After Bedtime (Advarsel)

[Deleted]

"Arbejdet hos ministeriet bragte mig rundt omkring i verden." Tilføjede han ved hendes ord. Ja, arbejdet som Quidditch Administrator havde været krævende, men også ganske befriende. Og alle rejser og besøg hist og her, havde skam også bragt genstande tilbage af særlig natur eller værdi. Noget hans moder skam også havde sat stor pris på, når han var vendt tilbage til gården med et nyt tæppe til den aldrende dame, eller en flaske alkohol til den gryntende gamle far. Ja. Med lillesøster i Frankrig og storebror på flugt fra autoriteterne, var det jo op til Alastair at være mors dreng, og passe på de gamle. Han ville jo trods alt arve gården efter de var døde.
Alastair fjernede i det amme sit blik fra lommeuret og mod hende, da hun bemærkede hans blik. Han smilte let for sig selv og måtte lige samle tankerne et enkelt sekund, da han kunne mærke hendes hånd mod sit lår. Det var... rart. Og hans krop var også ganske enig med ham, hvilket nærmest var distraherende. En smule skræmmende, endda, hvordan det pludselig gik op for ham hvordan denne aften også kunne gå. Hvordan han måske gerne ville have den skulle gå? "Jeg beklager, det er slet ikke nødvendigt." Sagde han med et let overbærende smil og en smule bestemt. Nej, han burde ikke tilfredsstille sin mani, især ikke når han nu i stedet havde Pamela at bekymre sig om. Han fandt det dog også en smule svært at løsrive blikket fra hende som hun, stadig med sin hånd mod låret, lænede sig frem og sippede til vinen. Ganske tilfredsstillende, egentligt, at se en kvinde nyde sådanne øjeblikke, og have det hyggeligt. Men... hvad gik der dog af ham? Han blinkede et bar gange inden hun fik sig lænet tilbage igen, og fjernede blikket fra hende, inden han så selv tog et lille sip af vinen. Det ville måske hjælpe.
"I så fald ved jeg da hvem jeg skal henvende mig til, skulle en knap falde af, eller skulle jeg have brug for en stærk tonic til halsen." Det morede ham nok mere end det burde, og han smilte skam også blot en smule bredere, denne gang igen med blikket mod Pamela.

[Deleted]

Hun nikkede roligt: "Det kan jeg forestille mig, jobbet som sygeplejeske er jo ikke så internationalt" sagde hun i et lille grin, og selvom hun nogen dage godt kunne være træt af sit job, så ville hun ikke opgive det for noget andet i verden, hun satte pris på det som det var og hun elskede det - men derfor kunne hun da stadig godt tænke sig at komme ud og rejste fra tid til anden - om ikke bare en smule. Som Pamela havde trukket hånden til sig gik hun også efter sin vin, det gav næsten stød at røre ved ham som om hun blev en smule elektrisk, men hun valgte ikke at følge sin første indskydelse, hun ville ikke gå hen og blive upassende især ikke når de to arbejde sammen, og han slog hende ikke som en mand der havde tanker som hun måske gjorde, han virkede så fuld af... Kontrol.

"Du er altid velkommen" sagde hun og lænede sig tilbage i sofaen og en smule tættere på ham end hvad hun før havde gjort, det var faktisk en smule ubevidst og som om det var hendes krop der havde fået sin egen mening. Hun sad med vin glasset i skødet og kiggede så kort i mod ham: "Det må være fantastisk at rejse så meget" sagde hun blot i et roligt smil som hun mødte hans blik og holde det imens hun let sippede til glasset og sænkede det så igen.

[Deleted]

Alastiar kunne kun forestille sig hvor mange elever der igennem årene var blevet behandlet af Pamela, og kunne kun forestille sig hvor mange der mon var taknemmelige for hendes gode arbejde. Og blot det, måtte være en belønnende følelse. "Og alligevel har jobbet bragt dig fra Amerika til de Britiske Øer." Kommentere hende og skævede lidt imod hende. Det var da ganske internationalt, og nok ikke noget mange andre sygeplejersker havde gjort. Men han kunne selvfølgelig tage fejl, så ordene blev sagt i en mindre humoristisk tone, som om at der var en sjov pointe at understrege.
Alastair var hurtig til at nikke blot en enkelt gang med et taknemmeligt smil. Ikke at han havde brug for det. Han var trods alt en mand i en god form, så der var ikke de store kvaler. Og de kvaler der var, var nok ikke noget hun skulle indblandes i. Alastair bemærkede skam også at hun sad lidt tættere, men han gjorde intet for at gøre opmærksom på det, ej heller havde han noget imod det. De to havde jo trods alt gået tæt ved hinanden før, ikke? Så hvad var forskellen? Det var vel ikke anderledes denne gang? "Det er skam spændende, og erfaringer er der rigeligt af... men der er nu intet som vandte omgivelser." Indrømmede han ærligt og lidt rank i sin holdning, imens han lænede sig frem mod bordet og hældte lidt mere vin i sit glas. Da han fik lænet sig en smule tilbage og mødte hendes blik idet hun drak en smule af hendes vin. Blikket slog ham som en kende sensuel, og han blot smilte diskret inden han så selv tog en enkelt tår af sin vin. "Og nyder du dit ophold her? Eller længes du måske efter hjemlandet?"

[Deleted]

Han smilede let. "Ja jobbet og kærlighed" sagde hun roligt og kiggede så let i mod ham, Amerika var det eneste land hun havde været i sådan rigtigt og fra tid til anden havde hun også lyst til at tage tilbage dertil, men Storbrittanien var vokset på hende og hun havde lige nu ikke nogen idé om at tage tilbage igen. På mange punkter kunne hun dog godt følge ham i at ude var godt men hjemme var bedst - sådan havde hun det jo også, også selvom at ude for hende ikke var så langt væk, for hende var ude blot... Et par kilometer væk, eller måske en tur til Irland hvis hun kunne finde tiden til det fra tid til anden, men at rejse rundt var ikke hendes stærke side.

"Nej ikke rigtigt" sagde hun roligt: "Der er mange skønne mennesker her, men jeg har overvejet det et par gange" sagde hun blot og nippede så igen let til hendes vin, hun kunne godt mærke at hun efterhånden var ret så rundt på gulvet og hun følte lige nu at vinen var begyndt at stige hende en smule til hovedet: "Det er stærke sager!" måtte hun konstatere, ikke sikker på hvor mange procent denne vin måske havde i forhold til den anden de havde drukket af: "Når man er i godt selskab, så bliver man bare længere" sagde hun med et skævt smil og kiggede kort i mod ham, hun skulle virkeligt ligge en smule låg på sig selv lige nu for ikke at rykke sig tættere på ham, hendes hjerne var ikke rigtig klog til tider.

[Deleted]

Alastair fangede sig selv i at blive en smule utilpas med hendes svar. Som om at det var underligt ofr både ham og hende, at tale hentydende om hendes eksmand. For det var vel hvad hun mente? Så Alastair nøjedes blot med at nikke roligt og forstående til hendes ord, uden den store lyst til at tilnærme sig videre på et emne der måske ville være lidt upassende eller ubehageligt.
"Her er bestemt mange... fascinerende personligheder at finde.." Og det var ikke engang løgn. Han var som regel ikke personen der 'hang ud' med andre, men selv lidt af en enspænder som ham selv, kunne uden tvivl finde en særling eller to rundt om hjørnet. Hans egen familie var også en af dem, hvilket også havde været en grund til han selv havde fået så meget opmærksomhed. Han var på ingen måder som sin far eller mor. En høj og ranglet mand med en lille buttet kvinde, der tog i kinderne med neglene... hvis altså hun kunne nå helt derop. Tankerne fik ham til at smile blot en smule, og smilet forsvandt så sandelig ikke da blikket så endelig blev løsrevet fra glasset og vendt imod hende.
"Heldigvis kommer godt selvskab også til en." Svarede han roligt og holdte skam øjenkontakten med hende, følte sig næsten draget, men forblev dog rank i ryggen, uden at have lænet sig helt tilbage i sofaen. Dog vendte Alastair sig lidt imod hende. Alastair smilte diskret, men rynkede alligevel brynene blot en smule ved hendes ord om vinen. Ja, den var sød, og den var nok også lidt stærkere end den sædvanlige middagsvin. "Ja, det er så. Du må endelig sige til, skulle hovedpinen vende tilbage." Ordene var både en smule underholdte, men også lige for at forsikre sig, hun ikke blot ville blive ved med at drikke uden tankerne vendt mod dette. Selv var han også begyndt at mærke en smule, men han mistænkte nu sig selv for at være mere tolerant end hun selv var.

[Deleted]

Pamela lukkede med vilje emnet ganske kort, men fandt det dog passende at fortælle ham hvorfor hun var kommet til denne del af verden og det havde jo nu engang været på grund af disse to ting, og hun ville ikke et sekund tvivle på at flytte endnu engang til et andet sted hvis disse to ting også var inkluderede: "Ja det må man sige" sagde hun og kunne ikke lade være med at komme med et kort grin, blot ved tanken om de mange underlige mennesker der også var på disse kanter, hun havde stødt på mange sjove sjæle, især med hendes job. Men det gjorde hende intet, alle folk var jo gode nok på bunden og om ikke andet kunne man smile af dem også gå videre i livet.

"Hold mund" sagde hun i et lille grin og puffede kærligt til ham med den ene hånd som han pointerede hendes hovedpine: "Den eneste hovedpine jeg får her er hvis du slår mig" sagde hun i et kort grin, hun havde det fint lige nu, også selvom hendes verden var blevet en smule sløret: "Du har brug for at slappe af, ved du godt det?" pointerede hun og løftede sin ene hånd i hen i mod hans skulder kun for let at massere den, han var meget rank og nok så det flot og elegant ud, men det kunne ikke være sundt for han krop at rende sådan rundt hele tiden.

[Deleted]

Alastiar var på ingen måde vandt til en sådan kvinde. En nærmest munter kvinde, der i hendes beruselse, puffede til ham og ikke mindst smittede ham med hendes latter og smil. Oftest kunne selv de mest berusede personer finde en hvis.. respekt eller frygt for en mand som Alastair. Ikke at han nødvendigvis var en mand at frygte, men stemningen kunne jo hurtigt blive en anden, skulle en person opføre sig upassende eller alt for tilnærmende mod Alastair. Det var heller ikke fordi han brød ud i de samme grin som hende, eller puffede igen, men det havde dog en nogenlunde positiv effekt, i form at blot lidt mere tydeligere smil og vendte blikretninger. "I så fald, behøver du ikke bekymre dig om hovedpiner." Kommenterede han roligt. Det ville da også være en skam hvis hun fik en hovedpine. For han fandt sig selv i en god position, hvor han nød hendes selvskab, nød vinen, nød dette værelse han ellers aldrig befandt sig i.
Vinen nød han skam også en lille tår af imens blikket kort var vendt imod olielampen på bordet. Han måtte dog erkende sig selv blot en smule overrasket over følelsen af hendes hånd på hans skulder. En glædelig overraskelse der bød ham at lukkede øjnene halvt i med endnu et diskret smil på læberne, imens han fjernede glasset fra sine læber. "Du har nok ret, Pamela.. Jeg finder det blot svært, fra tid til anden." Svarede han hende, en anelse muntert, som om at det var mere humoristisk at han ofte ikke kunne slappe af. Han kunne mærke hvordan hans skulder langsomt begyndte at give lidt efter for den lette massage. "Jeg er sjældent en afslappet mand." Tilføjede han efter at have vendt blikket imod hende.

[Deleted]

Pamela smilede roligt i mod ham, og nikkede så let. Glad for at han ikke havde planer om at slå hende i hovedet men på den anden side så havde hun jo heller ikke tænkt sig at gøre så meget hvis han gjorde, men hun ville nok ikke besøge ham igen. Det var jo ikke ligefrem fordi det var hyggeligt at besøge voldelige mennesker, dog så hun ham på ingen måde som typen der kunne finde på disse ting, han virkede jo både sød og afslappet og hun nød hans selskab mere og mere. Hun tog endnu en tår af vinen og satte den så over på bordet så hun bedre kunne massere hans skulder, glad for at røre ved ham og uden intention om at flytte sin hånd igen lige nu.

"Det burde du, slap af.. Så dig løs" sagde hun med et lille grin som hun fortsat masserede hans skulder og let bevægede sin hånd længere i mod hans nakke, hvilket gjorde at hun måtte rykke sig en smule tættere på og hun masserede så roligt hans nakke i rolige bevægelser og snittede fra tid til andet hans hår, hun kunne godt lide at røre ved ham, og lige nu havde hun glemt alt om at det måske var en smule upassende, men efter at have delt halvanden flaske vin med ham var det måske heller ikke så super underligt at man var lidt mere løssluppet.

[Deleted]

Upassende, måske. Ubehageligt, nej. Alastair kunne ikke andet end langsomt at opfatte hendes grin, hendes blikke, og hendes hænderne bevægelser, som værende sensuelle og næsten... forførende. Hvordan kunne han dog modsige sig en sådan behandling? Og at modsige det, eller virke måske mere upassende ved at afvise hende, havde han skam ikke tænkt sig. I stedet lod Alastair sig langsomt give en smule efter for hendes hænders massage, og et diskret smil fremmede sig ved mundvigen, ved lyden af hendes smitsomme latter. "Mhm." Lød det næsten... nydende, fra Alastiar imens han af ren refleks strakte sin nakke en smule mod hendes hånd. En næsten ubevidst dyb spinden fra en mand der uden tvivl nød berøringerne. Det var da rart, og det burde da også være tydeligt for hende. Om det hjalp på hans ranke stand, kunne også ses idet hans ene skulder var sænket blot en smule.
"Jeg ville gengælde tjenesten, men jeg frygter jeg ikke er så god til massage." Fik han ytret roligt og en smule mere lavmælt, hvilket gjorde stemmen desto dybere næsten. Nærmest ubevidst blev hånden der var tættest hende, hævet og fingerspidserne rørte let underarmen af den arm der masserede hans skulder og nakke. Næsten som om han forsøgte at guide eller hjælpe hende. En selvvisk ting, at ville have mere, men kunne man bebrejde ham?

[Deleted]

Pamela mente bestemt at hun var i godt selskab, og lige nu følte hun at stemningen var begyndt at vende en smule. Om det var til hendes egen fordel var hun ikke sikker på, men hun nød uden tvivl at sidde så tæt med ham. Som han løftede sin hånd til hendes arm, lod hun tilsvarende hendes frie hånd glide henover hans lår, ligesom hun tidligere havde gjort - bare en smule mere... Sensuelt. Nu stod vinglasset jo trygt på bordet, så hvorfor ikke benytte lejligheden til at se en smule nærmere på ham?

Man kunne vel ikke bebejde hende, hun havde ikke været sammen med en mand længe efterhånden, og udover at hun fandt ham både tiltrækkende og interessant, så var hun også så beruset at hun havde glemt det gyldne ord der hed grænser. Lige nu var grænser en by i Rusland og hun smilede let som hun bemærkede hvordan han nød de berøringer hun lod tilfalde ham. Hun kunne godt lide at se ham sådan, det klædte ham at slappe en smule mere af. Hun sagde ikke noget, ord kunne slet ikke komme til hendes mund lige nu, og istedet kiggede hun blot på ham og nød at se ham med de lukkede øjne og den næsten sensuelle brummen.

[Deleted]

Bagerst i Alastairs sind lå ordene som Pamela havde sagt, blot nogle øjeblikke forinden. Måske burde han gøre hvad hun sagde? Bare slappe af og give slip.. Han så ikke det farlige i det, trods den svage advarsel der næsten lød i hans ører. Okay, han havde vel råd til at slappe lidt af, i hvert fald et øjeblik.. ikke? Den svage beruselse var ikke nok til at gøre denne situation til en sædvanlighed, som om at han var vandt til dette. For dette var han på ingen måde vandt til. Som om han havde samlet sig modet til at forsøge sig med noget nyt, og det overraskede ham positivt. Hun vidste tydeligvis hvordan hun skulle få en mand til at falde til jorden, nærmest falde i hendes barm. Og imens han sad der med hendes hånd mod nakken og skulderen, kunne han ikke tænke på andet end hende.
Alastair havde dog ikke lænet sig helt tilbage endnu, for ikke at afbryde hvad hun gjorde ved ham. Og inden længe kunne han også mærke hendes anden hånd imod hans lår. Med øjnene mere eller mindre lukket i, formede udtrykket sig i en nydende tilstand, og han havde så sandelig ingenting at sige eller gøre i protest. Alastair sad stadig med glasset af vin i sin ene hånd, i skødet, så han måtte nøjes med den anden hånd ved hendes arm. Hånden gled over hendes arm, mod hendes skulder, for så at glide ned imellem hendes ryg og sofaen. På et tidspunkt åbnede Alastair sine øjne og vendte derefter hovedet på skrå, og vendte blikket mod Pamela, som allerede var godt gang i at betragte ham til gengæld. Hun var en meget kærlig kvinde.. Og ved denne tanke faldt der pludselig noget over ham, en svag beslutsomhed, der uden videre eftertanke drev ham til at læne sig mod bordet, og stille sit glas fra sig. Hans held ville sikkert ikke tillade ham at leve mere end et par år endnu, så det var en næsten ungdommelig beslutsomhed der var faldet over ham. Efter at have stillet glasset fra sig, lænede han sig lidt tilbage igen, vendte blikket mod hende, og rakte begge hænder i hendes retning. Hans øjne hvilede i hendes, og ledte efter ethvert tegn på utilfredshed eller protest over hvad han gjorde, hvilket uden tvivl ville få ham til at stoppe i det samme. Hans hænder tog blidt men bestemt om hendes talje, og løftede og førte hende tættere på ham selv, op og sidde overskævs på hans skød, hvorefter han igen rettede sig lidt op imod hende.

[Deleted]

Pamela var meget forvirret over sine egne handlinger lige nu, men alligevel havde hun ikke lyst til at stoppe sig selv. Hun kunne lide hans berøringer, hun kunne lide de elektriske følelser det sendte igennem hendes krop som hun rørte ved ham. Det var bestemt ikke dette som hun havde forestillet at aftenen skulle udvikle sig, men havde hun noget i mod det? Nej ikke rigtigt, hun nød det tilgengæl og især fordi at det var ham. Pamela forhastede sig aldrig og der var jo en grund til at hun ikke havde været sammen med nogen længe - fordi hun ikke havde fundet nogen hun var interesserede i, og desperat var hun ikke. Men alligevel vækkede hans selskab ukendte følelser op i hende.

Hun slap ham som han lænede sig frem og fulgte ham nysgerrigt med blikket, hvad nu? Var det for upassende? Hun blev pludseligt en smule itvivl. Men da han lænede sig tilbage og tog fat omkring hende, behøvede han næsten ikke at gøre noget, for helt automatisk lod hun sig sætte over ham, med front i mod ham og et ben på hver side, og pludseligt var det som om at en knap var tændt i hendes indre og hun kunne pludseligt mærke et gammel begær blusse op i hende. Hun lagde sine hænder i mod hans kinder som hun roligt kiggede ind i hans øjne, næsten en smule spørgende inden hun lænede sig ned i mod hans læber og placerede et ømt, krævende og sensuelt kys i mod hans læber.

[Deleted]

Pamela var ikke den eneste der følte et næsten glemt begær tænde som en lampe. Tydeligvis ikke glemt, men blot tilsidesat. Og denne aften, disse øjeblikke, var åbenbart det tidspunkt hvor denne begær skulle vende tilbage igen. Det gjorde ham nu ikke noget, og at det var i selvskab med Pamela, var da kun et kæmpe plus. Men hvad der nu syntes så meget mere tilfredsstillende og befriende, var at hun tydeligvis også bød sådanne følelser og handlinger velkomne, og villigt satte sig på hans skød. Hvilket gav Alastair chancen for at betragte hendes nederdel glide en smule op ad hendes lår som hendes ben spredtes om hans, men ikke uden at slippe synet af hendes øjne helt. Det var næsten som om han var blot en smule fraværende og uopmærksom. Som om at der nu var så mange tiltrækkende og fantastiske ting at fokusere på, som dragede hans blik og hænder. Dog følte han pludseligt hendes hænder mod sine kinder, og lod sit blik falde i hendes ligeledes.
Han kendte intet andet blik at sende hende, end hvad han gjorde dette øjeblik. Et blik der, sammen med hans let adskilte læber, udtrykte stor sikkerhed og ikke mindst... lyst til hende. Han reagerede ikke lige med det samme ved hendes læber mod sine. I stedet rettede han sig mere op, spændte sine mavemuskler så hans ryg ikke længere var mod sofaens ryglæn, men nærmere rank. Gamle vaner var svære at slå ihjel. Men lidt efter lidt deltog han egne læber i det nænsomme kys, og hans egne hænder hvilede ved hendes talje og hofter.

[Deleted]

Nogen folk ville måske mene at dette ikke var klogt. De arbejdede begge på Hogwarts og de havde begge drukket. Dog følte Pamela sig ikke fuld, hun følte sig måske rolig, løssluppen og mere sådan... Frisk. Men hun følte sig ikke fuld og det var ikke fordi hun ville tage hjem og ikke huske noget som helst, måske hun ville fortryde det, men det troede hun nu ikke, for hun følte bestemt at hun var ved hendes sansers fulde fem.

Et øjeblik blev Pamela en smule itvivl om sine handlinger, som han ikke bevægede på sin eller gengældte kysset, men da han endeligt gjorde mærkede hun en rus af lyst skylle indover sig, det her var farligt, nyt, spændende, fantastisk.. Ja hun havde mange ord for hvad hun ville kalde lige netop dette. Pamela gjorde kysset en smule dybere som hun lod begge sine hænder placere sig på hans skuldre, da han kom tættere på hende ved at ranke ryggen havde hun let lyst til at smile, men i stedet fortsatte hun blot kysset, burde hun gå videre end dette? Hun vidste ikke om det var klogt og desuden ville hun ikke overrumble ham, eller virke billig eller desperat.

[Deleted]

Det var ikke Alastairs intention at bringe tvivl over Pamela, eller få hende til at genoverveje hendes valg. Alastair var ikke i tvivl. Han vidste hvad han ville have, vidste at han lige nu ville elske det intime samvær af en smuk og kærlig kvinde, som han syntes at have manglet i så mange år efterhånden. Men stadig, tøvede han, da rationelle og lettere logiske tanker stadig regerede bag det meget distraherede og dragede sind, fokuseret på Pamela og hendes krop, placeret over hans lår. For selvom han var blot en anelse beruset, vidste han at der på et tidspunkt var ting som skulle forklares, og spørgsmål som skulle besvares. Det var næsten en skam, så velovervejet han var, men han kunne ikke lade være. Han ønskede ikke hun skulle se hans overkrop.. ønskede ikke at hun skulle ligge øjne til brystkassens, ribbenenes og mavens arvæv, som på ingen måde ville kunne blive forbundet med Quidditch. Men, ville han benægte hende et glimt, skulle det ende således?
Dog, til trods for hans tanker, blev ingen skænket i retningen af deres professionelle forhold. Det gjorde intet i hans øjne, og det ville i hvert fald ikke stoppe ham fra at fortsætte. Og han fortsatte skam, og fulgte hendes dybere og dybere tag i sine læber. Hans lod sine egne bølge imod hendes, imens den ene hånd gled fra hendes hofte og op ad hendes ryg. Den anden hånd tog ubevidst og lidt mere grådigt, et fast tag om hendes hofte. Hans øjne var lukkede, men han kunne næsten se det hele ske. Forestille sig synet af hende sidde i hans skød, hvordan stoffet af hendes top let krøllede ved hans tag om hende.