Post af Deleted den Jul 23, 2014 16:14:13 GMT 1
William var skam lidt af hvert. Kæk, munter, imødekommende... og nok også lidt fræk af sig. Og det gjorde vel intet at Harper fandt ud af dette? Han nød i hvert fald det her, og selvom han nu vidste at dette gav hende en smule.. afløsning. Så vidste han skam også at det stadig pirrede hende, og han elskede tanken. Elskede lydende der forlod hendes læber. Han havde hende for sig selv nu, denne eftermiddag, resten af aftenen og natten. Og højest sandsynligt også hele den næste uge, indtil de ville skilles. Og blot tanken om denne nærtliggende fremtid i hendes selvskab, var nu meget tilfredsstillende. Lidt spændt var han da, men mere spændt på disse øjeblikke som han så livligt og grådigt levede sig ind i. Og lidt grådig var han da, eftersom hænderne greb om hendes inderlår og spredte benene yderligere.
William blev ved i lidt tid, stadig med hvad der i hendes øjne nok var en noget så stort tålmodighed. Men selv Williams tålmodighed havde jo også en grænse, og han kunne mærke sig selv blive usandsynligt tændt af hele situationen. Mere og mere trængende efter hendes krop og hendes læber. Efter hendes opmærksomhed, ikke mindst. For der var jo nærmest intet bedre end en lækker pige der enten voldsomt eller blidt, gav udtryk for hendes trang.. Så pludselig stoppede William, og rejste sig atter helt op, igen med hænderne og læberne af hende. Denne gang smilte han ikke så meget, for hvordan kunne han koncentrere sig om at smile, når der nu var så meget andet? Men hans udtryk var nu meget tilfreds, imens han hurtigt tog om kanten på både sine shorts og underbukser, og skubbede dem ned over sine hofter. Hurtigt fik han dem rokket ned på jorden, og sparket væk. En hånd røg igennem hans hår, inden han så kravlede op i sengen, over hende. Benene lod han flette med hendes, hænderne igen om hendes nakke og hendes ene lår, og læberne faldt igen mod hendes læber, hedt.
William blev ved i lidt tid, stadig med hvad der i hendes øjne nok var en noget så stort tålmodighed. Men selv Williams tålmodighed havde jo også en grænse, og han kunne mærke sig selv blive usandsynligt tændt af hele situationen. Mere og mere trængende efter hendes krop og hendes læber. Efter hendes opmærksomhed, ikke mindst. For der var jo nærmest intet bedre end en lækker pige der enten voldsomt eller blidt, gav udtryk for hendes trang.. Så pludselig stoppede William, og rejste sig atter helt op, igen med hænderne og læberne af hende. Denne gang smilte han ikke så meget, for hvordan kunne han koncentrere sig om at smile, når der nu var så meget andet? Men hans udtryk var nu meget tilfreds, imens han hurtigt tog om kanten på både sine shorts og underbukser, og skubbede dem ned over sine hofter. Hurtigt fik han dem rokket ned på jorden, og sparket væk. En hånd røg igennem hans hår, inden han så kravlede op i sengen, over hende. Benene lod han flette med hendes, hænderne igen om hendes nakke og hendes ene lår, og læberne faldt igen mod hendes læber, hedt.