Post af Deleted den Jul 29, 2014 12:12:31 GMT 1
Jack grinede og rystede på hovedet. "Jeg lover at jeg ikke skriver om dig! Medmindre du forsvinder, bliver slået ihjel af en Dødsgardist eller noget tredje der er meget stort og vigtigt for den magiske verden at vide om," sagde han, med et skævt smil. Han vidste godt, at nogle af artiklerne i Profettidene var ret så.. ja, overdrevne, som var det ord hun havde brugt, men selv skrev han altid kun om de ting, han synes var mest spændende. "Skrædder!" udbrød han, da hun sagde det. Han var ikke rigtigt typen der gik alt for meget op i hvordan han så ud. Jo, han tænkte da over hvilket tøj han købte, men det var ikke altid han fik købt nyt tøj, og måske var noget af det han havde gået en smule af mode. Han var heller ikke typen der brugte alt for lang tid foran spejlet på at sætte sit hår. Man kunne i hvert fald ikke kalde ham forfængelig. "Hvis jeg nu betaler dig, kan jeg så få dig til at lave noget flot tøj til mig?" spurgte han, mest for sjov. Han følte sig en smule underligt til mode, da hun sagde, at hun bedre kunne lide verden i bøger og den inde i hendes hoved. Det lød som om hun var en meget drømmende person, der havde en tendens til at forsvinde ind i andre verdener. Hun kunne vist ikke have det alt for godt med den verden hun selv levede i, hvilket var ærgerligt. "Jeg læser aldrig min avis, jeg ved jo allerede hvad der står, før den udkommer," sagde han så og grinede lidt igen. "Jeg læser nærmest ikke. Nogle gange læser jeg konkurrerende aviser, nogle gange de små aviser jeg arbejdede med som freelancer, da jeg var yngre. Eller selvbiografier af berømte journalister. Men jeg holder mig til fakta," fortalte han.