifte sig med" sagde hun ærligt. Mange mænd havde jo forsøgt at nærme sig hende over årene, men ofte aflæste hun dem med det samme, de var ikke til at stole på: "Det var synd det ikke gik med din forlovede" tilføjede hun ligeledes, hun forstod ikke hvorfor en kvinde ville give slip på en mand som ham, men på den anden side så havde han sikkert så mange kvinder der stod i kø for ham, at det var dumt for ham at binde sig.

[Deleted]

Mattheus lod hovedet søge let på sned. Det var ikke nogen hemmelighed for hans vedkommende, at han havde været bange, da nyheden var nået hans ører.. Og nu hvor han sad overfor hende, så kunne han jo godt se, at han alligevel havde reageret en kende for langsomt. "Jeg gjorde hvad jeg kunne... mange har forsøgt at fremstille mig som helten efterfølgende.. Jeg gjorde.. egentlig ingenting," fortalte han. Det var jo ikke engang løgn. Han havde jo i princippet bare været i vejen. Han havde uden tvivl mange ting, som han skulle gøre op for når han kom ordentlig tilbage i arbejdet igen. Nemt var det ikke.. Tvært imod. "Jeg er virkelig ikke hård ved mig selv.. Det er jo bare sandheden," sagde han med en dæmpet stemme.

Mattheus trykkede let omkring hendes hånd. Det kunne godt være, at det lå til hende at være bekymret.. men så meget energi og så mange kræfter behøvede hun virkelig ikke lægge i det. Det var virkelig ikke nødvendigt. "I det tilfælde, så har de bare ikke set hvad jeg kan se.. En varmhjertet kvinde som ønsker alle det bedste.. Jeg mener det virkelig, når jeg siger, at jeg ikke kan begribe, at du ikke har fundet en mand at leve sammen med." Skulle han være glad for det? Det var han jo et eller andet sted. Han trykkede igen omkring hendes hånd. At hun bragte Aly på banen irriterede ham et sted. Han trak let på skuldrene. "Jeg klarer mig... Det var mig der gjorde det slut med hende trods alt," fortalte han. Det var nu ikke Aly som han havde lyst til at snakke om. Selvom det havde været underligt efter 14 år sammen.. more or less. De havde jo været sammen stort set siden skoletiden.

[Deleted]

Kayla smilede let til hende: "Jo du gjorde Matt... Matthew var jo aldrig kommet hvis du ikke var taget afsted" sagde hun let og hævede hans hånd og kyssede let hans håndryg, hun anede ikke engang hvad det var de lavede, ligesom hun ikke havde anet da de lå sammen på hospitalet. Flirtede de, var de bare gode venner? Hun havde ikke helt nogen idé, mest af alt fordi hun faktisk var... En smule bange for ham, fordi han så småt havde fået overdraget magten til at kunne såre hende og det var ikke nødvendigvis en god ting for hende: "Jeg er glad for du gjorde det" sagde hun blot, mere var der jo ikke at sige.

"Tak Matt... Sød som altid" sagde hun i et kækt smil og sænkede hans hånd fra sine læber igen: "Korrekt.. Jeg siger det også bare" sagde hun let, selvom det var ham der havde slet op, tjah. Hun anede jo intet om denne forlovede, og hun anede jo faktisk ikke ret meget om hans kærligshedsliv, hvilket faktisk irriterede hende lidt, mest fordi at hendes hjerne havde så mange idéer om hvad der foregik i hans liv, tanker hun ikke brød sig om: "Så... Hvad er dine planer du? Starte på arbejde igen?" spurgte hun forsigtigt og endte med at rykke sig tættere på ham og læne sig hoved op af hans skulder, som hun satte sig med strakte ben med ryggen op af bænken og sukkede så tilfredst: "Jeg har savnet det her" sagde hun ærligt.