After Bedtime (Advarsel)

[Deleted]

Tag: @pamela

Alt var klart. Eller, 'alt' var et relativt begreb, efter som der ikke var så meget at gøre klar. Det var bare en rød sofa i hans eget lokale, med sofabordet foran. På bordet var der tændt en enkelt olielampe. Han kunne nu godt lide lugten af en olielampe. Imellem kontoret og hans eget lokale var der ingen væg eller dør, blot trappen der ledte op fra stenpavillonen. Det store kontor var med store vinduer, uden glas i, vel og mærket. Men han havde kastet kraftige besværgelser og inkarnationer på de to lokaler, så det indvendige aldrig var påvirket af vind og vejr, men altid havde en lidt kølig og stadig behagelig temperatur. Hans eget lokale, op ad trappen, var dog uden vinduer overhoved. Det var et lokale af sandstend og egetræ, uden malerier eller portrætter på væggene, heller ingen nipsting eller noget. Der var blot et stort klædeskab tæt på døren, med alle hans fine jakkesæt og klæder i. Så var der hans seng der stod helt i den modsatte ende at det store lokale, som var bredt som tårnet selv. Så var der sofaen og sofabordet, og tre meter bag sofaryggen, på det åbne gulvplads, stod badekarret af kobber. Lidt underligt indretning, måske. Men det var simpelt, klinisk rent, og tydeligt at det var et lokale af funktioner, og ikke hvor han tilbragte det meste af sin tid.
Succesen efter gårsdagens møde med Pamela Lavenway havde været så stor, at de to var blevet enige om at gentage succesen den følgende aften. Klokken var vel omkring 22:30, og eleverne var gået i seng efter ugens sidste aktive skoledag. Alastair havde været på sin aftenrunde, og ventede egentlig bare på at Pamela ville stikke hovedet forbi. Normalt, sådan en fredag aften, ville Alastair allerede have forladt Hogwarts og rejst til måske London, for at udføre sine andre pligter. Men det ville jo ikke ligne ham at bryde en aftale. Og han havde nu egentlig også lyst til at slappe af denne weekend, da han følte sig blot en smule udmattet. Men stadig klar på at samtale og forhåbentligt hygge sig lidt med Pamela. Men indtil da, stod Alastair nede i selve kontoret, og kiggede på bøgerne på en af bogreolerne.

[Deleted]

Pamela havde da skænket Alastair en kærlig tanke eller to siden deres møde den foregående aften, han var et ganske godt bekend skab og hun havde da også hilst pænt på ham om morgenen da de alle spiste morgenmad ved professernes bord hvor de fleste ansatte sad. Pamela glædede sig da også til at se ham igen, han var godt og hyggeligt selskab og hun havde flere gange undret sig over hvorfor hun ikke havde stiftet bekendskab med ham noget før.

Pamela havde skiftet fra en grålige sygeplejeske dragt og til mere hverdags agtig tøj. En sort nederdel og en sort bluse der sad en smule løst og viste hendes kavalergang en smule. Det var altid så mystisk og næsten en smule skræmmende at gå igennem skolens gange når det var mørkt, men Pamela havde alligevel forladt sin lille kælderlejlighed og satte nu kurs i mod tårnet, hun mødte ingen elever på vejen - men de fleste hyggede sig også på deres værelser og sovesale op til sådan en weekend, og mange af de yngste var jo nok allerede lagt i seng. Pamela stoppede op foran hans dør og bankede forsigtigt på, hun ville ikke bare gå ind. Sådan en type var hun ikke. Hun håbede da også hun kunne holde sig vågen, for normalt ved denne tid ville Pamela allerede være på vej i seng med en god bog.

[Deleted]

Alastair havde ikke haft tiden eller tålmodigheden til dirkete at nyde hans runde på Hogwarts denne aften. I stedet havde Sir Nick insisteret at tale med ham om et eller andet yderst vigtigt, som så viste sig at være en lettere kedelig anekdote. Alastair havde i hvert fald været blot en smule bekymret for at Pamela måske ville dukke op ved hans dør imens han stadig var på sin runde, hvilket jo ikke ville være så tjekket. Så, ligesom han havde gjort på sin runde, stod Alastair nu foran bogreolen og kiggede på sit gyldne lommeur. Han var mere eller mindre klædt hvad han sædvanligvis var. Et par sorte blankpolerede sko på fødderne, et par skræddersyede sorte habitbukser med bælte. Denne aften havde han dog hængt sin blazer og sit slips fra sig. Så overkroppen bar blot en blankhvid skjorte, som måske sad en smule tæt, med ærmerne foldet pænt op til albuerne og den øverste knap åbnet op.
Han hørte hende komme op ad trapperne allerede før hun bankede på døren, og den ene mundvig hejste sig en smule i et tilfreds udtryk. Lommeuret blev lukket i, og puttet ned i hans ene bukselomme, inden han så roligt begyndte at gå ned af de få trin fra pavillonen og begyndte at krydse det åbne gulvplads hen til døren. Kun nogle få øjeblikke efter hun havde banket på, åbnede Alastair døren. Hans blik betragtede hende kort og diskret. "Godaften, Pamela." Bød han hende, stadig med det tilfredse udtryk over ansigtet, inden han så trådte til side og åbnede døren helt, så hun kunne komme indenfor. Så snart hun var trådt ind, lukkede han døren efter hende og vendte sig så mod den mørkklædte kvinde. Det kunne da sagtens gå hen og blive en udfordring ikke at lade blikket lokkes af hende. "De ser skøn ud i aften."

[Deleted]

Pamela var en smule spændt og som han åbnede døren brød et smil frem på hendes læber, som altid meget flot og elegant - han vidste uden tvivl hvordan man skulle klæde sig: "Godaften" sagde hun med et roligt smil, han var meget elegant og Pamela var glad for at være garanteret endnu en aften i godt selskab. Hun lod en hånd putte en brun hårlok om bag hendes øre, som havde forhvilet sig vej ned i hendes pande. Hendes hår sad løst, sådan kunne hun bedst lide det, fordi at hun havde brug for at have det opsat hele dagen når hun var på arbejde. Ens eget tøj og løst hår - åh det var næsten en befriende følelse.

"Well tak og i lige måde da" sagde hun med et lille smil og gik ind i rummet for at betragte hvordan han boede: "Klassisk og stilet, hvorfor er jeg ikke overrasket?" sagde hun og vendte sig i mod ham imens et lille smil sad fast på hendes læber, sådan var hele hans attitude jo og hele hans stil - så hvorfor ikke også hans hjem?

[Deleted]

Alastairs arbejde tillod ham at bære lidt af hvert, skulle han have lyst. Men de eneste klæder for ham, var simple og skræddersyede jakkesæt og skjorter. Sådan var det nu en gang. Og han kunne sagtens finde på at skifte jakkesæt flere gange i løbet af en lang dag. Hvad han bar denne aften, var dog ikek det mest casual han ejede af beklædning. Han gjorde jo trods alt hvad han kunne for at holde sin fysiske form når han kunne det, så det blev skam også til løbeture omkring søen i træningstøj eller lignende. Men han var nu ikke typen der bare sad og slappede af i joggingbukser. Eller, det ville han nu gerne, der var bare ikke tid til det. "Dette er blot kontoret.. vi sidder ovenpå." Kommenterede han kort og med et lille smil vendt mod hende ved hendes kommentar. Hvis hun syntes at kontoret var således, måtte hun vel også have en kommentar til hans private værelse.
Alastair begyndte også at lede hende videre ind på kontoret, mod pavillonen af sten, og stoppede så op foran bogreolen ved hvilken han tidligere havde stået. Han vendte sig mod hende. "Hvad siger De til lidt vin?" Spurgte han med et enkelt øjenbryn let hævet. Egentlig et lidt retorisk spørgsmål, eftersom han nok kendte svaret på det i forvejen. I det samme derefter vendte han sig så mod bogreolen og trak en tilsyneladende tilfældig bog ud fra en af rækkerne. Og i det samme lød der en mekanisme, og et lille rum åbnedes i bogreolen. Han rakte derind, og ud fiskede han en flaske rødvin og to vinglas dertil. Alastair smilte diskret idet han vendte sig mod hende igen. "Denne vej.." Hentydede han og tog blot nogle få skridt inden han så nåede trappen der ledte op til hans private gemakker. Med en lille gestus stoppede han op ved trappens fod. "Dem først.." Damerne først. Det var jo kun høfligt, ikke sandt?

[Deleted]

Pamela smilede kort: "Stor lejlighed? Jeg har kun 3 værelser!" sagde hun en smule overrasket og smilede så i mod ham, hun var dog glad for sin lejlighed for primært så spiste og sov hun der blot, hun læste også en bog eller to, hun var meget glad for sine bøger og hun brugte dem utroligt meget når hun havde brug for at slappe af. Hun fulgte ham væk fra kontoret og i mod pavillionen, hun var faktisk ganske glad for at han havde sagt ja til endnu en aften i hendes selskab, for han gjorde hende nysgerrig. Hans attitude, hans... Måde at tale og bevæge sig på, det var meget anderledes end så mange andre på denne skole, han var sikker på at hans kollegie børn havde stor respekt for ham.

"Vin lyder fantastisk" sagde hun og kunne ikke lade være med at komme med et lille grin, blot ved mindet om aftenen forinden: "Forresten hjalp det at sove" sagde hun blot og hentydede til hendes hovedpine og lettere omtågede hjemtur, dog var hun stadig overbevist om at det ikke var fuldskab der havde gjort det, men kvinder havde vel deres momenter: "Imponerende" sagde hun med et smil som han åbnede ind til et vinskab og endnu et smil blev sendt i hans retning som hun fortsatte op i mod hans private gemakker. Hun gik roligt op af trappen til hun ankom til toppen og ventede så på ham deroppe: "Jeg må sige du har indrettet dig godt" sagde hun som et kompliment og lod kort sit blik møde hans.

[Deleted]

"Det er stort, ja." Måtte Alastair hurtigt indrømme. Det var stort, og med en masse åben gulvplads, både som følge af hans indretning og selvfølgelig lokalernes størrelse. Det virkede måske også lidt større grundet de store vinduer, men hvad vidste han? Han var ikke ligefrem den store indretningsarkitekt, men han havde nu gjort et udmærket stykke arbejde med kontoret og hans egne gemakker, hvis han selv skulle sige det. Han vidste i hvert fald hvordan han selv ville have det, og så vigte det heller ikke derfra det mindste. Det var jo trods alt hans hjem under skolegangen, og kontoret var hans arbejdsplads. Det skulle være som han ville have det, og leve op til visse standarter der hørte Gryffindor Huset til.
Alastair skævede mod Pamela da hun kort hentydede til den forrige aften. Han sendte skam også et lille nik i hendes retning. "Det var godt. Lad os håbe det ikke gentager sig." Kommenterede han med et diskret smil i hendes retning. Det ville da være en skam, hvis det skulle ske endnu en gang, og især hvis det skulle ske denne aften. Alastair lod hende tage de første skridt op imod gemakkerne, inden han så selv fulgte efter hende op ad trapperne. Og endnu en gang komplimenterede hun værelserne og indretningen, hvilket ikke gjorde andet end at bringe et svagt smil frem på hans læber, inden han så stod ved siden af hende ved toppen af trappen. "Mange tak.. Less is more, som man jo siger. Jeg holder det gerne simpelt." Svarede han hende og vendte så blikket i hendes retning, hvorefter han med et nikkende gestus bød hende at træde længere ind. Selv gik han hen til sofaen og sofabordet, stillede glassene fra sig, og begyndte at hælde op i dem begge.

[Deleted]

Pamela smilede roligt som hun let betragtede rummet hun var kommet ind i, han var uden tvivl en oprydelig mand og det var skam en ting hun satte pris på, Pamela havde nok en smule rengørings vanvid til tider og hun fik næsten abstinenser af at være hjemme ved folk der rodede, men han holde det klassisk og smukt - og rent, helt klart et stort plus på hendes konto: "Jeg kan godt forstå du har valgt at bo her det meste af tiden" sagde hun med et smil og kiggede kort i mod ham, som hun huskede samtalen om at han nok bare ville bo fuldtid på Hogwarts, dette var da også nogen fantastiske værelser han havde fået sig.

Pamela satte sig i sofaen med et mindre suk, nok mest fordi at hun var en smule træt, det havde været en lang dag: "Ja jeg fik to Quiddich ulykker op i dag... De nye spillere er simpelthen ikke for kloge" sagde hun i et smalt grin som hun let betragtede ham og greb så ud efter det ene glas vin som hun roligt lænede sig tilbage i sofaen med: "Den ene var faktisk en Gryffindor... Tess Barker, tror jeg hun hed" sagde Pamela i et smil, han var skøn at fører en samtale med, fordi at han var så... Kontrolleret. Pamela havde savnet folk der ikke bare fløj op og dansede rundt på benene, hun havde brug for ro - og det gav han hende: "Du har ikke oplevet action i dag?" spurgte hun i et smil og nippede så roligt til vinen.

[Deleted]

Alastair fik hældt op de to glas, inden han så rettede lidt på placeringen af olielampen på bordet, og stillede flasken fra sig på sofabordet. Han blev høfligt stående ved bordet imens Pamela fik sat sig ned på sofaen, og bevægede derefter roligt og elegant på sig, for så også at sætte sig ned i sofaen. Afslappet satte han sig ved siden af hende, ikke for tæt på, men heller ikke så langt væk fra hende at han ville virke fjern. Han sad et øjeblik og kiggede på Olielampen og nikkede til hendes ord om eleven hun nævnte. "Ja, det hørte jeg godt noget om." Svarede han hende roligt med et lille nik og rakte så selv ud efter sit vinglas. Han vendte benene og overkroppen længere til siden, mod sofaen og mod hende, så han ikke ville være nødt til at vende hovedet for meget for at se på hende. Der var trods alt ikke meget at vende blikket mod i dette lokale, så han måtte vel nøjedes med at betragte hende. Ikke at det var et problem, dog. "Jeg fik en samtale med hendes oprævede forældre, og måtte lige forklare dem faren ved denne sport." Tilføjede han så med et morsommeligt lille smil. Det var da en farlig sport. Men hvis man havde talentfulde skolesygeplejersker som Pamela, var der vel ingen egentlig fare. Alastair lænede sig ikke helt tilbage, men sad i stedet stadig med rank ryg idet han let sippede til vinen, og blot holdte glasset i sit skød derefter. Hendes spørgsmål fik ham til eftertænksomt at sænke sit blik, så det hvilede mod hendes ene knæ. "Ikke andet end det sædvanlige drama imellem de yngre elever. Og noget rod i Ugleriet, efter en elev var kommet til at åbne en Howler som skræmte uglerne." Forklarede han kort og fortsatte med at smile lidt diskret for sig selv idet hans blik så igen fandt hendes. "Ellers har dagen blot budt på en masse læsning og en masse underskrifter." Hvilket i sig selv jo ikke lød hårdt. Og Alastair havde som sådan intet imod det, da han jo godt vidste hvad han arbejde handlede om. Men at sidde ved sit skrivebord i flere timer i streg og blive ved med at dyppe fjerpennen i blækket, kunne da godt gå hen og blive blot en smule kedsommeligt og udmattende.

[Deleted]

Pamela smilede roligt til ham som han satte sig: "Ja Quiddich skal man ikke spøge med" sagde hun blot, Pamela var ikke sikker på at hendes kommende børn, hvis hun da fik nogen, skulle have lov til at spille Quiddich. Hun fik alt for dårlige nerver bare ved at kigge på det og nu havde hun jo gang på gang set hvor galt det kunne gå - heldigvis var der da aldrig nogen der var døde her på skolen, men der havde været nogen der var tæt på: "Åh det lyder ikke rart..." sagde hun i et lille grin: "Man skal passe på med hvad man åbner" sagde hun i et lille grin: "Jeg glemmer aldrig da jeg fik sådan en af min mor som barn" sagde Pamela og gysede næsten ved tanken, hun havde ikke altid været nogen engel og slet ikke i sine teenage år.

"Læser du meget?" spurgte hun nysgerrigt, Pamela elskede at læse og hun brugte utroligt meget tid på det, så da han nævnte noget med at læse blev hun med det samme en smule nysgerrig: "Jeg er igang med at læse en biografi omkring den gamle professer Dumbledore" sagde hun: "Magiske Dumbledore" sagde hun, der var lavet mange biografier af de forskellige troldmænd fra den tid, men denne bog var næsten lige udkommet og Pamela havde naturligvis købt den så snart hun havde mulighed for det.

[Deleted]

Ak ja, nogle gange kunne ikke engang Alastair forstå hvorfor nogle børn fik lov at spille Quidditch. Jovist, med healere og magi kunne alvorlige skader enten undgås eller ordnes uden de store problemer, men det var stadig farligt. Alastair rakte også sin højre hånd lidt frem foran sig, og vendte den så man kunne se håndfladen. Ved bunden af lillefingeren og ringfingeren var der en smule arvæv og næsten usynlige revner i huden. "De her fingre brækkede praktisk talt af under min første mesterskabskamp mod Irland.. Healerne fik dem dog ordnet uden problemer, men har mistet følelsen i dem begge." Kommenterede han imens han selv betragtede fingrene lidt. Det morede ham egentlig, og det var blot et lille indslag for at understrege hendes egne ord.
Alastair vendte blikket opmærksomt mod hende da hun spurgte ind til hans læsevaner. I det samme nøjedes han med at nikke roligt eftersom hun snakkede om en biografi hun læste. Imens hun talte brugte Alastair lejligheden til at tage endnu et lille sip af vinen i hans glas. "Alle bøgerne nedenunder har jeg læst, og nu da jeg har adgang til Den Forbudte Afdeling af biblioteket, tager min nysgerrighed ofte overhånd." Indrømmede han med et lille smil. Hans egen private samling af bøger på biblioteket. "Så jeg kan roligt erklære mig selv som en flittig læser." Tilføjede han hurtigt med et lille nik. Så havde de da endnu en ting til fælles. Men læsning var jo ikke ligefrem noget socialt man kunne gøre med andre, og det var da også noget han gjorde for sig selv. "Ak ja, Dumbledore.. ham har jeg selvfølgelig læst en masse om. Han var jo trods alt også en Gryffindor." Kommenterede han og skævede mod hende med hagen let sænket.

[Deleted]

Pamela kiggede i mod hans hånd som han rakte den frem og med den hånd hun ikke havde vin i lod hun let to fingre samle sig om hans fingre for let at betragte det: "Hold da op" sagde hun næsten en smule chokeret: "Ja det eneste jeg kan prale af er et ar på skuldren efter et dragebid på 6. årgang" sagde Pamela i et lille smil, det var nu ikke det vilde, for selvom hun havde været vild dengang hun var yngre, så havde hun altid været meget god til at passe på sig selv. Hun slap roligt hans fingre igen og kiggede i mod ham som han snakkede om den forbudte afdeling: "Interessere du dig for mørk magi?" spurgte han en smule nysgerrigt, det var ikke lige noget for hende, hun var nok nærmere en smule skræmt over det.

"Ja jeg må også sige jeg har min svaghed overfor bøger" sagde hun: "Kunne jeg gifte mig med en havde jeg nok gjort det" sagde hun i et kærligt grin og nippede en smule mere til sin vin: "Hvad er det bedste du har læst?" spurgte hun nysgerrigt, meget glad for at hun havde mødt endnu et menneske der kunne lide at læse.

[Deleted]

Først rynkede Alastair sine bryn en smule da hun nævne hendes eget ar. Det var da en smule besynderligt, men hurtigt faldt hans ansigt i mere naturlige og afslappede folder. For helt underligt lød det nu heller ikke til ham. "Dem har jeg også set min del af.. min fader er en pensioneret dragepasser." Som så fik hele sin arm bidt af, men det behøvede Alastair jo ikke at nævne. Den slags ville nok kunne ødelægge stemningen lidt, højest sandsynligt. Alastair havde også selv boet på dragereservatet i Rumænien, hvor hans fader havde arbejdet før han kom tilbage til Skotland. Alastair trak sin hånd til sig igen, og nikkede roligt med blikket kort vendt ned mod hendes skød i en tænksom mine... hvordan kunne han forklare det bedst? "Ja, det kan man vel godt sige." Lød det først fra ham og han vendte blikket mod hendes øjne igen. "Jeg praktiserer det selvfølgelig ikke.. men har studeret det i nogle år efterhånden.." Tilføjede han. Han fik lyst til at fortælle hende hvad han lavede ud over skolen. Det var ikke hans forpligtigelse at holde det skjult, han gjorde det blot for sin egen og andres beskyttelse. Men han havde alligevel lyst til at lade hende vide lidt mere intime ting om ham. Eftersom han langsomt var begyndt at opfatte hendes interesse i ham.
"Det er nu mere fagligt og praktisk relaterede bøger jeg læser. Min interesse har som sådan aldrig hvilet i romaner eller lignende." Svarede han hende med et lille smil. Nej, han gad ikke læse et eller andet fiktivt blot for underholdningens skyld. Måske gjorde hun det, men det gjorde han dog ikke. Alastair betragtede hende imens han sippede lidt til vinen. "En sjov lille bog, skrevet af min yndlingsprofessor, fra dengang jeg selv var elev her. Måske husker du hende?... Sandra Saintrowe.." Lød det fra ham og et lille smil viste sig over hans læber imens han roligt holdte sit glas i sit skød. Men lidt efter lidt rynkede han sine bryn og kiggede ned i glasset. "Jeg.." Sagde han og sukkede lidt i tvivl, tøvede måske en smule med at fortsætte. "Du har måske allerede hørt eller læst om det.. men da jeg var yngre, var jeg indespærret i Azkaban i over to måneder.." Fortsatte han og vendte så hendes blik imod hende, uden den store ændring i ansigtsudtrykket, blot med let rynkede bryn, som om at lidt i ham stadig forsøgte at overbevise ham om, at han nok ikke skulle fortælle hende mere. ".. Da de tog mig dertil, havde jeg ikke mange ting med mig, og de efterlod mig i cellen med intet andet end det tøj jeg bar.. og så den lille bog, som jeg tilfældigvis havde på mig... Sandra Saintrowe's Upraktiske Besværgelser til Praktisk Brug.." Sluttede han så og et halvhjertet smil lagde sig over den ene mundvig.

[Deleted]

Hun smilede kort. "Ja min bedstefar passede drager, dengang var jeg sikker på jeg skulle være dragepasser" sagde hun roligt, hun elskede at rende ude ved sin bedstefar og hun havde elsket at se på de mange drager, men med årene var hun blevet en smule bange for dem, det var jo faktisk et ret skræmmende dyr, især hvis man som Pamela til tider var en smule overmodig - især da hun var barn: "Så er jeg mere rolig" sagde hun med et smil: "Jeg holder mig helt væk fra den mørke side" sagde hun og rystede kort på hovedet, det var slet ikke hendes stil og hun havde altid været en smule skræmt af de gamle historier, og hver gang hun læste om dødsgardister i aviserne gav det hende kuldegysninger.

"I Azkaban? Det må være gået mit hoved forbi..." sagde hun overrasket som en hentydning til at hun gerne ville høre mere, dog nikkede hun da han spurgte indtil professere, jo hende huskede hun skam ganske udemærket: "Jeg elsker meget... Lige for tiden er det biografier der har fanget mit øje" svarede hun ærligt imens hun endnu sad og afventede hans fortælling omkring Azkaban: "Burde jeg være bange nu?" spurgte hun og smilede dog stadig i mod ham som hun drak en tår mere af sit glas der efterhånden var nået bunden.

[Deleted]

"Fornuftigt." Bemærkede han blot kort med et diskret smil. Det var nok bedst hun holdte sig væk fra mørke magikere og mørk magi. Den slags var ikke for alle, og at det ikke var for hende, gjorde hende skam heller ikke til en mere svagelig personlighed. Nogle var blot ikke af en sådan støbning. Imens at andre næsten syntes skabte til at udforske den slags. Det var dog ikke noget han ville tale så meget om, i hvert fald ikke endnu. Det var han ikke i det store humør til denne aften, en aften som han helt ikke ville have ruineret af alt for grumme samtalemener. Dog kunne den slags heller ikke helt undgås, og han bemærkede skam også interessen i Pamelas ord, der næsten bød ham fortælle mere om hans indespærring. Hele snakken om bøger syntes næsten ligegyldig nu. "Jeg blev fejlagtigt anklaget for at være en dødsgardist... men blev selvfølgelig frifundet ved min første høring." Det gjorde som sådan ikke noget at tale om det, da det jo trods alt var ved at være ti år siden. Men den slags blev jo ikke glemt og puttet væk iblandt magikere, så der var altid nogen til at minde ham om det igen. Alastair sippede en smule af vinen og betragtede hende stadig ud af øjenkrogen. Alastair smilte diskret og kiggede ned på sofaen imellem dem imens han let rystede på hovedet. "Nej, bestemt ikke.. Jeg ville hade det, skulle du være bange for mig." Svarede han hende ærligt og kiggede igen op på hende. Mange var bange for ham, hvilket da også kunne være en fordel. Men det ville da være en skam hvis Pamela skulle være bange for ham.