Finally awake

[Deleted]

Mattheus ville bare gerne se dem begge to glade, også selvom det var.. underligt, at det var de to som nu skule finde sammen. Det efterlod ham lidt på sidelinjen, og det var det som han faktisk var mest bange for, men lige nu ville han bare gerne vise dem, at han havde accepteret at.. de fandt ud af det hele. Særligt nu hvor han også kunne se at maven havde fået den størrelse som den havde, og han ville jo gerne give Aly det bedste af det bedste, selvom han vidste, at det ikke var noget som han personligt kunne give hende. Han trak vejret dybt. Han havde ikke noget imod at se dem sammen, men lige det her, var uden tvivl noget som han selv skulle vænne sig til. Det var svært.. virkelig svært. 
At Aly så vendte sig mod ham istedet for, fik ham til at vende blikket mod hende. Han var glad for hende.. men at finde sammen med hende igen, ville ikke komme på tale. Denne kvinde havde Scott vundet og han virkede ikke engang sikker? Han kendte jo for pokker dem begge to jo! "Det... det er rigtigt," endte han dæmpet. For ham var det stadig underligt, og en ting som han skulle vænne sig til. Han vendte sig mod Scott.. Kylling! Han kunne bare ikke finde ud af det. Han himlede med øjnene. "Tak Scott.. vi ses jo nok omkring," endte han efter ham, da han bare... tog afsted. Hvad gik der egentlig af ham? Han rystede let på hovedet og vendte blikket mod Aly igen. "Hvad er der med ham..?" spurgte han direkte. Han gik ud fra at hun vidste lidt mere om det, end hvad han selv gjorde. Han trak vejret dybt, som hun fortalte at Matthew - hans chef havde valgt at købe huset. Det hus som han havde bygget! "Det.. hvad? Min chef har købt huset?" Selvfølgelig glad for at han kunne lide det... men.. Helt ærligt! Det var Matthew!

[Alyxia Iearen McBeth]

End ikke Aly havde vænnet sig til alt det nye der var sket. For bare et halvt år siden, havde hun været klar til at gifte sig med Mattheus og tingene var gået lidt stærkere end hun nok egentlig havde ønsket sig, men det var godt. Hun havde det godt for en gangs skyld. Skyggerne og mareridtene plagede hende selvfølgelig endnu, men det var bedre når Scott var der, han var tålmodig og kunne håndtere det på en helt anden måde end hun havde været vant til. Hun vendte sig mod Scott og gengældte smilet også selvom han.. ret hurtigt virkede underligt igen. "Vi ses derhjemme," sagde hun og så efter ham i lange sekunder i takt med at smilet falmede. Hun anede virkelig ikke hvem der havde tisset på hans sukkermad, men hvorfor skulle det gå ud over hende? Ret hurtigt rømmede hun sig og vendte blikket mod Mattheus igen. "Jeg.. ved det ikke. Alting var fint for et par dage siden, jeg har ikke set ham før nu. Har han sagt noget?" spurgte hun en smule uroligt. Der var ikke mange måneder til hun skulle føde, det mindste kunne gøre hende urolig, og Scotts lidt afvisende opførsel, var en af dem. Af vane lod hun sin hånd glide til maven idet den lille begyndte at sparke, det gjorde ikke ondt lige nu, heldigvis. "Din chef, min far, ja. Det er da godt nyt, så skal det ikke stå tomt eller sælges uden for familien," sagde hun med et lille grin.

[Deleted]

Mattheus kunne ærlig talt ikke se hvorfor det hastede for Scott at komme derfra.. Mest af alt, så mindede det ham om kujon som blev for usikker og valgte at stikke halen mellem benene. Han sukkede tungt og rystede let på hovedet. "Jeg..." Han vendte blikket tænksomt i retningen af vinduet. Han var blevet usikker, da han havde spurgt om han elskede Aly.. Men var det så underligt et spørgsmål at stille? Han ville jo bare have at hun havde det godt. "Det er nok en.. indviklet historie, Aly.. Jeg ved han er glad for dig.. men du er bare det ømme punkt ved os bege.. Jeg ved ikke.. Jeg kan ikke finde ud af ham længeer.." Det var uden tvivl ikke naturligt ham at reagere på den måde, men han kunne virkelig ikke gøre for det. Når det nu var sagt, så var det slet ikke det som han ønskede at tænke på. Han følte vel bare at.. det hele gled lidt fra hinanden nu? Og det gjorde det heller ikke ligefrem bedre for hans vedkommende. 
At Matthew havde valgt at købe huset, fik ham til at stirre direkte mod hende endnu en gang. Hendes far.. hans chef.. han kunne virkelig ikke finde ud af det familiebånd længere. "Jeg er da bare.. .glad for at han kan lide mit håndværk... tror jeg da nok.." Han blinkede let med øjnene og rynkede på næsen. Det var da ikke til at finde ud af. Han smilede svagt for sig selv. "Du ser bedre ud, Aly... den klæder dig," sagde han med en rolig stemme. Maven klædte hende godt.. Særligt med en mere tydelig selvtillid end hvad han havde set sidst.

[Alyxia Iearen McBeth]

Det meste af tiden kunne Aly godt aflæse Scott og hun kunne da godt forstå hvis han synes det var svært at være sammen med dem begge to samtidig, men burde det ikke nærmere være Mattheus? Det var trods alt ham der lå alene, og de to der havde hinanden og var glade, for det var de da? Hun så bekymret ud, både fordi han lå der men også fordi hun pludselig var bange for at Scott ville trække sig. "Jeg.. ved ikke, tror du han trækker sig? Jeg mener, alt har været fantastisk det sidste stykke tid, han kyssede mig sågar foran Chrissandra, men jeg ved ikke, det er trods alt Trescott," mumlede hun forvirret. Og strøg hen over den efterhånden ret store mave som hun ikke længere gjorde noget for at skjule. Alle vidste det jo efterhånden. Det var lidt sjovt at se hvor panisk han nærmest blev ved tanken om at Matthew købte huset. "Han har givet en pæn sum, jeg skal nok sætte dem ind i Gringotts for dig. Det er et smukt hus," komplimenterede hun sandfærdigt. Hun havde elsket det, men forstod godt at Scott ikke ville starte der hvor hun havde haft et liv med en anden mand, hun ville heller ikke have brudt sig om hvis det var omvendt. Hun så ned på maven og smilede for sig selv. "Jeg har det bedre. Scott og jeg flytter i vores nye hus i morgen så vi kan nå at sætte alting i stand inden den lille kommer. Den sparker grov de her dage, vil du mærke?" spurgte hun med en lille stolthed.

[Deleted]

Mattheus var mest af alt bange for at han ville blive puffet til side, når det blev ordentlig seriøst mellem dem, og den tanke kunne han ikke lide. Nuvel.. det vigtigste for ham, var faktisk at Aly havde det godt, så dette var nok mere til Alys fordel end hvad det var til Scotts. Han trak vejret dybt. Aly bekræftede jo kun, at det var omkring ham, at det var svært for Scott. "Jeg tror han er bange for mig, Aly," sagde han endeligt. Han bed tænderne let sammen. Det var jo heller ikke fordi at han bed.. særlig hårdt om ikke andet. Han var slet ikke ude på at gøre det på den måde. 
Mattheus blev liggende. For ham var det bare.. vigtigt at han kunne snakke med dem, og få alt det sure og negative lagt bag sig. Det var hvad han forsøgte med om ikke andet. Smilet bredte sig på hans læber. "Jeg byggede det jo til en smuk kvinde.. Om ikke andet, så er jeg glad for at det bliver i familien," sagde han ærligt. Efter deres snak sidst, havde han det faktisk ikke så slemt, som det havde været før. Han ville bare gerne... vide at der også var plads til ham i deres liv, selv på trods af det andet. Smilet falmede en anelse.. Flyttede de i hus i morgen? Det var der jo heller ikke ligefrem nogen som havde fortalt ham. "Oh... så.. I flytter i morgen? Hvorhen?" spurgte han. At hun spurgte om han gerne ville røre ved hendes mave, måtte smilet melde sig alligevel. "Hvis jeg kan få lov til at gøre det, uden Scott tror det forkerte så... hellere end gerne," sagde han med et smil på læben. Han ville jo gerne følge bare lidt med!

[Alyxia Iearen McBeth]

Hans ord fik hende til at blinke lidt med øjnene. "Bange for dig? Hvorfor pokker skulle han være bange for dig Matt? Du gør ikke en flue fortræd," påpegede hun med et skævt træk i mundvigen. Det var dog en tåbelig tanke, hun overvejede ikke et eneste øjeblik at Scott var bange for at hun stadig elskede Mattheus, for det.. gjorde hun jo, det ville hun altid gøre, men kærlighed kunne ændre sig, og de to kunne ikke være sammen, det ændrede dog ikke på hvor meget hun goldt af ham. Aly var på ingen måde ude på at lukke ham ude af sit liv, han var en bror og en ven det ville hun aldrig kunne give slip på. Forsigtigt slog hun det ene gærde ned, så hun kunne sætte sig på hans sengekant eller i det mindste forsøge, men det var slet ikke nemt med den mave hun havde fået nu. Den var smuk, det måtte hun give ham, men den var bestemt ikke praktisk. Hendes læber gled ud i et varmt smil. "Det blev et fantastisk hjem. Jeg elsker at være det, men vi er nødt til at starte forfra," forklarede hun roligt. Han havde ligget her ret længe efterhånden så de havde ikke haft mulighed for at fortælle ham om huset, hun havde været så tæt på at få kolde fødder for ikke så lang tid siden. "Det gør vi. Tilbage til Killarney," forklarede hun stolt. Det var lykkedes hende at overbevise Scott om at Irland var det rette. "Jeg tror ikke at han har noget imod det," hun rynkede på panden. Hele verden skulle have lov til at mærke deres barn hvis det stod til hende. Hun tog hans hånd og førte den forsigtigt på plads på sin mave hvor de små spark var.

[Deleted]

Mattheus forsøgte at trække på skuldrene, selvom dette dog meget hurtigt var noget som han opgav. Det gjorde ondt. "Jeg kender ham.. Den usikkerhed kom i samme øjeblik du kom ind af døren, Aly... Jeg tror virkelig han er bange for mig.." Hans blik hvilede på hendes skikkelse. Han elskede Aly.. Selvfølgelig gjorde han det, og det var også derfor at han havde taget det valg som han havde, ved at gøre det slut. Han mente det var det rigtige.. og nu hvor han kunne anse hende som sin søster og vide, at der ikke var nogen følelsesmæssige forpligtelser, var han ikke i tvivl om, at det nok skulle gå dem i længden. Han håbede virkelig. "Det forstår jeg godt, Aly... Jeg er glad for at han kunne lide det," sagde han. Det var uden tvivl underligt at hans egen chef havde valgt at flytte ind i hans gamle hjem, også fordi at han virkelig havde været glad for det. Han grinede let for sig selv, også selvom det virkelig spændte i hans bryst, når han gjorde det. Han var virkelig øm. "Jeg må sige, det er imponerende, at du har fået ham med væk fra Skotland.. Han må virkelig være glad for dig, Aly.. Jeg håber, at I får det til at fungere," sagde han, da han så hvordan hun sænkede hærdet og satte sig. Han smilede svagt for sig selv, inden han hævede hånden og forsigtigt lagde den mod hendes mave, og særligt da hun førte den. Han lod den hvile der.. til han kunne mærke de små spark. Smilet bredte sig på hans læber. "En stærk lille en, kære.. Virkelig," sagde han glad.. Glad på deres vegne. 

[Alyxia Iearen McBeth]

Langsomt begyndte lyset at gå lidt op for hende. Hun spærrede øjnene op og så lidt forfærdet på ham. "Tror du han er bange for at du og jeg finder sammen igen? Jeg mener han burde vide at det ikke kommer til at ske men.." hun tav og blev pludselig en smule panisk. Han måtte ikke få de forkerte tanker, hun elskede Mattheus som sin bror og sin ven, de havde haft noget ganske særligt men de havde ikke været særlig gode for hinanden i hvert fald ikke på det seneste. Scott gjorde hende glad. "Det kunne han, men det er også fantastisk," fastholdt hun. Det slog hende stadig lidt omkuld at Scott følte sig truet af Mattheus det var der virkelig ingen grund til. Aly smilede lidt af hans grin, hun kunne godt se at det ikke ligefrem var behageligt for ham, men han var virkelig også blevet gennembanket. "Det er et dejligt hus. Han købte det faktisk bare sådan lidt.. ud i det blå efter han havde fået at vide at jeg var gravid," hun grinede og rystede lidt på hovedet, før hun så op på ham. "Jeg er glad Matt.. jeg har ham og jeg har dig," sagde hun endeligt. Hun håbede virkelig at Scott var så glad for hende som han gav udtryk for, tanken om at miste ham virkede ubærelig. De små spark mod hendes mave kunne ret tydeligt mærkes. Hun nikkede stolt. "Meget. Den er i hvert fald aktiv," fortalte hun uden at fjerne hans hånd. Hun havde egentlig en aftale med Jonathan og Sophie om ikke så lang tid, men de ville nok forstå.

[Deleted]

Mattheus betragtede Aly med et stille blik.. Det var selvfølgelig trist, men det var det som selv han var mest bange for, hvad angik Scott. "Det kommer ikke til at ske.. Jeg.. jeg finder det stadig bedst, som det er nu. Jeg er bare mere bange for, at han ikke er overbevist om det samme," fortalte han. Han elskede virkelig Aly, og han elskede hende for højt, til at han ville gøre noget ud af det ved at finde sammen med hende igen. Det ville han virkelig ikke. Hans smil bredte sig en anelse. Han var uden tvivl imponeret over, at hun havde fået Scott med til Irland. Han havde jo ellers fremhævet Skotland som det bedste af det bedste, siden han lærte ham at kende. "Det er det uden tvivl. Jeg savner selv det sted," sagde han ærligt med en rolig stemme.
Det vigtigste for ham, var bare at Aly havde det godt.. Og nu hvor han vidste at hans håndværk var sikret ved Matthew, følte han et sted også.. lettelsen. At hun havde taget beslutningen og sat det hele til salg, havde uden tvivl været underligt og.. akavet for ham, for han havde virkelig lagt mange kræfter og meget tid i det. "Virkelig? Det er vel gået op for ham, at han er ved at blive gammel, og skal være bedstefar.. og.. jeg skal være onkel," endte han med en rolig stemme. Det var pludselig først nu at tanken som sådan.. faktisk gik op for ham. Han vendte blikket mod hende som han lod hånden let kærtegne hendes mave. Om Scott ville have noget imod det, var han ærlig talt ligeglad med. Stoltheden kunne han så tydeligt ane i Alys øjne.. og det klædte hende virkelig. "Det er det vigtigste.. At du er glad.. og det er det vigtigste for mig," sagde han roligt. Hånden strøg over hendes mave og med et smil. "En vildbasse.. I skal nok få huset fuldt," sagde han med et skævt smil.