Post af Deleted den Jul 26, 2014 22:47:41 GMT 1
Alt andet var ligegyldigt, og i disse øjeblikke var syn og bekymringer om fremtidige forpligtigelser helt forsvundet. Ligegyldigt om nogen hørte hende, ligegyldigt hvad dette ville føre til i fremtiden, ligegyldigt hvordan viserne stod på hans gyldne lommeur. Der var kun Pamela og ham selv, forenet med kroppene viklet ind i hinanden. Som en knude der aldrig ville gå op igen. Alastair kunne ikke få nok! Han skulle bare have mere, nej ikke blot mere... det hele. En sådan selvvisk tankegang at det næsten bekymrede ham i et øjeblik af klarsyn, men stadig en dyrisk trængsel der fik lov at regere og diktere hans bevægelser og behandling af hende. En behandling der på ingen måde blev mindsket i intensitet, blot fordi hun stønnede højlydt, eller fordi han fornemmede hende som værende tæt på at briste.
Dog, syntes hans hænders bevægelser pludseligt en anelse blide, da Pamela nåede hendes højdepunkt. Imens hun ihærdigt trak vejret i et hastigt tempo, lod Lastair sine hænder glide fra hendes pande og igennem hendes hår, imens han betragtede hende med ryggen strakt ud over hende. Men han stoppede overhoved ikke. I stedet lod han sine læber berøre hendes imens hænderne blev plantet på sengen, skuldrene skudt i vejret, og bevægelserne atter intensiveret. Han ledte efter sin egen forløsning, en af slagsen som hun kunne give ham, og den var ikke langt væk. Alastair åndede let imod hendes læber imens han langsomt kunne mærke musklerne spændes til hvad der måtte være maksimum, indtil han så endelig følte sin krop sitre inden musklerne så pludselig gav en smule efter. Han pressede sig mod hende og holdte vejret i et langt øjeblik, inden han så efter et suk, tog en dyb indånding. Ærgerligt, men alt skulle jo have sin ende. Ærgerlig var dog ikke hvad han lignede, og han vendte i det samme sin opmærksomhed imod Pamela, for derefter at placere et stadigt inderligt og trængende kys mod hendes læber.
Dog, syntes hans hænders bevægelser pludseligt en anelse blide, da Pamela nåede hendes højdepunkt. Imens hun ihærdigt trak vejret i et hastigt tempo, lod Lastair sine hænder glide fra hendes pande og igennem hendes hår, imens han betragtede hende med ryggen strakt ud over hende. Men han stoppede overhoved ikke. I stedet lod han sine læber berøre hendes imens hænderne blev plantet på sengen, skuldrene skudt i vejret, og bevægelserne atter intensiveret. Han ledte efter sin egen forløsning, en af slagsen som hun kunne give ham, og den var ikke langt væk. Alastair åndede let imod hendes læber imens han langsomt kunne mærke musklerne spændes til hvad der måtte være maksimum, indtil han så endelig følte sin krop sitre inden musklerne så pludselig gav en smule efter. Han pressede sig mod hende og holdte vejret i et langt øjeblik, inden han så efter et suk, tog en dyb indånding. Ærgerligt, men alt skulle jo have sin ende. Ærgerlig var dog ikke hvad han lignede, og han vendte i det samme sin opmærksomhed imod Pamela, for derefter at placere et stadigt inderligt og trængende kys mod hendes læber.