The beast within

[Deleted]

@isaac

Brooke listede sig langsomt nærmere med lydløse skridt. Vinden greb fat i det lange mørke hår, men hendes opmærksomhed var rettet hundrede procent mod det mål hun havde for øje. I hænderne havde hun en bue og på ryggen en taske med syle spidse special lavede pile. Hendes tryllestav lå sikkert i inderlommen som den altid gjorde når hun var på jagt. Det at dræbe drager var ikke så nemt med magi, der var hendes metode langt mere effektiv. Spidsen af pilene var smurt ind i en gift kraftigt nok til at bedøve dragen længe nok til hun kunne skære halsen over på den. Barbarisk ville nogen nok mene, men det var ikke noget hun hverken gad eller kunne tage sig. Med vinden i ansigtet så den ikke skulle lugte hende sneg hun sig tæt nok på til at kunne affyre en af pilene. Den vislede gennem luften og ramte det prægtige væsen der udstødte et rasende brød og kom på benene. Det skækkede hovede blev drejet i hendes retning, men før den kunne nå at ramme hende med den dødbringende ild, havde hun allerede sendt to pile mere af sted. Alt dette blev gjort uden at fortrække en mine. Hun havde levet af at dræbe drager og sælge deres skind siden hun gik ud fra Hogwarts, så dette var efterhånden blot hverdagskost. Dog var det ikke let, hun måtte konstant være på vagt for aurorne da det at dræbe drager for at sælge skindet var dybt ulovligt, men det gav godt på det sorte marked og hun havde en lillesøster at forsørge. Desuden, hvem gad bekymre sig om 2-5 drager mistede livet i løbet af en uge, de var jo intet andet en gemene og ondskabsfulde skadedyr! Giften fra de tre pile begyndte hurtigt at virke og dragen gik i jorden inden den nåede at gøre brug af sit kraftfulde våben. Brooke blev stående på sikker afstand af dens skællede hoved og betragtede den til den lå helt stille. Dette ville blot blive endnu en til listen over drager hun havde nedlagt.

[Deleted]

Isaac var særligt placeret på denne opgave, som en del af det vigtige opdrag, som han var blevet sat på. Brooklynn havde længe formået at undslippe dem og deres øje, hvilket uden tvivl bragte Ministeriet en frustration, hvor selv de dragetæmmere og dragepassere som var i reservatet havde vakt en bekymring. Drager faldt.. og det var jo heller ikke fordi at der var mange af dem i forvejen kunne man jo sige. Ikke just den mest spændende opgave, men Isaac havde jo trods alt heller ikke haft andet valg end at tage imod og bare sørge for at få det bedste ud af det. 
Lyden af dragebrølet kunne høres i det fjerne, hvilket var det som for alvor måtte få Isaac til at reagere. Stort set kunne man sige, at han havde fået den permanente plads i Dragereservatet, hvilket irriterede ham i udgangspunktet, for han var faktisk god med magi, og så var det her af alle steder han faktisk endte? Han kneb øjnene let sammen, hvor han ved hjælp af sin stav og spektral transferens, hurtigt ankom til det korrekte sted.

Synet af den nedlagte drage, var næsten noget som skar ham i hjertet. Drager havde skam altid været et væsen som han havde været fascineret af, men selv han vidste, at han ikke skulle tæt på. Hvis dragen lå her, var kvinden også uden tvivl tæt på, og det var den grund til at han valgte at holde sig lidt i baggrunden, for nu hvor hun var der.. så var det jo et oplagt tidspunkt at få fat i hende på, og han havde bestemt ikke tænkt sig at misse denne gang!

[Deleted]

Dragen udstødte nogle anstrengte reptilske lyde som den prøvede på at kæmpe imod den gift der spredte sig i den åre. Ikke nok til at slå den ihjel. Giften var ikke ment til at slå ihjel. Det ville være alt for risikabelt hvis hun ved et uheld skulle stikke sig på en af pilene, eller endnu værre, hvis Leslie gjorde. Giften ville nok få dem til at sove i et par dage, men udover det var den temmlig ufarlig. Brooke svingede buen om på ryggen og gik hen til det nedlagte væsen. Den pustede kiggede på hende med sine ravgule øjne. Med et ligegyldigt blik greb hun fat om den ene pil efter den anden og trak dem ud for at putte dem tilbage i tasken. Dragen knurrede lavmeldt, men var ude af stand til at forsvare sig selv. Hun nærede dog ingen fortrydelse overfor den. I hendes øjne var drager intet andet end farlige væsner der udelukkende levede efter deres drifter. De ville ikke tøve et sekund med at dræbe et lille barn, eller et lille barns forældre. Det sidste vidste hun desværre alt om. Med en let bevægelse fremtrak hun en kniv fra sin lomme og sendte dragen et hadefuldt blik, hun havde ikke bemærket at hun ikke længere var alene.

[Deleted]

Isaac vidste at hans skulle være påpasselig med at bevæge sig i et dragereservat, men noget sted skulle de jo trods alt være. Det var her der var flest, så at denne Brooklynn ville være, og det var det som han naturligvis håbede på. Af alle opgaver som han selv kunne komme på, så var det her han endte? Naturligvis var det en tanke som faktisk måtte irritere ham! 
Lyden af dragebrøl havde fået ham til stedet, også selvom han stadig holdt afstand. Han håbede et sted at få set skikkelsen af hende.. og ganske rigtigt.. der var hun faktisk. Han blinkede let med øjnene. Lige umiddelbart lignede hun ikke noget særligt.. og bue og pil? Han havde ikke troet, at det var de våben, som hun faktisk gjorde brug af. Han hævede sin egen stav og trådte frem. Han var dygtig med magi.. meget dygtig endda. "Gå væk fra dragen," beordrede han med en yderst autoritær stemme. Dette var ikke noget som han fandt sig i. Uanset hvilken historie som hun havde bag sig, så vidste jo selv han, at denne drage på ingen måder havde gjort hende noget. Staven forblev vendt mod hendes skikkelse og med den samme yderst alvorlige mine. Dette var slet ikke noget som skulle eller burde gå udover dette væsen! En sjælden race, og så var hun ude på at slå det ihjel? "Og ikke tving mig til at sige det to gange," afsluttede han med en ganske bestemt tone.

[Deleted]

Mange troede nok at det var en muskuløs mand med en tryllestav der stod bag disse drage aflivninger. De få gange hun var blevet opdaget havde folk da i hvert fald virket overrasket. Hun endte dog altid med at slippe væk inden de nåede at gøre så meget. Hurtighed var en af hendes særlige evner om man så kunne sige. Dog kom det alligevel bag på hende da hun hørte stemmen. Det ellers så uskyldige ansigt blev rettet mod manden der tydeligvis gemte sig i skyggerne. Lige hvad der manglede. Nu mistede hun flere hundrede galleoner fordi en eller anden drageelkser skulle spille helt. "For ellers hvad?" Udfordrede hun og holdt kniven frem for sig. Ikke at den kunne bruges til så meget når hun formodede at hvem end der snakkede nok allerede havde sin tryllestav rettet mod hende. Hun sukkede lidt dramatisk og lod så hænderne falde ned langs siden. Hun gjorde ikke tegn til at ville gribe ud efter sin stav. "Hvem end du er drageelsker må du hellere skynde dig væk, din skællede ven der vil snart have sin styrke tilbage, jeg ved naturligvis ikke med dig, men jeg har ikke lyst til at stå her og vente på det sker, for ærlig talt tror jeg ikke han har skrevet en takketale til dig." Som hun var let på fødderne var hun ligeledes let på fingrene, besværgelser havde aldrig været noget problem for hende heller. Det måtte det ikke være når man arbejdede med så glubske væsner. Hun stak sin kniv i lommen og tog en skridt baglæns, mod det træ hun havde tænkt sig at søge dække bag hvis den ukendte mand skulle få ideer om at kaste besværgelser efter hende.

[Deleted]

At det skulle gå udover dragerne, var slet ikke en tanke som Isaac bifaldede det mindste. De havde aldrig gjort nogen noget, og blev holdt i reservaterne her, udelukkende for deres egen skyld. Var det så svært at forstå igen? Han kneb øjnene let sammen, mens han endnu stod med staven hævet. For nu udviste hun ikke nogen truende adfærd, så han så faktisk ikke nogen grund til at udøve nogen magi på hende. Han trak vejret dybt. Han havde respekten for de store dyr, men det var noget, som han måtte tænke på bagefter.. Han kunne ikke tænke på det lige nu. Han trådte roligt frem mod hende og med den samme intense mine. Han var på arbejde nu.. det vil sige, at alt det andet foruden den opgave, som han havde fået pålagt, var lagt på hylden. "Så gør vi det på den nemme måde.. Tag med mig til Ministeriet, og lad dette væsen vågne og leve sit liv. Det har aldrig gjort dig noget."

Det brummede fra det store dyrs mave, hvilket ikke var noget som Isaac brød sig om. Tænk nu hvis det vågnede? Han fulgte hende, som hun søgte tilbage mod træet istedet for. Han gjorde gerne brug af magi, men det var kun, hvis hun begyndte at udvise og gøre modstand. "Tag med, og lad os slutte det her på en ordentlig måde," afsluttede han stilfærdigt.

[Deleted]

Som han trådte frem tog hun endnu et skridt baglæns. Han skulle ikke tro at hun bare sådan uden lige ville følge med ham. Hun havde trods alt ikke overgivet sig, blot opgivet sit bytte, skønt det ikke just huede hende. Hun lænede afslappet ryggen mod træet hun omsider var nået og lagde armene over kors. "Sjovt, og jeg som troede at det var helten der skulle redde ungmøen fra dragen, og ikke ikke redde dragen fra ungmøen, men hey hvad ved jeg, det er længe siden jeg fik læst godnathistorier højt." Det honningbrune øjne faldt på bæstet da det gav en knurrende lyd fra sig. De havde ikke lang tid at løbe på. Da han sagde at hun skulle tage med for at få afsluttet det på en ordentlig måde rettede hun sig atter op og rynkede undrende brynene. "Ordenligt måde? Altså for dig eller mig? For jeg har ærlig talt lidt svært ved at finde min lykkelige slutning i den historie." Påpegede hun og så lidt op og ned af mig. "Så tak for tilbuddet, men jeg føler mig desværre en smule fristet til at afslå." Hun lod hovedet falde en smule på skrå og så kort op og ned af ham. Selvom hun på ingen måde viste det udadtil var hun naturligvis en anelse bekymret for at han rent faktisk ville få fat i hende. Ingen kendte til Leslie, hvis der skete hende noget ville den niårige lillesøster være på egne ben og det kunne Brooke på ingen måder leve med! Bag fyren begyndte dragen langsomt at røre lidt på sig, men Brooke fortrak ikke en mine.

[Deleted]

Isaac var ikke meget for at være i nærheden af dragerne, selvom det nu heller ikke var noget som han kunne komme udenom. Det var tilsyneladende en del af denne elendige opgave som han var blevet sat på. Hvorfor slagtede hun drager? Kunne det ikke være noget mere simpelt som havegnomer eller sådan noget? "Så vær selv med til at skrive denne historie, og lad denne drage gå. Den har intet gjort dig, og lever i fred og fordragelighed her i reservatet, hvor den er beskyttet og i sikkerhed.." I takt med at dyret begyndte at brumme og halvvejs brøle, bevægede Isaac sig kun tættere og tættere på kvinde. Selvom han forholdt det professionelt, så var det ikke nogen hemmelighed, at han ikke brød sig om det væsen som lå bagved ham og kæmpede for at komme op på benene igen. Han kunne virkelig ikke have det, og det var han så sandelig heller ikke bange for at erkende på nogen måde. 
Staven holdt Isaac endnu i hånden. Så lang tid at hun ikke gav ham nogen grund til at bruge den, så gjorde han det heller ikke. Han ville jo heller ikke handle uretfærdigt, men derimod hellere give kvinden en egen mulighed for at overgive sig og bare tage med ham, så denne sag kunne lukkes på en ordentlig måde. Det var der vel heller ikke noget galt i, var der? Hun ville ikke tage med? Ja, et sted forundrede det ham nu heller ikke. Han himlede med øjnene. "Du gør det godt nok heller ikke nemt for dig selv.." Han fortsatte roligt mod hende. Han ville bestemt ikke stå der når dragen genvandt sin fulde bevidsthed!

[Deleted]

Hun syntes at se et eller andet i ansigtet på ham da dragen begyndte at vågne. Var det..frygt? Hvorfor arbejde med væsner man frygtede? "Du har ret, den har intet gjort mig." Sagde hun med en ligegyldig mine, "men den ville ikke tøve med at skade mig hvis den fik chancen, så jeg vælger helst ikke at give den den mulighed." Påpegede hun sigende. Hun sendte ham et lidt hånligt smil, "undskyld mig, men du virker ret bekymret af en dragepasser at være," sagde hun, skønt det morede hende var stemmen stadigvæk kølig. Hun bakkede længere væk som han kom tættere på, han måtte ikke få chancen for at pågribe hende. En lidt kold og glædesløs latter slap over hendes læber, "du mener vel at jeg ikke gør det let for dig." Hun sendte ham et eftertænksomt blik, "for altså mit liv ville blive en del mere kompliceret hvis jeg ender bag tremmer hvorimod du nok ville få en medalje samt titlen som månedens medarbejder." Dragen kom omsider på benene, den knurrede dybt som den stod og kæmpede for at holde balancen. "Hvis jeg må give dig et godt råd, Prettyboy, så ville jeg nok se at komme væk derfra." Dragen udstødte et øresynderivende brøl hvilket var Brookelynns stikord. Hun snurrede rundt på hælen og gav sig til at løbe i modsatte retning. Transferering havde aldrig været hendes stærke side, overhovedet så hun undgik helst at bruge det hvis hun kunne.

[Deleted]

Isaac havde længe været knyttet til denne opgave, og drager havde godt nok aldrig været hans kop the, så han glædede sig lidt til at komme herfra igen. Han ville tilbage til det rigtige arbejde, og ikke rende rundt og redde små unge kvinder fra en tilstedeværelse i Azkaban. Han holdt endnu staven hævet mod hende og med et alvor i blikket. "Aldrig er der nogen som har sagt, at du skulle nedslagte disse smukke væsner. De har intet gjort dig, og derfor er det netop dem som er de uskyldige i dette henseende." Troede hun virkelig, at han var dragepasser? Ja, et sted så måtte han da have gjort et ganske udmærket job, når det var det som hun troede om ham og det passede ham faktisk fint. Han rystede på hovedet og med et træk på den ene mundvig. "I det tilfælde, så har jeg gjort et fantastisk stykke arbejde," fastholdt han med en sigende mine.
Dragen begyndte at vågne.. Selv Isaac blev fugtige i hænderne, for det var ham som stod tættest på. Han holdt øje med den ud af øjenkrogen. Han skulle bestemt ikke for tæt på! "Du kan gøre det nemmere for dig selv, at række håndleddene mod mig, og derved få lukket sagen her.. eller vi kan tage en runde katten efter musen, hvis du vil, smukke." Han var ikke bange for det.. Overhovedet ikke. Han havde bare ikke tænkt sig at gøre dette med en drage i røven! Som hun løb ved dragens brøl, stod han næsten som isende til stedet... Han rystede fast på hovedet. Nej! Hun skulle ikke have lov! "STOP!" råbte han efter hende, inden han selv satte i løb. Hun skulle ikke have lov til at stikke af! "Lammer!" udbrød han fast.

[Deleted]

Et overbærende smil gled over hendes læber. "Uskyldige?" Hun måtte bide sig i kinden for ikke at le over den udtalelse. "Det er et dyr, et væsen. De kan ikke være skyldige eller uskyldige, de handler på instinkter." Hun vidste godt at han nok ikke havde ment det på den måde, men hvad gjorde man dog ikke for at slå ham lidt ned af den heltepielistage han havde placeret sig selv på. Tænk at han fandt dem smukke. "Jeg kan godt høre at du og damen dér gerne vil være alene lidt, så jeg vil skam ikke stå i vejen," Hun lod de nøddebrune øjne glide fra ham til dragen. Hvad mente han med at han havde gjort et godt stykke arbejde? Hvem var den gut egentlig? Hun valgte dog ikke at sige noget og gjorde hvad hun kunne for ikke at tabe facaden. "Beklager, det kan godt være at du ser sød ud, men min mor har altid lært mig at jeg ikke må gå med fremmede," svarede hun en kende provokerende. "Og har du da tænkt dig at lægge mig i håndjern på første date? Hvilken type pige tror du jeg er?" Hun fakede et fornærmet udtryk. Som hun kort tid efter flygtede ind mellem træerne hørte hun ham godt kalde bag sig, men hun havde bestemt ikke tænkt sig at efterkomme hans ønske. Hun havde en lillesøster at tage hensyn til. Hun tog et hurtigt skridt til siden og mærkede en besværgelse flyve tæt forbi hendes øre. Det var rent held at han ikke havde ramt hende. Hvad var der med den fyr! Bag sig kunne hun høre dragen var kommet til sig selv, den brølede atter og den faretruende brændte lugt fortalte hende at den var begyndt at kaste med ild igen. Hun kastede sig selv bag et træ for lige at få pusten i et kort øjeblik. Dragen kom tættere på, uden at vide det gik hun ud fra at den måtte jage fjolset. Hun havde chancen for at transfererer sig væk, men noget fik hende til at blive, hun var trods alt ikke morder og han lod virkelig ikke til at vide særlig meget om drager, hun frygtede nok lidt at han ville blive ædt eller noget i den stil uden hendes hjælp.

[Deleted]

Isaac fandt dragerne smukke.. Det var et smukt væsen som i hans øjne, skulle have lov til at leve i fred, og det kunne han virkelig ikke se noget forkert i! "Og netop derfor skal de have lov til at leve i fred!" endte han efter hende. Dragen var ved at vågne godt op, og det var bestemt heller ikke fordi at han havde tænkt sig at blive stående der.. Han havde bestemt ikke tænkt sig at ende som drageføde, hvis han ellers kunne blive fri. "Det skulle du måske have tænkt på, før du gik bagom systemet for at nedfælde dragerne, som er her for beskyttelse," pointerede han sigende. Første date? Troede hun virkelig, at han gjorde det her for sjov? Det var bestemt ikke for sjov det her! "Du vil ikke vide hvad jeg gør med kvinder på første date, hvis jeg finder dem interessante nok," nåede han kun at sige, inden hun allerede var væk.

Isaac satte i løb, også selvom det var ham som dragen nu havde anset som den største trussel, også selvom det jo faktisk var ham som lige havde reddet dets liv. Ildkuglerne blev kastet op i luften og oplyste nærmest den store himmel over dem. Isaac kastede sig ind mellem træerne, idet at endnu en af kuglerne blev kastet direkte i retningen af ham. Han stødte kraftigt af med den ene arm, hvilket fik det til at lyde et mindre knæk. Det gjorde uden tvivl forbandet ondt! Han tog sig til den. Det trampede i jorden og det hele rystede og den brølede så kraftigt og svang med den store hale.
Isaac bed tænderne sammen. Drager var bestemt ikke ligefrem hans speciale, men noget var han da for pokker nødt til at gøre! Han rejste sig igen med staven i sin hånd og løb. Dragen fik hurtigt øje på ham og brølede igen. Den løb efter, inden den igen kastede en ildkugle.

[Deleted]

Hun sukkede opgivende, dette var virkelig ikke en diskussion hun orkede at tage med ham da det åbenlyst var dybt uenige. ”Men hvis det er nogen trøst har du lige reddet denne drages liv, og kostet mig en mindre formue, så du er da rigtignok dagens helt i sky-saus.” Vrissede hun let irriteret, hun havde virkelig bedre ting at tage sig til end dette! Dog spredte der sig et lidt hånligt smil på hendes læber, ”virkelig?” Hun så kort op og ned af ham, ”beklager prettyboy, det har jeg lidt svært ved at se. Når alt kommer til alt er du sikkert ikke til noget alligevel,” dette var det rene spil fra galleriet, aldrig nogensinde om hun havde tænkt sig at hænge ud med så dum og snæversynet et mandfolk. Som hun stod i skjul overvejede hun ganske nøje sit næste træk. Hvis hun hjalp ham risikerede hun at han fangede hende, men gjorde hun ikke ville det sandsynligvis hjemsøge hende resten af hendes liv. Hun så lidt hjælpeløst i modsatte retning mod friheden og stønnede så opgivende før hun vendte tilbage. Det tog hende ikke mange sekunder at finde ud af at der var gået total pyroman i dragen. Fyren løb næsten ind i hende som han kastede sig ind mellem træerne og hun himlede med øjnene, ”flyt dig,” kommanderede hun og uden at vente på svar trådte hun et skridt til side og spændte buen i samme bevægelse. Der løs en hvislen og pilen susede gennem luften. Dragen brølede arrigt som pilen ramte den foran på brystkassen. Hun skød ikke for at dræbe, men blot for at bedøve den endnu engang, hvilket virkede ret hurtigt, den snublede og væltede. Dog var den ikke slået helt ud, men nok til at den ikke ville være en trussel de næste minutter. Hun så tilbage på fyren med et lidt selvtilfreds udtryk.

[Deleted]

Isaac så ikke nogen grund til at disse sjældne dyr skulle slagtes, og da særligt ikke af en kvinde, som bare havde en torn i siden på dem. Han kneb øjnene let sammen. "Well, når du ikke gør det, så må vi andre jo," påpegede han med en sigende mine. Selvom de var komplet uenige i hvad der var rigtigt og forkert, så havde han endnu et stykke arbejde, som skulle udføres, og det var det som han havde tænkt sig. Han rystede let på hovedet. "Du må jo misse det," endte han kortfattet, for at lukke den af, da dragen synes at gå fuldstændig amok.. Og det var Isaac den havde set sig vred på.
Ude af stand til at vide hvordan han skulle reagere på dragens væsen, da det ganske vidst ikke lige var det væsen de blev trænet i at håndtere på Ministeriet, stod han ganske enkelt på bar bund. Han kastede sig direkte ind mellem buske og træer, og at det jo så var mere eller mindre oveni hende, havde han ikke lige set komme. Pilen som hun sendte afsted, bedøvede dragen forholdsvis hurtigt. Det høje brag som lød, da dens tunge krop faldt til jorden, var om ikke andet lettende for ham. Han tog sig til sin arm. Den var beskadiget. Han kneb øjnene let sammen. "Og derfor leger man ikke med dragerne..!" Han fumlede let efter sin stav. Han var chokeret.. Dette var på ingen måder noget hen af hvad han havde været forberedt på at stå ansigt til ansigt med.

[Deleted]

Diskussionene om hvorvidt dragerne fortjente behandlingen eller ej døde lidt ud i at det enorme væsen var kommet på benene og nu forsøgte at få fat i dem. Om hun missede hans charme, det var meget muligt, lige nu var hun også mere interesseret i at undgå at blive ædt af dragen eller fanget af ham. Desuden var hun slet ikke til den slags ting. Romantik hvor prinsen redder prinsessen og sammen rider de ud mod solnedgangen. Fis og humbug hvis man spurgte hende. Livet var barsk, intet blev placeret foran én, man måtte kæmpe sig vej til det man ville have. Da dragen omsider var blevet nedlagt om man så kunne sige, kiggede hun blot lidt irriteret på Isaac, "præcis, så måske du skulle lade være med at blande dig en anden gang." Svarede hun direkte og kastede et blik på hans arm. Den så ikke speciel godt ud. "Måske du skulle tage på Skt. Mungos med den der." Informerede hun og svang buen over ryggen igen. "Og denne gang skal du nok ikke vente helt så længe med at tage afsted, bedøvelsen holder ikke så længe som du før bemærkede." Hun kiggede ned mod væsenet og så tilbage på fyren. "Forhåbentlig løber jeg ikke ind i dig igen." Sagde hun med en smule ærgelse i stemmen hvilket hun prøvede at skjule. Ja han var en pain in the ass, men det havde nu været lidt sjovt alligevel. Med de ord transfererede hun sig væk inden han kunne nå at få fat hende, hun blev nødt til at komme hjem til sin søster.


// out