Du er vist ved at skrabe bunden

[Deleted]

Tag: @frigg

Theres is no place like London! Sådan lød sangen, og Erik måtte vel give den ret. London var virkelig en by for sig selv. Det burde han vide, for han havde sailed the world and seen it's wonders! ja, det var slemt... Han var lige kommet fra London Theatre, hvor han havde set deres nylige produktion af Sweeney Todd, og det sange sad ligesom lidt fast i hans hoved i øjeblikket. Men hvad? Det var jo også gode sange, så hvad pokker! Lige nu sad han dog bare og spildte resten af aftenen inde på Den Utætte Kedel, hvor han havde lejet et værelse for natten. Men nu fik han sig en ingefærøl, mens han betragtede de højrystede og berusede gæster. Han deltog dog ikke selv i drukken på samme måde. Ikke fordi han ikke gad, men han kunne bare ikke få taget sig sammen til det. Jovist var det da sjovt og alt det der, men han gad ganske enkelt ikke til det. Desuden, så var det også meget morsomt at se på. Det var desuden også næsten rart at være i selskab med nogen, der ikke kunne genkende ham, for det kunne fordrukne mennesker sjældent. Hans bøger var jo ikke ligefrem ukendte.
En ret så uattraktiv mand var gået lidt for godt igang på pigerne i kroen, men kunne knap nok stå op og faldt flere gange oveni pigerne, hvilket fik dem til at miste interessen med det samme, hvis de i forvejen havde været for beruset til at se hans udseende. Erik kunne ikke lade være med at klukke lidt over dette senarie og fortsatte med at betragte det, som han tog endnu en slurk af sit næsten tomme krus med ingefærøl. Han havde besluttet sig for, at han ville gå i seng, når han var færdig med kruset, men dette var næsten for morsomt at se, til han nænnede at gå igen.

[Deleted]

Hvor mange klokken var havde Frigg absolut ingen idé om, men hun sejlede et sted imellem at have det fantastisk skønt og at verden var begyndt at blive ret så groggy. Hun sad i et hjørne af baren, helt for sig selv og gjorde et forsøg på at holde folk på afstand. Frigg var typen der altid var klar på at gå med en fremmed mand hjem, men ikke når hun var så fuld som hun var det lige nu, så havde hun alligevel brug for ikke at komme for tæt på nogen, for når hun var på det stadie hun var nu, så vidste den smule fornuft hun havde tilbage jo godt at det alligevel ville ende galt.

Hendes blonde hår sad en smule tilfældigt, men hendes make-up var stadig ganske pæn. Hun havde cowboy bukser på og en sort bluse udenover, og den ild whiskey hun sad med i hånden tippede mere og mere i mod venstre, fordi at verden inde i hendes hoved ikke havde lyst til at være vandret. Den alkoholiske mand var snart på vej i hendes retning og Frigg rystede overdrevet på hovedet: "Nej nej nej nej... Gå!" sagde hun og gjorde et forsøg på at skubbe til ham, men han var længere væk end hun havde regnet med og hun var tæt på selv at få overbalance, men umiddelbart gav han ikke op og fortsatte sin vandring i mod hende: "Gåååå..." forsøgte hun igen og skubbede til ham, inden hun tabte glasset ud af sin hånd så den røg på jordet med et dunk, heldigvis gik den ikke i stykker.

[Deleted]

Hvor var det dog morsomt at se på. Erik havde fjernet opmærksomheden fra den fordrukne mand, der havde sat sin kurs en anden vej, og var i stedet gå i gang med at ryste på hovedet over et par piger, der var lige lidt for tæt på en fyr, der sad ikke langt fra ham selv... Denne mand virkede meget mindre beruset, men skubbede ikke pigerne bort. Tværtimod så han ud til at nyde denne form for opmærksomhed fra de ikke så lidt kønne piger. Erik lo blot af det, da han aldrig selv havde været så desperat efter en piges opmærksomhed, at han ville have hende uden for sine egne tanker, før han kunne få fat på hende. Aldrig. Den slags midler var ham ikke nødvendigt. Han vidste jo trods alt godt, at han ikke ligefrem havde fået sig et grimt ansigt, og hans berømmelse med sine værker havde også en vis effekt på hunkønnet. Der var vel et eller andet med at drage ud på farefulde rejser og vende rask hjem igen, der tiltrak dem.
Eriks opmærksomhed blev dog rettet tilbage mod den berusede mand, da han hørte, at han åbenbart havde bevæget sig i nærheden mod en pige, der ikke ligefrem så villig ud. Hun havde siddet der i et stykke tid og lignede ikke en, der ligefrem havde lyst til at feste, og at hun skubbede ham fra sig talte også sit tydelige sprog om, at hun bestemt ikke ønskede denne mand tilstedeværelse. Heldigvis var stodderen ikke så stor, så Erik tog den sidste slurk af kruset og besluttede sig for at træde til. Han vidste ikke om dette ville ende i vold, men hvis det gjorde, var manden heldigvis for fuld til at kunne skade Erik det mindste. Faktisk virkede han for fuld til overhovedet at bemærke noget som helst, for selvom han blev ved med at komme efter pigen, så fortsatte han i modsatte retning, da Erik tog fat i hans skulder og vente ham om, hvor han gladeligt gik videre, som om intet var hændt. Erik rettede blikket mod den unge kvinde, som manden havde været ude efter. "Har du det helt godt?" Spurgte han, men kendte allerede svaret, hvis hun overhovedet kunne svare i denne sørgelige tilstand.

[Deleted]

Frigg var sunket lavt på det sidste, faktisk vidste hun ikke hvordan hun var endt som fritids alkoholiker. Selv hendes søster var begyndt at blive bekymret for hende, og når først Freya bekymrede sig, så måtte det være fordi at noget var galt. Frigg kunne mærke at hele verden svimlede for hende, hun var på det stadie hvor hun ikke helt var i kontrol længere, hun havde lyst til at græde og bare komme hjem i seng, men det var nok ikke særligt klogt at bruge sin tryllestav i denne sammenhæng og det vidste Frigg godt, den fejl havde hun da i det mindste kun begået en gang.

"Mig? Godt?" sagde hun en smule overrasket og opdagede knapt at det var en ny mand der talte til hende: "Jeg har det fantastisk!" sagde hun og lod blikket glide op af hans skikkelse og et grin kom frem på hans læber, hun sejlede virkeligt: "Hey du er ham der rejsemanden!" konstaterede hun, hun havde trods alt læst en del bøger inden hun begyndte at synke ned i det dybe hul hun nu var i: "Stik mig lige en øl!" konstaterede hun og gjordet et forsøg på at rejse sig, men endte med at gribe fat omkring hans skulder. "Dårlig idé!" konstaterede hun i en mumlen for sig selv, for så hurtigt at satte sig ned igen, okay måske hun var en smule mere fuld end hvad hun havde haft planlagt fra starten af.

[Deleted]

Mere behøvede Erik ikke at høre for at konstatere, at denne pige ikke blot så sørgelig ud, men hun var sørgelig, og selvom hun påstod, at hun påstod, at hun havde det fint, så troede han alligevel ikke helt på hende. Hvis hun havde det så fantastisk, som hun sagde, så ville hun med sikkerhed være ude blandt de andre og ikke sidde her i et hjørne, og da bestemt ikke alene. Hun virkede desuden også på grænsen til at kunne gå omkuld, for ikke alene kunne hun ikke engang balancere selv, ikke engang for endnu mere at drikke, men at hun kaldte ham for rejsemanden. Erik vidste ikke, om han skulle føle sig fornærmet eller more sig over det. Det var morsomt den måde, hun havde sagt det på, men på den anden side, så lød det som en eller anden mugglerposition. Hvis han havde påtaget sig sådan en, ville hans familien bestemt ikke være blevet glade for ham. Eller... I hvert fald ikke så glade, som de var lige nu, for trods deres grusomme ry og væremåde, så havde de trods alt aldrig udstødt et familiemedlem.
Efter hun havde sat sig selv igen, stod Erik allerede klar til at gribe hende, i tilfælde af hun skulle falde, for hun lignede en, der kunne finde på det hver øjeblik det skulle være, og man havde vel alle dage været en gentleman. "Frøken, burde du ikke tage at komme hjemad?" Sagde han mere som en konstatering end som et spørgsmål i et spinkelt håb om, at hun boede i nærheden. Han fulgte hende gerne hjem, men det krævede trods alt også, at han vidstem hvor hun boede. Men som sagt, gentleman havde man jo alle dage været. Det var vist noget, der lå til familien. En af de mere respektable ting at arve.

[Deleted]

Frigg sukkede tungt, og kørte en hånd igennem sit ret så uglede og lyse hår, der fortalte at hun havde festet ret så mange timer efterhånden. Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle gøre af sig selv: "Frøken! Jeg er ingen Frøken!" sagde hun blot og kunne ikke helt finde ord for hvad hun så var, gift var hun jo ikke ligefrem: "Jeg er... Ehm... En frøken!" sagde hun blot, okay hun kunne ikke komme på et godt come back, hendes hjerne var der hvor den var tæt på at stå af: "Vi skal bare drikke noget mere! Det er alt for tiiiiiidligt at gå hjem!" sagde hun snørklet og greb ud efter et tilfældigt glas en armslængde fra hende og drak indeholdet, puha det var stærkt. Hun havde ingen idé om hvad det var.

"Okay vi går!" sagde hun blot: "Du er sgu' også ret lækker..." konstaterede hun og kiggede på ham i et ægte elevator blik som lige nu ikke var særligt diskret, med hvad fanden hvis han ville have et knald lagde hun da gerne krop til! Hun ville alligevel ikke kunne huske det. Hun rejste sig op og gik så et par skridt fremad for at gå. Et suk kom på hendes læber og hun tog sig til brystet... Hun havde kvalme, og det var som om at jorden kom tættere på som hun mærkede sin balance ryge forover. Hendes ben gik ikke fremad selvom hun bad dem om det, og snart så mærkede hun gulvet give hende et hårdt kram direkte i ansigtet, og snart var alt sort.

[Deleted]

Det var for sent at stoppe hende, inden hun havde tømt krusets indhold, og det virkede ikke til at være noget "godt", eftersom hun på stedet ombestemte sig med hensyn til at tage hjemad. At hun lige skulle stoppe op og kalde ham lækker, gjorde ham ikke så meget. Han ville ikke synke så lavt som til at kaste sig over eller forføre en pige, der var i den situation, som hende her lige nu. Det vat alt for lavt for ham, og han havde desuden ikke behov for at skulle drikke dem i hegnet. Normalt behøvede han jo blot at sige sit navn eller viste sit ansigt, og så havde de jo nærmest allerede smidt tøjet. Men han gjorde nu alligevel det hele på den "rigtige", når det kom til stykket, for igen: gentleman. Og det var også dette instinkt, der fik ham til ikke bare at lade den stakkels pige ligge på gulvet, da hun faldt. Han knælede ned ved siden af hende og skubbede lidt til hende for at se, om hun virkelig var helt væk, eller om hun bare havde mistet balancen, men hun var vist helt færdig for i aften.
Efter at have vendt hende om på ryggen og løftet hende op på en forsvarlig måde, havde Erik begivet sig mod sit eget lejede værelse på kroen med hende, da han ikke vidste, hvor hun boede, men alligevel, så kunne han ikke bare lade hende ligge der. Hvem vidste? Måske han endda ville kunne hjælpe hende, når hun vågnede? Forudsat at hun ville tage imod hans hjælp, selvfølgelig, ellers var der jo ikke meget at gøre. Da han havde skubbet den store, sorte ulv (hans rejsemakker) til side, lagde han den besvimede pige på sengen. Han lagde hende på maven i tilfælde af, at hun nu skulle kaste op, for det var jo ikke hans sted, så han kunne være lidt ligeglad. Han blev der jo alligevel ikke for endnu en nat. Derefter satte han sig selv hen i sofaen, greb et pergament og en fjerpen fra bordet overfor ham og begyndte at skrive videre på sit nyeste værk. Og sådan sad han længe. Længere end han nok egentlig burde.

[Deleted]

Frigg var helt væk, i en drømmende verden hvor at mørke bare var fantastisk og hun registerede kun svagt at nogen bevægede på hende, men hun ønskede slet ikke at prøve at komme tilbage til den virkelige verden, hun ville hellere flygte ind til søvnen, Frigg vidste aldrig hvad der skete når at hun først var væk i druk, og egentligt så spurgte hun også sjældent. Hun plejede bare at tage hjem, have det dårligt, for så igen at drikke den følgende aften når det hele blev alt for meget for hende endnu engang.

Frigg vågnede omkring fire timer senere, da klokken var omkring fem om natten. Hun var allerede langt mere ædru end hun var da hun lagde sig til at sove, hendes balance var måske en smule skæv, men hendes hoved havde det ganske fint. Hun kiggede sig let omkring som hun vågnede, hun lå i en seng... Men ikke hendes egen seng, og hun havde tøj på.. Hmm det var en smule mystisk. Hun vendte blikket rundt som hun et stykke henne fik øje på en mand: "Og... Du... Er?" spurgte hun usikkert og berørte sin egen krop for at sikre sig hun stadig havde penge og sin stav på sig, han så... Venlig ud vel? Hun kunne nok hurtigt konstatere at de ikke havde knaldet, og hun kunne ikke umiddelbart genkende ham fra baren, men de sidste par timer inden hun gik kold var faktisk også en smule langt væk i hendes hukommelse: "Undskyld jeg er lidt forvirret" sagde hun og tog sig til panden, wow hun havde hovedpine.

[Deleted]

Da Erik kunne høre hende røre på sig henne fra sengen, begyndte han at pakke sine skriveredskaber en smule væk. ikke ligefrem for at gemme dem, han havde altid været lidt ligeglad med den slags, men mere af ren høflighed, da det virkede lidt ubehøvlet at sidde og skrive, hvis hun nu ville tale. Dog havde han forberedt nogle piller opløst i vand, som han selv brugte, hvis en slående hovedpine skulle melde sig. De gjorde en ikke så lidt, når man af og til kom i slagsmål med alverdens mærkelige væsner, og det havde hidtil hjulpet ham udemærket, så mon ikke det også kunne hjælpe i denne situation. Han tvivlede ikke på det.
"Erik." Svarede han kort for hovedet, hvorefter han tog glasset fra bordet og gik hende mod hende i sengen. Hun så allerede meget mere klar ud, end hun havde gjort for få timer siden. "Jeg fik vist heller aldrig dit navn." Tilføjede han, som han nåede helt derhen og rakte hende glasset med, hvad der lignede almindeligt vand. "Drik det. Det hjælper på smerterne." Ulven spadserede langsomt frem fra soafen, hvor den før havde ligget, hvorefter den nysgerrigt gav sig til at betragte den fremmede, der var inde i lejligheden. Den var ikke truende på nogen måde, det var han aldrig, medmindre han selvfølgelig fandt det nødvendigt, men den så ud til at finde denne pige ganske harmløs og betragede dem blot opmærksomt fra afstand.

[Deleted]

Som han præsenterede sig rynkede Frigg en smule på næsen, havde hun ikke set ham før? Det var nok en smule uhøffeligt at spørge, men hans navn sagde hende et eller andet: "Frigg..." sagde hun blot med et stille smil og kiggede så rundt i værelset: "Hvordan er jeg endt her? Jeg er altså ikke prositueret hvis du tror det!" sagde hun i forsvar og en smule febrilsk, hvis han nu troede han havde købt hende eller noget, det ville slet ikke undre hende hvis hun i fuldskab var endt med at sælge sig selv, hun var så dum når hun først fik drukket.

Hun tog i mod glasset som han rakte hende, og rettede lidt på sit uglede morgenhår, hun havde ret så meget hovedpine og drak en smule af glasset: "Tak..." påpegede hun blot, han så jo helt flink ud, det var en smule underligt for hende, det var ikke ligefrem sådan her hun plejede at vågne op når hun først var gået i sort. Som ulven kom gående frem var hun dog tæt på at spytte vandet ud igen: "Wow... Hvem er det?" sagde hun overrasket og et øjeblik forventede hun at ulven var en animagus. Hun vidste ikke helt hvad hun lige skulle sige eller gøre: "Jeg sværger jeg er ikke ude på ballade!" sagde han blot, var det en trussel af ulven kom frem?

[Deleted]

Erik kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, da Frigg, som hun hed, sagde, at hun ikke var prostitueret. "Og hvor stor en overraskelse det så end må være, så er jeg heller ikke ude på at komme i bukserne på dig." Gav han igen med. Ikke for at være så flabet, som det måske havde lydt, men han havde efterhånden gennemskuet, at det nok ikke var første gang, hun var vågnet op i en fremmed mands seng. Det kunne jo så selvfølgelig være første gang, hun var vågnet op i en fremmed mands seng, men uden at have smidt alt tøjet. Man kunne jo aldrig vide, men Erik havde alligevel en klar fornemmelse af, at det var sådan, det hang sammen.
Han kastede et blik mod ulven, der havde lagt sig ned, men stadig betragtede dem med nysgerrige øjne og hovedet lidt på skrå. "Det er Saleos." Sagde han og nikkede mod ulven, hvis hoved fløj endnu mere på skrå, da den hørte sit navn, men ellers fortsatte den blot med at betragte fra en sikker afstand. "Han gør ingenting." I hvert fald ikke før, han fik besked på det. Hvor rar og flink Erik så end kunne virke, så var han jo trods alt blevet opdraget af en slægt fyldt med mørke hekse og troldmænd, så paranoid havde han altid lært at være. Dog havde det da hjulpet ham godt og grundigt på de rejser, han havde været ude på. Han kunne være blevet dræbt mange gange, hvis det ikke havde været for den form for opdragelse, de havde budt ham, så selvom barndommen havde været en hård tid, så var han alligevel dybt taknemmelig for det.

[Deleted]

Hun kneb sine øjne let sammen som hun betragtede ham, men endte så med at nikke, det var vel fair nok at han ikke var ude efter noget: "Okaaay.... Hvorfor... Har du så taget mig med?" spurgte hun kritisk, måske han var en eller anden freak der kunne lide at kidnappe kvinder og banke dem. Det skulle ikke undre hende, der var simpelthen så mange sindsyge mænd ude på gaden nu til dages. Hun var usikker fordi at dette virkede så mistænkeligt. Hvilken mand ville ikke slæbe en fuld pige med hjem for at have samleje med hende? Hun forstod det ikke helt, og alligevel så kunne hun jo ikke gøre så meget andet end at acceptere situationen.

"Hvorfor er jeg her?" sagde hun blot og kiggede hen i mod ham, han så ganske flink ud, men som hun skulle til at tale måtte hun holde sig til brystet da en smerte gik igennem hende og et smertefuldt støn kom frem på hendes læber, hun blev syg af at drikke og hun vidste det godt, hendes familie generelt kunne ikke helt tåle det, men alligevel så kunne hun ikke lade være, det var blevet en del af hendes identitet. Frigg sad bare og stirrede på ham, som smerten forsvandt. Hun havde ikke lyst til at flygte hjem, mest fordi at hjem bare gjorde hende endnu mere deprimeret. Egentligt ville hun hellere tage i byen igen og drikke videre.

[Deleted]

At hun stadig virkede så mistroisk over for ham bekræftede vist bare Eriks teori om, at hun vist var vandt til en knap så venlig behandling fra andre. Om dette også gjaldt i det daglige liv, kunne han ikke sige, men han ville ikke undre sig, hvis det gjorde, for hun havde jo været i baren af en eller anden grund, og han havde allerede konkluderet, at det ikke havde været for at feste. Hun havde vel været i gang med at drikke sorgerne væk, som mange mennesker gjorde, når de følte sig nedtrykte? Endnu engang kunne han ikke sige det med sikkerhed, men han havde en idé om, at det måtte være sådan, det hang sammen. "Du er her fordi, du gik omkuld nede i baren, og jeg synes ikke, jeg ville lade dig ligge der, hvor en hvilken som helst idiot kunne komme og slæbe dig afsted." Svarede han ærligt, men om hun ville godtage det svar, var op til hende selv. "Det her er et værelse på Den Utætte Kedel." Tilføjede han og gjorde en gestus mod vinduet, så hun kunne se Diagonalstrædes kendte gader. "Så det er ikke fordi, jeg har kidnappet dig og ført dig langt bort." Han syntes næsten alligevel, at lige dette burde nævnes. For selvom hans intentioner var gode, så kunne han da også godt se, at det virkede en smule mystisk. Høflige og ordentlige mennesker var jo ikke ligefrem noget, man kunne finde når som helst nu til dags, og hun var jo trods alt lige vågnet op i en fremmedes seng, så klart at hun ikke helt stolede på ham. Han ville heller ikke selv havde stolet på sig, men han forlangte nu heller ikke hendes tillid. Han blev jo trods alt ikke så længe selv, og chancen for at de ville mødes igen var ikke specielt stor med alle de steder, han farede frem og tilbage.

[Deleted]

Frigg kiggede kort ned af sig selv som han sagde at hun var gået omkuld. Hun havde altid en smule dårlig samvittighed over at hun drak sig så fuld, hun vidste godt at det ikke var hverken klogt eller fornuftigt, men hun havde brug for det: "Well, jamen tak så" påpegede hun blot, det var vel meget flinkt af ham: "Jeg kan slet ikke huske de sidste par timer i går!" sagde hun og tog sig til hovedet, hun havde ingen idé om hvornår at hun var kommet i seng og hun anede knapt nok hvornår at hun var gået i byen. Hver dag var ret så meget det samme.

"Det er sødt af dig..." sagde hun blot og smilede i hans retning, det var sjældent at det ligefrem var sådanne ting fremmede gjorde for hende: "Du er ham der ... Forfatteren ikke?" sagde hun en smule pinlig berørt, hun huskede nu hvorfor hun mente at hun havde set hans ansigt før og hørt hans navn: "Åh Gud, dette er pinligt!" påpegede hun og lod en hånd glide igennem det blonde hår, ikke lige sådan man havde lyst til at møde kendte forfattere.

[Deleted]

"Der er heller ikke meget spændende at huske." Påpegede Erik, da hun sagde, at hun intet huskede fra nattens hændelser. "En klam fyr lagde an på dig, du er ikke en frøken, men en frøken, og så faldt du om." Mere var der vist ikke at sige om den sag. Ville hun vide mere, skulle han da nok give hende flere detaljer, men som det lige stod, så var der ikke rigtig noget spændende eller interessant i det. Nu kendte han hende ikke, men som han forestillede sig det, så var det mest usædvanlige ved den nat for hende nok, det faktum, at hun havde afvist ham fyren, der havde lagt an på hende, for som Erik forestillede sig det, så var hun typen, der tog med enhver hjem. Måske ikke med klart tænkende hoved, men så alligevel.
Erik lo kort, da hun genkendte ham endnu engang, og at situationen nu blev direkte pinlig for hende. Dog valgte han blot at ryste på hovedet og nikke mod glasset, han havde givet hende. "Drik det hele." Sagde han med sin karakteristiske franske accent, der vist ikke var til at tage fejl af, selvom den var blevet noget mildere gennem årene. "Jo mere du får, jo bedre effekt har den." han fandt det bedre at lede opmærksomheden fra det faktum, at han var kendt, for at gøre det lidt nemmere for hende. Eller lidt mindre akavet i hvert fald. Men han var dog alligevel lykkelig for, at hun ikke virkede som en ekstrem fan, for sådan nogle havde han mødt, og da var han næsten blevet voldtaget, hvor mærkeligt det end lød. Men det gav jo sådan ligesom lidt, at man ikke kun var kendt, men også havde et ganske kønt ansigt. Selvom det nok var det, der fik ham opdaget i første omgang.