Post af Deleted den Jul 30, 2014 11:37:10 GMT 1
Tag: Elijah Jake McCloud
Det kunne naturligvis ikke komme som en overraskelse for nogen, at Ravenclaw var det kollegium, som altid opførte sig bedst. Der var sjældent ballade. Derfor havde Li heller ikke haft mange skrupler med at forlade skolen denne weekenddag for at begive sig til Diagonalstrædet. Hun skulle i Gringotts, da hendes pung var ved at være alt for let, forbi Det Magiske Menageri efter noget foder til katten og selvfølgelig også et smut ind i Flourish & Blotts efter den nye biografi om Septima Vector. Li var ekstremt glad for at læse, hvilket heller ikke kunne undre nogen, dersom de havde set hendes kontor. Det var ikke forkert at sige, at der var bøger overalt. Et helt lille bibliotek, næsten.
Som altid var Li både pænt og klassisk klædt på. Varmen var så småt ved at indtage Storbritannien, så hun havde ladet kappen blive hjemme til fordel for en sommerkjole og en lys forårsfrakke. Hendes mor havde trods alt været muggler, så hun havde altid stået med et ben i begge verdener, og kunne klæde sig, som hun havde lyst. Og på trods af 37 år kunne hun da stadig klæde en kjole, skulle hun mene! De lyse og rene klæder var næsten helt malplacerede, da hun gik ind på det noget mørkere og mere snuskede værtshus i London. Egentlig skulle hun bare igennem og ud til baggården, hvor hun vidste, at indgangen til Diagonalstræde var - det var ikke så ofte, at Li besøgte et værtshus - men hun standsede kort op inde i det store lokale og lod blikket glide lidt rundt for at se, om der var nogen, hun kendte. Det ville være en skam, nu hun faktisk var i London, at gå glip af den mulighed, skulle der være nogen.