Kan vi holde det hemmeligt?

[Isiah Jared Marsters]

"Godt." Sagde han tilfreds, dog i en fuldstændig uændret tone. Isiah tænkte lidt over hendes spørgsmål, selv var han da stødt på et par enkelte varulve gennem tidens løb, blandt anden den forhenværende professor i Magiske Dyrs Pasning og Pleje, men direkte træning? Det var nu lidt tvivlsomt. "Jeg kender desværre ikke nogen som der som sådan praktiserer at træne varulve." Sagde han og foldede hænderne på skrivebordet foran sig. "Naturligvis vil jeg grave lidt ind i det og se om jeg kan finde noget der kan hjælpe dig." Da hun spurgte ind til det næsten rystede han en smule tænksomt på hovedet. "Nej det synes jeg ikke vil være nogen god ide, naturligvis vil lærerstaben blive informeret, og jeg kan muligvis få Mrs. Lavendway til at brygge dig stormhateliksiren," nu havde det jo ingen eliksir professor på skolen lige for tiden så forhåbentlig ville hun vide hvordan man lavede den. "Du kan selvfølgelig fortælle det til dine venner, men der er ingen grund til at lade rygtet sprede sig mere en højst nødvendig," det ville nok bare skabe panik blandt eleverne og deres forældre og var der noget skolen ikke manglede var det endnu en krise. Han blik blev vendt mod Mattheus, "det sætter jeg pris på Mr. Anglerax, men jeg ved ikke rigtigt hvad De skulle kunne gøre." Det var jo sandt. Han var jo ikke på Hogwarts til daglig, og Isiah ville helst ikke have flere varulve på skolen end højest nødvendigt, det var simpelthen for farligt. I det samme da Leonora kom ind nikkede han til hilsen. "Frk. Hansen her har været så uheldig at blive bidt af en varulv under sidste fuldmåne. Jeg har i den forbindelse en lille opgave til Dem." Han rettede sig lidt i stolen. "Hun har fået lov til at blive på skolen, dog skal der holdes opsyn med hende og hun skal naturligvis låses inde under selve forvandlingen." Han sendte overhovedet et sigende blik.

[Kaya Elisabeth Hansen]

"Tak professer" sagde Kaya taknemlig for at han gad bruge sin tid, på at hjælpe hende, med at finde ud og noget med noget evt træning, "det ville jeg virkelig sætte pris på" sagde hun da hun fik af vide, at der muligvis var en professer som kunne hjælpe med eliksiren. Hun så lidt på rektor, "okay" sagde hun, "er der andre varulve på skolen?" spurgte hun lidt nysgerrig, måske var der nogen som hun kunne søge til, og som kunne hjælpe hende. Hendes øjne faldt mod døren som hendes overhoved trådte ind på kontoret, Kaya havde kun snakket med hende en enkelt gang før, og vidste ikke helt hvordan hun vil regere, forhåbentlig ligeså fint som rektor havde gjort. Hun sagde ingen ting til hende, men kiggede på hende.

[Deleted]

Det gik hurtigt op for Mattheus, at han ikke rigtigt kunne bruges i denne sammenhæng. Om end, så ville han stadig stå fast ved sit og faktisk tage ansvar for det skete, for det var uden tvivl det, som han også havde tænkt sig at gøre i den anden ende. Hans blik gled i retningen af dem som de på skiftevis måtte føre en samtale. Det virkede da også til at Kayas mor var faldet en smule til ro? Hun kæftede ikke op på samme måde, som hun havde gjort det da han havde set hende første gang. Han vendte blikket i retningen af Isiah efterfølgende. "Jeg ønsker blot at yde min assistance.. Sikre mig at det hele går vel og da særligt i tilvænningsperioden," forklarede han. Nu vidste han jo lidt selv om hvordan det var at ligge der på bunden og ikke rigtigt kunne finde ud af det hele, og det var da slet ikke noget som han ønskede for hende på noget tidspunkt. "Fordi at fejlen er min," tilføjede han endeligt. Han så blot til som slangernes overhoved måtte træde ind og melde sin ankomst. Ikke just noget som han havde regnet med, men hun skulle da naturligvis informeres om det. Han blev stående for nu.. Han ville følge sagen til døren og derfor agtet han naturligvis også at blive stående på sin plads som han gjorde lige nu. Han nikkede afmålt i retningen af Leonora også for at hilse på hende.. Det var underligt at stå her.. han havde ikke været på Hogwarts i skræmmende lang tid nu.

[Deleted]

Let nikkede hun til rektors forklaring på hvad der var sket og hvad hun rolle ville være for Kaya fra nu af. "Det lyder som en god løsning". Hun havde enkelte spørgsmål, så som hvor. Men der var ingen grund til de var så mange mennesker omkring til dette spørgsmål. Kaya skulle være tryg ved det, og det skulle rektor også iforhold til de resterende elever. Hendes blik falde derefter på Kaya "og hvis du har brug for at snakke om det, ved du hvor mit kontor er. Selvom jeg selvfølelig ikke kan forstå, så kan jeg ligge øre til". Et lille smil formede sig kort over hendes læber.

[Isiah Jared Marsters]

Isiah nikkede venligt til hende. Egentlig var det lige så meget for ikke at skabe panik blandt eleverne og deres forældre, de mente Hogwarts var faldet godt af på den med hensyn til sikkerheden. Der var ingen grund til at de skulle få nys om dette. Isiah kunne ikke drømme om at gøre noget der kunne sætte eleverne i fare. Dette her var blot et simpelt problem der skulle løses. Hogwarts havde mange skjulte steder og gange, at finde et sted hvor hun kunne være ville ikke være det største problem. "En enkelt," svarede han på Kayas spørgsmål, "dog vil jeg ikke afsløre hvem uden personens tilladelse," han smilede lidt undskyldende. Blikket blev atter lagt mod Mattheus. "Det er dejligt at se De tager ansvar Hr. Anglerax, mange andre ville blot være flygtet den anden retning. Som sagt har vi situationen under kontrol, men måske De kan fungerer som en form for vejleder for Frk. Hansen?" Dette ville nok mere være for hans skyld end hendes, men han virkede så opsat på at hjælpe og gøre tingene godt igen. Han sendte et lille smil til Leonora, hjælpsom som altid. "Udemærket," sagde han for ligesom at runde det hele lidt af. "Jeg finder et sted hvor du kan opholde dig under fuldmånen, Mrs. Wilson vil sørge for at det blive aflåst," Så var det hele vidst faldet på plads.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya nikkede i Leonoras retning, "tak professer" sagde hun, det var dejligt at vide, der altid ville være et sted at gå hen, hvis der lige var noget som skulle ud. Hun rettede blikket i mod Mattheus som rektoren stillede sit spørgsmål. Der efter faldt hende blik på rektoren, "professer Marsters? Hvad hvis nogen finder ud af det?" spurgte hun lidt nervøst. Ville han være tvunget til at smide hende ud? Det håbede hun selvfølgelig ikke, men man kunne jo aldrig vide.

[Deleted]

Mattheus var manden som oftest blev ramt af en dårlig samvittighed, og det var slet ikke noget som han kunne lide. Det var også derfor at han ønskede at gøre op for det, netop ved at stå der og tage ansvar for hvad der var sket, selvom han faktisk ikke rigtigt havde været i stand til at gøre noget ved det. Det var første og uden tvivl eneste gang, at det nogensinde skulle komme til at ske! Han vendte blikket mod Professor Marsters endnu en gang. Han nikkede. "Selvfølgelig tager jeg ansvar for hvad jeg har gjort, og naturligvis ønsker jeg at udrede skaden på bedst mulig vis," forklarede han roligt. Selv ville han meget gerne stå der som en vejleder for den unge frøken Hansen, om det skulle være noget som hun selv ville være interesseret i. Han trak vejret dybt inden han vendte blikket mod Kaya. Han sendte hende det typiske venlige smil. Han selv kunne jo heller ikke ligefrem lade være. "Om De ønsker det, frøken Hansen, så vil jeg gerne vejlede dig, så det bliver mest komfortabelt for dig," afsluttede han med en rolig stemme. Ene og alene, ville han lade dette være fuldkommen op til Kaya.. Ellers ville han søge hjemover. Så langt så godt, kunne man vel sige?