Kun på gennemgang

[Deleted]

Tag: Elijah Jake McCloud

Det kunne naturligvis ikke komme som en overraskelse for nogen, at Ravenclaw var det kollegium, som altid opførte sig bedst. Der var sjældent ballade. Derfor havde Li heller ikke haft mange skrupler med at forlade skolen denne weekenddag for at begive sig til Diagonalstrædet. Hun skulle i Gringotts, da hendes pung var ved at være alt for let, forbi Det Magiske Menageri efter noget foder til katten og selvfølgelig også et smut ind i Flourish & Blotts efter den nye biografi om Septima Vector. Li var ekstremt glad for at læse, hvilket heller ikke kunne undre nogen, dersom de havde set hendes kontor. Det var ikke forkert at sige, at der var bøger overalt. Et helt lille bibliotek, næsten.
Som altid var Li både pænt og klassisk klædt på. Varmen var så småt ved at indtage Storbritannien, så hun havde ladet kappen blive hjemme til fordel for en sommerkjole og en lys forårsfrakke. Hendes mor havde trods alt været muggler, så hun havde altid stået med et ben i begge verdener, og kunne klæde sig, som hun havde lyst. Og på trods af 37 år kunne hun da stadig klæde en kjole, skulle hun mene! De lyse og rene klæder var næsten helt malplacerede, da hun gik ind på det noget mørkere og mere snuskede værtshus i London. Egentlig skulle hun bare igennem og ud til baggården, hvor hun vidste, at indgangen til Diagonalstræde var - det var ikke så ofte, at Li besøgte et værtshus - men hun standsede kort op inde i det store lokale og lod blikket glide lidt rundt for at se, om der var nogen, hun kendte. Det ville være en skam, nu hun faktisk var i London, at gå glip af den mulighed, skulle der være nogen.

[Elijah Jake McCloud]

Elijahs blik gled ned over en af siderne i dagens udgave af London News. Uden at fjerne blikket fra sidens artikler førte det halvtomme krus med ingefærøl til sine læber. Nogen ville måske undre sig over hvorfor en fuldblodsmagiker som Elijah sad og læste en simpel muggleravis, især når han selv arbejdede som redaktør for troldmandsavisen Profettidende, men dette var der faktisk et ganske godt grundlag for, mente han om ikke andet selv. Theodore var på fri fod og Elijah kggede dagligt muggleraviserne igennem i håb om at der skulle stå bare en lille smule som han selv kunne bruge. Evt. om vigtige mugglere var forsvundet eller om der var blevet spottet underlige fænomener. Men som altid stod der intet. Mugglerne var tilsyneladende stadigvæk uberørte og lykkeligt uvidende omring hele situationen. Som han ville stille glasset fra sig havde det nok været smart af ham at se hvad det egentlig var han lavede, men hans opmærksomhed var stadigvæk rettet mod den bevægelsesfrie avis, hvilket gjorde at han ikke bemærkede glasset blev placeret for tæt på bordkanten. Desværre blev Elijah først klar over sin fejl efter hans ene bukseben blev ramt af den gyldne væske. I ren refleks sprang han op og var nær stødt ind i kvinden der stod ved siden af hans bord. "Det må De undskylde! Jeg så Dem..slet..ikke.." Hans sætning døde en smule hen, og ansigtet blev lagt i let betænkelige folder, "Li Powers?" Halvvejs spurgte, halvvejs konstaterede han. Hende havde han ikke set siden skolen hvor han havde haft et enormt crush på hende. Hun var som han ældre at se på nu, men han var ikke i tvivl, om hun kunne kende ham var så en anden side af sagen.

[Deleted]

Li flyttede sig hurtigt et enkelt skridt til siden, da manden, som sad ved bordet ved siden af hende, fløj op fra sin stol og nær var braset ind i hende. Hun registrerede hurtigt og måske en anelse misbilligende både muggleravisen og det våde bukseben, men rettede så de mørke øjne imod ham, da han talte til hende. Sagde hendes navn. "Ja?" Hun stirrede på ham et langt, udtryksløst øjeblik, mens hun spekulerede som en vanvittig over, hvor i alverden han kendte hendes navn fra. Som hun genkendte ham, blev hendes udtryk straks venligere. Efternavnet kom først til hende. "McCloud?" Og derefter: "Elijah?" De havde været på samme årgang på Hogwarts, huskede hun, og hun erindrede ham som den dreng, der havde skrevet for Den Glade Fjerpen. Selv havde hun været deri nogle gange, til hendes egen store forundring.
"Stadig opslugt af aviser, ser jeg?" bemærkede hun derfor på baggrund af den muggleravis, han havde siddet med og vippede let mundvigene opad. Var det ikke også noget med, at han arbejdede for Profettidende nu? Hvis ikke Li huskede meget fejl, så var han i hvert fald blevet nævnt i Den Glade Fjerpen en enkelt gang i løbet af året. Selvom det var eleverne, der stod for at skrive og udgive det, tog Li sig som regel tid til at læse det. Det kunne af og til være en fordel at følge med i, hvad der blev snakket om iblandt eleverne. Hun var ganske imponeret over, hvad de kunne finde frem til. Noget helt andet var, at hun også havde hørt hans navn fra sin kollegas læber på det sidste. Pudsigt, at hun skulle møde ham her.

[Elijah Jake McCloud]

At hun faktisk kunne huske hans navn overraskede ham en del. Han havde jo bare været den stille knægt der sad i hjørnet og skrev. Faktisk gik han ikke ud fra at nogen rigtig ville kunne genkende ham, han havde ikke rigtigt nogen bekendtskaber fra Hogwarts. "Ja lige præcis," Sagde han og lyste op i et kæmpe smil. Derefter gik det op for ham at hun lige så godt kunne have genkendt ham fra at læse Profettidende. Dog forlad smilet ikke hans læber, da hendes efterfølgende sætning gjorde det klart for ham at det faktisk var Hogwarts hun kendte ham fra. Han kastede blikket mod avisen i hånden og så tilbage mod hende som han nikkede en smule ivrigt på hovedet. "Ja, altså jeg er journalist, så ikke meget har ændret sig." Sagde han med et varmt skuldertræk. "Der er nok at skrive om nu her med at det med Theodore og det. Dog lader det ikke til at mugglerne har opsnuset noget endnu." Han viftede en lille smule med avisen for at understrege at der intet stod deri. "Hvordan går det ellers med dig?" Nysgerrigheden overtog og han glemte hurtigt alt om det våde bukseben.

[Deleted]

Li var normalt ikke en kvinde, der var specielt gavmild med sine smil. Jo, sådan havde det været engang, men så var det lidt som om, det hele var gået op i magisk kunnen og uddannelse, og så var tiden til smil der bare ikke længere. Men det kæmpe smil, Elijah lyste op i, var ganske smittende, så hun kunne ikke undgå sig at smile en anelse med. Hun nikkede let, da han fortalte, at han var journalist, hvilket ikke just var overraskende. Det passede perfekt til ham.
”Ja, det er et værre ramaskrig. Kun en god ting, at mugglerne endnu er uvidende, skulle jeg mene.” konverserede hun lidt løst og dog ganske alvorligt. Det var altså ikke til at spøge med, tværtimod. Det var en reel trussel imod samfundet, som de kendte det. Endnu et kort smil viste sig på hendes læber, da han spurgte ind til hende. ”Det går godt, tak. Jeg er overhoved for Ravenclaw nu.” fortalte hun ham afdæmpet. Hun var langt mere glad for det, end hun gav udtryk for at være, men det havde nu engang altid ligget til hende at holde kortene lidt tæt.

[Elijah Jake McCloud]

Smil havde det med at smitte så da hun gengældte hans, blev det lige en anelse bredere. Hun var stadigvæk en utrolig smuk kvinde. "Sandt," han nikkede i enighed. "Jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville ske hvis alt det her slap ud." Han bed sig let i den bløde underlæbe. Ingen tvivl om at det ville skabe kaos og panik. Det magiske samfund var skjult for en grund, mugglerne ville med stor sandsynlighed føle sig truet af magikerne og det ville let kunne skaffe massepanik, især når en magtsyg troldmand som Theodore rendte rundt og prøvede at skabe sin egen forskruede udgave af en perfekt verden.

Hans tanker omkring Theodore gled lidt i baggrunden som hun fortalte sit erhverv. "Hvor spændende!" Medgav han og smilede, "det må være et dejligt job, bare det at være tilbage på skolen og sådan." Han savnede Hogwrats. Det var et dejligt sted og det ville nok altid lidt føles som 'det andet hjem.' "Har du egentlig travlt? Eller kan jeg byde på et eller andet?" Han så lidt nysgerrigt på hende, det ville være hyggeligt lige at sidde og sludre lidt, men naturligvis ville han ikke opholde hende hvis hun havde travlt.

[Deleted]

Li rystede medgivende på hovedet til Elijahs ord. Det var i sandhed for det bedste, at mugglerne intet vidste om den magiske verden, men det var ligeså ganske imponerende, at det var lykkedes at forblive skjult så længe, syntes hun. ”Det må du nok sige. Obliviatorerne ville sandelig komme på overarbejde.” Endnu en hovedrysten. Al balladen med Theodore måtte også snart være slut, hele Ministeriet ledte vidst nærmest efter ham. Men det var blot endnu en ting, der vidnede om, hvor ufattelig dygtig, han var.
”Jeg holder skam også meget af det.” forsikrede hun ham med endnu et smil. Li havde altid været ekstremt glad for skolen, men hun havde været ude og omkring, før hun havde indset, at det var hendes drøm at blive overhoved for sit gamle kollegium. Og på trods af de mange frafald og nyansættelser i lærerstaben, var kollegerne vældig rare og ganske kompetente, skulle hun mene. ”Øhm..” Hun kastede et undersøgende blik på lommeuret, der altid lå i hendes jakkelomme. ”Jeg kan nok godt udsætte mine ærinder en tid.” slog hun fast og lagde lommeuret tilbage. Det var ikke hver dag, hun stødte på forhenværende klassekammerater, så det ville næsten være en skam at lade muligheden forbigå sig. ”Jeg er ikke så meget til ingefærøl. Men hvis de har almindelig?” Trods det nok var den drik, der blev nydt mest i magikeregi, så havde hun aldrig brudt sig om smagen og gik allerhelst langt uden om den.

[Elijah Jake McCloud]

Elijah nikkede voldsomt på hovedet i enighed. "Ja mon ikke." Han så lidt frem for sig hvor stort et kaos det ville bringe ned over samfundet. Både det magiske såvel som det ikke-magiske. Der skulle da nok opstå panik mellem mugglerne hvis de fandt ud af at deres nabo eller tætte ven praktiserede magi i fritiden, det var jo ikke for sjov at hekse blev brændt på bålet for år tilbage. Nej, en sådan viden var de bedre foruden. "Det kan jeg godt forstå. Ligner det ellers sig selv?" Han lod nysgerrigt hovedet falde lidt på skrå. Han så til i tavshed som hun fandt sit ur frem for at fastslå om hvorvidt det kunne være en mulighed at blive lidt længere end hvad hun tydeligvis havde planlagt. Smilet voksede sig også hurtigt frem på læberne da hun afslørede at hun godt kunne blive. "Skønt!" Sagde han og rejste sig for at indikerer at han ville hente noget drikkelse til dem. "En almindelig øl, jeg spørger ad," sagde han hurtigt og forsvandt så op i baren. Det varede ikke længe før han vendte tilbage med en ingefærøl og hvad der i mugglerverden blev kaldt for en almindelig øl. Han placerede glassene på bordet og satte sig så ned på samme plads han kort forinden havde forladt.